Fusion: BT og MX skærer mindst 23 stillinger væk

Som tidligere varslet betyder fusionen mellem BT og Metroxpress en større sparerunde. 23 stillinger skal spares væk heraf 14 redaktionelle. Men tallet er reelt højere, fordi ledige stillinger også skæres væk. Tillidsmand håber og tror på frivillige fratrædelser
  • Jens Dresling/Polfoto
    Fra venstre chefredaktør Jens Grund og direktør Thomas Raun fra det nye selskab BTMX samt Berlingske Medias topchef, Mette Maix, da fusionen af de to avisers redaktioner blev præsenteret i november.
11.01.2017 · 13:36

Da fusionen mellem BT og Metroxpress blev meldt ud i november, gjorde den nye konstituerede chefredaktør for BTMX det klart, at fusionen ville betyde besparelser og afskedigelser.  

»Vi skal til at bygge en rumraket. Først når vi har bygget den, kan vi se, hvor mange vi skal være i den,« sagde Jens Grund dengang til Journalisten.

Nu har ledelsen på de to aviser sat tal på sparerunden, erfarer Journalisten. 23 stillinger skal nedlægges heraf 14 redaktionelle og ni HK-stillinger. Hvordan de bliver fordelt på de to aviser, er dog endnu ukendt.

»Medarbejderne har gået rundt med en kæmpe usikkerhed i rigtig lang tid. De er i forvejen meget påvirkede af situationen, og udmeldingen i dag har ikke forbedret stemningen, men nu er vi i det mindste i gang,« siger BT’s tillidsrepræsentant Jesper Vestergaard Larsen til Journalisten.

Han oplyser, at der reelt bliver tale om en større nedbemanding end de 23 stillinger, som ledelsen i dag har meldt ud.

»I det tal, som ledelsen har meldt ud i dag, er der allerede trukket en del ledige stillinger fra. Det betyder, at der reelt set er tale om en endnu større nedbemanding,« siger Jesper Vestergaard Larsen.

Det er endnu usikkert, om medarbejderne får mulighed for at tage frivillige fratrædelser med løn og fritstilling i opsigelsesperioden.

»Vi håber og tror på, at vi får mulighed for frivillige fratrædelser. Vi håber, at vi på den måde kan klare sparerunden, uden at nogen skal fyres. Men der er ingen garantier. Vi har allerede været igennem mange fyringsrunder, og derfor har mange af dem, der har overvejet at tage frivillig fratrædelse, allerede gjort det,« siger Jesper Vestergaard Larsen.

Redaktionerne på BT og Metroxpress flytter sammen i en fælles redaktion i BT’s lokaler hos Berlingske Media i Pilestræde i København. Her skal redaktionen levere stof til begge medier på alle platforme. 

Kommentar

Seneste nyheder

23.06.2017 · 08:38

"Viden og videnskab er trængt i medierne"

Andreas Marckmann Andreassen
22.06.2017 · 15:25

'Alt det vi deler' blev delt 6 mio. gange

Anne-Laura Hedegaard
22.06.2017 · 12:37

Rejsemagasin lukker på print – redaktør ser tilbage

Lasse Højsgaard
22.06.2017 · 07:39

Danskerne stoler mere på nyhedsmedier end sociale medier, men...

Andreas Marckmann Andreassen

Seneste jobopslag

Barselsvikar til Kommunikation

HOFOR
Ansøgningsfrist: 16.07

PR and Communication Manager (maternity cover)

Copenhagen Capacity
Ansøgningsfrist: 24.07

SoMe-specialist

JP / Politikens Hus
Ansøgningsfrist: 23.07

Hjernesagen søger engageret kommunikationskonsulent

Hjernesagen
Ansøgningsfrist: 02.07

Kulturmaskinen søger PR-medarbejder

Kulturmaskinen
Ansøgningsfrist: 01.08

Københavns Politi søger visuelt stærk SoMe-medarbejder

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

Håndboldredaktør til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 03.07

Kommunikationskonsulent

DTU
Ansøgningsfrist: 25.06

Håndboldkommentator til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 03.07

Digital journalist med mod på politisk kommunikation

Odense Kommune
Ansøgningsfrist: 23.06

Tre journalister med forstand på film og serier

JP / Politikens Hus
Ansøgningsfrist: 30.06

Layoutchef til et af Nordens mest læste magasiner

Bonnier Publications A/S
Ansøgningsfrist: 29.06

Visionær On Air Chef til TV 2 Marketing

TV 2
Ansøgningsfrist: 30.06

Version2 søger skarp og energisk it-journalist

Version2
Ansøgningsfrist: 26.06

Kopenhagen Fur søger pressekonsulent

Kopenhagen Fur
Ansøgningsfrist: 01.08

Illustreret Videnskab søger digital journalist med videnskab i blodet

Bonnier Publications A/S
Ansøgningsfrist: 25.06