Jysk Fynske Medier fra "festdag" til "fucked"

Troels Mylenberg kaldte det en ”festdag for journalistikken”, da Jysk Fynske Medier blev præsenteret for tre år siden. Siden fulgte underskud og fyringsrunder. Læs historien her om Danmarks næststørste mediekoncern – helt kronologisk 
  • Illustration: Morten Løfberg
08.11.2017 · 13:09

Optimismen var stor, da Danmarks nye mediekoncern Jysk Fynske Medier første gang præsenterede sig selv i september 2014. 

Ifølge Jysk Fynske Mediers fælles pressemeddelelse ville de tre ”velkonsoliderede” medieselskaber skabe en ”stærk” medievirksomhed, der skulle ”accelerere tempoet i udvikling af digitale produkter”.

Og mere end det – de skulle også ”udvikle de lokale mediers afgørende rolle for demokrati og sammenhængskraft i lokalområderne”.

Usædvanlige toner i en tid, hvor mediernes krise ellers var det normale omkvæd – få dage før havde DR meddelt, at 170-200 stillinger skulle nedlægges.

Bag storfusionen stod Fynske Medier, Jyske Medier og Syddanske Medier – og Fyns Amts Avis’ chefredaktør, Troels Mylenberg, kaldte over for Journalisten fusionen ”en festdag for journalistikken”.

”De ressourcer, der bliver frigivet, skal ud i journalistikken og ud i den lokale tilstedeværelse. Og jeg kan i hvert fald sige, at det her ikke betyder færre journalister,” sagde Troels Mylenberg dengang til Journalisten.

Jeg var og er ikke i tvivl om, at det var det rigtige. Det var en mulighed for at konsolidere sig og lave en konstruktion for fremtiden.
Troels Mylenberg

Når han ser tilbage, her tre år efter, forklarer han sin optimisme således:

”Jeg var og er ikke i tvivl om, at det var det rigtige. Det var en mulighed for at konsolidere sig og lave en konstruktion for fremtiden,” forklarer Troels Mylenberg.

Fusionen blev modtaget med glæde

Den gode stemning forplantede sig ud i organisationens hjørner, hvor fusionen blev modtaget med overraskelse og glæde.

”Det var en lettelse, at Troels Mylenberg talte så meget om journalistik. Det var ikke bare tomme floskler om at blive ”mere fokuseret” eller ”stå bedre i markedet”, som man tit hører,” siger Mie Sparre, tillidsrepræsentant på Jyske Medier, da fusionen blev præsenteret.

Hun noterer ikke mindst, at hendes kolleger bemærkede, at journalister i første omgang ville blive holdt helt uden for rationaliseringerne.

”Uha, dér åndede mange lettet op,” siger hun i dag.

Med fusionen var Jysk Fynske Medier pludselig en af Danmarks største mediekoncerner med seks dagblade, 46 ugeaviser, lokalradioer, grafiske virksomheder, trykkerier og distributionsselskaber.

Troels Mylenberg, redaktionel udviklingsdirektør i Jysk Fynske Medier. Var indtil oktober 2017 ansvarshavende chefredaktør for Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Aarhus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad og Fredericia Dagblad.
Illustration: Morten Løfberg

 

"Tre velfungerende selskaber"

Midt i jublen var der ikke mange, der dvælede længe ved de faktiske tal. Tallene i regnskaberne viste, at formuleringen ”velkonsoliderede” og ”stærk” måske krævede en særlig tolkning.

Fagmedarbejder Peter From Jacobsen fra DMJX er medforfatter til en rapport for Kulturstyrelsen om den jysk-fynske fusion. Han forklarer i dag, at især de to jyske mediehuse i den nye koncern havde svært ved at få overskud af den ordinære drift. De år, der var overskud, skyldtes det især finansielle indtægter. I årene 2010-2014 havde de jyske mediehuse underskud på den ordinære drift i ni af de ti regnskaber.

”Der var mange underskud. De havde fortsat penge tilbage, men de spiste af dem,” sammenfatter Peter From Jacobsen i dag.

Administrerende direktør Jesper Rosener siger, at Fynske Medier gik ind i fusionen med den stærkeste økonomi.

”Men det var tre velfungerende selskaber,” siger han.

Vi var skæve med 110 millioner. Det var slet ikke tilfredsstillende.
Jesper Rosener

Var I så velkonsoliderede, at I kunne have fortsat hver for sig?

”Hvis vi var fortsat hver for sig, havde vi stået i større problemer hver især, end dem vi har været igennem med fusionen,” siger han. 

Jysk Fynske Medier havde spået, at fusionen ville give synergieffekter for 40 millioner kroner på for eksempel it, økonomi og trykkerier. Og det mål blev indfriet over al forventning.

”De sparede hurtigt 60 millioner kroner,” fortæller Peter From Jacobsen.

Da han interviewede medlemmer af ledelsen i Jysk Fynske Medier i efteråret 2015, var optimismen fortsat høj, mindes han.

”I ledelseslaget var de utroligt glade. De var lykkedes med alt, de havde håbet på – hurtigere end forventet,” siger han.

Ikke udsigt til sparerunder

Da tillidsfolkene i efteråret 2015 ønskede at lave en husaftale, der skulle sikre alle medarbejdere bedre beskyttelse mod dårlige tider – ligesom kollegerne allerede havde på JydskeVestkysten – affejede ledelsen det som manglede tro på fremtiden, forklarer Mie Sparre i dag.

”De ønskede, at vi skulle pakke den mistroiske stemning langt væk. Det var slet ikke relevant at tale om fremtidige spare­runder. Det ville ikke ske,” siger Mie Sparre.

Den udlægning afviser Troels Mylenberg. 

”Vi sagde ganske rigtigt i 2015, at der ikke var nogen udsigt til nye sparerunder,” forklarer han.

Vi har skabt journalistiske produkter, som vi ikke kunne have gjort uden fusionen.
Troels Mylenberg

Men det var ikke derfor, ledelsen afviste kravet til husaftalen.

”Vi afviste aftalen med den begrundelse, at den bunder i fortiden,” siger Troels Mylenberg.

Tillidsrepræsentant: Det var svært at få øje på det journalistiske samarbejde

Journalistisk var der store muligheder for synergi. I efteråret 2015 samarbejdede tre journalister på Vejle Amts Folkeblad, JydskeVestkysten og Fyens Stiftstidende om historierne, der førte til forsvarsminister Carl Holsts fald. Der var også et samarbejde mellem journalister på Fyens Stiftstidende og JydskeVestkysten om ambulancetjenesten BIOS’ problemer.

Peter From Jacobsen fremhæver, at Jysk Fynske Medier i flere tilfælde brugte viften af aviser til at præsentere samme sag. Fusionen virkede:

”De var gode til at koordinere udgivelserne,” forklarer han – men spørger samtidig:

”Men blev journalistikken bedre? I skrive- og researchfasen arbejdede man i det store hele videre, som man hele tiden havde gjort,” noterer Peter From Jacobsen.

Det var måske, som om de enkelte avisers individuelle identitet vejede tungere end fællesskabet.

Og samarbejdet om Carl Holst-historierne var ikke tættere, end at det førte til to forskellige indstillinger til Cavlingprisen 2015.

Dagbladet Informations daværende chefredaktør, Christian Jensen, hyldede kollektivet vest for Storebælt, da han foreslog hele holdet af journalister på Vejle Amts Folkeblad, Fyens Stiftstidende og JydskeVestkysten til Cavlingprisen. Men chefredaktør på Vejle Amts Folkeblads Mogens Gregers Madsen foreslog kun sin egen kollega Jesper Sørensen til Cavlingprisen. Ingen af dem endte blandt Cavlingkomiteens fem indstillede.

Medarbejderne på Jyske Medier – for eksempel dagbladene Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad og Horsens Folkeblad – havde set frem til, at fusionen skulle give et journalistisk løft. Men i det daglige var det svært at få øje på det journalistiske samarbejde, siger Mie Sparre.

”Vi glædede os til fælles tillæg af høj journalistisk kvalitet, mere journalistisk produktudvikling og i det hele taget fokus på journalistikken. Men det kom ikke. Det var den første mavepuster,” siger hun.

Der er ikke en fælles følelse af, at vi er Jysk Fynske Medier.
Mie Sparre

Også nogle læsere havde svært ved at se den store forandring.

I efteråret 2015 spurgte Peter From Jacobsen ni fokusgrupper med læsere, om fusionen havde præget deres lokale medie.

”Kun de mest ihærdige abonnenter havde hørt om fusionen,” siger Peter From Jacobsen.

Og stort set ingen har registreret redaktionelle ændringer, ud over at nogle dagblade udkom med de to weekendtillæg, Rejser og Livsstil.

Organisationen vokser

Imens voksede organisationen. 1. januar 2016 overtog koncernen Midtjyske Medier fra Berlingske Media – og dermed dagblade som Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad og 20 ugeaviser.

Med det køb blev Jysk Fynske Medier Danmarks næststørste mediekoncern, der dækkede hele Fyn og det meste af Jylland fra grænsen i syd og op til Limfjorden.

Med indlemmelsen af Midtjyske Medier i 2016 befandt Jysk Fynske Medier sig nu på omkring 70 forskellige destinationer – fra Langeland til Grenå, Lemvig og Tønder.

Den første jysk-fynske fusion havde på det tidspunkt varet i 12 måneder, og ifølge Troels Mylenberg havde Jysk Fynske Medier egentlig ”ikke brug for mere fusion på det tidspunkt”.

Men samtidig var muligheden for at overtage Midtjyske Medier en fantastisk mulighed, koncernen ikke bare kunne lade passere, siger han i dag.

”Man må gribe mulighederne for en overtagelse, når den kommer,” siger Troels Mylenberg.

I en pressemeddelelse understregede Jysk Fynske Mediers administrerende direktør, Jesper Rosener, at formålet med opkøbet ikke var at nedlægge eller sammenlægge medier.

”Tværtimod,” forklarede han udtrykkeligt:

”Jysk Fynske Medier ønsker netop at fastholde og ovenikøbet udvikle de lokale medier i hvert deres lokalområde og dermed sikre deres afgørende rolle for demokratiet og sammenhængskraften i lokalområderne.”

Mie Sparre, redaktionssekretær på Vejle Amts Folkeblad og tillidsmand i Jyske Medier i hovedparten af fusionsperioden.
Illustration: Morten Løfberg

 

Stemningen begyndte at vende

Fællestillidsmand i Midtjyske Medier Per Schultz-Knudsen var glad for, at de nye ejere ville satse på den lokale journalistik.

”Når vi søsatte nye projekter, ville der følge penge med. Det var vi ikke vant til,” siger han.

Der ville også blive opnormeret på den faste bemanding, mindes tillidsmanden. Det var sød musik i ørene på Midtjyske Mediers medarbejdere, der havde været igennem adskillige fyringsrunder.

”Vi blev stillet i udsigt, at vi kunne forvente, at der ville blive ansat flere,” husker Per Schultz-Knudsen.

Tillidsrepræsentant Mie Sparre var alligevel skeptisk, da hun hørte om overtagelsen af Midtjyske Medier. Stemningen var begyndt at vende hos hende.

”Der var i forvejen mange ting, der ikke kørte. Den første fusion var langtfra implementeret. Det var lige før, jeg frygtede, at læsset skulle tippe. Hvordan skulle vi så få en fjerde mediekoncern ind i det?” spørger hun.

Mie Sparre husker et stormøde, hvor administrerende direktør Jesper Rosener talte om det midtjyske opkøb.

”Han fortalte for eksempel, at Århus Stiftstidende var en god forretning. Det fik kolleger, der kendte virksomheden, til at undre sig. De vidste, at der havde været underskud i årevis,” siger hun.

Jesper Rosener siger, at Århus Stiftstidende måske tidligere har givet underskud.

”Men for os har mediehuset i Aarhus været en overskudsforretning. Det var det, dengang vi havde ugeaviserne, og det er kravet nu, hvor Århus Stiftstidende står alene,” siger han.

Træg proces

I det daglige meldte udfordringerne sig. Det var en stor logistik, der skulle koordineres. Troels Mylenberg forklarer, at Jysk Fynske Medier var for langsomme til at få afdelinger og it-systemer til at fungere sammen.

”Der var en masse dagligdagsting, der ikke gik så hurtigt, som vi havde ønsket,” siger han.

Der blev længere til chefer med magt til at træffe beslutninger. Nogle chefer skulle nu fanges på e-mail.

Vi kunne forvente, at der ville blive ansat flere.
Per Schultz-Knudsen

Mediehusenes kulturer, overenskomster, bemanding og privilegier var også forskellige.

”Hvem havde de bedste vilkår? De bedste biler? Hvem var bedst bemandet på redaktionerne? Alle var enige om, at Jysk Fynske Medier var et godt projekt. Men ingen ville gøre som de andre. Alle mente, at de selv havde den rigtige måde at gøre tingene på,” siger Mie Sparre.

Mie Sparre bruger fortsat sin gamle mailadresse fra Vejle Amts Folkeblad – ikke en Jysk Fynske Medier-mail.

”Det er en daglig påmindelse om, at vi ikke har et fælles projekt endnu. Der er ikke en fælles følelse af, at vi er Jysk Fynske Medier,” forklarer hun.

Magtkampe på alle niveauer

Det overraskede Troels Mylenberg, hvor meget kulturforskellene betød.

”Der var magtkampe på alle niveauer – fra menige medarbejdere til chefer. Der var mange følelser på spil,” siger han i dag.

Blandt chefredaktører og i direktion har der siden 2015 været flere rokader og omfordeling af ansvarsområder. Når Journalisten spørger medarbejderne om, hvem der er chef for hvad, skal nogle af dem først tjekke det.

Koncernens interne udfordringer gik ud over drift og udvikling.

”Set i bagklogskabens klare lys tabte vi fokus på det marked, vi betjener. Det tog for lang tid at få Danmarkssektionen udgivet. Vi havde et kæmpe hyr med at få en fælles it-platform på tværs af de gamle huse til at køre sammen,” siger Troels Mylenberg.

Ifølge Troels Mylenberg blev Jysk Fynske Medier ramt af de samme udfordringer som andre fusionerede virksomheder.

”Den sande, men ærlige historie er, at meget af det her handler om systemtilpasninger og møder på kryds og tværs om alt fra aftaler om tegneserieudbydere til bureaustof og fælles design,” siger han.

Nedturen rammer

Så ramte nedturen – tal og fakta tog magten over ord og drømme.

I april 2016 fik medarbejderne at vide, at der skulle spares 90-100 millioner kroner.

Synergieffekterne var ikke nok. For Jysk Fynske Medier mistede flere penge end forventet på annoncesalg.

”Vi forventede en positiv vending i marts og april. Denne er udeblevet, og derfor har direktørgruppen revurderet situationen,” skrev ledelsen ud til koncernens medarbejdere.

I ledelseslaget var de utroligt glade. De var lykkedes med alt, de havde håbet på.
Peter From Jacobsen

Nedturen kom helt bag på ledelsen.

”Efter de første par måneder af 2016 tænkte vi, at vi var på plads. Men pludselig faldt markedet sammen. Tingene bevægede sig sindssygt hurtigt. Det skete også hos kollegerne,” siger Troels Mylenberg i dag.

I regnskabet kom Jysk Fynske Medier ud med et underskud for 2015 på næsten 10 millioner kroner. Alene it og dobbeltbemanding havde kostet 15-20 millioner kroner.

Imens noterede Nordjyske Medier et overskud på 6,2 millioner kroner og Sjællandske Medier et plus på 11,4 millioner kroner.

”Det var fusionsomkostninger,” siger Jesper Rosener om underskuddet.

Der var budgetteret med et overskud på 40 millioner kroner, men endte med et underskud.

”Var det tilfredsstillende? Nej, det var det ikke,” siger han.

Peter From Jacobsen, fagmedarbejder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og medforfatter til Kulturstyrelsens rapport 'Mediefusionernes effekter på lokalmediers strategi og indhold'. Er netop blevet iværksætter med sit eget medie Vores Brabrand.
Illustration: Morten Løfberg

 

Spareplan iværksættes

I juni 2016 blev salgsdirektøren og økonomidirektøren fyret. Og der blev iværksat en omfattende spareplan, hvor der skulle findes 140 millioner kroner – heraf 36 millioner kroner på de redaktionelle udgifter. I efteråret 2016 blev syv redaktionelle medarbejdere fyret og 65 redaktionelle stillinger nedlagt.

I tiden efter spurgte tillidsfolkene i samarbejdsudvalget, hvordan det gik med økonomien. For eksempel annoncefolkenes overgang til præstationsløn og systemet til inddrivelse af abonnementsbetaling.

”Der verserede mange historier om, at faste annoncører og leverandører tabte tålmodigheden med os,” siger Mie Sparre. 

Svaret fra ledelsen var et beroligende, at ”der blev arbejdet på at løse problemerne”, siger hun.

Da årsregnskabet forelå i april 2017, var underskuddet på 100 millioner kroner – og chefretorikken skiftede karakter.

Hvis medarbejdere sidder i en organisation, hvor der hver dag bliver lavet om på tingene, skaber det frustrationer.
Jesper Rosener

”Jeg har klart undervurderet udfordringen ved at fusionere fire virksomheder på så kort tid,” udtalte administrerende direktør Jesper Rosener.

I dag siger han:

”Vi havde forventet et overskud på 10 millioner kroner, og vi landede på minus 100. Vi var skæve med 110 millioner. Det var slet ikke tilfredsstillende.”

En af forklaringerne er, at lederne ikke var godt nok klædt på.

”Hvis medarbejdere sidder i en organisation, hvor der hver dag bliver lavet om på tingene, skaber det frustrationer. Det er naturligt. Det kræver, at lederne sætter retningen, og der var lederne ikke klædt godt nok på,” siger Jesper Rosener.

Problemerne var størst blandt salgsmedarbejderne, siger Jesper Rosener.

Men nedskæringerne ramte bredt.

På dette tidspunkt mistede medarbejderne tilliden til ledelsens forklaringer. Det stod ikke klart, hvordan et så stort minus kunne ramme organisationen.

”Hvad hæver de deres millionhyre for?” spørger Mie Sparre – og konkluderer sammenfattende:

”Intet af det, de har sagt, er lykkes.”

Hun har forståelse for, at Jysk Fynske Medier er ramt af nedturen på annoncemarkedet – men det var ikke ukendte størrelser, da fusionen blev talt op.

”Vi profiterer for lidt på vores kerneydelse – de lokale historier, som vi har fået at vide, at vi er de eneste, der laver,” siger Mie Sparre.

90 DJ-stillinger er forsvundet

Sommeren 2017 udløste to sparerunder, hvor blandt andet en tredjedel af de fastansatte fotografer forsvandt. Magasinet Livsstil blev nedlagt og tillægget Avisen Danmark reduceret med fire sider. 

I en fælles udtalelse udtrykte medarbejderne kritik af ledelsen for, at den ”mangler visioner og retning for udvikling af vores produkter”.

De små, men vigtige symbolske goder faldt også fra. På JydskeVestkysten skal nyansatte nu selv betale halvdelen af prisen for at modtage papiravisen. Vikarbudgettet er skåret ned. Der meldes om problemer med stress hos dem, der holder skansen.

”Folk halser afsted for at få udgivet de aviser, der skal udgives. Man kan mærke det på stressniveauet,” siger Per Schultz­-Knudsen.

Siden september 2016 er omkring 90 DJ-stillinger forsvundet i koncernen, så der i dag er 426 DJ-medlemmer ansat. 

I september 2017 talte Troels Mylenberg og Peter Orry på tre stormøder om Jysk Fynske Medier. Skiftet i ordvalg var markant.

Jeg mente ikke, at vi er ved at dø. Men vi er nødt til at anerkende, at måden, vi gør tingene på som journalister, ikke længere er succesfuld.
Troels Mylenberg

Troels Mylenberg sagde, at man i branchen tit taler om, om ”det mon holder vores tid ud”.

”Sandheden er, at for os, der sidder her i lokalet, holder det ikke vores tid ud, hvis vi ikke gør noget,” sagde Troels Mylenberg blandt andet. 

Han forklarede, at problemet med læserne er, at de bliver ældre.

”Det er godt, at de også lever længere,” tilføjede han.

Om situationen for Jysk Fynske Medier sagde han:

”Vi er basically fucked.”

I dag forklarer han: 

”Jeg mente ikke, at vi er ved at dø. Men vi er nødt til at anerkende, at måden, vi gør tingene på som journalister, ikke længere er succesfuld,” forklarer Troels Mylenberg.

Han siger, at de seneste 10 år er oplaget og læsertallene halveret. Annonceomsætningen er faldet med 70 procent. 

Han brugte ordet ”fucked” for at understrege, at der skal ruskes op i koncernen, siger han.

”Vi skal turde gå nye veje. Hvis vi fortsætter, som vi har gjort, så er vi fucked,” forklarer Troels Mylenberg. 

Udtalelserne vakte røre hos medarbejderne.

”Bagefter kom medarbejderne hen og spurgte mig, om det virkelig kunne passe, at vores ledelse var så opgivende, at der ikke var mere at gøre,” siger tillidsmand Per Schultz-Knudsen.

Mylenberg: ”Det gik ikke så godt, som vi havde håbet”

I ledelsen noterer man også sejrene. Jysk Fynske Medier laver podcasts med lokalt indhold og tv fra for eksempel superligakampe.

I slutningen af 2016 udkom den fælles Danmarkssektion, hvor alle journalister byder ind med historier, der kommer ud i et oplag på 150.000 aviser;

”Vi har skabt journalistiske produkter, som vi ikke kunne have gjort uden fusionen. At formidle til så mange som muligt er en selvstændig pointe,” siger Troels Mylenberg.

Troels Mylenberg forklarer, at en del ting blev dyrere, og det tog længere tid at opnå stordriftsfordelene. 

”Det gik ikke så godt, som vi havde håbet, og vi måtte træffe beslutninger om at spare. Men isoleret kan man ikke sige, at det er på grund af fusionen,” forklarer han.

Du sagde for tre år siden, at fusionen ikke ville koste journaliststillinger. Siden er 90 DJ-stillinger forsvundet. Var det dumt at sige det?

”Hvordan ved du, at det ikke ville have været tilfældet uden fusionen? Kan du vide, at det tal ville være helt anderledes, hvis vi ikke var fusioneret? Jeg tror ikke, vi ville have haft flere DJ-medlemmer ansat,” svarer han.

Så fusionen havde ikke indflydelse på antallet af ansatte DJ-medlemmer?

”Den primære årsag er, at markedet falder sammen. Jeg kan ikke fortælle, hvor mange procent fusionen dækker. Men faldet i markedet ramte os hårdere, fordi vi ikke var så langt, som vi ønskede, og så står man mere ustabilt.”

Fortsat tro på, at projektet var en rigtig beslutning

Jesper Rosener siger om fusionsprocessen, at ”den ved gud har været hård”.

Kan du forstå, at medarbejderne er skuffede over, at I har måttet fyre så mange. Det var jo netop ved at gå sammen, at I kunne undgå fyringer?

”Vi har ikke sagt, at vi kan ændre de strukturelle udfordringer på mediemarkedet. Vi har sagt, at vi ville skabe en koncern, der kan komme igennem udfordringerne. Hver især ville enkeltmedierne have været mere udfordrede uden fusionen,” forklarer han.

Tillidsmand Per Schultz-Knudsen tror fortsat på, at fusionen falder godt ud. 

”Da Midtjyske Medier blev etableret i 2007, var der også startvanskeligheder, men dem overvandt vi. Det kan vi også gøre i Jysk Fynske Medier, så det bliver en fordel, at vi er sammen,” siger han.

Peter From Jacobsen kalder fusionen en ”rigtig beslutning”.

”Desværre har markedet udviklet sig, så resultatet af fusionen kan se beskedent ud, men det må man tage med,” siger han.

Og Mie Sparre siger, at konjunkturnedgangen ville have ramt medierne uanset hvad.

”Vi forsøgte trods alt noget,” siger hun.

I år har Jysk Fynske Medier budgetteret med et overskud på 20 millioner kroner.

Troels Mylenberg ser i dag tegn på, at Jysk Fynske Medier er ved at være, hvor man skal være.

”Jeg er sikker på, at vi kommer ud med et overskud på bundlinjen i år,” siger han.

Hvis I får overskud i år, hvor påtrængende er problemerne så egentlig med at omstille sig?

”Vi skal da meget videre end det – herunder leve endnu stærkere op til vedtægternes ord om, at vi skal levere nyhedsformidling til borgerne lokalt,” siger Troels Mylenberg.

”Overskud er et fundament for udvikling.” 

 

Illustration: Morten Løfberg

 

 

Rettelse 9/11 2017: Det har tidligere fremgået, at Danmarkssektionen kommer ud til 150.000 læsere. Sektionen kommer ud i et oplag på 150.000 eksemplarer.

 

Magasin: 

Kommentar

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder

Ballerup Idrætsby
Ansøgningsfrist: 30.11

Redaktør og teamleder til Dansk Flygtningehjælps kommunikationsteam

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 06.12

Vikariat, jourhavende på Avisen.dk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 27.11

Journalist til Politikens sportsredaktion

Politiken
Ansøgningsfrist: 04.12

idényt søger digital forretningsansvarlig

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 30.11

Erfaren marketing- og kommunikationsmedarbejder

HR Skyen
Ansøgningsfrist: 08.01

Content marketing-medarbejder

Spejder Sport
Ansøgningsfrist: 23.11

Digital reporter til DR Trekanten

DR
Ansøgningsfrist: 20.11

Kommunikationschef

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder på deltid med hjerte for frivillige

Kirkens Korshær
Ansøgningsfrist: 22.11

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger en underviser

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationskonsulent til Kultur- og Fritidsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 20.11

Undersøgende reporter til Radio24syv

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11

Radio24syv søger reporter til Aarhus eller København

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11