Fotografisk indavl og rygklapperi

Lad os slå det fast med det samme. Der er rigtig meget godt fotografi med på udstillingen Årets Pressefoto og blandt vinderne. Men noget slører billedet, efter røgen fra festen har lagt sig. Alle kan se mønsteret, men ingen har offentligt turde påpege problemet.
12.03.2010 · 14:28
Lars Bechs billede
Lars Bech

Lad os slå det fast med det samme. Der er rigtig meget godt fotografi med på udstillingen Årets Pressefoto og blandt vinderne. Men noget slører billedet, efter røgen fra festen har lagt sig. Alle kan se mønsteret, men ingen har offentligt turde påpege problemet.

Men det er der. Og det gnaver i vores retfærdighedssans og har trukket meget debat i krogene. Og nu skal det frem:

Årets Pressefoto har et troværdighedsproblem: Hvis man tager Årets Pressefoto-katalogerne fra de sidste år, spreder der sig et mønster til eftertanke. En kedelig statistik.

Er der fx. en fotograf fra Politiken i juryen, så vinder Politiken, er der en fra Berlingske vinder Berlingske, og er det en fra Jyllands-Posten vinder Jyllands-Posten. Kig bare katalogerne fra de sidste år. Det er skræmmende læsning. Det er kollegial rygklapperi og fotografisk indavl.

Et logisk mønster, der måske ikke bunder i bevidst forskelsbehandling, men som vidner om juryfolk, der vælger det trygge, det de kender på forhånd.

Og det giver et troværdighedsproblem. Især for bestyrelsen, der jo vælger juryen. Ikke desto mindre er det set udefra problematisk og på kanten.

Det ene år vinder den ene avis 4-5 priser, det andet år intet. Det hænger ikke rigtigt sammen.
I år har Jyllands-Posten fx ikke et eneste foto med på udstillingen - en våd klud i ansigtet på en billedredaktion, der ellers gør meget for fotografiet, og en avis der har et stærkt holdkort med store navne på. Det er det sorteste år i avisens fotohistorie i nyere tid.

Berlingske har til gengæld en dommer i juryen i år, og vinder ud af det blå fem førstepriser plus det løse. Billederne fejler måske ikke noget, men var der virkelig ikke andre, der var bedre?, som nogen spørger.

Som et tidligere medlem af juryen anonymt siger til denne blog: "Da jeg så hans billeder proppe op på skærmen, gav jeg den lige 10% ekstra da vi skulle tale om dem. Jeg ville gerne have, at en fra vores avis skulle vinde".
Altså et eksempel på, at man kan blive revet med af stemningen, og hvordan man som dommer kan påvirke resultatet.

Og som den prisbelønnede fotograf Casper Dalhoff fra Jyllands Posten fortæller, så er det en svær situation:

"Da jeg var dommer i Årets Pressefoto meldte jeg simpelthen ud at jeg var inhabil, da en af mine kollegaers billeder skulle bedømmes i den indledende fase. Men da vi skulle vælge en vinder havde jeg en stemme". Det blev en JP-fotograf, der det år vandt hovedprisen "Årets Pressefoto", for et foto der senere har skabt en del debat.

Men hvad er løsningen så på denne problematik?

Den store stopklods er vores eget forbund. For PF kunne ligeså godt stå for Pisse Forudsigeligt. Der er rigtig meget talent i Danmark, men fortsat er PFs bestyrelse alt for konservative i valg af dommere til ÅP. De vælger folk, der dybest set er inhabile. Det er som altid en avisfotograf, en bureaufotograf og udenlandsk dommer, som har et sikkert øje for det vi plejer.

Der er ikke nogen, der tænker innovativt. Der er intet nyt. Problemet er, at nye tiltag og nye mere kreative billeder har trange kår og ikke får plads.

Hvorfor ikke hyre en magasinredaktør som dommer? Eller tage en AD'er fra et af Danmarks bedste magasiner, Euroman eller Ud&Se. Nogen, der kan bidrage med noget nyt. Nye øjne på verden. Et par af dem der ser flest billeder i det daglige er leder af fotojournalistuddannelsen Søren Pagter og hans kollega lektor Mads Greve. Ingen af dem har været i dommer panelet de seneste 12 år. Til gengæld er de flittigt brugt som jurymedlemmer i udenlandske konkurrencer.

Der er i dag en del af de bedste magasinfotografer, der ikke gider sende billeder ind til ÅP. Selv om kollegaerne finder meget inspiration i deres arbejde, og selv om mange er enige om, at Euroman har mange flotte portrætter, så finder du ikke dem blandt vinderne og ej heller på udstillingen.

Da jeg selv var jurymedlem i Årets Pressefoto i Finland havde bestyrelsen der taget konsekvensen og valgt 3 medlemmer, der ikke arbejder på avisernes egne billedredaktioner. Det betød af den største avis, Helsingin Sanomat, for første gang i flere år ikke vandt en pris. Ifølge bestyrelsen blev de så sure, at de ikke gad møde op til prisfesten, som ellers viste en ny talentfuld generation af fotojournalister.

Ifølge Casper Dalhoff fra Jyllands-Posten kunne løsningen være at få flere medlemmer i juryen. Ligesom man har flere steder i udlandet, og fx kender det fra filmfestivaler.
"Hvis man havde 5-6 jurymedlemmer i stedet for vil det være mere fair, og det ville være sværere at favorisere ens egne", siger han.

Kommentar

12/03/2010 - 20:59

Søren Lauersen

Vil det sige at juryen kan se navn og hvilken avis de indsendte fotos kommer fra? Nåh......jamen så kan man da kun sige at overskriften er helt korrekt på dette indlæg....gud fader i skuret og samme mennesker skal forholde sig til journalistik og måske kritisk dækning af samfundsforhold.....agerer de da på samme måde?  Måske skulle man lade nogle af de unge komme til fadet.....

12/03/2010 - 21:33

Lars Bech

Hej Søren, Nej dommerne kan ikke læse navnene bag på billederne. men de kan genkende serierne, reportagerne og portrætterne. Det er det der bringer dem i en i en ufrivillig dum inhabil situation. 

Tak for dit spørgsmål.

Kh Lars Bech 

14/03/2010 - 14:09

Lars Lindskov

Et eller andet sted er jeg glad for, at det er PF´s bestyrelse, der får skylden for dommernes valg og ikke dommerne selv, men på den anden side er jeg ked af at dommernes selvstændighed, format og integritet ikke blive respekteret.

 

Det er korrekt at det er PF´s bestyrelse, der sammensætter og vælger dommerne ved Årets Pressefoto og det er bestemt noget der bliver gjort med stor omhu og forud går mange diskussioner og overvejelser. Vi prøver også at sammensætte ro dommerjuryer med forskellig tilgang det fotojournalistiske. I Danmark har vi en dommerjury til de traditionelle stillfotografier og en anden jury til TV, multimedie m.v. Hver jury er på tre medlemmer - altså seks ialt. Antallet i hver jury bliver ofte diskuteret og vi har indtil fastholdt, at tre er det rigtige antal, men det er noget der som altid vil blive diskuteret ved de kommende evalueringer. Tidligere havde Norge for eksempel også fem dommere, men de er nu på tre personer. Det er klart mit indtryk, at tre dommere kan fungerer ligeså godt som fem. Min oplevelse er, at tre dommere mere diskutere på kryds og tværs, mens der blandt fem dommere hurtigere bliver lavet "fast gruppearbejde". 

 

Naturligvis har vi fokus på, at der de seneste år har været påfaldende ligheder mellem repræsentanter i dommerjuryen og hvilke blade, der vinder priser og også det vil naturligvis blive evalueret grundigt. Det skal dog siges, at vi har stor tillid til samtlige af de dommere vi har haft og det er bestemt ikke indtrykket, at enkelte dommere har tilgodeset egne blade - nogle gange nærmest det modsatte selvom det helt klart ikke ser sådan ud.

 

Når over 3000 billeder skal ned på en udstilling på ca. 150 billeder sker der naturligvis en meget hård prioritering og der er faktisk ofte meget kort mellem en topplacering og ikke komme med på udstillingen.

 

En anden dommerjury ville måske vælge nogle andre billeder - men også kun måske!

At skrive, at "Berlingske har til gengæld en dommer i juryen i år, og vinder ud af det blå fem førstepriser plus det løse."  synes jeg faktisk er et slag under bæltestedet til de kolleger der i år har vundet priser. At den ene kollega oven i købet har fået endog meget flotte placeringer internationalt for billederne taler vel sit eget tydelige sprog.

Jeg synes også det er en mindre pæn tilgang til de kolleger, der de senere år har påtaget sig det utaknemmelige arbejde, at skulle bruge nogle dage til at bedømme kollegers arbejde på tværs af arbejdspladser. Jeg har stor tillid til dommernes arbejde - og jeg er helt overbevist om, at deres selvstændighed, format og integritet klart overskygger lysten til at hylde de nærmeste kolleger.

 

mvh

Lars L 

15/03/2010 - 00:00

Lars Bech

Kære Formand, kære kollegaer, 

Det er dejligt med denne debat i vores gamle forbund. 

Det er dog vigtigt man har fokus på sagens kerne. 

Dette er en debat om hvordan man optimere de kommende ÅP juryer. 
Det er ikke en direkte kritik af dem der har vundet, eller dem der har bedømt.

Der er at køre debatten ud af et sidespor. Men klart der er føleser på spil når det er et ømtåleligt emne. Ikke desto mindre understreger det vigtigheden af denne debat.

Så fokus på problemet. Hvis det er noget er det en kritik af dem der har lavet set-uppet. Altså bestyrelsen. 

Det er vigtigt  at optimere juryens arbejdsbetingelser og integritet. 

Jeg har i min research til denne artikkel talt med flere dommere, der har fortalt ærligt om den problematik der er, når man indgår i en jury, og skal bedømme nære kollegaer. Det er ikke let. 
Der er dommeren der siger han "gav 10% ekstra da en kollegas billeder skulle bedømmes", der er ham der sagde han måtte melde ud han var inhabil, og efterfølgende har jeg talt med dommeren der sagde, har decideret var hårdere overfor kollegaer, da han ikke ville have skudt noget i foden. 
Ingen af disse set-ups er optimale. 
Hverken for juryen, eller fotograferne der deltager. 
Det er ikke just nemt at være dommer i små juryer, da man jo bagefter skal høre på kritik. Det gør der gennemårene også er folk der siger nej, fordi de ikke orker. 
Heller ikke optimalt. 
Derfor kigger man på andre lande som Danmark måler sig med fagligt, fx USA så har de i POY mange dommere i deres konkurrence. Det samme selvfølgelig i World Press Photo. Sverige har, som Jakob Erhban fortæller, haft 5 folk i deres jury, og skal vi kigge på anekdoter fra gamle dage, så var der 5 kompetente personer i Åp juryen i gamle dage. 
I et sådant setup vil man aldrig bagefter kunne pege fingre af nogen. 
Juryen vil være skudsikker. 
Der kan komme debat, ja. Men tvivl, nej. 
Det er vigtigt vi har det fokus i denne debat. Når jeg tager tråden op, gør jeg det fordi jeg kan vove pelsen og sige hvad folk taler om i krogene. Det er ikke kun mig der har tænkt disse tanker. Der er som en sammenkogt ret med forskellige statements fra folk gennem de sidste år. Fra alle sider af mørkekammeret, om man må bruge det udtryk. Og nej det giver ikke mange point i en popularitets konkurrence, når jeg skriver det i en blog. Det er jo nok derfor ingen rigtig tør/orker kritisere noget af det aller helligste vi har i PF. 
Men det er problemstilling der bare for vigtig til at ignorere. 
Lad os finde frem til nogle løsninger, så vi fremad rettet stadig kan have glæde af Årets pressefoto. 

Sportslig hilsen 

Lars Bech 

15/03/2010 - 09:11

Peter Hove Olesen

Først og fremmest tak, fordi at du kommer med konstruktive løsninger til, hvordan ÅP kan gøres bedre. Det lyder virkelig interessant med en jury på fem dommere, som man har i eksempelvis Sverige. Det synes jeg, vi skal arbejde videre med.

 

Når det så er sagt, så synes jeg der er et par problemer med dit blogindlæg på journalisten.dk og i dine svar her på siden.

 

Du påberåber dig at være den første i verdenshistorien, der offentligt tør at rejse debatten.  Efter sidste års ÅP var der en i nogen grad tilsvarende debat i vores fagblad, og det affødte endda en leder i bladet. Man kan argumentere for at det netop understøtter din pointe, ja, men den første – det er du altså ikke.

 

Ved at udvide juryen kommer vi ikke tvivlen til livs. Vi gør den IKKE “skudsikker”. Et godt fotografi kan - heldigvis - ikke sættes på formel, så at tro, at der ikke ville være for og imod et vinderbillede uanset juryens sammensætning, er i mine øjne naivt. Fotografi er ikke nogen eksakt videnskab. At påstå andet, svarer til at mene man kan måle hvad der er højest – rundetårn eller et tordenskrald.

 

Du spørger også, hvorfor lederne af journalistuddannelsen ikke er dommere i ÅP. Det kunne de da også sagtens være, men forestil dig en situation, hvor en elev fra skolen det år løber med en pris. Mit umiddelbare bud vil være, at kritikken ville være nøjagtig den samme. En anden mulighed kunne være at tage udenlandske dommere. Men mon ikke kritikken så kommer fra danske fotografer, der ikke har været i udlandet? En tredje mulighed er, som det har været fremme her på siden, at lade amatørfotografer dømme. Det er for mig helt i skoven. Som Casper Dalhoff så rigtigt skriver på PFs egen debat, så er det altså ikke X-Factor det her. Det er ÅP. Med andre ord: Den “skudsikre jury” som du efterlyser findes i mine øjne ikke.

 

Lad os endelig diskutere, om vi kan finde bedre veje – min pointe er bare, at vores fag er så lille, at der altid vil være overlap, hvis vi vil have kompetente dommere. Det samme gælder muligheden for, som du nævner, at bruge flere dommere fra magasinbranchen. Men hvad så det er år en magasinfotograf vinder? Er hans eller hendes pris så mindre værd, fordi der var en ”magasindommer”?

 

Og her er vi fremme ved det, jeg synes, er det største problem ved din kritik. Du nævner selv POYi og WorldPress som forbilleder på jurysammensætninger. Samtidig skriver du at Berlingske ”ud af det blå” vinder fem førstepriser.

Må jeg minde om, at Mads Nissen netop i POYi i år har vundet to priser. En af dem er en anden plads i Newspaper Photographer of the Year. En kæmpe kategori. Og det med billeder, som også går igen i det materiale, han vandt for i det danske ÅP. Så helt ud af det blå er det vel ikke.

 

Godt nok skriver du, at ”Det er ikke en direkte kritik af dem, der har vundet, eller dem, der har bedømt.” Det kan du godt skrive. Men det er det jo. Jeg synes, det er uforskammet og ukollegialt at devaluere Mads Nissens billeder og kæmpe talent. Det er ikke i orden mellem linjerne at sige, at han “bare” vandt, fordi Linda var dommer. Jeg synes det er for lavt. Og skal dommerne for altid have hængende over sig, at de ikke kunne skue udover deres egen næsetip? Jeg synes helt ærligt, du skylder dem en undskyldning, Lars.

 

Du mener også, at ”det ikke rigtigt hænger sammen”, at et blad det ene år vinder priser og det næste år ikke gør. Jamen ÅP har ALDRIG været en demokratisk proces, hvor alle skal fordeles lige. Og nogle år vil det være som i år. Når jeg sammenligner mine billeder med Mads eller Lekfeldts, kan jeg godt se, at jeg ikke kan hamle op med dem. De var bare bedre pund for pund.

 

Du kalder også PF for Pisse Forudsigeligt. Du skyder os i bestyrelsen i skoene, at vi er støvede og ikke følger med tiden, når du skriver at ”nye tiltag og nye mere kreative billeder har trange kår og ikke får plads”. Jeg synes det er en uretfærdig, direkte forkert og letkøbt argumentation. Vi justerer hele tiden på kategorierne, tilfører nye og afliver andre. For eksempel er der nu to multimedie kategorier. En kort og en lang, om man vil. Det tiltag kom, da det det stod klart, at de kortere produktioner druknede i de længere. Og måske skal de udvides igen, så de kommer til at hedde multimedie ud- og indland?

 

Allersidst synes jeg også, du skylder læserne af din blog at fortælle, at du kritiserer en fotokonkurrence, som du ikke selv har deltaget i de seneste to år. Det har du selvfølgelig al mulig ret til. Både ikke at deltage og til at kritisere. Men det er altså nemmere at tage alvorligt, hvis man selv har forsøgt at påvirke udfaldet ved rent faktisk at sende ind til konkurrencen. Med andre ord: Vis os hvad det er for nyskabende fotografiske kvaliteter, du synes, der mangler i ÅP!

 

Det andet svarer til at beklage sig over, at man aldrig vinder i Lotto, selv om man aldrig køber en kupon. Og så bagefter i øvrigt kræve at Danske Spil finder en ny måde at udtrække numrene på.

 

Derfor: Jeg håber, vi kan få den konstruktive debat med idéer til at optimere juryens sammensætning, som du efterlyser. Men der er altså ikke nogle nemme genveje. 

15/03/2010 - 10:35

Lars Bech

Kære Peter Hove,

Det er godt at se bestyrelsen er på banen.

Lad mig sige det endnu engang. Jeg kritisere ikke dem der vinder. Eller dommerne der bedømmer.

Det er en konklution du drager.

Hvis vi skal nævne navne, så er Mads Nissen min og vores tidligere studios gamle assistent. Ham har jeg alt respekt for. Så kør væk fra det der personfnidder. Det slører billedet. 

Det er bare jer der kommer med et kamuflage alibi. "Se, hvad han siger: Det er en kritik af dig som vinder. Det kan han ikke tillade sig" .

Altså for at tage denne diskution er man nød til at æde nogle kameler. For lige meget hvad man siger om denne sag, så er der et problem. 3 af de dommere der har været med de seneste 5 år, påpeger problemet. Det er ikke mig. Jeg hævder overhovdet ikke jeg er den første der tager dette op. Jeg siger jeg vover pelsen på en mere officiel platform. Jeg skriver jo det er blevet sagt i krogene, og derfor står jeg ved kritikken. Du ligger flere værdier i mine ord.

Du er nød til at sætte tingene i perspektiv. Hvis et eller flere medlem siger, set udefra er der et problem, så er det jeres pligt i bestyrelsen at kigge på det. At jeg ikke selv har sendt noget ind de sidste 2 år, gør jo at jeg kan bruge udtrykket "set udefra". Men må jeg påpege at jeg har været medlem af PF i ca 12-13 år. Hvis jeg havde sendt ind, kunne i jo bare bruge argumentet. "Det er bare fordi du ikkke selv fik en pris...." Så alt kan vendes til jeres fordel, men det er tudefjæs i bruger så meget krudt på at skyde mig ned, istedet for at lytte til den kritik der er helt reel.

Peter, jeg vil gerne undskylde alle der føler sig trådt over tæerne. Undskyld. Det er bare en typisk forudsigelig reaktion fra jer. Det er som når gamle far skælder ud på de små. Det fjerner fokus fra problemet. Du skriver at en magasin dommer i juryen ikke ændre noget. Men du må da imødekomme når folk siger en større jury giver et mere skudsikkert bedømningsgrundlag. Og en bredere jury giver en bredere visuel analyse.

Dit Lotto argument er bare ikke seriøst.

Vidste du forøvrigt at der faktisk er flere obsevanter til stede når lottokuglerne udtrækkes??? 

 

Anyway, hvis bestyrelsen som du lover arbejder videre med en ny jury konstruktion, har den der kritisere bestyrelsens juryform ihvertfald noget at se frem til.

 Og til sidst. Jeg ved godt det er et tuchy emne, men det er bare ikke argument for at tie det ihjel. Det er vigtigt det bliver taget op. Jeg har sagt til min familie at hele ugen, vil jeg blive slagtet som en pattegris, men det er i en vigtig sags tjeneste.

God vind! 

 Lars Bech 

 

 

15/03/2010 - 18:00

Peter Hove Olesen

Kære Lars,

 Jeg synes ikke, jeg har slagtet eller skudt nogen som helst. Jeg har forsøgt at komme med mine argumenter i den debat du rejser. Det må være fair nok.  Og det er vel næppe at ”tie problemet ihjel”, at jeg svarer på det, du skriver.

Og som jeg startede mit indlæg med: Jeg er rigtig rigtig glad for at du kommer med gode konstruktive forslag til, hvordan vi kan gøre ÅP endnu bedre. Tak for det.

Men du gentager, at du ikke har kritiseret hverken vindere eller dommere. Det bliver vi stensikkert aldrig enige om. For det synes jeg du har. Og jeg har svært ved at forstå, at du ikke kan se det?

En lille kuriositet i øvrigt: I 2007 sad du som dommer i fotokravling komiteen sammen med Henrik Saxgren og Miriam Dalsgaard. Her valgte I en vinder ved navn Mads Nissen. Var det: A) et udtryk for ”fotografisk indavl og rygklapperi”, at du var med til at give prisen til din tidligere assistent? Eller B) Et udtryk for at folkene bag kravling havde valgt gode og kompetente fotografiske kræfter som dommere?

Min pointe er blot denne: Du ønsker en skudsikker jury. Den findes ikke. Det er der altså i mine øjne ikke meget ”tudefjæs” over at påpege.

BH

Peter

15/03/2010 - 18:20

Soffi C. Larsen

Hej

Jeg er fotojournalist stud. på 2. semester.. Det undrer mig meget, med alle de billederedatører der sidder ude i det gangske land, at PF vælger, at få en jury bestående af repræsentanter fra de største aviser, hvor mange af de indsendte fotos kommer fra?? Hvor meget man så end, med sin gode vilje, prøver, kan man som dommer så være upartisk? Det mindsker da min lyst til at sende billeder ind, engang det skulle blive aktuelt, når de andres 'mor' eller 'far' er med i bedømmelsen

Mvh. 

Soffi C. Larsen

28/09/2012 - 09:20

Morten Vadskær

Skal da lige love for, at der kom gang i den debat ;-)

Godt indspark, Lars

Seneste jobopslag

KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Ansøgningsfrist: 16.08

Skarp kommunikationskoordinator søges

Lemvig Kommune
Ansøgningsfrist: 15.08

Senior Pressekonsulent

PFA Pension
Ansøgningsfrist: 09.08

Digital mad-journalist til dr.dk/mad

DR
Ansøgningsfrist: 11.08

Web- og SoMe-redaktør

ROSKILDE HANDELSSKOLE
Ansøgningsfrist: 10.08

KOMMUNIKATIONSCHEF

KANT arkitekter
Ansøgningsfrist: 11.08

Radio24syv søger reporter i Aarhus

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 10.08

SoMe-stærk virksomhedskorrespondent

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 06.08

Global Editor for Native Advertising Institute

Native Advertising Institute
Ansøgningsfrist: 05.09

Efterskoleforeningen søger en presseansvarlig med politisk tæft

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 11.08

ITD søger presserådgiver

ITD
Ansøgningsfrist: 21.08

Informationerne er derude – kan du finde dem?

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

LANDBRUGSNYT søger journalist

Lolland-Falsters Folketidende A/S
Ansøgningsfrist: 26.07

Kommunikationsmedarbejder

Naturvidenskabernes Hus
Ansøgningsfrist: 15.08

Presse- og kommunikationsmedarbejder til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Ansøgningsfrist: 06.08

Informationerne er derude – kan du finde dem?

Østjyllands Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

Webmaster/journalist til Danske Malermestre

Danske Malermestre
Ansøgningsfrist: 11.08

To stærke og udviklingsorienterede kommunikatører

Faaborg-Midtfyn Kommune
Ansøgningsfrist: 09.08