Fotografer føler sig snydt over manglende fotobylines

»Det er mildt sagt møgirriterende, at selv landsdækkende aviser ”glemmer” at kreditere fotografen,« lød kritikken på DJ Fotografernes generalforsamling. DJ skal lære journalisterne, hvordan reglerne er, mente flere
  • Ole Toldbod
    Fotografer skal henvende sig til Dansk Journalistforbund, hvis de føler sig snydt, sagde formand Peter Thornvig.
07.03.2016 · 09:22

Medierne skal altid sætte fotobyline på gratis pressebilleder ifølge god skik inden for ophavsret. Men det kniber alligevel gevaldigt mange steder. Også på store landsdækkende medier. Sådan lød kritikken lørdag på DJ Fotografernes generalforsamling på Hotel Comwell i Aarhus. Her havde mange oplevet, at fotografens navne ofte er væk, fordi layoutere, journalister og redaktører åbenbart tror, at gratis pressebilleder kan bruges uden kreditering.

Kirstine Mengel fortalte, at hun næsten hver uge ser sine billeder blive brugt, uden at hendes navn figurerer under billedet.

»Jeg har haft billeder på dobbeltopslag, hvor mit navn ikke stod der. Jeg burde sende en regning hver gang,« sagde hun.

Medierne ”glemmer” byline

Bente Jæger opdagede på et tidspunkt et af sine billeder i en landsdækkende avis.

»Det er mildt sagt møgirriterende, at selv landsdækkende aviser ”glemmer” at kreditere. Det er arbejdspladser, hvor der sidder journalister og tjener en fed løn. Det kan ikke være rigtigt, at kolleger uddannet fra Journalisthøjskolen ikke ved, at man altid skal kreditere en fotograf,« sagde Bente Jæger.

DJ Fotograferne er en specialgruppe for fotografer i DJ, der typisk arbejder med reklame og kommercielle fotos. Når fotobylines er vigtige, er det, fordi billedet er et slags visitkort, der øger kendskabet til fotografen. Økonomisk er fotografen desuden bedre stillet, når der skal fordeles ophavsretspenge via Copydan.

Formand for DJ Fotograferne Peter Thornvig sagde, at det var hans indtryk, at man i kommunikationsafdelingerne flere steder var blevet bedre til at huske fotografernes navne.

»Der er kommet en forståelse for, at vi skal have en bedre krediteringskultur. Det er drevet af, at der sidder kommunikationsfolk, der forstår, at kreditering af medlemmers billeder er vigtigt,« sagde han.

Inkasso virker

Jon Norddahl spurgte, hvad DJ egentlig gør for at løse problemet.

»Vi taler meget om det i ophavsretsfonden,« forklarede Peter Thornvig, der opfordrede fotograferne til at klage til medierne – eller gå til DJ. Når DJ sender et brev med et krav om betaling, bliver det næsten altid betalt, uden at man behøver at foretage sig mere, forklarede han.

»Inkasso virker.«

Kenneth Drabæk sagde, at problemstillingen ikke var ny.

»Debatten har vi haft før. Frustrationerne bliver større. DJ skal formidle, at vi skal have respekt for hinanden i forbundet,« sagde han.

Bente Jæger forklarede, at nogle journalister »gør det sværere for freelancefotografer at overleve«.

Hun sagde, at journalister ikke kan undskylde sig med, at fotografens navn nogle gange ikke optræder i for eksempel pressemeddelelser.

»De kan jo tjekke det på to sekunder.«

Stop for kæmpe-bestyrelse

Ved den seneste generalforsamling i DJ Fotograferne var der så stor interesse for at komme ind i bestyrelsen, at i alt 17 blev stemt ind.

Ifølge DJ Fotografernes vedtægter er der nemlig ikke noget loft for antallet af bestyrelsesmedlemmer. Peter Thornvig fortalte, at bestyrelsens størrelse har betydet, at det havde været svært at finde dage, hvor man kunne mødes.

»Det er ikke for at ekskludere nogen. Men det har været hammer svært at få kalenderen til at gå op i den her periode,« fortalte han.

Derfor skulle generalforsamlingen tage stilling til en vedtægtsændring, så bestyrelsen fremover består af præcis otte medlemmer - hverken flere eller færre. Det blev vedtaget af et solidt flertal.

10 stillede op til bestyrelsen, og disse otte fik flest stemmer:

Peter Thornvig (formand)

Pia Funder

Tonny Foghmar

Henrik Andersen

Michael Harder

Jakob Rosenvinge

Kenneth Drabæk

Anders Jægenø

Kommentar

07/03/2016 - 15:01

Jens Utoft

Det er et stort problem at mange fotografer og pressefotografer glemmer at udfylde filinfomrmationer i de billeder, der bliver udsendt. Der er grænser for, hvor meget tid man i en hektisk hverdan kan bruge på at finde ud af, hvem der har taget et tilsendt pressebillede.

Seneste nyheder

25.07.2016 · 14:48

»Beyoncé skal jo ikke bestemme, hvordan vi redigerer avisen«

Kerstin Bruun-Hansen
25.07.2016 · 11:47

Tyrkiet kræver 42 journalister fængslet

Rasmus Barlag
25.07.2016 · 09:57

Anklageren har splittet de tiltalte i Se og Hør-sagen

Andreas Marckmann Andreassen
01.07.2016 · 15:57

Journalisten går på sommerferie

Andreas Marckmann Andreassen

Seneste jobopslag

Radio 24syv søger politisk reporter

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 20.08

Brand Movers søger content marketing-manager

Brand Movers
Ansøgningsfrist: 15.08

Seniorpressekonsulent til Nykredit

Nykredit
Ansøgningsfrist: 04.08

Digital redaktør til ny borgerportal om psykologi

Dansk Psykolog Forening
Ansøgningsfrist: 10.08

BEDRE PSYKIATRI søger dynamisk pressechef

BEDRE PSYKIATRI
Ansøgningsfrist: 10.08

Skaber af debatter og kulturel aktivitet

Varde Bibliotek
Ansøgningsfrist: 17.08

Erfaren pressemedarbejder søges

Køge Kommune
Ansøgningsfrist: 11.08

Social media manager og webredaktør

DGI
Ansøgningsfrist: 10.08

DJ søger medarbejder til salg og markedsføring

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 12.08

Pressechef til Transport- og Bygningsministeriets departement

Transport- og Bygningsministeriet
Ansøgningsfrist: 14.08

Taleskriver til Transport- og Bygningsministeriets departement

Transport- og Bygningsministeriet
Ansøgningsfrist: 14.08

Tilrettelægger til DR Dokumentar

DR
Ansøgningsfrist: 08.08