Forsvarschef afløser Ejbøl i JP/Politikens Hus

Den afgående forsvarschef Peter Bartram bliver ny næstformand i bestyrelsen for JP/Politkens Hus, hvor han afløser den omstridte Jørgen Ejbøl. »Nogle af de ting, vi har været igennem med sammenlægninger og transformationer i forsvaret, kan sikkert nyttiggøres,« siger han
  • Ivan Riordan Boll / Polfoto
    »Jeg vil overlade det praktiske til bladledelserne, men jeg ser frem til at blive en del af de strategiske diskussioner,« siger Peter Bartram om sin nye post som næstformand i JP/Politikens Hus.
09.01.2017 · 14:59

Den 55-årige general og afgående forsvarschef Peter Bartram bliver ny næstformand i Danmarks største mediekoncern, JP/Politikens Hus. Her afløser han den omstridte Jørgen Ejbøl, der helt efter planen stopper som næstformand, men fortsætter som formand i Jyllands-Postens Fond.

Det er netop Jyllands-Postens Fond, som har udpeget Jørgen Ejbøls afløser. Og Peter Bertram er en god ven af Jørgen Ejbøl, skriver Mediawatch med henvisning til sidstnævntes selvbiografi ’Pansergeneralen’.

Du kommer fra en mangeårig karriere som officer i forsvaret. Hvilken erfaring og viden kan du bidrage med som næstformand i landets største mediehus?

»På trods af, at jeg tidligere har været fire år i Jyllands-Postens Fond, så tror jeg ikke, at jeg er blevet taget ind på baggrund af min medieviden. Det er der heldigvis mange andre, der har, både i hele koncernen og i bestyrelsen. Men jeg kan bringe noget viden med fra en anden stor koncern om strategisk perspektivering, som jeg ved, jeg kan, ligesom jeg er stærk til risikostyring. Derfor mener jeg, at der er nogle ting, som jeg kan bidrage med til den samlede kompetence i bestyrelsen,« siger Peter Bartram til Journalisten.   

Erfaring fra store besparelser i forsvaret kan nyttiggøres

Han har stået i spidsen for at udføre omfattende politisk vedtagne besparelser i forsvaret i hans fem år som forsvarschef.

Kan den erfaring være nyttig for dig, når du kommer ind i en kriseramt mediebranche med faldende omsætning og hyppige sparerunder?

»Nu er der jo forskel på at være administrerende direktør i forsvaret og have driften og så på at være bestyrelsesmedlem i en koncern, der har en dygtig direktion, som skal udføre tingene. Men nogle af de ting, vi har været igennem med sammenlægninger og transformationer i forsvaret, kan sikkert nyttiggøres. Der er som sagt en væsentlig forskel, og jeg vil overlade det praktiske til bladledelserne, men jeg ser frem til at blive en del af de strategiske diskussioner,« siger Peter Bartram.  

Han går af som forsvarschef i morgen den 10. januar og tiltræder samtidig som næstformand i JP/Politikens Hus og et nyt arbejdsliv som professionelt bestyrelsesmedlem.

Ud over posten hos JP/Politikens Hus, så er Peter Bartram også næstformand for Center for Ledelse (CFL) og medlem af forretningsudvalget hos Børns Vilkår, desuden tiltræder han snart som bestyrelsesmedlem i en ny tænketank på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område.

»Det vil være god tid til at fordybe mig og læse op på mediebranchen. Det er uden tvivl hos JP/Politikens Hus, at jeg vil lægge hovedvægten af min indsats,« siger Peter Bartram.

Overlader udmeldinger til formanden og direktøren

Hvad ser du som mediebranchens og JP/Politikens største udfordring?

»Det er velkendt for de fleste, at printmedierne er pressede, og at man skal videreføre transformation til de digitale medier. Og jeg er også med på diskrepansen mellem private og offentlige medier og sociale medier. Men du får ikke nogen policy-statements ud af mig. Det vil jeg vil af hensyn til bestyrelsesarbejdet overlade til bestyrelsesformanden og direktøren,« siger Peter Bartram.  

Han ser frem til sin nye opgave hos JP/Politikens Hus med stor interesse.

»Kommunikation har fyldt meget i min tid som forsvarschef, og jeg ser hele medieverdenen som enormt vigtig for et moderne og velfungerende demokrati. Jeg har jo kunnet se, at det er noget af det, som har manglet i nogle af de lande, hvor vi har været ude at kæmpe og slås,« siger Peter Bartram.

»Medieverdenen er desuden enormt spændende, fordi den bliver disrupted i lighed med mange andre brancher. Der sker virkelig noget, og det er en interessant funktion i demokratiet nu, hvor vi står over for udfordringen om at bevare danske medier i en tid, hvor nye globale medier og sociale medier kommer frem,« siger Peter Bartram.

Kommentar

Seneste nyheder

23.04.2017 · 15:39

Delegeretmødet opfordrer til forbedring af offentlighedslov

Anne-Laura Hedegaard
21.04.2017 · 15:19

Kæmpe underskud i Jysk Fynske Medier

Jørgen Skadhede

Seneste jobopslag

Stærke TV-journalister til Kontant

DR
Ansøgningsfrist: 09.05

Kommunikations- og marketingansvarlig

Rønne Havn
Ansøgningsfrist: 23.05

Kommunikationsmedarbejder (deltidsstilling)

Danmarks Cykle Union
Ansøgningsfrist: 08.05

Journalist til videnskabsformidling

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 23.04

Dynamisk net-medarbejder til Skive Folkeblad

Skive Folkeblad
Ansøgningsfrist: 10.05

SoMe Manager til TV2 Nord

TV 2 Nord
Ansøgningsfrist: 18.05

Presseansvarlig i Sex & Samfund

Sex & Samfund
Ansøgningsfrist: 27.04

Journalistuddannet højskolelærer søges

Hadsten Højskole
Ansøgningsfrist: 03.05

Kommerciel indholdsredaktør i Berlingske Media

Berlingske Media A/S
Ansøgningsfrist: 24.04

TV 2/FYN søger nyhedsredaktører med styrke i tv

TV 2/Fyn
Ansøgningsfrist: 24.04

DR Vejret søger vejrværter

DR
Ansøgningsfrist: 28.04