ForskerForum efter kritik: "En klog afgørelse"

ForskerForum erkender, at de skulle have skrevet, at Helmuth Nyborg var blevet frifundet for videnskabeligt fusk af Vestre Landsret efter kritik fra Pressenævnet. Men de behøvede ikke foreholde ham oplysninger om, at hans forskning var problematisk, fastslår Pressenævnet også. ForskerForum kalder kendelsen “principiel”
08.08.2017 · 14:11

Da ForskerForum i en artikel skrev, at psykologiprofessor Helmuth Nyborg havde fusket i sin forskning, var det OK, at de ikke foreholdt ham oplysningerne. Det var dog i strid med god presseskik, at mediet ikke omtalte en senere frifindelse af Helmuth Nyborg for videnskabelig uredelighed.

Sådan lyder det i en kendelse fra Pressenævnet. Helmuth Nyborg havde klaget til Pressenævnet over, at han ikke var blevet hørt i artiklen. En kritik, Journalisten tidligere har beskrevet.

Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) har tidligere fundet, at Helmut Nyborg har forbrudt sig mod god videnskabelig praksis ved at bruge en højreorienteret ghostwriter i sin forskning og ved at konstruere data. Efterfølgende er han blevet frifundet for videnskabelig uredelighed af Vestre Landsret. Helmuth Nyborg fastholder, at han ikke har fusket i sin forskning.

Kendelserne fra UVVU blev omtalt i ForskerForums artikel, mens dommen fra Vestre Landsret ikke blev omtalt.

“Nævnet udtalte kritik af FORSKERforum for ikke at omtale den endelige dom fra 2016, men kritiserede ikke den øvrige omtale,” skriver Pressenævnet i sin kendelse.

“Jeg synes, det er en klog afgørelse. Den er også principiel. Den er klog, fordi den fastslår, at vi journalister skal skrive det faktuelt korrekte. Her har vi så undladt en faktuel kendsgerning om en dom fra Vestre Landsret. Det har de ret i, at vi skulle have skrevet,” siger redaktionsleder Jørgen Øllgaard.

“Vi skal selvfølgelig angive kilden”

Da Helmuth Nyborg i første omgang klagede over ikke at være blevet foreholdt oplysningerne, kaldte Jørgen Øllgaard også sagen for “presseetisk principiel”.

“Det vil være helt ødelæggende for kritisk journalistik, hvis Pressenævnet finder, at jeg skulle have spurgt Nyborg. Og jeg mener, der er nogle snærende journalistiske konventioner, som dikterer, at der skal talende kilder eller eksperter på, før vi trykker,” sagde Jørgen Øllgaard dengang.

Hvorfor har I ikke hørt ham?

“Hvis vi hver gang, vi ville skrive noget faktuelt, skulle ringe og spørge, om vi måtte skrive det, kunne vi jo ikke lave andet. Jeg mener ikke, vi har pligt til at forelægge ham det,” sagde han videre.

Det er han glad for, at Pressenævnet nu har givet ham ret i.

“Afgørelsen er principiel, fordi den siger, at vi journalister ikke altid skal holde os til den journalistiske konvention om, at vi altid skal ringe og spørge kilder eller eksperter. Vi skal selvfølgelig angive kilden, hvilket vi også gør her med UVVU's videnskabelige domme. Men det er godt nok at beskrive de faktuelle oplysninger, som kan være af skriftlig karakter,” siger Jørgen Øllgaard.

“Jeg er glad for afgørelsen”

Redaktionslederen mener, kendelsen har betydning for, hvordan man fremover bedriver kritisk videnskabsjournalistik.

“Det har også nogle perspektiver i forhold til at lave kritisk journalistik om forskning. Hvis det er sådan, at 97 procent af verdens klimaforskere mener, den globale opvarmning er menneskeskabt, så mener jeg roligt, vi kan skrive det uden at ringe til de sidste tre procent,” siger Jørgen Øllgaard.

“Jeg er glad for afgørelsen, fordi den principielt set siger, at skriftlige kilder er lige så meget værd som de mundtlige kilder. Jeg har altid skullet slås lidt med mine journalistkolleger, fordi jeg har brugt mange skriftlige kilder uden altid at få oplysningerne kommenteret af en ekspertkilde," siger han.

Journalisten har efter kendelsen været i mail-kontakt med Helmuth Nyborg, der er ude at rejse. Han forholder sig ikke til Pressenævnets konkrete kendelse, men forholder sig fortsat kritisk til ForskerForums artikel.

Artiklen, hvor Helmuth Nyborgs forskning var omtalt, handlede om videnskabsjournalist Lone Frank. I artiklen blev hun kraftigt kristeret af forsker Jens Mammen. Hun fik ikke lov til at komme til orde i artiklen, hvilket af eksperter blev kritiseret for at være i strid med de presseetiske regler. Dengang lagde Jørgen Øllgard sig fladt ned og erkendte, at Lone Frank skulle have været hørt.

Kommentar

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder til Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Sydvestjysk Sygehus
Ansøgningsfrist: 15.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

DANMARKS FISKERIFORENING SØGER JOURNALIST

DANMARKS FISKERIFORENING
Ansøgningsfrist: 08.01

Leder til BUPL’s kommunikation

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 04.01

TV 2 Lorry søger kreativ historiefortæller

TV2/ Lorry
Ansøgningsfrist: 15.01

Erfaren projektleder til lotterikommunikation

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 07.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

Er du vores nye kommunikations- og sekretariatsmedarbejder?

Kristelig Handicapforening
Ansøgningsfrist: 05.01

Kommunikationskonsulent

Viborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.01

Politiken søger EU-korrespondent

Politiken
Ansøgningsfrist: 20.12

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 10.01

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 15.01

Kommunikationsdirektør til Diabetesforeningen

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Leder af kommunikation DTU Byg

DTU
Ansøgningsfrist: 20.12

INTERN KOMMUNIKATIONSKOORDINATOR

Sparekassen Sjælland-Fyn
Ansøgningsfrist: 16.12

Tovholder på bibliotekets kommunikation

Herlev Bibliotek
Ansøgningsfrist: 05.01

BO BEDRE søger digital journalist

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 03.01

Videojournalist

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 21.12

Head of Social

Landbrug & Fødevarer
Ansøgningsfrist: 18.12