22. december 2014
BLOG
Jørgen Laurvig:
Cubas medier i et jerngreb

FBI spionerede mod Assange via Danmark

FBI mødtes med hemmelig kilde i Aarhus, efter at Islands regering afbrød en amerikansk operation mod WikiLeaks i Reykjavik. Oplysninger om flere danske journalister kan være blandt det udleverede materiale. Justitsminister Morten Bødskov vil ikke svare på, om danske myndigheder havde kendskab til operationen. (Opdateret 15/8-13. Justitsministeriet afviser at kommentere)
14/08/2013 | 13:34

Af: Bo Elkjær

I kølvandet på den seneste tids afsløringer af overvågning og registrering bliver Danmark nu impliceret i en spionageoperation, rettet mod lækageorganisationen WikiLeaks og dens stifter, Julian Assange.

Danske journalister kan potentielt være bragt i FBI's søgelys i forbindelse med FBI's operation, der blev afviklet i Aarhus sidste år.

Efter at den islandske regering i august 2011 opdagede og afbrød en FBI-operation mod WikiLeaks og Julian Assange, fortsatte FBI operationen mod lækage-organisationen - men styrede den nu i stedet via Danmark.

Agenter fra FBI har holdt flere møder med en hemmelig WikiLeaks-kilde i Aarhus. Her har kilden udleveret store mængder data om WikiLeaks til FBI.

I det udleverede materiale er også oplysninger om journalister, der har haft kontakt til WikiLeaks.

Flere danske journalister har været i tæt forbindelse med WikiLeaks. Blandt dem er Informations Charlotte Aagaard. Dagbladet Information fik forhåndsadgang til 391.832 Irak-dokumenter. Charlotte Aagaard var med i den gruppe af journalister på Information, der arbejdede med materialet.

»Vi har selvfølgelig haft kontakt med Assange og andre fra Wikileaks, så jeg ved ikke, om vi optræder på den liste,« siger Charlotte Aagaard.

En anden af de danske journalister, der var i tæt kontakt med WikiLeaks og Julian Assange, er Filip Wallberg. Han var dengang på Ekstra Bladet, men er nu lektor på SDU:

»Jeg har besøgt dem. Jeg har siddet og røget vandpibe med Julian Assange. Altså ... Huha ...«


Bødskov er tavs

Journalisten spurgte mandag skriftligt justitsminister Morten Bødskov, om danske myndigheder havde kendskab til den amerikanske operation på dansk grund. torsdag morgen svarede justitsminister Morten Bødskovs særlige rådgiver i en mail: 

"Tak for din mail. Justitsministeriet har ingen kommentarer."

Det er det amerikanske magasin Slate, der afslører, at FBI rykkede til Aarhus efter at være blevet sparket ud af Reykjavik. 

Det var den islandske indenrigsminister, Ögmundur Jonasson, der afbrød den amerikanske operation i Island. Derefter protesterede den islandske regering officielt mod operationen over for Washington.

"Jeg var ikke klar over, at de kom til Island," sagde indenrigsminister Ögmundur Jonasson i et interview med Associated Press i marts 2013.

"Da jeg hørte om det, forlangte jeg, at Islands politi skulle afbryde ethvert samarbejde, og understregede, at folk, der interviewes eller afhøres i Island, skal afhøres af islandsk politi."

Den formelle protest blev afleveret af islandske diplomater i Washington.

 

Landede i privat jet

"Vi gjorde det klart for de amerikanske myndigheder, at det herfra ikke blev positivt betragtet," sagde Ögmundur Jonasson.

FBI-agenterne landede i privat jet i Reykjavik i august 2011.

FBI havde ikke i forvejen orienteret Island om, at man ville indlede operationen.

Det er ellers et formelt krav mellem alle NATO-lande - herunder også USA og Island - at man indbyrdes orienterer om den type operationer, inden de indledes. Det fremgår af sikkerhedsaftalen "Security Within the North Atlantic Treaty Organisation", der første gang blev formaliseret og ratificeret i 1955, og som siden er blevet justeret løbende.

Tilsvarende har også Danmark altså krav på at blive informeret fra USA, når FBI indleder operationer på dansk grund.

Efter at FBI-agenterne var landet i Reykjavik, kontaktede de lederen af det islandske politi og den ledende islandske statsanklager i et forsøg på at få adgang til alle tilgængelige oplysninger om WikiLeaks.


Smidt ud igen

Da indenrigsminister Ögmundur Jónasson hørte om FBI-besøget, mødtes han med agenterne og sagde, at den islandske regering ikke kunne tillade fremmede magter at udføre operationer på islandsk grund. FBI-agenterne blev derefter beordret til at forlade landet.

Efter et islandsk regeringsmøde forestod udenrigsminister Össur Skarphéðinsson den formelle protest over for USA.

I august 2011 befandt WikiLeaks' stifter, Julian Assange, sig i London.

FBI's kilde var den nu 20-årige islænding Sigurdur Thordarson, der som teenager blev aktivist i WikiLeaks.

Sigurdur Thordarson udleverede data om Assange, om WikiLeaks og om tilknyttede aktivister og personer til FBI. Den unge islænding blev afsløret som kilde til FBI-operationen i magasinet Wired i juni.


Fortsatte i Aarhus

I sidste måned blev Bradley Manning dømt for spionage, tyveri og computersvindel efter at have lækket store mængder oplysninger til WikiLeaks, herunder videooptagelser af luftangreb i Irak og diplomatiske og militære telegrammer og oplysninger.

Julian Assange opholder sig på Ecuadors ambassade i London og forsøger at undgå at blive udleveret til Sverige, hvor han er anklaget for seksuelle krænkelser. Assange frygter, at Sverige vil udlevere ham til USA til retsforfølgelse i lækagesagerne.

Operationen mod WikiLeaks fortsatte, efter at FBI var blevet sparket ud af Reykjavik. 

Den 18. marts 2012 mødtes Sigurdur Thordarson i Aarhus med agenter fra FBI.

Det var her, Sigurdur Thordarson udleverede størsteparten af det materiale, han havde indsamlet som infiltrator i WikiLeaks. Materialet blev overdraget på løse harddiske, der var spækket til randen med oplysninger om lækageorganisationen. I alt udleverede Thordarson otte harddiske med en samlet kapacitet på 1 terabyte data - dvs 1.000 gigabyte.

Til sammenligning lagde WikiLeaks-organisationen selv i 2010 en krypteret fil på nettet som forsikring i tilfælde af, at myndighederne fik held med at stoppe organisationen. Denne krypterede fil, der bærer navnet "forsikring", er på 1,4 gigabyte, dvs. en brøkdel af det samlede materiale, FBI fik adgang til ved operationen i Aarhus. 

FBI's kilde Sigurdur Thordarson har bl.a. udleveret logfiler fra private online-chats, fotografier, kontaktinfo på frivillige, aktivister og så altså journalister med kontakt til WikiLeaks.


Ikke særlig sjovt

»Det er meget forventeligt, men jeg synes ikke, at det er særlig sjovt,« siger Informations Charlotte Aagaard.

»Da vi arbejdede med dokumenterne, forsøgte vi at være meget sikkerhedsbevidste, også med vores kommunikation med WikiLeaks.«

»Vi forsøgte selvfølgelig at sløre så godt som muligt, også da vi havde fået dokumenterne. Men vi regnede hele tiden med, at det ville have myndighedernes interesse, det er klart. Vi lavede også nogle juridiske undersøgelser for at finde ud af, hvad kunne vi blive draget til ansvar for. Det var heldigvis sådan, at kongressens retsudvalg i USA ret hurtigt lavede en undersøgelse, der slog fast, at den amerikanske kildebeskyttelse også gælder udenlandske journalister og medier. Ikke bare amerikanske medier. Vi havde også fat i vores egen advokat her i huset for at finde ud af, hvad det kunne have af repressalier. Der konkluderede vi, bl.a. på baggrund af Grevilsagen, at der nok ikke ville være nogen.«

»Det er dybt bekymrende, hvis FBI også interesserer sig for journalister i andre lande end USA. De burde dybest set kun interessere sig for ting, der foregår i USA eller direkte truer USA. Men jeg forventer det, vil jeg sige.«

Charlotte Aagaard er bekymret over, at FBI brugte Aarhus til at mødes med den på det tidspunkt hemmelige islandske kilde.

»Hvis det er foregået uden dansk viden, så er det ulovligt. Så nemt er det. Men hvis det er foregået med danske myndigheders vidende, det er ikke rart at tænke på.«


»Jeg er ikke en vigtigper«

Filip Wallberg rejste i 2010 til London for at mødes med Julian Assange og tale om de lækkede dokumenter og havde gennem et stykke tid løbende kontakt med organisationen.

»Så står jeg nok i en FBI-file. Hyggeligt! Et eller andet sted burde det som journalist pisse mig helt vildt af, men helt ærligt: Det kan ikke overraske mig på nogen som helst tænkelig måde.«

»Efter den seneste tids afsløringer skal der nok også mere til at forarge mig. Du må ikke misforstå mig, jeg burde blive harm over det, men det er jo det, jeg forventede, at de ville gøre.«

»Jeg er ikke en vigtigper, jeg er en lillebitte brik i et stort spil og på ingen som helst måde en trussel mod amerikansk sikkerhed. Men når man har med en så forhadt organisation som WikiLeaks at gøre, så er man bare nødt til at tage den helt store sølvpapir-hat på og forvente det værste,« siger Filip Wallberg.


Pinligt for myndighederne

Hvad tænker du om, at FBI flyttede operationen til Danmark?

»Jamen der er to scenarier: Har danske myndigheder haft kendskab til operationen eller ej? Hvis den danske administration, og her tænker jeg både på Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, på Politiets Efterretningstjeneste, og Forsvarets Efterretningstjeneste, hele banden samlet set, hvis de ikke har vidst, at FBI var i Danmark, så er det jo pinligt for dem! Det er jo næsten det værste, hvis de ikke vidste det,« siger Filip Wallberg.

»Det burde de vide. Det er faktisk en af de ting, de får løn for. At opfange, når andre landes efterretningstjenester opererer i Danmark. Hvis der er fremmede magter i Danmark, så burde der gå en alarmklokke op for danske myndigheder. Hvis PET ved, at der foregår en operation i Danmark, så bør det meldes op i systemet.« 

»Selvfølgelig skal FBI ikke have fri leg i Danmark til at indsamle oplysninger. Det må de gøre hjemme i USA. FBI er ikke en myndighed i Danmark. Vi skal ikke facilitere dem, vi skal ikke hjælpe dem i Danmark mod WikiLeaks. Det er gået galt for Julian Assange, og det er gået galt for WikiLeaks, men når det er sagt, så har de jo ikke gjort noget ulovligt. De har fremlagt materiale, hvor vi journalister har fået dokumentation for en række forhold. Det er en helt klassisk lækage.«

»Danmark skal ikke facilitere FBI i sådan en efterforskning, og det er også en hjælp at sige "I må gerne holde møde oppe i Aarhus. God fornøjelse. Vi anbefaler det hotel, hvor vi holdt møde med Morten Storm". Det er ikke det, vi skal gøre. Det er jo idioti.«

Ved mødet i Aarhus med den islandske kilde fik han en skriftlig kvittering for de otte harddiske, som han overleverede til FBI. Alle harddiske var password-beskyttede, og FBI fik senere adgangskoderne til indholdet. 

Hverken WikiLeaks eller Julian Assange har ønsket at kommentere sagen over for Journalisten.

 

 

Billedet af Julian Assange er taget den 20. december 2012 under en tale, som Julian Assange holdt for demonstranter og journalister fra et vindue i den ecuadorianske ambassade i London, hvor han nu opholder sig. (Foto: Leon Neal/Scanpix)

Kommentar

15/08/2013 - 23:15
leon
Your journalist should read this: http://grapevine.is/Features/ReadArticle/Q
17/08/2013 - 13:46
Ole C G Olesen
Men er det ikke ude fra AMAGER ...samarbejdet mellem DANMARK og NSA foregaar ? Fra det forbudte omraade med et besvaerligt navn jeg aldrig kan huske ? Proev at kig paa DET !
17/08/2013 - 13:47
Ole C G Olesen
Men er det ikke ude fra AMAGER ...samarbejdet mellem DANMARK og NSA foregaar ? Fra det forbudte omraade med et besvaerligt navn jeg aldrig kan huske ? Proev at kig paa DET !
17/08/2013 - 13:48
Ole C G Olesen
Men er det ikke ude fra AMAGER ...samarbejdet mellem DANMARK og NSA foregaar ? Fra det forbudte omraade med et besvaerligt navn jeg aldrig kan huske ? Proev at kig paa DET !

Seneste nyheder

22/12/2014 | 12:49
Andreas Marckmann Andreassen
22/12/2014 | 09:52
Andreas Marckmann Andreassen
19/12/2014 | 15:26
Emil Ellesøe Ditzel
19/12/2014 | 13:08
Jakob Albrecht

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

Greenpeace Nordic is looking for a Head of Communications

Greenpeace
Ansøgningsfrist: 15/01/2015

Fynske Medier søger to reportere

Fyens Stiftstidende
Ansøgningsfrist: 05/01/2015

Chefproducer til TV ØST

TV Øst
Ansøgningsfrist: 13/01/2015

Journalist til kirke og tro i Aarhus

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 15/01/2015

BERLINGSKE MEDIA SØGER // SOCIAL MEDIA MANAGER TIL BERLINGSKE BUSINESS

Berlingske Media A/S
Ansøgningsfrist: 12/01/2015

 

Nyt fra Kommunikationen.dk