Fake News i teori og praksis

DOBBELTANMELDELSE: 'Fake News. Når virkeligheden taber' formidler sine pointer godt, men der er flere vitaminer i 'Insane Clown President', mener anmelder Jakob Albrecht
06.09.2017 · 09:55

Af: Jakob Albrecht

Bog: Fake News. Når virkeligheden taber
Forfattere: Vincent F. Hendricks og Mads Vestergaard
Forlag: Gyldendal (175 sider, 199 kroner)

Anmelder: Jakob Albrecht, seniorreporter, Journalisten

Timingen er perfekt. To af Danmarks klogeste hoveder inden for falske nyheder og digitale ekkokamre, Vincent F. Hendricks og Mads Vestergaard, rammer et emne af enorm aktuel interesse med ’Fake News. Når virkeligheden taber’. Bogen udkommer på engelsk, spansk og tysk senere i år.

Omslaget (og kun omslaget) er designet skarpt og lækkert af den allestedsnærværende Sune Ehlers. Men inde i bogen er siderne desværre fyldt med gnidrede grafer og screendumps af tweets. De er så små, at de er tæt på ulæselige.

Bogens pointer er godt formidlet. For eksempel leverer forfatterne en klarsynet sondring mellem forvanskede udsagn, løgne og regulære falske nyheder.

Bogen handler især om USA. Problemet er, at den også forsøger at inddrage Danmark.

”Der er et godt stykke vej fra amerikansk til dansk politik. Men det er ikke hugget i granit, at det vil blive ved med at være sådan,” står der i bogen.

Man kan næsten høre forlaget Gyldendal bede forfatterne om at levere en dansk vinkel. Men jeg kan ikke se relevansen mellem, at danske journalister i 12 timer ”erfarede”, at Lars Løkke Rasmussen ville gå af som Venstres formand i 2014 – og så Donald Trumps årelange løgn om, at Barack Obama slet ikke var født i USA.

Det er ikke engang en sammenligning af æbler og pærer. Det er en sammenligning af æbler og kaskelothvaler.

Bog: Insane Clown President
Forfatter: Matt Taibbi 
Forlag: Spiegel & Grau (352 sider, 180 kroner)

Anmelder: Jakob Albrecht, seniorreporter, Journalisten

Så er der flere vitaminer i Matt Taibbis reportagebog ’Insane Clown President’ om sidste års amerikanske præsidentvalg. Bogen handler ikke om fake news, men Matt Taibbi giver et stærkt billede af, hvilket polariseret miljø falske nyheder trives i.

Matt Taibbi dækkede første gang det amerikanske præsidentvalg tilbage i 2004. Sammen med de andre journalister i pressekorpset rejste han rundt i chartrede busser, biler og fly og hørte kandidaterne fremlægge deres politiske programerklæringer. Det, journalisterne producerede, var indforstået journalistik om politisk strategi og kandidaternes vinderchancer. Journalistik uden jordforbindelse. Totalt uvedkommende for mange af vælgerne.

Valget i 2016 var anderledes. På grund af Donald Trump og på grund af Bernie Sanders. De ramte nerven i den afmagt, store dele af befolkningen oplevede. (Også efter otte år med Barack Obama, hvis man skal tro Matt Taibbi.)

Desværre for Bernie Sanders havde han ikke tv-appel. Det havde den tidligere realitystjerne Trump. Så selv om Bernie Sanders fik næsten lige så mange stemmer i primærvalget som Trump, fik Trump 23 gange mere tv-tid, ”fordi Trump sparkede seertallene opad”, som Matt Taibbi skriver.

På den lange bane kunne de andre republikanske udfordrere dog ikke slå Trumps verbale vanvid og populistiske løfter. Når han kom med et vildt udspil eller en lodret løgn, blev det tilbagevist af medierne som ufornuftigt, usympatisk eller faktuelt forkert. Men han blev belønnet i meningsmålingerne. For mainstreammedierne er jo selv fake news, ja fjenden, ikke sandt?

Matt Taibbi mener, Trump er en klovn. Farlig og uforudsigelig. Men han langer også ud efter mediernes politiske dækning. Medier, der appellerer på tværs af blå og røde vælgere, er blevet en mangelvare i USA.

På den ene side er der Breitbart og Fox, på den anden side ”Fox med modsat fortegn”. I nyhedsformidlingen på tv tæller underholdningsværdien og seertal højere end væsentlighed. Og på det punkt vil jeg med en omskrivning af Vincent F. Hendricks og Mads Vestergaards ord gerne konkludere: Der er et godt stykke vej fra amerikanske medier til danske medier. Men det er ikke hugget i granit, at det vil blive ved med at være sådan.

Kommentar

20/09/2017 - 08:18

Steen Ole Rasmussen

I gå kunne man læse i JP.dk, landets største morgenavis, at konsekvenserne af den globale opvarmning er større, end hvad "man" har regnet med.

Det passer ikke.

Det er mere korrekt at skrive det, som det er, at især liberale, dvs. markedsorienterede medier som flest og med JP.dk i spidsen, har orienteret sig endog meget selektivt og bekvemt i relation til den udfordring, der ligger i dette, et af de største menneskeskabte miljøproblemer.

Dem, som man valgte at referere til i relation til problemstillingen, var og er folk som Henrik Svensmark og Bjørn Lomborg. Budskabet her fra er bekvemt, men var allerede fra begyndelsen kvalificeret som fake news.

Når Trump er blevet valgt som præsident i USA, så er det fordi, at der er skabt en lang tradition op gennem nullerne.

Irakkrig, løgn om masseødelæggelsesvåben, falsk begrundelse for at gå i krig for olie.

Løgn og ideologi styrer via statsmidler og finanssektoren beskrivelsen af det økonomiske system.
(længere forklaring følger, søg på "Samfundets økonomiske system")

Harvey, Irma og Marie siger ingen ting. De lyver ikke. Men beskrivelsen af dem kan kun være rigtig, hvis man tager betingelserne og forklaringerne på deres styrke med i betragtning.

Mennesket elsker fake news. Medierne lever af at give det, hvad det efterspørger, samtidigt med at de beskriver markedets lov som den højeste.

Fake news.

Trump er ikke den egentlige sygdom. Han er bare et symptom, som godt nok ikke forbedre tilstanden.

21/10/2017 - 12:10

Steen Ole Rasmussen

Med fuld opbakning fra et samlet EU beslutter den spanske stat sig i dag for at sætte den regionale regering i Catalonien fra magten, den lokale ordensmagt og DE OFFENTLIGE MEDIER sættes samtidigt under statslig administration.

http://www.lavanguardia.com/politica/20171021/432212695318/articulo-155-hacienda-mossos-informatica-medios-publicos.html

Velkommen, kære venner. Så er diktaturet en realitet, ytringsfriheden er væk for de ca 7,5 millioner, som lever i Catalonien, midt i EU, Europa, den vestlige verden!

Er der nogen, der ytrer sig kritisk om det her fra den "frie verdens gamle medier"? Nej, ikke en eneste er forarget!

De gamle mediers proklamerede kamp for demokratiet er en stor gang FAKE NEWS.

31/10/2017 - 23:45

Sara Høyrup

Den spanske regering har IKKE sat de offentlige medier under administration. De offentlige catalanske medier drives fortsat lokalt. Så det er fake news at påstå andet..

01/11/2017 - 08:02

Steen ole Rasmussen

Den spanske regering har da lagt en række af regionens hjemmesider ned, og taget beslutningen om at tage magten over regionens tvkanal.

09/11/2017 - 10:24

Sara Høyrup

Mener du med "regionens hjemmesider" dem, der har indgået i den forfatningsstridige proces frem mod statskup? Siden hvornår er en regionsregerings hjemmeside et medie?
Og hvem har hvornår truffet præcis hvilken "beslutning om at tage magten"?
Hvem er dine kilder? Du løber jo med en halv vind.

09/11/2017 - 14:47

Steen Ole Rasmussen

Regionens public service kanal, under lokalregeringen, kæmper ikke mod luftkasteller, når de protesterer mod den spanske centralregerings forsøg på at sætte regionens tvstation under administration med artikel 155:
http://comunicacion.e-noticies.es/los-trabajadores-de-tv3-encuentran-intolerable-el-control-del-estado-113319.html

Centralmagten i Madrid, har, i overensstemmelse med det mandat, som man har givet sig selv inden for den spanske forfatning, overtaget magten over en række af de hjemmesider, som den nu afsatte catalanske regering ellers brugte i sin kommunikation med sine borgere:
9. Se ejercerán las funciones de la Generalitat relativas a las tecnologías de la información y, en particular, las funciones del Centro de Telecomunicaciones y Tecnologías de la Información y del Centro de la Seguridad de la Información.
10. En el servicio público de comunicación, se garantizará la transmisión de una información veraz, objetiva y equilibrada, respetuosa con el pluralismo político, social y cultural, y también con el equilibrio territorial.
kilde: http://www.elmundo.es/espana/2017/10/21/59eb4e8b46163f8b438b4613.html

Det er almindeligt kendt, at valgresultatet af 1-0, faldt i forlængelse af en række voldelige episoder, med næsten 1000 sårede catalanske borgere - konsekvens af civilgardens vold, skud med gummikugler m.m. og det har været fremme i både Lavanquardia og Theguardian, at mere end 700000 afgivne stemmer blev inddraget af civilgarden.

Her hjemme har man i led med den spanske centralregerings manipulationer hævdet, at kun ca. 43 % af de stemmeberettigede vælgere stemte d.1/10 -17. Det er den løgn, som man systematisk gentager her som der.
I virkeligheden, hvis man tæller de 700000 til de 2,5 million, så var stemmeprocenten faktuelt langt over halvdelen af de stemmeberettigede, endda afgivet under massivt magtmisbrug fra de spanske regimes side.

Når man fra centralregeringens side vælger at referere til dette valgresultat, som om dets udkomme tæller ind som bevis på manglende folkelig opbakning bag den catalanske regionsregering, så gør man sig skyldig i at henvise til noget, som man fysisk har forsøgt at fjerne fra jordens overflade, og som man alligevel vil argumentere med udgangspunkt i.

Samtlige, af de gamle ikke sociale medier, har gjort sig skyldig i systematisk misinformation omkring processen i Catalonien.

En journalist, bosidende i regionen, dansk statsborger, med sproglige kompetencer inden for spansk, catalansk og dansk, som må være mine langt overlegne, burde skamme sig, når hun beder mig om referencer til kilder, som underbygger mine iagttagelser.

Den diskussion, som man ikke vil, hverken i Spanien eller i resten af den europæiske unions medlemsnationer, er den der handler om den spanske forfatnings legitimitet forpligtende karakter på regionens område.

Den spanske lov er jo ikke nødvendigvis forpligtende i Catalonien, og det er det spørgsmål, som er værd at tage op. Den spanske lov og den spanske regering med magt ved vi hvor er. Ingen tvivl. Men dens magt og lov er ikke nødvendigvis den rigtige.

05/12/2017 - 11:11

Steen Ole Rasmussen

Valgkampen op til regionsvalget i Catalonien d.21/12 -17 er i fuld gang.

Det store spørgsmål, som både stiltiende og eksplicit ligger i og bag afstemningen, handler om catalansk selvbestemmelse, om regionen vil være uafhængig af Spanien.

Spanien har desværre tabt sin legitimitet som statsmagt i forbindelse med valghandlingen i Catalonien på grund af de politiske fængslinger af uafhængighedspartiernes ledere.

Lederne for de partier, som går ind for catalansk selvstændighed, er enten i fængsel eller i landflygtighed. Puigdemont, de facto demokratisk valgt og konstitueret leder af regionsregeringen, er i landflygtighed, og formanden for det af staten, Spanien, afsatte parlament, er i fængsel.

http://www.lavanguardia.com/politica/20171205/433426256638/campana-electoral-21-d-catalunya.html

Jeg ved ikke rigtigt, hvad man skal sige. Men bruddet på de aller mest fundamentale demokratiske rettigheder er her så eklatant store, og står i så latterlig kontrast til de gamle mainstream statsstøttede danske mediers dækningsgrad af fænomenet som brud på alt, hvad man hævder at stå for, så man må sige det som det er: Danske demokratistøttede medier er FAKE NEWS konkret eksemplificeret i dette.

Det skulle skriges ud for enhver vind, så enhver kunne høre og forstå det, at staten, Spanien, gør vold mod demokratiets grundprincipper med sine politiske fængslinger og forfølgelsen af legitime modstandere.

I stedet er medierne tavse, gør fælles sag med Spanien, fordi løsrivelsesprocessen truer hele det overnationale europæiske projekt, dvs. den unionsdannelse som har stået på i mange årtier, og som er det egentlige smertensbarn hos mediernes ledelse og venner i det politiske og økonomiske magtcenter.

Unionen er ikke død, sådan som Poul Schlütter hævdede i 1986 i valgkampen om en pakke blandt andre. Unionen lugter underligt, fordi den er holdt kunstigt i live med forsikringerne om, at den er stendød.

Uden falsk information om dens død ville de levende vælgere aldrig have stemt ja til den, dvs. holdt den i live.

Uden manglende oplysning om de udemokratiske forsøg på at holde sammen på den, er den udemokratisk.

Se på jer selv, venner. Se på det, som i laver for de chefer, der fodrer jer. Indrøm, at det ikke er sandheden, som i bringer, men fake news i endog mange væsentlige sammenhænge.

Seneste jobopslag

Journalist til folkekirken.dk

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 01.02

Studentermedarbejder til Kommunikation i Danmarks Apotekerforening

Danmarks Apotekerforening
Ansøgningsfrist: 01.02

Sjællandske Medier søger redaktør til Næstved

Sjællandske Medier
Ansøgningsfrist: 09.02

Struktureret studentermedhjælper

Odense Kommune
Ansøgningsfrist: 18.02

Kommunikationsmedarbejder til Værket

Værket
Ansøgningsfrist: 08.02

Stærk researcher til arbejdslivet

Avisen.dk og Ugebrevet A4
Ansøgningsfrist: 30.01

Kommunikationskonsulent

Arkitektskolen Aarhus
Ansøgningsfrist: 05.02

Reporter til Børsens politiske redaktion

Børsen
Ansøgningsfrist: 25.01

SKRIFTLIGT VELFUNDERET JOURNALIST SØGES TIL NYE UDFORDRINGER

De Forenede Dampvaskerier A/S
Ansøgningsfrist: 25.01

Erfaren webjournalist med en solid værktøjskasse søges

Yngre Læger
Ansøgningsfrist: 26.01

Communications Manager

ShopGun
Ansøgningsfrist: 24.01

Stærk og kreativ nyhedsredaktør til TV 2 NEWS

TV2 NEWS
Ansøgningsfrist: 29.01

Danwatch søger erfaren graverjournalist

Danwatch
Ansøgningsfrist: 23.01

Dokumentarkompagniet søger dygtig tv-fortæller

Dokumentarkompagniet
Ansøgningsfrist: 24.01