EU får ros for at undersøge Polens medielov

»Meget tilfredsstillende, at EU tager fat,« mener journalistformand. »En rigtig god beslutning,« mener Socialdemokraterne. Europa-Kommissionen får ros for nu at undersøge Polens omstridte medielov. Polsk ambassadør "lidt overrasket"
  • PR-foto/Christel Schaldemose
    »Jeg håber, at vi kan starte med at lægge pres på Polen, men hvis de ikke vil trække loven tilbage, så må vi sanktionere,« mener Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne.
15.01.2016 · 12:10

Er Polen i gang med at undergrave sine statsejede mediers frihed?

Det er der stor uenighed om i Europa for tiden. Flere presseorganisationer og nogle politikere siger ja, mens den polske regering og andre politikere siger nej.

Onsdag besluttede Europa-Kommissionen at søsætte en undersøgelse af Polen, der blandt andet gransker en omstridt ny medielov. Loven gør, at det er økonomiministeren, der udpeger topledelsen i de polske public service-medier. Den undersøgelse, der er i gang, kan ende med sanktioner, og i sidste ende kan de andre medlemslande fratage Polen stemmeretten i EU.

Formand for det europæiske journalistforbund Mogens Blicher Bjerregård er glad for, at Europa-Kommissionen går alvorligt til værks.

»Det er meget tilfredsstillende, at EU tager fat. Det viser, at man synes, det her er alvorligt, selv om Polen på alle måder har forsøgt at sige, at EU ikke skal blande sig,« siger han.

Polen "lidt overrasket" over undersøgelsen

Mogens Blicher Bjerregård håber, at Polen ender med at trække sin nye medielov tilbage. 

»Hvis dialogen ikke virker, må man være indstillet på at indføre sanktioner. De fundamentale rettigheder har jo ikke ret stor værdi, hvis der ikke er nogen konsekvenser,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

Den polske regering tager Kommissionens undersøgelse stille og roligt.

"Den polske regering er klar til at samarbejde fuldt ud med de europæiske institutioner. Vi er et dedikeret medlem af den europæiske familie. Polakker er et af de mest pro-europæiske folkefærd i Europa. Så meget desto mere håber vi, at alle misforståelser bliver opklaret hurtigst muligt," skriver den polske ambassadør i Danmark, Henryka Mościcka-Dendys, i en mail til Journalisten.

Hun var lidt overrasket over Kommissionens udmelding.

"Med tanke på de diskussioner, som regeringens repræsentanter har haft med kollegerne fra de europæiske institutioner de seneste dage – så var vi lidt overraskede," skriver hun.

"Krænker på ingen måde ytringsfriheden"

Henryka Mościcka-Dendys henviser også til, at den procedure, som Europa-Kommissionen nu formelt har sat i gang, var "meget kontroversiel blandt medlemslandene, fordi den ligger uden for traktaterne". Proceduren, der går under det tørre navn ”rule of law-proceduren” eller ”retsstatsproceduren”, blev indført forrige år for at give EU et stærkere våben på hånden, hvis et medlemsland krænker borgernes rettigheder.

Er den polske regering klar til at trække den polske medielov tilbage?

"Sådan en forespørgsel er aldrig blevet fremlagt. Medieloven i sin nuværende form regulerer udelukkende de ledelsesmæssige aspekter i de statsfinansierede medier. Den krænker på ingen måde ytringsfriheden eller måden, medierne fungerer i Polen," skriver Henryka Mościcka-Dendys.

Hun har ønsket at svare skriftligt, så det har ikke været muligt at stille opfølgende spørgsmål.

Dansk Folkeparti støtter Polen

Blandt EU-politikerne har Polen fået hård kritik de seneste uger. Den tyske EU-kommissær Günther Oettinger har truet med, at man kan fratage Polen stemmeretten. Og den tyske formand for Europa-Parlamentet Martin Schulz har advaret om en ”farlig putinisering af europæisk politik”.

Men Polen møder også opbakning. Dansk Folkeparti, som sidder i samme politiske gruppe i Europa-Parlamentet som det polske regeringsparti Lov og Retfærdighedspartiet, mener, at kritikerne overdriver.

»Indenrigspolitik er indenrigspolitik. Vi bryder os ikke om, at EU belærer os om flygtninge, og ligeledes bryder et land som Polen sig sikkert ikke om, at vi belærer dem,« sagde Anders Vistisen, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, til Journalisten i forgårs.

Han mener ikke, EU eller Danmark skal blande sig i polske forhold i dette tilfælde.

»Det ville være i strid med vores politik, hvis den danske regering gjorde det. Men vi skal passe på med at blande os i andre landes interne forhold. Selv om det ikke ville være okay i Danmark, kan det godt være okay i Polen,« sagde Anders Vistisen.

»Det er helt ude i skoven«

Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne, er dog uenig. Hun afviser, at kritikerne overreagerer.

»Det er slet ingen overreaktion. Det er i bedste fald en umanerligt dårlig undskyldning og i værste fald et bevidst forsøg på at optrappe konflikten, hvis man hævder det. Den polske regering forsøger at skabe en konflikt, som ikke er der, mellem EU og de polske borgere. Det er helt ude i skoven,« siger hun til Journalisten.

Schaldemose er dermed enig med det europæiske journalistforbund og andre presseorganisationer i, at den nye polske medielov krænker mediernes uafhængighed.

»Problemet er, at en minister skal bestemme, hvem der styrer nyhederne i de statslige medier. Når ministeren hyrer og fyrer, så bliver der lagt et massivt pres på journalisterne, og man vil udmærket vide, at kritik af regeringen kan betyde, at du ikke har dit job næste dag. Det er politisk indblanding i de frie medier, og det er et problem,« siger hun.

S: Vi kan starte med at lægge pres på

Derfor roser Christel Schaldemose også Europa-Kommissionen for at starte en undersøgelse.

»Det er en rigtig god beslutning. Jeg synes generelt, Kommissionen har været for langsom til at reagere på det her område, for eksempel over for Ungarn. Og så er det vigtigt at huske, at det ikke nødvendigvis fører til, at man fratager Polen stemmeretten.«

Hun håber, at sanktioner kan undgås. Men de kan blive nødvendige.

»Jeg håber, at vi kan starte med at lægge pres på Polen, men hvis de ikke vil trække loven tilbage, så må vi sanktionere. Jeg kan forstå, at Polen har et økonomisk problem, hvor de har svært ved at få brugt nogle EU-midler, de i første omgang er blevet bevilget. Nu vil de gerne have pengene alligevel. Det er et oplagt sted at starte med at sanktionere: Så får de ikke de penge,« siger hun.

I sidste ende kan det også blive nødvendigt at suspendere Polens stemmeret.

»Men jeg tror desværre ikke, der kan findes flertal for det. Det kræver enighed, og Orban (Ungarns premierminister, red.) har afvist at stemme for. Så kan økonomiske sanktioner være vejen frem.«

Forsvarer politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer i DR

Dansk Folkeparti har peget på, at Danmark og mange andre lande også har politisk udpegning i public service-medierne. I Danmark udpeges det meste af DR's bestyrelse af kulturminister og folketing.

DF peger på, at DR også har en stort set politisk udpeget bestyrelse. Er det ikke også et problem?

»Det kan man godt diskutere. Jeg vil ikke afvise, at der er brug for at se på, om vi har tilstrækkelig armslængde mellem politikerne og DR's bestyrelse. Men jeg vil understrege, at det ikke tilnærmelsesvis er det samme som det, der sker i Polen. Der er jo en politisk balance i DR's bestyrelse. I Polen lægges op til, at ministeren udpeger ledelsen, som kan udskifte journalister, hvis de er kritiske over for regeringen,« siger Christel Schaldemose.

Hun peger på, at det ikke kun er den nye medielov, der er problemet. Polen har også fået kritik for en ny lov, der ifølge kritikerne svækker forfatningsdomstolens uafhængighed. Og ifølge det polske nyhedsbureau PAP arbejder regeringen på en større medielov, som ifølge PAP vil betyde, at alle medarbejdere på public service-medierne fyres og herefter kan genansættes af den nye ledelse, som er udpeget af regeringen.

Den kommende medielov skal også ændres eller pilles af tegnebrættet, hvis Polen skal undgå sanktioner, mener Christel Schaldemose.

Har afvist at fyre journalister

Polens ambassadør Henryka Mościcka-Dendys har dog over for Journalisten afvist, at dette forslag om at fyre staben og genansætte nogle kan blive vedtaget.

»Jeg tvivler på, at det forslag vil blive til noget,« sagde hun tirsdag.

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår Europa-Kommissionen forventer at være færdig med sin undersøgelse af Polen.

Kommentar

Seneste nyheder

26.08.2016 · 16:10

Information fyrer to redaktionelle

Andreas Marckmann Andreassen
26.08.2016 · 15:50

Politiken fyrer ni redaktionelle medarbejdere

Andreas Marckmann Andreassen
26.08.2016 · 14:50

21 forlader Politiken frivilligt

Andreas Marckmann Andreassen
26.08.2016 · 11:27

Bøde for at referere fra lukket retsmøde

Jakob Albrecht

Advarsel – nytænkning!

Journalisten prøver de kommende dage at skrive mindre om det, vi normalt dækker mest: Problemer på medier i København. Du vil møde provinsvinkler og kilder, der har løst et problem eller bare er tilfredse. Hvis du ikke er fan, så gå udenom artikler markeret med DET RØDE HJERTE.

Seneste jobopslag

Socialdemokratiet søger digitalt team

Socialdemokraterne
Ansøgningsfrist: 19.09

Socialdemokratiet søger taleskriver for Mette Frederiksen

Socialdemokraterne
Ansøgningsfrist: 19.09

TO DIGITALE FRONTLØBERE SØGES TIL TV 2/FYN

TV 2/Fyn
Ansøgningsfrist: 20.09

Redaktør til nyt CBS medie

CBS - Copenhagen Business School
Ansøgningsfrist: 06.09

Journalist til Rådet for Sikker Trafik

Rådet for Sikker Trafik
Ansøgningsfrist: 04.09

Erfaren kommunikatør til Center for Offentlig Innovation - COI

Center for Offentlig Innovation
Ansøgningsfrist: 09.09

Kommunikationschef m/k

Sydslesvigsk Forening
Ansøgningsfrist: 09.09