Er journalister de nye trykkere?

Det korte svar: Ja! Det seneste redningsforsøg, at nedsætte praktiktiden til 12 måneder på Journalisthøjskolen, hjælper heller ikke. Enten skal journalistuddannelserne nedlægges eller revolutioneres
21.06.2017 · 12:14
Janne Aagaards billede
Janne Aagaard
Direktør
Mediekursus.dk

Vi ved det alle sammen godt: Vores fag er i fare for at uddø. Den seneste beslutning om at prøvekøre en beskåret praktiktid på 12 måneder i stedet for de gængse 18 måneder er endnu et søm til ligkisten. Eller skulle man sige endnu et bogstav udraderet fra sættekassen.

Et andet uomtvisteligt tegn på tab af status og indflydelse er den nye overenskomst på DR, hvor lønnen skippes til fordel for tryghed i et par år. Vi tisser for at holde på varmen, den manglende stigning i realløn og den store forskel mellem ansatte og freelancere viser i sandhed en branche med et A, B og C-hold.

Et tredje eksempel på mediebranchens manglende appel er Mette Maix’ skifte fra Berlingske Media til Flying Tiger-koncernen; et skifte, hvor motivationen vel er soleklar: At bytte en dansk mediekoncern ud med en global arbejdsgiver.  En før så prestigefyldt branche slået ud af ti-kroners-koncernen - ironien er til at tage at følge på. Branchen er i krise. Vi har selv ladet det komme hertil med gratisaviser og clickbaits, med latterlige rubrikker uden dækning og halsen efter enkelthistorier og meningsløse nåheder. Og hvad gør vi så?

Vi bides ved truget. Og der kommer stadigt flere nyuddannede til, der kan det samme som altid; nemlig formidling. Det enkle svar på problemet er at skære ned på journalistuddannelsen, som Uffe Gardel foreslog i et blogindlæg her på Journalisten. Så bliver vi da færre om truget, og med omkring 6 procents ledighed er det nødvendigt at sætte en stopper for nytilkomne. Det ændrer dog ikke ved, at journalistuddannelserne langt fra er rettet mod den nuværende mediebranche eller det akutte kommunikationsbehov i virksomhederne.

En lind strøm af journalister forlader branchen – som oftest ufrivilligt – og søger mod tryggere græsgange og kommunikationsjob, som de kan høre deres tidligere kolleger kalde for ”the dark side” og ”spindoktorer”. Imens mister journalistikken fodfæste og relevans for politikerne, der med sociale medier kan nå deres publikum direkte.

Når jeg en sjælden gang bedriver journalistik, overraskes kilder over, at jeg ligefrem har orket at sætte mig ind i den problemstilling, de sidder med. Det er ikke et godt tegn, når man skal forsvare sin egen faggruppe; det er også hårdt at skulle producere så meget.

Så hvad skal vi gøre, inden vi som branche har tisset så meget i bukserne, at vi står i en sø af pis og fryser? For mig handler det om at blive langt skarpere på, hvordan vi som journalister differentierer os fra andre faggrupper – og mest af alt, hvordan vi skaber værdi for vores læsere.

Hvad skal fremtidens journalister kunne? Fremtidens mediemarked vil have brug for ganske få skrivere og skal i stedet have tværmediale formidlere. Der vil også blive efterspurgt bedre formidlere med en faglig specialviden inden for deres område.  Som underviser på IT-Universitetet i København, der snart skærer sine specialiseringer til for at fokusere mere på IT, savner jeg uddannelser, der tør det tværfaglige.

At skabe dobbeltkompetencer er det eneste rigtige, for journalister kan ikke længere blot være formidlere – og samtidig lærer andre fagligheder at formidle, samtidig med at de kan noget andet.

Desværre ser jeg fortsat silo-tænkning, både på universiteterne og på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Begge steder fortsætter med at spytte bachelorer og kandidater ud til ingen verdens nytte.

Så hvad skal gøres anderledes? Der er en række mulige løsninger:

  1. Nedlæg journalistuddannelser og gør formidling til et grundfag på universiteterne, og behold cand. public med begrænset optag.
  2. Nedlæg journalistuddannelsen, som vi kender den, og gå over til udelukkende at uddanne fagjournalister, der kommer med anden faglig baggrund.
  3. Revolutioner journalistuddannelsen og skab en uddannelse, der indeholder it, innovation, forretningsudvikling, kommunikation, formidling, dataanalyse, informationssikring, research og kildekritik.

For at vende tilbage til de næsten hedengangne trykkere, jeg nævnte i starten: Trykkerne, der strejkede i vildskab, imens verden udviklede sig hen over hovedet på dem (læs i øvrigt den tankevækkende artikel ovre hos HK om fagets afvikling og de forringede arbejdsvilkår, trykkerne accepterede som årene gik). I dag findes der ingen uddannelse til ”trykker”. Det nærmeste er en fireårig erhvervsuddannelse til Grafisk Tekniker.

Og for nu at være helt ærlig: Hvad er så enestående ved journalistikken? Hvilken faglighed og evne kan journalisterne – og ingen andre – som skaber værdi for samfundet og vores borgere?

Uanset hvor forbandet træls, det måtte være for universiteterne og journalisthøjskolen, så er det nødvendigt at optage færre og ændre hele uddannelsens struktur. Det er et fælles ansvar. Det er nødvendigt for de unge, der skal have et job, for mediebranchen, der skal have innovative medarbejdere, for politikerne, der skal have kvalificeret modspil og for borgerne, der har fortjent ordentlig formidling om samfundet.

Janne Aagaard

Janne Aagaard er direktør i Mediekursus.dk og ekstern lektor på ITU.

Kommentar

21/06/2017 - 13:32

Camilla Bjerre

Personligt synes jeg, at vores håndværk er vigtigt, og jeg kan ikke være mere stolt over at have uddannet mig til journalist!

Men jeg synes helt klart, at hele branchen trænger til at blive endevendt. For det første skal der ikke optages ret mange på uddannelsen om året, for vi kommer ud til ingenting, og det er rigtig ærgerligt, når vi nu har opfyldt vores ansvar og har taget en uddannelse.

Når jeg så siger, at branchen trænger til at blive endevendt, så mener jeg faktisk, at mediehusene skal spredes ud i landet, således at der er mulighed for de journalister, der ikke har lyst til at pendle til og bosætte sig i København, også at få job hos de store mediehuse og ikke være tvunget til at flytte eller arbejde med noget helt andet, end det man er uddannet til.

Placer Berlingske i Skive, Politiken i Sønderborg, Ekstra Bladet i Korsør, Euroman i Løkken, iForm i Varde eller nogle helt andre steder. (disse steder er blot for at belyse en form for spredning)

Ét af problemerne, som jeg ser det, er nemlig også, at hoveddelen af arbejdspladserne for journalister ligger i København, og det ser jeg egentlig ikke nogen grund til, når arbejdskraften er spredt rundt om i landet. Måske det ville være nemmere for flere at få jobs - vel at mærke jobs, man er uddannet til?

Men jeg synes også, at man godt kunne udbygge uddannelserne med nogle fag, der er mere relevante for nutidens medieverden. Det kunne være fint at blive undervist i for eksempel InDesign, så man har forudsætning for at kunne blive redigerende. Man skal undervises langt mere i sociale medier og de små hurtige videoproduktioner, som fylder rigtigt meget i nutidens mediebillede, og så kunne man med fordel kombinere uddannelsen med noget ren kommunikation - og virksomhedskommunikation - da der altså bare er forskel på, hvordan man arbejder, og på, hvordan man skriver. Et indblik i markedsføring kunne også være en mulighed. Om ikke andet så som valgfag. Det gælder i øvrigt også for de andre.

Nu er jeg selv så heldig, at jeg efter alt for lang tids ledighed efter endt uddannelse, hvor ingen har villet ansætte mig som journalist, har fået en ansættelse hos et brandingbureau og er i en "delebarnsløsning" med et kommunikationsbureau, hvor den ene er min chef, og den anden faktureres for mine timer. Jeg er nemlig tidligere uddannet multimediedesigner - dog med hovedfokus på projektledelse og international markedsføring - men hvor jeg har grundlæggende kendskab til InDesign, PhotoShop, Illustrator, Premiere mm., så jeg havde en forudsætning for at kunne kombinere min journalistiske kunnen med min tidligere uddannelse. Ydermere har jeg en bachelor i Medievidenskab.

Den kombination har i hvert fald været kærkommen i de to virksomheder, hvor jeg er nu, og som har glæde af, at jeg kan bidrage med det tekstmæssige, men også mindre grafiske produktioner og filmproduktioner.

Så ja, vi skal kunne mere, for sådan er nutidens medieverden blevet. Men helt at nedlægge journalistuddannelsen synes jeg, vil være ærgerligt. Der er en grund til, at vi bliver uddannet. Det ses blandt andet ved borgerjournalistikken, hvor der er højere risiko for, at der ikke tænkes over etikken, kildevalg, retorik mm., + at vi som journalister med et medie i ryggen har langt større succes med at stille magthavere mm. til ansvar, som nu engang er en stor del af vores arbejde, og som jo altid har været grundlaget for vores eksistens. Altså, vagthunderollen. Den synes jeg er ultravigtig. Og den kan vi ikke have ikke-uddannede til at varetage.

Så ja, en journalistisk revolution er vejen frem. Ikke nedlæggelse. Ikke hvis I spørger mig. (Hvilket jeg godt ved, I ikke gjorde... ;-) )

21/06/2017 - 18:57

Jesper Haller

"Og for nu at være helt ærlig: Hvad er så enestående ved journalistikken? Hvilken faglighed og evne kan journalisterne – og ingen andre – som skaber værdi for samfundet og vores borgere?"
Det er meget nemt at svare på: Kritik. Grundig, gennemresearchet kritik. Det er et fag, man lærer. Ikke som kort tillægsuddannelse, men som en grundig, mellemlang uddannelse. Den er desværre udvandet, men praktiseres vist stadig bedst på DMJX. Se på Trump. Se på de asociale medier, hvor vi fylder hinanden med løgn hver dag. Uden en - ægte -kritisk presse er vores samfund dømt til at følge enhver tilfældig strømning, enhver "karismatisk" leder. Det har været prøvet før uden held.

22/06/2017 - 11:49

Janne Aagaard

Kære Camilla Bjerre. Tak fordi du læste med og for dit gode og lange indspark! Jeg vil meget gerne spørge dig - og alle andre unge udøvere af faget - om, hvad I tænker og synes. For det er den unge generation, som i endnu højere grad skal kæmpe for at sikre journalistikken en plads fremover som en vigtig del af et demokrati. Tillykke med dit job i en ikke-journalistisk virkelighed, hvor din journalistiske kompetencer også kan bruges. Knæk og bræk i jobbet og vær med i revolutionen! Mange hilsner, Janne

22/06/2017 - 11:53

Janne Aagaard

Kære Jesper Haller! Jeg er glad for, at du tog handsken op og svarede på spørgsmålet - for det var en provokation, og jeg deler din bedømmelse af, hvad vi kan og kan godt i forhold til andre faggrupper, nemlig kildekritik. (Historikere vil nok mene, vi skal dele den faglighed med dem, men lad det nu ligge). Grunden til min provokation er, som du også nævner det, at væsentlighed og kildekritik fylder en stadigt mindre del af spalterne, radiotimerne og tv-udsendelserne. Vi kan tale længe om, hvorvidt borgerne har de medier, de fortjener (eller klikker på ganske simpelt), eller at medierne selv bærer (med)ansvaret. Uanset hønen-ægget-diskussionen mener jeg, at vi som udøvere af faget skal overveje, hvilken værdi vi tilfører verden - hvilken værdi journalistik har for den enkelte og for samfundet som hele. Tak for dit indspark i debatten, mange hilsner Janne

29/06/2017 - 14:20

Michael Abildgaard

Tillad mig lige, at præcisere din sammenligning. De Trykkere du omtaler og sammenligner med må altså være Typograferne (Håndsættere, Maskinsættere, Typoteknikere og trykteknikere).
Indrømmet, det er jo så længe siden, at ingen husker disse uddøde professioner. Men jeg er altså gammel nok til at have en baggrund som Typograf (Tryktekniker). Jeg blev udlært under strejken i 1981 og har hørt mange typografer sige, at fx fotosatsen ikke var rigtig typografi. De var stolte fagfolk der havde så høje tanker om sig selv, deres evner og betydning for samfundet, at de næsten ikke opdagede at de blev overflødige og uddøde. Udviklingen fortsatte i hele den grafiske branche, efter Mac’en kom i midten af 1980’erne. I dag kan enhver konfirmand lave tryksager via sin egen PC – og det gør de.
Derfor er din sammenligning med Journalister også god. Er der en risiko for, at Journalister er de ny typografer?
Både ja og nej. Så vidt jeg forstår, så har Journalisttitlen i Danmark aldrig været lovbeskyttet (i modsætning til Tryktekniker og Typograf), så i princippet kan alle kalde sig journalister (?) og alle kan skrive til web og print.
Man behøver i hvert fald ikke en journalistuddannelse for at kalde sig journalist.
Uffe Ellemann-Jensen blev kendt som journalist men var uddannet cand.polit. fra KU. Mediekendisser som Morten Ankerdal, Anders Breinholt, Anders Agger, Line Baun Danielsen og Sara Blædel kalder sig alle autodidakte journalister (af græsk autodídaktos = selvlært: en person, som uden hjælp fra lærere har tilegnet sig stor viden og erfaring inden for et bestemt område). Javel.
Så hvis det ikke handler om uddannelsen, så må det handle om jobfunktionen. Det må altså være en journalistfunktion (eller flere) der er afgørende. Nogen skal altså betale løn for at I påtager jer journalistiske jobfunktioner. Men hvad er de? Er blogger-funktionen en journalistfunktion? Er Social Media funktionen?
Hvad så med de store mængder af kommunikationsfolk der uddannes og som konkurrerer om de samme jobfunktioner som uddannede journalister?
Og hvorfor skulle nogen vælge at betale løn til en journalistuddannet frem for en ikke-journalistuddannet?
Jeg kan i hvert fald kun opfordre til at I tager en kvalificeret diskussion vedr. denne journalistiske identitetskrise, som tydeligvis lægger alle journalister (uddannede og ikke-uddannede) så meget på sinde.
Eller også er vi alle bare journalister.

Michael Abildgaard
Medlem af Dansk Journalistforbund
Hvabehar?

07/07/2017 - 19:34

Christian Barfoed

Hej,
Det gode ved journalist-faget er jo at rekrutteringen er så bred. Jeg er uddannet fra DJH juni 1985, men jeg har mødt mange fantastiske journalister, som aldrig har været i nærheden af nogle af journalisthøjskolerne. Og jeg har mødt journalister udklækket på de tre skoler, som....nåh ja, lad os nøjes med at sige ikke er særligt dygtigte....
Så kan man diskutere om det vigtigste for journalist-faget er, at vi besætter alle jobs hos magthaverne som kommunikationsfolk.....
Jeg synes ikke det er vigtigt om fremtidens journalister bare er en fåtallig skare eller om der nødvendigvis er jobs til det store antal, der hvert år bliver udklækket fra de tre institutioner (som, hvis i spørger mig, er to for meget)....
Jeg synes det vigtigste er, at der er nogen, der holder fast i kernen i hvad journalistik er og bliver med med at praktisere det.
....og hvis det så på sigt måtte ekskludere en gruppe af storbysmarte kommunikationstyper, der af en eller anden grund også gerne vil hedde journalister, so be it.
Jeg synes vi har behov for at gøre definitionen smallere - ikke bredere. Men hvor de kommer fra er jeg sgu ligeglad med.....
vh Christian Barfoed

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder

Ballerup Idrætsby
Ansøgningsfrist: 30.11

Redaktør og teamleder til Dansk Flygtningehjælps kommunikationsteam

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 06.12

Vikariat, jourhavende på Avisen.dk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 27.11

Journalist til Politikens sportsredaktion

Politiken
Ansøgningsfrist: 04.12

idényt søger digital forretningsansvarlig

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 30.11

Erfaren marketing- og kommunikationsmedarbejder

HR Skyen
Ansøgningsfrist: 08.01

Content marketing-medarbejder

Spejder Sport
Ansøgningsfrist: 23.11

Digital reporter til DR Trekanten

DR
Ansøgningsfrist: 20.11

Kommunikationschef

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder på deltid med hjerte for frivillige

Kirkens Korshær
Ansøgningsfrist: 22.11

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger en underviser

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationskonsulent til Kultur- og Fritidsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 20.11

Undersøgende reporter til Radio24syv

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11

Radio24syv søger reporter til Aarhus eller København

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11