Er du konstruktiv?

Fordomme og automatpilot påvirker os journalister, uden at vi tænker over det. Måske skal vi begynde at registrere, hvilke historier, vinkler og kilder vi bruger, foreslår Lotte Rosdahl
18.11.2014 · 11:30
Lotte Rosdahls billede
Lotte Rosdahl
Journalist
TrustJournalism

I sidste uge langede forfatter og debattør Rune Engelbrecht i Politiken ud efter medierne. Han oplever nemlig, at historier med racistisk islæt stort set bliver overset i medierne i debatten om ytringsfrihed, og nævner en række eksempler - f.eks. en episode, hvor lokalpolitikeren Mustafa Devici fik brudt sin bil op, ødelagt sit valgmateriale, stjålet sin GPS og modtog et alvorligt trusselsbrev.

Samtidig ryster han på hovedet af Pia Kjærsgaard, når hun føler sig tilsidesat, fordi hun ikke er med i DR 2-programmet 'Ti stille kvinde' om kvindelige politikere og debattører, der er udsat for chikane.

Men hvad hvis begge har en pointe?

Hvis der faktisk er noget om snakken, når Rune Engelbrecht oplever en skævvridning i mediernes dækning af chikanesager, og hvis Pia Kjærsgaard kan føle sig overset, hvis hun har andet på hjertet end skarpe udtalelser om muslimer, der passer som fod i hose til nyhedskriterier som konflikt og sensation.

Ja, hvad så?

Så er vi som journalister med til at lave en karikeret fremstilling af mennesker. Med til at tegne et billede i sort og hvid, hvor alle de nuancer, vi hver især har, er væk. Og det er et endimensionelt billede, der får konsekvenser.

Forskning om fordomme viser nemlig, at langt de fleste af os ser hinanden gennem et par farvede briller. Det sidder simpelthen i vores gener at være på vagt over for dem, der umiddelbart virker meget forskellige fra os selv, da det i tidernes morgen ganske enkelt kunne være et spørgsmål om liv eller død, hvorvidt man var vagtsom eller ej. Dig eller mig.

Når vi som journalister så fremstiller mennesker i et bestemt negativt lys, er vi med til at bekræfte og ofte forstærke menneskers fordommene.

Og sker det på tv, forstærkes fordommene mangfoldigt. Levende billeder på tv virker nemlig ubevidst, som om man selv har været til stede, og på den måde bliver det negative indtryk, man får, utroligt troværdigt.

Samtidig forstærkes fordomme ikke kun over for den person, vores journalistik handler om. De forstærkes over for hele den gruppe, personen kommer til at repræsentere.

På den måde får vores journalisik altså indflydelse på mange andre end den person, historien reelt handler om.

Det har derfor stor indflydelse på menneskers opfattelse af hinanden, hvilke historier vi ikke vælger, hvilke vi vælger, og hvordan vi så vælger at lave dem.

Du husker måske Epinions undersøgelse efter historierne om Robert og Carina, som viste, at danskernes syn på “mennesker i nød” havde ændret sig, så flere mente, at de selv var skyld i deres situation.

To mennesker kom til at repræsentere en hel gruppe, og formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jan Sjursen, sagde dengang, at medierne havde været med påvirke danskernes opfattelse. Jeg er enig.

Men hvad gør vi så?

Først og fremmest ønsker ingen journalister bevidst at øge afstanden mellem “dem og os”. Det gavner jo ingen. Ikke den enkelte og ikke samfundet. Men jeg tror, de færreste journalister er klar over, hvilken indflydelse vores traditionelle arbejdsmetoder har på menneskers syn på hinanden. Og de færreste tænker nok over, at vi selv kan have fastlåste forestillinger om bestemte problemstillinger og mennesker, der kan komme til at påvirke vores journalistik.

Vi kan derfor begynde med at kigge på os selv, så vi bliver bevidste om, hvad det er for historier, vi egentlig prioriterer. Begynde at registrere, om der er historier, vi automatisk peger ud, og nogle, vi er ved at overse. 

Kig for eksempel på den historie, du er ved at lave lige nu!

  • Hvordan har du valgt at vinkle den, og er du ved at skære den så skarpt, at emnet og de personer, din historie handler om, fremstår mere unuancerede, end godt er?
  • Har der været lavet lignende historier før din, som gik i samme retning, og maler du så videre på et ensidigt billede af både personen og emnet?
  • Reflekter også et øjeblik over din egen holdning til emnet, eller til den person eller den gruppe, personen repræsenterer.
  • Vurder nu, om der er journalistisk grundlag for at fortsætte, eller stoppe op og overveje andre veje. Så har du taget første skridt mod at afmontere den journalistiske autopilot, der er med til at grave grøfter, og første skridt til i stedet at lave konstruktiv journalistik, der nuancerer debatten og fremstillingen af mennesker.

Seneste jobopslag

Kommunikationsproducent

Statens Museum for Kunst
Ansøgningsfrist: 06.11

Nyhedsjournalist til DR Syd i Esbjerg

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Kommunikationschef søges til Københavns Politi

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 01.11

Pressekonsulent til Dansk Arbejdsgiverforening

DA - DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Ansøgningsfrist: 12.11

Danmarks dybdeborende erhvervsmedie udvider

InsideBusiness
Ansøgningsfrist: 30.10

Kunde- og kommunikationschef til Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet
Ansøgningsfrist: 08.11

Digital redaktionsleder til DR Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 13.11

Kommunikationskonsulent

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 13.11

Reporter og digi til DR Syd

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Allround Communicator

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 05.11

Jysk Fynske Medier søger en printredigerende

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 23.10

Journalist eller kommunikationsmedarbejder

DTU
Ansøgningsfrist: 27.10

Lokalredaktør på Langeland

Fyns Amts Avis
Ansøgningsfrist: 23.10

Kommunikatør med skarp pen og strategisk tæft til Nationalt Genom Center

Sundheds- og Ældreministeriet
Ansøgningsfrist: 30.10

Nyhedsredaktør til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

DIGITAL COMMUNICATOR

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 26.10

Journalist til Dagens Byggeri

FBG Medier
Ansøgningsfrist: 24.10