Er Allerød en nyhedsørken? Tæt på, mener tidligere ansatte på lokalavisen

Tidligere ansatte på Allerød Nyt kritiserer nedskæringer og lukning af kontor. Det går ud over politisk dækning, mener de. ”Vi er gået fra at have et kæmpe greb om byen, hvor vi dykkede ned i alle politiske dagsordener, til at vi nu ikke engang dækker byrådsmøder hver gang,” siger en. Chefredaktør genkender ikke kritikken
  • Ritzau/ Thomas Borberg
    ”Hvis der er færre folk, kan arbejdet kun løses ved, at man springer hurtigere henover. Når der var virkelig store sager, arbejdede man dem ikke til bunds," siger tidligere ansatte Steen Tue Bjerborg om nedskæringernes betydning
18.09.2017 · 16:29

Allerød er ikke umiddelbart et sted, der giver ørken-associationer. Der er hverken sanddynger eller kameler. Men måske er kommunen et af de steder i Danmark, der er ved at udvikle sig til en såkaldt ‘nyhedsørken’.

Begrebet blev introduceret i rapporten ’Globalisering af den danske mediebranche’, der udkom i sidste uge. Her kunne man blandt andet læse, at:

”I USA tales der i disse år om fremvæksten af regulære ‘nyhedsørkener’. Det vil sige byer eller regioner, som helt har mistet de medier eller de journalister, der tidligere leverede både de almindelige nyheder og den kritiske dækning af beslutningstagerne i området.”

Senere i afsnittet nævnes en bekymring for, at lignende nyhedsørkener måske også vil opstå i Danmark. Rapporten omtaler, at lokal- og regionalmedier i Danmark de seneste år har gennemført markante nedskæringer.

For halvandet år siden blev hver sjette stilling på Politikens Lokalaviser eksempelvis skåret væk, og 11 lokale kontorer nedlagt.

Allerød en af de kommuner, hvor lokalavisen har kunnet mærke nedskæringerne. På fire år er redaktionen på Allerød Nyt gået fra at være en redaktør samt to fuldtidsjournalister til en redaktør og en journalist på deltid.

Redaktionens kontor, som plejede at ligge i hovedgaden 150 meter fra stationen, flyttede for to år siden væk fra Allerød Kommune til Hillerød.

Alene ved sygdom og ferie

Mads Hussing stoppede som lokalredaktør på Allerød Nyt i sommer efter ni år på avisen. Da han blev ansat i 2008 var der syv redaktionelle medarbejdere: En redaktør, tre fuldtidsansatte journalister og tre journalister, som på hverdagsaftener og i weekenden dækkede sportsarrangementer.

”Da jeg stoppede i sommer, var vi officielt 1,4: Mig på fuldtid og en journalist to dage om ugen, som også var på Furesø Avis. Man var reelt alene, for hvis der var ferie eller sygdom på Allerød Nyt eller Furesø Avis, skulle vi dække ind for hinanden,” siger Mads Hussing, der i dag er ansat på Frederiksborg Amts Avis.

Han fortæller, at de færre redaktionelle medarbejdere påvirkede den journalistiske dækning.

"Til sidst kunne jeg ikke længere levere det produkt, jeg gerne ville. Ligegyldigt hvor godt du gør det, hvor meget du brænder for dit lokalområde, og hvor meget du kæmper, vil det være et faktum, at man ikke dækker det lokale lige så godt, som man gjorde for fem år siden,” siger han.

​Manglende politisk dækning

Der udkommer fortsat en avis med journalistik om Allerød to gange om ugen. Der er altså ikke tale om en fuldkommen nyhedsørken, men Mads Hussing fortæller, at der er en benhård prioritering af det redaktionelle arbejde. Og at det især går ud over den politiske dækning.

”De researchtunge, kritiske historier er nærmest ikke-eksisterende, når man er så få. Vi er gået fra at have et kæmpe greb om byen, hvor vi dykkede ned i alle politiske dagsordener, til at vi nu ikke engang dækker byrådsmøder hver gang,” siger han.

Og han ser ikke, at dækningen bliver overtaget af andre medier:

”De landsdækkende medier skriver ikke om, hvad der foregår nede på rådhuset i Allerød. Så når vi ikke længere gør det, bliver borgerne ikke oplyst om de politiske beslutninger, hvad der bliver brugt penge på, og hvad der skal spares på. Der kan jeg godt forstå, at man taler om nyhedsørkener. Og det er et demokratisk problem," siger han.

Chefredaktør afviser 

Ansvarshavende chefredaktør på Politikens Lokalaviser, Claus Krogh, kan ikke genkende kritikken.

”At han ikke mener, at han leverer et ordentligt produkt, må stå for hans egen regning. Jeg ser på læsertallene, som er vores valuta i den her sammenhæng. Vi har ifølge Gallup haft det samme antal læsere af avisen siden 2013. Det er det, jeg hæfter mig ved: Har vi et produkt, som læserne er interesserede i at læse? Og det har vi tydeligvis,” siger Claus Krogh.

Han mener ikke, at den politiske dækning bliver nedprioriteret.

”Vi har et meget bredt ansvar, og absolut også for at dække det politiske. Og det ansvar løfter vi også. Det er rigtigt, at vi ikke har tid til at sidde ved hvert enkelte byrådsmøde. Til gengæld er der rigtig mange møder, som bliver live streamet, som mange af vores redaktører følger og laver artiklerne på baggrund af,” siger han.

Flere hurtige pressemeddelelser

Steen Tue Bjerborg er enig i, at de research-tunge historier forsvinder sammen med de redaktionelle medarbejdere. Han var ansat som journalist på Allerød Nyt indtil 2016, hvor han forlod Sjælland til fordel for Jylland. Han er i dag jobsøgende.

Fra 2011 til 2016 var han ansat på Politikens Lokalaviser på tre forskellige titler i koncernen. Fra 2014 var han fast på Allerød Nyt.

”Fordi vi fik mere travlt på grund af nedskæringerne, blev det egentlige journalistiske arbejde, med research og grundighed, nedprioriteret. Man opjusterede til gengæld mængden af pressemeddelelser, som man meget hurtigt kunne skrive over i avisen,” siger Steen Tue Bjerborg.

”Hvis der er færre folk, kan arbejdet kun løses ved, at man springer hurtigere henover. Når der var virkelig store sager, arbejdede man dem ikke til bunds.”

Steen Tue Bjerborg nævner en sag fra Allerød, som han måtte lade ligge, fordi der ikke var tid nok til at gå ordentligt i dybden med den. En familie måtte efter en brand vente i mere end tre år på at kunne flytte tilbage i deres hus, fordi sagen blev ved med at versere hos kommunen.

"Det var en meget dokumenttung historie, og jeg kunne ikke sættes af til at dække det. Der er et produktionskrav, og det daglige skal jo laves. Det er svært på en lokaljournalistisk redaktion, hvor man kun sidder to mand, at nå at arbejde helt igennem med en sag, der kræver, at man er fuldt fokuseret på den,” siger han.

Claus Krogh genkender ikke det produktionspres og prioritering af historier, som Steen Tue Bjerborg og Mads Hussing beskriver.

”Vi har masser af journalister, som jævnligt søger om aktindsigt i forskellige ting og sager, fordi de har længerevarende, større projekter. Det er klart, at man bliver nødt til at prioritere sin indsats og bruge ressourcerne på det vigtigste, men det er åbenbart også lykkedes, når man ser på læsertallene,” siger han.

​Læserne savner lokal tilstedeværelse

Mærker læserne til nedskæringerne? Både og. Spørger man folk på hovedgaden i Allerød, er det ikke den politiske dækning eller de store kritiske artikler, de nævner, at de savner. Det er den lokale tilstedeværelse.

”Lokalstoffet fylder ikke så meget længere. Tidligere var de der, når der var lokale arrangementer, og man lagde mærke til, at journalisten var til stede. Nu er der ofte kun et lille billede i avisen,” siger Gitte Stilling.

Hun nævner den årlige sportsbegivenhed ”Klassekampen” som eksempel på et arrangement, der i dag dækkes mere overfladisk end tidligere.

”Der er større områdedækning og flere reklamer,” siger Benedikte Brint, som har læst Allerød Nyt i 11 år.

Hun har også lagt mærke til, at man ikke ser journalisterne i gadebilledet så ofte længere.

Benedikte Brint opsummerer ifølge Mads Hussing udviklingen ganske rammende. Ifølge Mads Hussing er annoncemængden i avisen steget fra 65 procent, da han begyndte på avisen i 2008, til minimum 80 procent i dag.

For et år siden indgik Politikens Lokalaviser et samarbejde med Søndagsavisen, som skulle levere indhold til lokalaviserne.

”Det, en lokalavis er god til, er at skrive om det lokale stof, og i dag har vi meget ”søndagsavisen-stof” i weekendavisen. Det er en kæmpe ændring, for weekendavisen var vores nummer to lokalavis,” siger Mads Hussing.

Han beskriver ”søndagsavisen-stof” som bløde historier, kendis-historier og tests.

Kun et kvarter væk

Redaktionen er ikke flyttet mere end kvarter væk i bil. Men ifølge Mads Hussing og Steen Tue Bjerborg havde flytningen alligevel betydning for, hvor ofte man forlod kontoret.

”I starten havde jeg flere dage om ugen, hvor jeg tog bilen og kørte ud og fandt historier om livet i kommunen. Det var noget af det første, der blev bortprioriteret. Til sidst var jeg måske i Allerød to gange om ugen,” siger Mads Hussing.

Steen Tue Bjerborg nåede kun at arbejde fra Hillerød i knap et halvt år, inden han stoppede på avisen. I den periode kan han ikke huske, at han var ude og lave en lokalbaseret historie fra Allerød.

”Der blev mindre tid til at komme ud af huset og ud i lokalområdet. Fra det øjeblik, vi flyttede til Hillerød, sad vi og regnede på, hvornår man kunne lægge to opgaver sammen, og oftere og oftere bad vi foreninger om at sende billeder og lidt tekst. Så skrev vi en artikel ud fra det,” siger Steen Tue Bjerborg.

Men avisen udkommer jo fortsat to gange om ugen. Var I ikke for mange ansatte dengang, du kom til avisen?

”Jo, hvis du kun vil lave hurtige copy-paste opdateringer af pressemeddelelser og beskrivelser af ting, folk sender. Det er jo et spørgsmål om, hvorvidt det journalistiske mellemled er nødvendigt. Journalistisk vinkel har man ikke tid til, når man er så få. Så ender det med, at man bare kan bede virksomhederne om at sende deres egen tekst og så sætte det i avisen,” siger Steen Tue Bjerborg.

”Jeg kan ikke se grunden til at have et lokalmedie, hvis man ikke er ude og arbejder lokalt. Man graver sin egen grav, for lokaljournalistikken har ikke en chance for at overleve i længden, hvis man går ind og spiller på den samme boldbane som de landsdækkende medier,” siger han.

Ifølge Claus Krogh er journalister nok til stede i lokalområdet.

”Vores journalister er jo kun flyttet til Hillerød, og de er i Allerød hele tiden. Jeg kan kun konkludere, at det må være Mads’ og Steens egne beslutninger, at de har valgt at sidde mere på redaktionen.”

Kommentar

18/09/2017 - 17:09

Michael Jørgensen

Bravo Mads!!

Dette er kun toppen af isbjerget- de journalistiske forhold ig billeddækning er helt i skoven
På denne " arbejdsplads" handler det ikke længere om god journalistik. Men om omsætning af annoncer

18/09/2017 - 18:09

Rasmus Kristensen

Som både læser, kilde og tidligere Allerødborger, kan jeg i hvert fald bevidne at Mads Hussing ALDRIG har "valgt at sidde mere på redaktionen". Mage til energisk lokalpatriot, skal man lede længe efter. Altid høje standarder og krav til historierne.
Det er muligt Allerød slet og ret er for lille til lokaljournalistik, men de har gjort hvad de kunne, med det de havde.
Synes hr. Krogh virker meget firkantet i sin affejning.
God lokaljournalistik er en forudsætning for nærdemokratiet.

18/09/2017 - 18:16

Peter Larsen

"Jeg ser på læsertallene, som er vores valuta i den her sammenhæng.(...) Det er det, jeg hæfter mig ved: Har vi et produkt, som læserne er interesserede i at læse? Og det har vi tydeligvis,” siger Claus Krogh.

Godt at vide, at der sidder en ægte publicist som ansvarlig for de vigtige lokalaviser. Jesus Kristus.

18/09/2017 - 19:33

Tony Andersen

Læsertallene ? Hvis avisen skulle betales var den gået helt ind for længst. Den læses fordi den er gratis. Niveauet er faldet rask væk gennem årene.

18/09/2017 - 20:05

Per-Olof Johansson

Selvfølgelig skal det være en journalist til stede til hvert eneste byrådsmøde.At det ikke er det, læserne efterspørger, er jo fordi de ikke ved, hvad de går glip af. Det er et public-service-svigt af de grovere. At chefen ikke lytter til de tidligere medarbejderes helt relevante kritikpunkter, fortæller os, at vi kan se frem til en journalist-fri avis. I gamle dage havde vi lokalt boende journalister fra både FAA og Allerød Nyt. Gå på biblioteket og se resultatet og konstater nedgangen.

18/09/2017 - 21:02

Leif Frausing

Allerød Nyt er blevet en tilbuds- og annoncepublikation, som smides i min postkasse for derefter at ryge direkte i avisbunken for senere at blive kørt direkte på genbrugspladsen, ganske ulæst.
Dette til trods for at jeg har frabedt mig reklamer.
At Søndagsavisens stof så er blevet lempet ind i det der var min lokalavis har bestemt ikke gjort sagen bedre.
Det eneste man ikke i forvejen har kunnet læse på nettet er dødsannoncerne, og det er faktisk temmelig dræbende!

18/09/2017 - 22:09

Carsten Legaard

Godt set. Fagbladet kunne jo også granske lidt i, hvor lokalavisernes annonceindtægter strømmer hen. Og i en branche, hvor konkurrencen stort set er sat ud af kraft gennem Politikens Lokalavisers agressive opkøb og "fredsaftaler" med de få tilbageværende konkurrenter.

18/09/2017 - 22:30

Lars Juel Sørensen

Hidtil har de fleste mennesker orienteret sig om kommunens liv gennem Allerød Nyt - det kan man(som Mads Hussing fortæller) ikke længere. Så er der kun annoncerne tilbage og dem gider ingen læse - slet ikke hvis de ikke er lokale. Når ingen gider læse aviserne pga. den manglende journalistik - så gider de lokale annoncører heller ikke - at annoncere - hvem lukker og slukker? Godt vi har Frederiksborg Amtsavis - trods alt:-)

20/09/2017 - 16:54

Allan Andersen

Selvfølgelig har Lokalavisen.dk fine læsertal fortsat, man maser avisen ned i halsen på borgerne ved at stoppe den i postkassen - men hvornår læser folk reelt skidtet?

Der er stor forskel på antallet af aviser der er bragt ud i postkassen og så det antal som reelt bliver læst....men det lyder jo godt med 'Vi ligger i over 50.000 postkasser hver uge' i en kommune med blot 41.000 borgere.

Jeg er forlængst holdt op med at læse den lokale i Gribskov, da det alene er reklamer, reklamer og atter reklamer - det burde faktisk være forbudt for dem at kalde det for en avis !

22/09/2017 - 19:43

Poul Andersen

Efter man stoppede med at bringe læserbreve i Allerød-Nyt, er jeg helt stoppet med at læse den. Hvis man kan frabede sig, at den bliver proppet i postkassen vil jeg gøre det.

22/09/2017 - 21:51

Agnete Blessing Heine

Den ting, som altid har generet mig mest, er avisens manglende kendskab til dansk grammatik. Sådan noget som for eksempel "slyngede sætninger" synes at være et helt ukendt - eller måske bare helt glemt - begreb.

25/09/2017 - 09:14

Per-Olof Johansson

Hvordan forsvarer direktøren så, at torsdagsudgivelsen dateret 21.9.2017 omdeles søndag 24.9.2017 eftermiddag i vores kvarter - et eksempel blandt mange! Måtte han hygge sig med sin arrogance!

03/10/2017 - 08:52

John Jessen Hansen

Mads har jo fuldstændig ret. Bemandingen på Politikens Lokalaviser er skrumpet i et nærmest hysterisk forsøg på at dæmme op for det uundgåelige, lukning af den trykte avis. At Claus Wessel Krog ikke kan se problemerne, er der ingen overraskelse i. Det må man da håbe, at den administrative ledelse efterhånde får øjnene op for. Samarbejdet med Søndagsavisen er jo også et klart udtryk for krise.

Seneste nyheder

20.10.2017 · 15:09

Medarbejderne har stemt: Nu giver de afkald på orloven

Kerstin Bruun-Hansen
20.10.2017 · 12:44

MX brugt til omdeling af politiske løbesedler

Anne-Laura Hedegaard
20.10.2017 · 10:26

Ekspert: Sponsoreret podcast ikke markeret klart nok

Kerstin Bruun-Hansen
19.10.2017 · 16:05

EU-domstol kan tvinge Parlamentet til åbenhed

Anne-Laura Hedegaard

Seneste jobopslag

Kommunikationsproducent

Statens Museum for Kunst
Ansøgningsfrist: 06.11

Nyhedsjournalist til DR Syd i Esbjerg

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Kommunikationschef søges til Københavns Politi

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 01.11

Pressekonsulent til Dansk Arbejdsgiverforening

DA - DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Ansøgningsfrist: 12.11

Danmarks dybdeborende erhvervsmedie udvider

InsideBusiness
Ansøgningsfrist: 30.10

Kunde- og kommunikationschef til Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet
Ansøgningsfrist: 08.11

Digital redaktionsleder til DR Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 13.11

Kommunikationskonsulent

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 13.11

Reporter og digi til DR Syd

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Allround Communicator

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 05.11

Jysk Fynske Medier søger en printredigerende

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 23.10

Journalist eller kommunikationsmedarbejder

DTU
Ansøgningsfrist: 27.10

Lokalredaktør på Langeland

Fyns Amts Avis
Ansøgningsfrist: 23.10

Kommunikatør med skarp pen og strategisk tæft til Nationalt Genom Center

Sundheds- og Ældreministeriet
Ansøgningsfrist: 30.10

Nyhedsredaktør til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

DIGITAL COMMUNICATOR

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 26.10

Journalist til Dagens Byggeri

FBG Medier
Ansøgningsfrist: 24.10