Enhver er sin egen administrerende direktør

ANMELDELSE. "En ny bog fra Gyldendal Business med en samling meget læseværdige artikler om selvledelse," skriver anmelder Ulla Bechsgaard om 'Om selvledelse' 
27.06.2017 · 11:42

Af: Ulla Bechsgaard

Bog: Om selvledelse – de ti vigtigste Harvard Business Review-artikler
Forfatter: Bidrag af en række forfattere, oversat fra engelsk af Kirsten Follin
Forlag:Gyldendal Business (215 sider, 250 kroner)

Anmelder: Ulla Bechsgaard, Ledersucces.dk

”Historiens store succeser – Napoleon, da Vinci, Mozart – har altid ledet sig selv. Det er groft sagt det, der gør dem til store successer. Men de er sjældne undtagelser, så usædvanlige både med hensyn til talenter og bedrifter, at de anses for at være uden for grænserne for den almindelige menneskelig eksistens. De fleste af os, selv dem med beskedne talenter, vil være nødt til at lære at lede sig selv.”

Det skriver den verdenskendte ledelsesekspert Peter F. Drucker, som døde 95 år gammel i 2005, i en ny bog fra Gyldendal Business med en samling meget læseværdige artikler om selvledelse fra Harvard Business Review.

Peter F. Drucker var født i Østrig, men flyttede i 40’erne til USA og blev professor i samfundsvidenskab og ledelse ved Claremont Graduate University i Californien. Han er en væsentlig ledelsestænker, forsker og formidler, og artiklen i ’Om selvledelse’ viser Druckers format, fordi den med sin skarphed, stramhed og tidsløshed hører til blandt ledelsesverdenens uundgåelige.

Vi lever i en tid med enestående muligheder. Hvis man er ambitiøs, initiativrig og kvik, kan man ifølge Drucker stige til tops inden for sin valgte profession, uanset hvor man begynder. Men med mulighederne følger ansvar. Nutidens virksomheder styrer ikke deres vidensmedarbejderes karrierer. I stedet skal vi hver især være vores egen administrerende direktør.

Kort sagt er det op til den enkelte at skabe sig et ståsted i arbejdslivet og vide, hvornår man skal skifte kurs. Og det er op til den enkelte selv at sørge for, at man bliver ved med at være engageret og produktiv i løbet af et helt arbejdsliv, som kan strække sig over 50 år.

For at klare det, opfordrer Peter F. Drucker til, at den enkelte opdyrker en dyb forståelse af sig selv. Spørg dig selv, hvad dine mest værdifulde styrker og farligste svagheder er, foreslår han.

”Kun når du opererer ud fra en kombination af dine styrker og kendskab til dig selv, kan du opnå sand og vedvarende dygtighed,” skriver Peter F. Drucker i artiklen, som første gang blev offentliggjort i 1999.

Den enkelte skal ifølge ledelsestænkeren stille sig selv følgende spørgsmål:

1. Hvad er mine styrker? 2. Hvordan præsterer jeg? 3. Hvad er mine værdier? 4. Hvor hører jeg til? 5. Hvad skal jeg bidrage med?

Peter F. Drucker opfordrer alle til at benytte metoden personlig feedbackanalyse. Hver gang man tager en afgørende beslutning eller sætter en afgørende handling i gang, skal man skrive det forventede ned. Ni eller 12 måneder senere skal man sammenligne det faktiske resultat med forventningerne. Peter F. Drucker har benyttet metoden i 15-20 år og lærte blandt andet, at han ikke kan vinde gehør for sine synspunkter hos generalister.

Drucker skriver, at Feedbackanalysen på ingen måde er noget nyt. Den blev opfundet i det 14. århundrede af en i øvrigt ukendt tysk teolog og samlet op omkring 150 år senere af flere forskellige tænkere. Hvis metoden praktiseres konsekvent, vil den på forholdsvis kort tid, måske to eller tre år, vise, hvor ens styrker ligger, og det er det vigtigste at vide i ledelse, hævder Peter F. Drucker.

Ud over Peter F. Druckers 20-siders artikel indeholder bogen 10 andre væsentlige artikler om selvledelse: Hvordan måler du dit liv? af Clayton M. Christensen. Ledelsestid, hvem har aben? af William Oncker Jr. Og Donald L. Wass. Sådan fungerer robusthed af Diane L. Coutu. Styr din energi, ikke din tid af Tony Schwartz og Catherine McCartny. Overbelastede kredsløb af Edwaard M. Hallowell. Vær en bedre leder, få et rigere liv af Steward D. Friedman. Genvind magten over dit job af Sumantra Ghoshal og Heike Brunch. Øjeblikke af storhed af Robert E. Quinn. Disse spørgsmål skal du stille dit spejlbillede af Robert S. Kaplan samt Primalt lederskab af Daniel Goleman, Richard Boyatzis og Annie McKee.

’Om ledelse’ er en del af en serie bøger med artikler fra Havard Business Review. Lad mig her til sidst blot nævne en af de andre udmærkede artikler ”Øjeblikke af storhed” af Robert E. Quinn. Artiklens pointe er, at når ledere udfører deres bedste arbejde, kopierer de ikke andre. ”I stedet trækker de på deres fundamentale værdier og evner – og opererer i en sindstilstand, der er sand for dem og alligevel paradoksalt nok ikke er deres normale sindstilstand. (…)Det er den måde, vi leder på, når vi kommer i krise og endelig beslutter at gå fremad.”

God læselyst!

Kommentar

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder

Ballerup Idrætsby
Ansøgningsfrist: 30.11

Redaktør og teamleder til Dansk Flygtningehjælps kommunikationsteam

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 06.12

Vikariat, jourhavende på Avisen.dk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 27.11

Journalist til Politikens sportsredaktion

Politiken
Ansøgningsfrist: 04.12

idényt søger digital forretningsansvarlig

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 30.11

Erfaren marketing- og kommunikationsmedarbejder

HR Skyen
Ansøgningsfrist: 08.01

Content marketing-medarbejder

Spejder Sport
Ansøgningsfrist: 23.11

Digital reporter til DR Trekanten

DR
Ansøgningsfrist: 20.11

Kommunikationschef

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder på deltid med hjerte for frivillige

Kirkens Korshær
Ansøgningsfrist: 22.11

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger en underviser

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationskonsulent til Kultur- og Fritidsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 20.11

Undersøgende reporter til Radio24syv

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11

Radio24syv søger reporter til Aarhus eller København

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11