Engell: DR-udspil overdriver danskheden

”Jeg tror aldrig, jeg har set et papir fra DR, hvor ordet ’dansk’ forekommer så mange gange,” skriver Hans Engell i en kommentar om DRs medieudspil. Hans Engell ved åbenbart ikke, hvor meget dansk indhold er under pres, svarer Maria Rørbye Rønn
  • /ritzau/Thomas Borberg og Bjarne Bergius Hermansen/DR
    ”Der fedtes godt og grundigt for det gule Danmark,” skriver politisk kommentator Hans Engell om DRs medieudspil. ”Enten lytter vi ikke – og så er vi arrogante. Eller også lytter vi – og så er vi nogle dikkende lammehaler”, lyder det fra generaldirektør Maria Rørbye Rønn
01.12.2017 · 14:40

Hvor mange penge DR de kommende år har brug for, hvor mange ansatte der skal være, og om det er en god idé at opkræve licensen over skatten, forholder man sig slet ikke til. I det hele taget viger DR-ledelsen behændigt uden om mange af de emner, som har fyldt debatten om DRs placering og indflydelse i det danske medielandskab.

Til gengæld er det en meget lang forsvarstale, der handler om alt det gode og danske, DR i næste medieforligsperiode vil leve op til.

Med oplægget ’Dansk indhold til alle’ forsøger DR uden at genere eller polemisere mod nogen at komme med sine forsigtige bud på den første tegning til en medieaftale, hvor DR bliver et centralt punkt. 

DR i skyttehullet

DR er krøbet i skyttehullet og undlader helt at kommentere institutionens økonomiske og bemandingsmæssige krav for den kommende forligsperiode. Man forstår, at DR mener, at DR har den størrelse, som DR skal have for at kunne levere sine danske kvalitetsprodukter

Et synspunkt som et flertal i Folketinget i hvert fald ikke er enig i. Her er der lagt op til massive besparelser på DR – det svinger noget for partierne, men det store flertal vil have barberet DR ganske kraftigt. Men det er, som om DR lever i sin egen virkelighed, hvor man slet ikke tager højde for politikernes krav om, at der skal skæres kraftigt ned – ikke bare på institutionens side-produkter, men i kernen.

Betragter sig på linje med kongehuset

Problemet er, at DR har en selvopfattelse, som ikke i dag matcher politikernes (eller en stor del af kundernes). DR betragter fortsat sig selv som en institution på linje med kongehuset og Højesteret samt som det unikke centrum for nationens public servicevirksomhed – et kulturelt anker for det danske samfund.

Og man trygler om politikernes forståelse for, at netop denne placering samt globaliseringens presserende ’kulturpolitiske udfordring’ for den danske mediebranche gør det nødvendigt at tage helt særlige hensyn til DR.

’Det er en situation, der kræver omtanke,’ skriver DR belærende, idet man er dybt bekymret for ’det kulturelle fællesskab som binder samfundet sammen og er fundament for demokratiet’.

Rammer ikke stemningen på Christiansborg

Mere svulstigt kan det næppe blive. Jeg er ret sikker på, DR rammer en del ved siden af den stemning, der præger rigtig mange politikeres opfattelse af DR.

Her ser man en mastodont, som i ly af den statslige beskyttelse og monopolet (alle pengene kommer fra skatteyderne) i den nuværende forligsperiode har været enormt dygtig til at holde på det hele og nedkæmpe enhver kritik med arrogance, selvtilstrækkelighed og en vi-alene-vide-holdning, som står i skærende modsætning til det trygleri, som nu præsteres. Mange politikere ser et DR, som er verdensmester i genudsendelser af gamle programmer, tudsegamle spillefilm, flad underholdning, tynde programmer og dårlige sager bl.a. om store aftrædelsessummer, hestetransporter og andet.

Absurd selvopfattelse

Bevares, DR præsterer også meget godt med store seer- og lyttertal, men ikke i et omfang, der bygger op til den helt absurde selvopfattelse, som har præget meget af DRs virksomhed de seneste år.

I sit forsvarsskrift forsøger DR at appellere til politikernes omtanke og ønske om at værne om danske værdier.

Ikke på et eneste punkt spiller DR ud med noget, der er provokerende, debatskabende eller udfordrende i forhold til Christiansborg. Man satser på det, man tror er det sikre – nemlig at fremstille DR som det stærkeste og vigtigste værn mod de globale aktører på mediemarkedet. DR er i eget billede den (stort set) eneste medievirksomhed, som virkelig kan værne om dansk produktion, dansk folkestyre, dansk kunst og musik – ja, sågar Danmarkshistorien. Det sker bl.a. med henvisning til det, man betegner som et ’ fyrtårn’ – nemlig serien ’Historien om Danmark’.  Et fejlskud, for netop denne serie får en del af Folketingets centrale partier til at se rødt og tænke på historisk manipulation fremfor faglig- og saglighed.

På en række punkter er DR-papiret så forudsigeligt og generelt, at stort set alle kan være enige i formuleringerne.

Blandt andet når det handler om at skærpe public service-profilen og styrke indsatsen inden for kultur, børn og unge, nyheder og aktualitet og ’udvikle indhold, som er tænkt digitalt og står tydeligt frem, så hele befolkningen får et markant, uafhængigt dansk public service-alternativ til de mange internationale medietilbud’.

Der fedtes for det gule Danmark

Der fedtes godt og grundigt for det gule Danmark med forslag om at udvikle DRs redaktionelle miljøer uden for København samt landsdækkende programmer og nyheder fra hele landet. Den slags har DR haft et årti til at udvikle. Hvorfor først nu?

Jeg tror aldrig, jeg har set et papir fra DR, hvor ordet ’dansk’ forekommer så mange gange, at selv den mest tungnemme forstår, hvem målgruppen for papiret er.

DR benytter prisværdigt lejligheden til et forsøg på opgør med nogle af de myter, der eksisterer bl.a. om de unges medievaner og om den samlede produktion i DR. Udmærket dokumentation, men næppe noget, der flytter meget hos politikerne.

Ikke et ord om pengeforbrug

Svagheden ved DRs papir er nemlig forsigtigheden. Man tør ikke spille hårdt ud, og man tør ikke gå i clinch med politikerne. Det er noget underligt fedtspilleri, hvor man har indtryk af, at DRs virkelige mening om sagerne ikke rigtig kommer frem.

De helt centrale spørgsmål, som kommer til at præge den kommende medieforhandling omkring økonomien, om produktionen uden for DR, om det stadig mere giftige forhold mellem DR og de andre medievirksomheder i Danmark, kritikken vedrørende pengeforbrug og aftaler. Kritikken af de mange genudsendelser. Alt det går man slet ikke ind i.

Efter min vurdering er også debatten om licensopkrævningen et vigtigt punkt. Vælger politikerne en model, hvor DRs økonomi skal forhandles i forbindelse med de årlige finanslove, så inviterer man til, at politikerne blander sig endnu mere i indholdssiden, end det allerede sker i dag.

Christiansborg kan ikke bruge det til meget

Jeg vil meget gerne se den generaldirektør, der eksempelvis tør foreslå en ekstrabevilling til en tv-serie om Danmark under den tyske besættelse, med mindre instruktøren på forhånd er tjekket af politikerne. Eller sagt på en anden måde: Vælger man skattefinansieringen, er jeg ret sikker på, det samtidig er en invitation til større politisk indflydelse på DR. Er det den vej, man vil?

Det blege udspil fra DR vil næppe vække større politisk opmærksomhed. Christiansborg kan ikke bruge det til meget.

Det er måske heller ikke meningen. Det er slet ikke i den fase nu, hvor DR ønsker større opmærksomhed om sine positioner.

Nu går lobbyarbejdet i gang

Nu har DR kastet sit første bidrag på bordet til de kommende medieforhandlinger. Nu ved vi, hvor DR-Byen står – man vil forsøge at holde fast på det hele. Samme størrelse. Samme bemanding. Samme økonomi. Og så vil man gøre en hel masse godt for det danske. Skære nogle hjørner af bl.a. med DR Ultra og DR3 til fordel for flere kvalitetsprodukter, mere for børn og unge og mere for Udkantsdanmark.

Vi må forvente, DR har mere at byde på end den omgang. Men næste runde foregår ikke på skrift. Når forhandlingerne starter, og allerede når regeringen skal forberede sit udspil, som skal godkendes i de tre regeringspartier, må vi gå ud fra, at DR går op i et helt andet gear ved at sende bestyrelsesformanden og generaldirektøren ud i et omfattende pendul-lobby-diplomati hos de centrale politikere.  

Det er her, den reelle kamp kommer. Når DR-ledelsen vil hjælpe politikerne til at træffe deres beslutninger ’ med omtanke’.

 

Maria Rørbye Rønn: Forudsigelig kritik


Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

”Jeg er ikke over så overrasket over, at det her synspunkt kommer frem. Når jeg læser kommentaren fra Hans Engell, får jeg indtryk af, at han ikke har læst rapporten, som Mandag Morgen og Altinget lavede om globaliseringen af det danske mediemarked. Hvis han havde læst den, ville han forstå, hvor meget dansk indhold er under pres – og det er jo netop grunden til, at vi skriver så meget om det danske i oplægget.”

Vi samler befolkningen

I fremhæver DR som en af de eneste danske medievirksomheder, der kan beskytte det danske folkestyre, kultur og demokrati. Men man kan jo rose mange private medievirksomheder for at gøre præcis det samme?

”Vi skriver ikke, at vi er de eneste, der kan løfte medie- og kulturopgaver i Danmark. Vi siger, at vi kan samle hele befolkningen, fordi vi har en gennemslagskraft – og det har en særlig værdi i sig selv.

Det er selvfølgelig vigtigt, at der er et mangfoldigt medie- og kulturtilbud. Derfor har vi også et afsnit om samarbejde med andre, fordi vi mener, der er synergier at hente. Der står ikke et eneste sted, at vi tror, at vi er de eneste, der kan producere dansk indhold. Vi siger bare, at det er vigtigere end nogensinde med en public service-institution, der har gennemslagskraft til at være et reelt fællesskab for hele befolkningen.”

Stor opbakning i befolkningen

”Jeg er ikke sikker på, at Hans Engell kender til den opbakning, der faktisk er til DR. Vores programmer bliver brugt af 95 procent af befolkningen hver uge. 91 procent af befolkningen bruger ugentligt vores nyheder. Vi bliver anset for at være den mest troværdige nyhedsformidler på radio, tv og net. De store undersøgelser viser ikke, at befolkningen generelt mener, at vi laver ’tynde’ programmer.”

Der er ikke noget om økonomi eller størrelse i jeres medieoplæg. Burde der ikke være jeres bud på det? Politikerne ønsker jo et mindre DR?

”Rækkefølgen skal være rigtig. Der bliver forkert at starte med at diskutere, hvor stort DR skal være, før man har forstået og diskuteret udfordringerne i den verden, vi kigger ind i. Digitaliseringen betyder, at der bliver brugt mere tid på udenlandsk indhold, og i den situation mener vi ikke, det er rigtigt at skære massivt ned på dansk indhold. Og der mener jeg ikke kun DR – men danske indhold i det hele taget.

Hvis DR bliver markant mindre, og indholdet spredes ud på 50 eller 100 aktører, bliver det striptease i mørke, fordi mediebrugerne ikke vil opdage det gode indhold. Det kræver en gennemslagskraft.”

Arrogant eller dikkende lammehaler

Nu skal de redaktionelle miljøer uden for København udvikles. Hvorfor først nu?

”Vores strategi for styrkelse af redaktionelle miljøer uden for København handler ikke om at flytte arbejdspladser. Det handler om at styrke den regionale dækning med historier, hvor folk bor. Desuden skal de regionale historier fra hele landet indgå i de landsdækkende flader.”

Men hvorfor ikke gøre det tidligere?

”Vi har arbejdet med det her strategisk i mange år. Hans Engell antyder, at vi kun gør det for at please politikere. Jeg har været med længe nok til at kende det synspunkt: Enten lytter vi ikke – og så er vi arrogante. Eller også lytter vi - og så er vi nogle dikkende lammehaler. Vores fokus er træffe de beslutninger, vi selv mener, er de rigtige for at betjene befolkningen bedst muligt.”
 

Maria Rørbye Rønn er blevet interviewet af Jakob Albrecht fra Journalisten om Hans Engells skriftlige kommentar

Kommentar

04/12/2017 - 20:48

Henrik Lind Jørgensen

Det fremtidige DR er interessant. DR er meget vigtigt i det danske mediebillede, men som licensbetaler, DR-bruger og dansker er det heller ikke uvæsentligt med en diskussion om, hvad DR skal satse på. Og her begynder meningerne jo at blive mange, og meningerne begynder at blive delte. Jeg er ikke stor nok DR-bruger til at kunne fortælle sandheden (så var jeg nok også blevet kontaktet af Maria Rørbye Rønn), og sådan har mange danskere - og politikere - det nok. Derfor er frygten, at det er folks personlige sym- og antipatier, der danner grundlag for holdningerne og måske i sidste ende politikernes beslutninger. For min del kan jeg ikke se, hvorfor DR skal have et P3. Nej, jeg hører det ikke, men de få gange, jeg lige har switchet forbi, lyder det som Nova eller en af de andre kommercielle stationer - lad dem dog ordne det. Jeg er meget stor tilhænger af P1, men i lyset af, hvor langt Radio24syv er nået inden for taleradioen på ganske kort tid, kunne det da overvejes at fusionere de to kanaler - eller i hvert fald slanke P1 (hvis vi nu skal tale slankning af DR). De regionale kanaler kan overvejes at fusionere med TV2s regioner - en gammel traver - og satse benhårdt på nyheder og kultur mens musik og smalltalk kan overlades til de kommercielle kanaler. På TV-siden kan der tilsvarende strømlines... OG (nu kommer tegnebogen frem) så kan DR til gengæld få lov til at bruge en masse penge på at finde ud af, hvordan den yngre generation engagerer sig og bliver "opdraget" til at tage del i det danske demokrati, så det ikke ender i Netflix og Snapchat det hele. Hvis DR kan løfte den opgave, så kan de for min skyld godt få en hulens masse kroner for det. Vi er i en situation, hvor opbakningen til den store udgift til DR svinger - uagtet at mange danskere benytter DR. Det må der handles på. Ja, det var så mine lommefilosofiske tanker. Egentlig utroligt, at der ikke er flere journalister, der har en holdning til det.

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder til Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Sydvestjysk Sygehus
Ansøgningsfrist: 15.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

DANMARKS FISKERIFORENING SØGER JOURNALIST

DANMARKS FISKERIFORENING
Ansøgningsfrist: 08.01

Leder til BUPL’s kommunikation

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 04.01

TV 2 Lorry søger kreativ historiefortæller

TV2/ Lorry
Ansøgningsfrist: 15.01

Erfaren projektleder til lotterikommunikation

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 07.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

Er du vores nye kommunikations- og sekretariatsmedarbejder?

Kristelig Handicapforening
Ansøgningsfrist: 05.01

Kommunikationskonsulent

Viborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.01

Politiken søger EU-korrespondent

Politiken
Ansøgningsfrist: 20.12

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 10.01

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 15.01

Kommunikationsdirektør til Diabetesforeningen

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Leder af kommunikation DTU Byg

DTU
Ansøgningsfrist: 20.12

Tovholder på bibliotekets kommunikation

Herlev Bibliotek
Ansøgningsfrist: 05.01

BO BEDRE søger digital journalist

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 03.01

Videojournalist

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 21.12

Head of Social

Landbrug & Fødevarer
Ansøgningsfrist: 18.12

Stærke nyhedsjournalister til TV 2/Bornholm

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 19.12