En tarvelig og trist leder-affære

ANMELDELSE: ”Der er intet nyt i bogens budskaber; og jeg får knopper, når der er en voldsom diskrepans mellem kvalitet og pris,” skriver anmelder Ulla Bechsgaard om 'Mellemleder'
27.06.2017 · 11:55

Af: Ulla Bechsgaard

Bog: Mellemleder
Forfatter: Palle Steffensen
Forlag: People’s Press (160 sider, 250 kroner)

Anmelder: Ulla Bechsgaard, Ledersucces.dk

Hver uge har Vibeke Skytte, som er direktør i organisationen Lederne, en klumme om ledere og ledelse i Berlingske Business. Det har hun haft i mange år. For nylig handlede klummen om, at det er en god idé, at medarbejderne tager imod virksomhedens tilbud om et engelskkursus, når nu koncernsproget er blevet engelsk. Når sommerferien nærmer sig, vil direktøren skrive, at ledere skal huske at holde ferie, og ved juletid er budskabet formentlig, at ledere skal forlade julefrokosten, før den bliver rigtig sjov.

Sådan har temaerne i klummen været i mange år, og mon ikke også de bliver det i år. Kan man ikke vente med at læse disse opsange i Business, kan man snuppe den tidligere redaktør i DR og på TV 2 Nyhederne Palle Steffensens nye bog ’Mellemleder – akut krisehjælp til chefen i midten’. Han skriver nemlig præcis om de samme emner.

Palle Steffensen citerer da også flere gange Vibeke Skytte i bogen; men fortæller ikke, hvor han har citaterne fra.

Om en leder har ret til at hyre og fyre, er som bekendt helt afgørende for, hvordan man skal forvalte sin lederrolle. Palle Steffensen forholder sig ikke til det emne overhovedet. Hvad en mellemleder er, bliver heller ikke defineret. Ordene leder og chef bruges også i flæng.

Bogen er selvfølgelig ikke helt uduelig. Den indeholder nogle udmærkede budskaber om at træde i karakter som leder, om at turde tage beslutninger og om at lede opad; men det er almindeligheder. Der er intet nyt i bogens budskaber; og jeg får knopper, når der er en voldsom diskrepans mellem kvalitet og pris. Den lille triste og trivielle bog koster i visse boglader 295 kroner på trods af, at den kun er på 160 sider i et beskåret A5 format, har en meget stor skrift og er uden noter og referencer.

Min anbefaling: Læs Vibeke Skyttes klummer i Business, eller køb nogle af de udmærkede ledelsesbøger, som går i dybden med det væsentlige emne ledelse.

Slutning: Du skal selvfølgelig også lige vide, hvad Steffensen skriver om at hænge ud til julefrokosten: ”Det duer ikke. Du kan ikke som chef bruge næsten alle dine arbejdstimer på at forvalte og bygge dig selv op som chef for at sætte alt på spil en aften, hvor du lige præcis ikke formåede at sige nej til det sidste tilbud om ’en lille en til halsen’.”

 

Kommentar

04/07/2017 - 17:52

Palle Steffensen

Jeg kender ikke ovennævnte anmelder og slet ikke hendes virksomhed "Ledersucces.dk". Men jeg ved at den bog hun anmelder er rigtig anvendelig hvis du sidder som mellemleder på en medie eller kommunikations-arbejdsplads. Heldigvis er de mange medier, der i øvrigt har omtalt og anbefalet bogen, enige med mig.

23/08/2017 - 07:47

Ole Hamriksen

Palle Steffensen, du er pigesur !
Virkelig uklædeligt
Buuuuuh

Kærligt Ole H

Seneste jobopslag

Digital redaktionssekretær til avis i fremgang

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 11.10

Digital videojournalist søges til TV 2

TV 2
Ansøgningsfrist: 08.10

Teamleder søges til DR Danmark Produktion

DR
Ansøgningsfrist: 22.10

Presserådgiver til Kulturministeriet

Kulturministeriet
Ansøgningsfrist: 04.10

Vi søger konsulenter til udvikling af efter- og videreuddannelse

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 09.10

Redaktør for sociale medier til TV 2

TV 2
Ansøgningsfrist: 02.10

Redaktionschef på Familie Journal

Aller Media
Ansøgningsfrist: 01.10

Digital Content Manager

DGI
Ansøgningsfrist: 01.10

Kopenhagen Fur is looking for an experienced Content Writer

Kopenhagen Fur
Ansøgningsfrist: 29.09

Er du vores nye kollega?

Medieskolerne, Media College Denmark
Ansøgningsfrist: 28.09