Ekspert: Her&Nu bryder loven med påstand om kronprinsens utroskab

Kronprins Frederik har været utro, lyder påstanden på forsiden af Her&Nu. Men historien krænker både loven og de presseetiske regler, vurderer ekspert. Her&Nu afviser: »Hvordan efterprøver man, om Frederik har været sammen med en luksusluder på D’Angleterre?« Kongehuset: "Stærkt krænkende og usande påstande"
26.05.2016 · 08:00

”Kendt tv-sexolog afslører Frederik: Utro i årevis”.

Sådan lyder det på forsiden af ugebladet Her&Nu, der udkom i går. Overskriften er ledsaget af et foto af kronprins Frederik.

I bladet kan man læse, at kronprins Frederik angiveligt har været utro med en prostitueret på Hotel D'Angleterre i København. Her&Nus eneste kilde til påstanden er sexolog og forfatter Jakob Olrik, som i artiklen hævder, at den prostituerede er hans ekskæreste og har fortalt ham historien.

Men Her&Nu krænker både lovgivningen og de presseetiske regler, vurderer mediejurist Vibeke Borberg. Hun er forskningschef i mediejura på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Min vurdering er, at artiklen både strider mod privatlivets fred, injuriereglerne og de presseetiske regler. Den lever hverken op til de etiske eller retlige standarder, vi normalt stiller for en afslørende historie. Artiklen er baseret på én kilde, der har sine oplysninger fra en anden anonym kilde,« siger Vibeke Borberg.

Ikke offentlig interesse

Vibeke Borberg understreger, at medierne lovligt kan overskride grænserne for privatlivets fred, hvis historien har stor samfundsmæssig betydning.

»Det har ikke offentlig interesse, alene fordi det handler om kronprinsen. Kendte og kongelige har også krav på privatliv. Har oplysningerne så offentlig interesse? Det mener jeg ikke,« siger hun.

»Utroskab er en rent privat sag, medmindre det for eksempel kan skabe forvirring om arvefølgen,« fortsætter hun og henviser til en sag, som Den Europæiske Menneskeretsdomstol afgjorde om en fyrstesøn fra Monaco.

»Det blev afsløret, at han - der var arving til tronen i Monaco - havde fået et barn uden for ægteskab. Der sagde domstolen, at det havde offentlighedens interesse, fordi det var relevant for arvefølgen. Men det er ikke tilfældet her.«

Ekspert: Ubekræftet og udokumenteret

Har det ikke offentlighedens interesse, hvilken moral Danmarks måske kommende konge har?

»Jo, men det er jo ikke sikkert, det her siger noget som helst om hans moral. Det er simpelthen ret løse påstande, som viderebringes her.«

Hun påpeger, at det ikke er ulovligt at betale en prostitueret i Danmark, ligesom kronprinsen hverken har bragt sig selv eller riget i fare.

I artiklen svarer Jakob Olrik på, hvordan han kan være sikker på, at ekskæresten talte sandt.

»Jeg kan ikke bevise hendes udsagn, men når du spørger, er jeg fuldt og fast overbevist om, at hun sagde tingene, som de var. Vi var jo kærester, og hun havde brug for at læsse af, og det ville ikke komme bag på mig, at kronprinsen var en del af det,« svarer sexologen i Her&Nu.

Vibeke Borberg hæfter sig ved, at historien ikke kan dokumenteres.

»Artiklen kan desuden være injurierende. Man bringer en påstand om, at han har sex med prostituerede og er sin kone utro. Det må siges at være krænkende og skadelige oplysninger. Men kilden siger selv, at han ikke kan dokumentere påstanden. Det er en påstand fra en anonym andenhåndskilde, og den fremstår som ubekræftet og udokumenteret,« vurderer Vibeke Borberg.

Det nye er, at han sætter navn på

Ugebladet Her&Nu afviser kritikken. Chefredaktør Erling Tind Larsen mener ikke, at artiklen overtræder hverken loven eller de presseetiske regler.

»Vi hæfter os først og fremmest ved, at det ikke er nye oplysninger. Jakob Olrik har udgivet en bog, hvor han mellem linjerne skriver, at kronprinsen er sexkunde uden at nævne hans navn. Flere andre medier har omtalt bogen og antydet, at det handler om Frederik. Det nye i vores historie er, at Jakob Olrik sætter navn på,« siger Erling Tind Larsen.

Hvis det ikke er nogen ny historie, hvorfor har I den så på forsiden?

»Vi tror, det er noget, vores læsere synes er interessant. Og så er der sikkert mange af dem, som ikke har læst bogen eller de dagblade, der har beskrevet den.«

Her&Nu: Vi skriver det, alle ved

Jakob Olriks bog 'Natsværmer” blander ifølge forfatteren selv fiktion og virkelighed. Politikens Forlag, som har udgivet den, skriver, at den er ”baseret på virkelige hændelser”.

Er der ikke forskel på en påstand i en fiktiv bog, og så at I laver en journalistisk historie om det?

»Forskellen er, at vi sætter navn på. Vi skriver det, alle ved. Den forskel synes jeg ikke er så stor. Påstanden har været fremme, siden bogen udkom. Det er ikke noget, Kongehuset ikke har været opmærksom på,« siger Erling Tind Larsen.

I artiklen er kommunikationschef Lene Balleby citeret for, at Kongehuset ikke kommenterer rygter og usande påstande. Erling Tind Larsen understreger, at Her&Nu har givet Kongehuset mulighed for at forholde sig til anklagerne.

»Vi har gjort, hvad vi kan for at høre modparten. Vi har også spurgt Kongehuset, om de har tænkt sig at gå efter Jakob Olrik, når han nu siger, at han ikke kan bevise det. Men de vil overhovedet ikke kommentere. Så er det svært for os at gøre mere,« siger chefredaktøren.

Ekspert: I strid med presseetik

Vibeke Borberg mener heller ikke, Her&Nu overholder de presseetiske regler med artiklen om kronprinsens angivelige utroskab.

»Respekten for privatliv og ære er også presseetiske krav. Det fremgår også tydeligt, at medierne skal udvise kritik over for nyhedskilderne, og at skadelige og krænkende oplysninger skal efterprøves i særlig grad. Det har man ikke i tilstrækkelig grad gjort her, hvor man i det hele baserer historien på en kilde, som ikke med sikkerhed ved, om oplysningerne er sande,« siger hun.

Men Erling Tind Larsen er også uenig i, at Her&Nu ikke i tilstrækkelig grad har forsøgt at efterprøve påstanden i artiklen.

Er det dokumentation nok for jer, at Jakob Olrik siger, at hans ekskæreste har sagt det til ham?

»Vi interviewer en forfatter om hans bog. Er der dokumentation nok? Når man interviewer folk, så siger de nogle ting for egen regning. Juridisk kan det også stå for min regning, fordi jeg publicerer det, men vi skriver jo bare, hvad der også står i bogen, og beder ham uddybe. Det er så dokumenteret, som det kan blive,« siger han.

Så der var ikke brug for mere dokumentation, fx at tale med andre kilder, der kan bekræfte forløbet?

»Det ville blive rygter med rygter på. Det er klart, at der er masser af den slags rygter i miljøet. Mange mener at have set kronprinsen her og der med forskellige piger. Men det kan vi ikke bruge. Det skal være helt nede på en specifik pige, der som her fortæller præcis, hvad det handler om. Rygter er der masser af.«

Men er det ikke også rygter, I bringer, når I har det fra ekskæresten til en anonym kilde?

»Det kan du sige. Men det, vi gør, er at tale med forfatteren om påstande, han kommer med i sin bog. Skulle vi have sagt, at vi ikke kunne bringe det uden at tale med hende? Så langt er vi ikke nået,« siger Erling Tind Larsen.

Hvordan kan man efterprøve den?

Han understreger, at Her&Nu gerne ville have talt med den anonyme prostituerede "Luna", som ifølge Jakob Olrik altså er historiens førstehåndskilde.

»Det er ikke noget, man bare lige gør. Jeg tror ikke nødvendigvis, hun har lyst til at tale med os. Det ville da være skønt, om vi havde fået hende i spalterne også. Så bliver det ikke andenhåndsviden, men førstehånds. Men det er stadig bare en påstand,« siger Erling Tind Larsen.

Han mener, det ville være svært at efterprøve påstanden yderligere.

»Hvordan efterprøver man, om Frederik har været sammen med en luksusluder på D’Angleterre? Det er svært. Skulle man gå til PET-vagterne? Vi har interviewet forfatteren om hans bog. Kan vi dokumentere, at han taler sandt? Nej, det kan vi ikke.«

Vibeke Borberg påpeger, at et medie lovligt kan overskride privatlivets fred, hvis oplysningerne har offentlighedens interesse. Men hun vurderer ikke, det er tilfældet her. Også her er Erling Tind Larsen uenig.

»Kongefamiliens medlemmer er offentlige personer. I og med de lever af vores andres penge, så er det klart, at vi har en interesse og en ret til at følge med i, hvad de bruger dem på. Hvis Frederik vælger at bruge 50.000 kroner på piger på D’Angleterre, så synes jeg nok, befolkningen har ret til at vide det,« siger han.

»Vi påstår netop ikke, at han har gjort noget ulovligt. Vi fortæller, hvordan tingene er uden at forholde os til skyldsspørgsmålet,« fortsætter han.

Kongehuset: Stærkt krænkende og usande påstande

Her&Nu måtte i oktober 2015 dementere en artikel om, at prinsesse Marie angiveligt havde fået opereret sine bryster i Litauen. Her&Nu trak artiklen tilbage, efter at Kongehuset truede med en retssag.

Journalisten har været i kontakt med Kongehusets kommunikationsafdeling. Her lyder det, at påstandene i denne uges Her&Nu er krænkende og usande.

”Kongehuset overvejer løbende, om de ting, der viderebringes i medierne, giver anledning til reaktion. Det gælder også i det konkrete tilfælde, hvor der viderebringes stærkt krænkende og usande påstande, som er baseret på rygter og gætterier,” udtaler kommunikationschef Lene Balleby i en mail.

Det har ikke været muligt for Journalisten at få et interview eller yderligere kommentarer.

Her&Nu: Svært ved at forestille mig retssag

Erling Tind Larsen fortæller, at Her&Nu har overvejet, hvad ugebladet skal gøre, hvis Kongehuset truer med en retssag igen.

»Vi har selvfølgelig tænkt over det. Hvis de lægger sag an mod Jakob Olrik for hans påstande, så står vi jo også i skudlinjen. Så kører der en sag, og så må vi se, om Jakob Olrik eller vi kan føre sandhedsbevis for vores påstand. Det kan blive svært, men det vil vi arbejde på,« siger han.

Det lyder ikke, som om du tror på, at I kan vinde sagen, hvis den kommer?

»Jeg har svært ved at forestille mig, at Kongehuset rejser sag mod os på grund af det her, netop fordi det er kendt stof. Så skulle de have lagt sag an, da bogen udkom. Men skulle der komme en sag, så må dommeren bedømme, om ”Luna”s udsagn i retten og hendes detaljer om, hvad der foregik, er bevis nok,« siger Erling Tind Larsen.

Hvordan kan du vide, at ”Luna” vil stå frem i retten?

»Det kan jeg ikke vide. Men hvis hun indkaldes som vidne, så kører retsvæsenet jo. Jakob Olrik må jo vide, hvem hun er.«

Jakob Olrik kan dømmes

Hvis Kongehuset vælger at anlægge en retssag mod Her&Nu, så gælder medieansvarsloven. Det betyder, at både redaktør og skribent kan blive dømt, og det samme kan Jakob Olrik.

»Det er skribenten, der bærer hovedansvaret. Redaktøren og den, der udtaler sig, bærer et medansvar. Sådan er medieansvarsloven skruet sammen. Når Jakob Olrik er navngivet citeret som her, så er han ansvarlig for de udtalelser, han er citeret for, ligesom mediet er ansvarligt for at bringe dem,« forklarer Vibeke Borberg.

Erling Tind Larsen oplyser til Journalisten, at skribenten ikke udtaler sig i sagen.

Journalisten har forsøgt at få en kommentar fra Jakob Olrik.

Kommentar

26/05/2016 - 08:42

Jens Yde

Må vi udbede os et portrætfoto af Erling Tind Larsen, der for tyve år siden skrev bogen "Apopleksi og Sex", og af Jakob Olrik og evt. også af den øverste ejer af bladet?

Pressen havde jo en tradition for at navngive og arkivere "sager" efter ofrenes navne, Mona, Dorthe, Pia osv. Kunne man ikke her følge op på en nyere linje, Amagermanden . . .

26/05/2016 - 08:58

Mads Larsen

Det sjove ved den her artikel er, at det også er strafbart for Journalisten at viderebringe oplysningerne fra Her&Nu.

26/05/2016 - 09:03

Jens Yde

Bladet ejes længst oppe tilsyneladende af Egmont, der har noget, de på dansk kalder "Code of Conduct", hvis overordnede retningslinjer omfatter:

At udvise en etisk og ansvarlig adfærd ved udførelsen af vores arbejde;
At støtte, respektere og beskytte alle enkeltpersoners rettigheder.

26/05/2016 - 09:07

Poul Smidt

Og så lige på Hotel D'Angleterre:. Beliggenhed Beliggenhed Beliggenhed Troværdighed Troværdighed Troværdighed

27/05/2016 - 09:07

Steen Ole Rasmussen

Utro! Mod hvad?
Kan man slet ikke se, at al den opmærksomhed, som man selv retter mod disse medier, med spørgsmålet om hvorvidt disse er troværdige eller ej, trækker dem, som performativt forsøger at indskrive sig på "de troværdiges side" med øvelsen, gør det modsatte, nemlig det at trække dem med ned.
Historien er klart nok skabt med det formål, at lave en forsidebasker, som sælger til et bestemt brugersegment. Den er konstrueret, utroværdig, falsk. Men det at lægge så meget i det, her på stedet, hvor man forsøger at indskrive sig på troværdighedens side, som i den grad også må betinges af evnen til at skelne mellem væsentligt/uvæsentligt indhold, gør, at man lader sig trække med ned i de utroværdiges rækker, netop fordi hele historien er kunstigt skabt og indlysende uden betydning for andre end de , undskyld mig lige, det mest fladpande segment af mediebrugere.
Man er nødt til at orientere sig mod brugeren ud fra en forestilling om, at disse trods alt ikke nødvendigvis er ignoranter i forhold til mere forpligtende væsentlighedskriterier.
Der findes en rangorden af forpligtende problemstillinger, samfundsmæssige udfordringer. Historien er latterligt lavt placeret i dette hierarki. Ved at fokusere så meget på den, indskriver man sig i bunden. Se det for jer kære venner. I kan jo godt. Rejs jer, ryst det af jer, og kast jer så over noget væsentligt i stedet.

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder med pionérånd

Lev Uden Vold
Ansøgningsfrist: 30.08

Bolig Magasinet søger digital journalist

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 11.09

Journalist i København

Jyllands-Posten
Ansøgningsfrist: 25.08

Leder til centralt kommunikationsteam

Teknologisk Institut
Ansøgningsfrist: 03.09

Presserådgiver

Nationalmuseet
Ansøgningsfrist: 24.08

Journalist til nyhedsredaktion

JydskeVestkysten
Ansøgningsfrist: 11.09

Tv-tilrettelægger og vært til Døvefilm

Døvefilm
Ansøgningsfrist: 21.08

Videojournalist (barselsvikariat)

DTU
Ansøgningsfrist: 30.08

Webredaktør med gennemslagskraft til intranet og hjemmeside

Greve Kommune
Ansøgningsfrist: 21.08

Journalist og pressemedarbejder

Erhvervsakademi Dania
Ansøgningsfrist: 03.09

DISCOVERY NETWORKS DANMARK SØGER DIGITAL PR-KONSULENT

Discovery Networks Danmark
Ansøgningsfrist: 08.09

Journalist/kommunikatør til karriere- og erhvervsartikler

Ingeniørforeningen, IDA
Ansøgningsfrist: 20.08

Stærk kommunikatør og projektleder (vikariat)

Stevns Kommune
Ansøgningsfrist: 20.08

Studerende til Styrelsen for Patientsikkerheds kommunikationsteam

Styrelsen for Patientsikkerhed
Ansøgningsfrist: 04.09

Er du vores nye medieredaktør?

Dyrenes Beskyttelse
Ansøgningsfrist: 21.08

To kommunikationskonsulenter med journalisterfaring

Aabenraa Kommune
Ansøgningsfrist: 21.08