Ekspert: Elektronista bringer skjult reklame

Netmediet Elektronista.dk deklarerer ikke annoncørbetalt indhold tydeligt nok, når de kalder det "i samarbejde med", vurderer mediejurist. Redaktør Christiane Vejlø er uenig. Hun mener, det er på tide at diskutere lovgivningen: ”På nogle områder er lovgivningen ikke svarende til det mediebillede, vi har nu”
  • Screendump / Elektronista.dk
17.05.2017 · 10:35

”I samarbejde med Kaspersky”.

Sådan skriver netmediet Elektronista.dk i toppen af artiklen "Guide: Krypter dit liv på under en time", som er del af en serie om, hvordan læserne kan beskytte sig digitalt. I artiklen opfordres læserne blandt andet til at bruge samarbejdspartnerens produkt.

”Dog bør du som minimum beskytte dig med et gratis antivirusprogram, som fx Kaspersky Free,” lyder det.

Samtidig oplyser Elektronista.dk til Journalisten, at Kaspersky har betalt for samarbejdet. Og derfor er det ikke nok at skrive, at det er ”i samarbejde med”. Der skal stå, at det er reklame, annonce eller sponsoreret indhold, siger it- og mediejurist Peter Lind Nielsen, som blandt andet underviser i mediejura på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

”Det er sponsoreret indhold, hvis partneren har bidraget økonomisk, taget initiativ til artiklen, eller hvis partnerens produkter nævnes i teksten,” siger Peter Lind Nielsen.

Man kan ikke undgå at se, at det er kommercielt content”

Men Elektronista.dks redaktør, Christiane Vejlø, er ikke enig i, at indholdet ikke er mærket godt nok.

Jeg mener ikke, at det er entydigt, at det her er content, der går ind under det, man skal kalde rendyrket reklame.
Christiane Vejlø, redaktør på Elektronista

”Jeg mener bestemt, at man skal gøre opmærksom på, at ting er kommercielle. Det er også grunden til, at der fire steder i artiklen står, at den er kommerciel. Hvis man klikker sig ind på guiden, kan man som bruger ikke undgå at se, at det er kommercielt content,” siger hun.

I toppen af guiden står, at ”Elektronista Brandteam præsenterer: Artikelserien ”er du sikker?” i samarbejde med Kaspersky”. Og i bunden er ”Elektronista Brandteam” beskrevet i en boks, hvor der blandt andet står: ”Elektronista Brandteamet arbejder med kommercielle partnere. Artikler kan derfor indeholde affiliate links, native content eller videoer.”

Men det er ikke nok, vurderer Peter Lind Nielsen.

FAKTA

Markedsføringslovens § 4

En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes.

”Hvis der er tale om sponsoreret indhold, er det ikke nok at skrive ”i samarbejde med”. Så skal der stå reklame, annonce eller sponsoreret indhold,” siger han.

Lovgivningen er ikke tidssvarende

Christiane Vejlø er ikke enig i, at der er tale om sponsoreret indhold. Derfor planlægger hun ikke at ændre beskrivelsen af guiden.

”Ikke lige nu. Vi markerer tydeligt, at der er tale om et kommercielt partnerskab. Jeg mener ikke, at det er entydigt, at det her er content, der går ind under det, man skal kalde rendyrket reklame,” siger hun og tilføjer:

”På nogle områder er lovgivningen ikke svarende til det mediebillede, vi har nu. Vi har en medievirkelighed i forandring, og det kræver nye forretningsmodeller. Hvis der er en lovgivning, der siger, at det er decideret forbudt, jamen så må vi forholde os til det, men jeg synes, at det er ærgerligt, og det er en debat, jeg helt vildt gerne vil indgå i.”

Hvorfor ikke kalde den her forretningsmodel for "sponsoreret indhold"?

”Jeg mener, at det er et partnerskab. Jeg mener, at ”sponsoreret” er et ord, der handler om, at man køber sig til en specifik omtale. At det indebærer, at man nærmest selv kan gå ud og sige, hvad der skal stå. Og det er ikke det, man køber sig til her. Man køber sig til et samarbejde,” forklarer Christiane Vejlø.

Men man køber sig vel stadig til omtale?

”Man køber sig til at læne sig op ad et brand, som i det her tilfælde leverer en artikel, som har en eller anden form for faglig sammenhæng med partneren,” siger hun.

I andet betalt indhold er deklareringen mindre tydelig end i eksemplet med Kaspersky. I artiklen ”Det perfekte hjemmekontor for under 1000 kroner” er der for eksempel tale om et samarbejde med DBA Guide. Det står i en linje under artikel og video, efterfulgt af beskrivelsen af ”Elektronistas brandteam”.

Fremgår det klart her, at der er tale om annoncørbetalt indhold?

”Ja, det mener jeg også, at det gør,” siger Christiane Vejlø.

På forsiden af Elektronista.dk er det betalte indhold markeret med en orange boks med ordet ”Brandteam”.

Mener du, at det klart fremstår som annoncørbetalt indhold på forsiden, når der står ”Brandteam” på?

”Ja. Jeg mener, at det er nok. Det er umuligt at undgå at se, at det er en kommerciel artikel, hvis man klikker sig ind på den,” siger Christiane Vejlø.

FAKTA

De presseetiske regler, punkt B4

Der bør opretholdes en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionel tekst. Tekst og billeder foranlediget af direkte eller indirekte merkantile interesser bør kun bringes, hvis et klart journalistisk kriterium taler for offentliggørelse.

Serie om annoncørbetalt indhold

Det er i strid med markedsføringslovens §4, hvis indhold, som er betalt af en annoncør, ikke ”klart vil blive opfattet således”. Samtidig kræver de presseetiske regler, at der ”opretholdes en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionel tekst”.

Det er langtfra første gang, danske netmedier ifølge eksperter er på kant med reglerne om skjult reklame.

Journalisten har blandt andet tidligere beskrevet, at Videnskab.dk bragte artikler, hvor der i toppen stod ”Med støtte fra:” efterfulgt af sponsor. I 2016 skrev vi om Politiken, som opfordrede læserne til at deltage i et fodboldspil, men ikke skrev, at avisen tjente penge på det. Og i foråret 2017 bragte vi en serie af artikler, der både beskrev gode og dårlige eksempler fra danske og udenlandske medier på annoncørbetalt indhold.

Forbrugerombudsmanden vil gerne kontrollere mediernes brug af skjult reklame bedre, men efterlyser flere ressourcer.

Kommentar

17/05/2017 - 20:49

Niels Riis Ebbesen

Hvor mange af de danske medier oplyser deres læsere om, at de er sponsoreret af, og i et afhængighedsforhold til de partier og folketingsmedlemmer, som stemte for mediestøtten.

26/05/2017 - 11:25

Mikael Nielsen

Hvad med alle de artikler som bliver lavet med afsæt i diverse pressemeddelelse - tit bliver de nærmest ikke engang bearbejdet. Og burde Ritzau så ikke også, i deres via.ritzau.dk udsendte pressemeddelse med store bogstaver altid skrive betalt indhold, sponsoreret, annonce? Loven passer ikke til virkeligheden, og er udtryk for, at lovgiverne mener læserne/seerne er dumme og uvidende og ikke kan gennemskue noget som helst.

Seneste jobopslag

Digital Redaktør

Udenrigsministeriet
Ansøgningsfrist: 04.12

To redaktører til produktion af skriftlig patientinformation

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder til Datatilsynet

Datatilsynet
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder

Ballerup Idrætsby
Ansøgningsfrist: 30.11

Redaktør og teamleder til Dansk Flygtningehjælps kommunikationsteam

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 06.12

Vikariat, jourhavende på Avisen.dk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 27.11

Journalist til Politikens sportsredaktion

Politiken
Ansøgningsfrist: 04.12

idényt søger digital forretningsansvarlig

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 30.11

Erfaren marketing- og kommunikationsmedarbejder

HR Skyen
Ansøgningsfrist: 08.01

Content marketing-medarbejder

Spejder Sport
Ansøgningsfrist: 23.11

Kommunikationschef

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 27.11

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger en underviser

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 27.11

Undersøgende reporter til Radio24syv

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11

Radio24syv søger reporter til Aarhus eller København

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11

To kreative Social Media Managers til Berlingske!

Berlingske Media A/S
Ansøgningsfrist: 26.11