Ejendomsmæglere er mere troværdige end journalister

Journalister svinger sig kun lige op over bilforhandlerne, når det kommer til branchens troværdighed. Kommunikationsrådgivere scorer langt højere på troværdighedsindekset
16.10.2012 · 09:12

Journalister svinger sig kun lige op over bilforhandlerne, når det kommer til branchens troværdighed. Kommunikationsrådgivere scorer langt højere på troværdighedsindekset

Sygeplejersker og læger kan lige nu lune sig på en ny troværdighedsundersøgelse foretaget af Radius Kommunikation. Epinion har foretaget dataindsamlingen blandt 1.021 danskere. Det ligger nemlig i toppen af troværdighedslisten. Det ser straks værre ud for journalister, spindoktorer og politikere.

Ud af de 21 faggrupper, danskerne har pointgivet, ligger journaliststanden på den fjerde dårligste plads. Spindoktorer er absolut bundskrabere, og stillingen politiker bliver placeret som den 2. dårligst ratede i forhold til troværdighed. Kommunikationsrådgiverne bliver opfattet som mere troværdige, de ligger lige midt i feltet.

Danskerne risikerer at miste interessen for politik, hvis de finder politikere så utroværdige, mener professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen. Han siger til Ugebladet A4:

»Og så opstår der jo et demokratisk underskud i samfundet (...)Når folk så samtidig ikke tror på, hvad journalisterne siger, har man en ganske ond spiral. Og det er et alvorligt grundlæggende problem, hvis de grupper, som i vid udstrækning kommunikerer til borgerne, ikke betragtes som troværdige,« siger Michael Hviid Jacobsen.

Kun syv procent af befolkningen mener, politikerne har høj eller meget høj troværdighed, mens 34 procent mener, deres troværdighed er medium.

Hos Dansk Journalistforbund er man noget bekymret over resultatet. Og DJ- formand Mogens Blicher Bjerregård mener, at det især er de hurtige netnyheder, som trækker utroværdige spor efter sig.

Direktør i DR Nyheder Ulrik Haagerup siger til dr.dk, at pressen skal stille spørgsmål på offentlighedens vegne, men journalistikken må gerne være mere konstruktiv:

»Kunne vi nogle gange hjælpe den politiske proces ved også at komme med løsninger og ikke bare stille spørgsmål, som går ud på at jorde de andre, så kunne politikerne måske samtidig forsøge at hæve blikket lidt, så de ikke kun fokuserer på deres eget genvalg, men også på landets fremtid,« siger Ulrik Haagerup til dr.dk.

Se listen her

Kommentar

03/10/2014 - 10:30

Preben Juul Madsen

Efter jeg i 2011 havde skrevet bogen "Retssagen om et påstået maleri af André Derain", som til mindste detalje dokumenterer et af Danmarkshistoriens mest modbydelige justitsmord bakket op af Politiken og den samlede presse, har det været umuligt for mig at råbe aviser og tv op. Bogens afsløringer overgår langt Se & Hør skandalen.
Så længe mine ærede kolleger kan tie løgnen ihjel, så længe kan de bare fortælle hinanden, at det er en skør skid, der skriver den slags.
Bogen kan hentes gratis på http://kunstnyt.dk/e-books/

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder med pionérånd

Lev Uden Vold
Ansøgningsfrist: 30.08

Bolig Magasinet søger digital journalist

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 11.09

Journalist i København

Jyllands-Posten
Ansøgningsfrist: 25.08

Leder til centralt kommunikationsteam

Teknologisk Institut
Ansøgningsfrist: 03.09

Presserådgiver

Nationalmuseet
Ansøgningsfrist: 24.08

Journalist til nyhedsredaktion

JydskeVestkysten
Ansøgningsfrist: 11.09

Tv-tilrettelægger og vært til Døvefilm

Døvefilm
Ansøgningsfrist: 21.08

Videojournalist (barselsvikariat)

DTU
Ansøgningsfrist: 30.08

Webredaktør med gennemslagskraft til intranet og hjemmeside

Greve Kommune
Ansøgningsfrist: 21.08

Journalist og pressemedarbejder

Erhvervsakademi Dania
Ansøgningsfrist: 03.09

DISCOVERY NETWORKS DANMARK SØGER DIGITAL PR-KONSULENT

Discovery Networks Danmark
Ansøgningsfrist: 08.09

Studerende til Styrelsen for Patientsikkerheds kommunikationsteam

Styrelsen for Patientsikkerhed
Ansøgningsfrist: 04.09

Er du vores nye medieredaktør?

Dyrenes Beskyttelse
Ansøgningsfrist: 21.08

To kommunikationskonsulenter med journalisterfaring

Aabenraa Kommune
Ansøgningsfrist: 21.08

Discovery Networks Danmark søger meta data specialist

Discovery Networks Danmark
Ansøgningsfrist: 01.09