Du kan citere mig for følgende

På seks år er antallet af skriftlige mailsvar i medierne tidoblet. Redaktør Miki Mistrati fra Ekstra Bladet mener, det er et demokratisk problem. Spindoktor giver ham ret – men siger, at det er en konsekvens af travlhed og det øgede mediepres.
  • Gitte Skov
    »Vi får alle mulige forklaringer – at de ikke har tid eller befinder sig et andet sted.« - Lisbeth Kølster, redaktør, ’Kontant’
16.04.2014 · 11:01

"Vi beklager dybt den ulejlighed, som Allan Beenfelt har oplevet på grund af disse ekstraordinære forsinkelser i behandlingen af hans refundering.”

Sådan lød dele af det mailsvar, som rejsebureauet Expedia gav i DR’s forbrugerprogram ’Kontant’ i marts. I programmet klagede en række kunder over Expedias kundeservice. ’Kontant’ oplever oftere og oftere, at kilder vælger at svare på kritik via mail i stedet for at stille op til et interview, siger redaktør på ’Kontant’ Lisbeth Kølster.

»Vi giver dem altid god tid, og vi siger, at vi gerne kommer til dem. Men vi får alle mulige forklaringer – at de ikke har tid eller befinder sig et andet sted. Så hvis man vælger at give os et skriftligt svar, er det, fordi man ikke vil stille op til interview,« sammenfatter hun.

På seks år er antallet af mailsvar i medierne tidoblet, viser en opgørelse, Journalisten har lavet i Infomedia på vendingerne ”skriver han i en mail” og ”skriver hun i en mail”. Oveni skal lægges det antal gange, kilder svarer per mail, uden at mediet oplyser det for læserne.

Det er blandt andre professionelle kilder som politikere, erhvervsledere, sportsfolk og kunstnere, der svarer per mail. Men hvorfor egentlig? Vi spørger rejsebureauet Expedia og beder dem vende tilbage telefonisk.

Næste dag kommer der alligevel et mailsvar. Beskeden er:

”Du kan citere Jill Lloyd, PR-ansvarlig for Expedia i Europa, Mellemøsten og Afrika:

Det er ikke Expedias politik at svare på sådanne sager via e-mails, men i tilfældet med ’Kontant’ blev vi desværre først kontaktet meget sent i processen og havde ikke mulighed for at stille op med en talsperson med så kort varsel. Derfor tilbød vi både en videoudtalelse, som Kontant takkede nej til, og en udtalelse på skrift, hvor vi svarede på samtlige spørgsmål. Desuden står vi i den situation, at begge vores talspersoner for de nordiske lande er på barsel lige nu, og vi var derfor yderligere udfordret i at stille op med en talsperson til et en-til-en-interview på kamera med så kort et varsel.”

Jill Lloyd og Expedia vender vi tilbage til. Imens spørger vi ledende redaktør Miki Mistrati med ansvar for den undersøgende journalistik på Ekstra Bladet. Han mener, at mailsvar udgør et demokratisk problem, fordi det forringer journalisternes mulighed for at agere som vagthund.

»Det handler i sidste ende om, at vi har sværere ved at varetage vores opgave i forhold til offentligheden,« mener han.

Når professionelle kilder bliver bedt om en kommentar, lyder svaret for eksempel: ”Vi skal bede om spørgsmålene på forhånd, og så svarer vi per mail”, ”Du kan citere mig for følgende” eller ”Her er, hvad du kan citere mig for”.

Det er Miki Mistratis erfaring, at mailsvar i dag findes overalt, ikke kun i større virksomheder og organisationer. Og det er en spinkultur hjulpet på vej af tidligere journalister, der nu har skiftet side til kommunikation, siger han.

»Det er dryppet ned i mindre firmaer og organisationer. De ved godt, at det er en måde at tage brodden ud af en sag,« siger Miki Mistrati.

Chefredaktør Olav Skaaning Andersen siger, at BT dagligt møder kilder, der ikke vil interviewes, men kun giver mailsvar.

»Der er en tendens til, at kilder bliver mere professionelle og bevidste om, hvordan de præsenterer sig selv bedst muligt. Derfor svarer de per mail eller kommunikerer på sociale medier.«

Det gælder ikke kun politikere, men også kunstnere og sportsfolk. Og især når BT vil stille kritiske spørgsmål.

»Når Niklas Bendtner for 10. gang er gået amok i nattelivet, vil han ikke tale med os. Mens der sjældent er problemer med at få ham i tale, når han har scoret tre mål,« siger Olav Skaaning Andersen.

FORDELE OG ULEMPER VED MAILSVAR

FORDELE for kilden og journalisten


Der er ingen tvivl om, hvad kilden har udtalt


Det sparer tid, og svaret kommer ofte hurtigere

FORDELE for kilden


Du får spørgsmålene på forhånd og undgår overraskelser


Du kan få hjælp af andre til at svare


Du undgår at sige noget uoverlagt


Du kan give flere medier præcis samme svar

ULEMPER for journalisten


Du har dårligere mulighed for at stille opfølgende spørgsmål


Du ved ikke, hvem der rent faktisk har skrevet svaret, kun hvem der har sendt dem


Du får et svar præget af skriftsprog

På Christiansborg er omfanget af mailsvar især steget under den nuværende regering, vurderer leder af Jyllands-Postens Christiansborg-redaktion Christine Cordsen.

»Vores fornemmelse er, at de nogle gange svarer på mail, selv om de ikke er i tidsnød, fordi det kan være mere belejligt. Det skete selvfølgelig også tidligere. Men det er steget med den nuværende regering,« mener hun.

Hun påpeger, at problemet med skriftlige svar er, at journalisten ikke har mulighed for at spørge ind.

»Det er irriterende på læsernes vegne, fordi det er lettere for ministeren at glide af på noget. Det kan komme til at fremstå, som om vi ikke har gjort vores arbejde ordentligt og konfronteret ministeren,« siger hun.

Niels Ditlev, særlig rådgiver for socialminister Manu Sareen, afviser, at mailsvar er et forsøg på at undgå kritiske spørgsmål.

»Hvis det er rigtigt, at der kommer flere og flere skriftlige svar fra politikerne, så er det ikke en god udvikling. Det behøver man ikke være journalist for at mene,« siger Niels Ditlev, der tidligere har arbejdet for Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og Ritzau.

De skriftlige svar er en nødløsning fremkaldt af det stigende mediepres, mener han.

»Antallet af henvendelser er nogle gange helt vildt. Der kan på de mest travle dage være op til 10-15 og 20 ønsker om en ministerkommentar. Hvis et interview tager 20 minutter, så er 10 gange 20 minutter lang tid at bruge,« siger Niels Ditlev.

Kommunikationschef i Finansministeriet Nikolaj Sommer mener også, at mediepresset er forklaringen på, at der gives flere mailsvar fra ministeriet.

»For eksempel har en organisation som DR et stort antal redaktioner, der ringer – og hvis man servicerer dem alle sammen, må man give nogle skriftligt svar. Det er et spørgsmål om ingen kommentarer eller et skriftligt citat,« siger Nikolaj Sommer, tidligere vært på DR’s ’Deadline’.

Han forklarer, at et skriftligt svar typisk bliver produceret af de embedsmænd, der sidder med sagen. Deres udkast bliver sendt rundt i huset og i sidste ende rettet til og godkendt af ministeren.

Miki Mistrati undrer sig over, at travlhed skulle have skabt en eksplosion i skriftlige svar. Han har bemærket, at ministre åbenbart ikke har problemer med at finde plads i kalenderen, hvis der er tale om en historie, der stiller dem i et positivt lys.

»Så medvirker ministeren gerne i ’Go’ Morgen Danmark’, ’Go’ Aften Danmark’ og ’Go’ Nat Danmark’,« siger Miki Mistrati.

Han ville ønske, at professionelle kilder og deres kommunikationsfolk indrømmede, at de vælger at svare skriftligt, fordi de er bange for at sige noget uoverlagt.

»Hvorfor kan de ikke bare sige det, som det er – at de laver en selektiv udvælgelse, alt efter om det er en god eller dårlig sag?« spørger han.

Nikolaj Sommer fra Finansministeriet afviser, at henvendelser med ubehagelige spørgsmål oftere afføder et skriftligt svar.

»Det handler udelukkende om, at det sparer tid, og at vi kan give flere svar, end vi ellers kunne give,« fortæller han.

Ifølge Nikolaj Sommer er finansminister Bjarne Corydon ikke bange for kritiske spørgsmål.

»Han gemmer sig ikke. Det kan du se i aviser og tv. Han stiller op til meget, og det skal han også. Men en finansminister må selvfølgelig prioritere den samlede tid, han har til rådighed, og i den forbindelse vurdere, hvilket omfang mediehåndteringen skal have,« siger Nikolaj Sommer.

Niels Ditlev tilføjer, at det er naivt at tro, at ministre kan lukke dårlige sager med skriftlige svar.

»Ministre er tilgængelige for alle på Christiansborg med et pressekort. Hvis det ikke er muligt at få et interview, gælder det kun på kort bane. Ingen politiker kan i længden holde sig skjult for journalister. Heldigvis,« siger han.

Miki Mistrati giver ikke meget for den forklaring. For eksempel blev en journalist og fotograf fra Ekstra Bladet i 2013 bortvist fra Christiansborg, fordi de havde jagtet De Konservatives Lars Barfoed for at få en kommentar.

»Det kan ikke være meningen, at vi er nødt til at jagte politikerne. Vi vil bare gerne stille nogle spørgsmål og have mulighed for at følge op,« siger Miki Mistrati.

Christine Cordsen mener, at Niels Ditlev har fuldstændigt ret. Hvis man som medie forfølger en sag, kan det godt lade sig gøre.

»Vi har stadig et meget åbent parlament med gode muligheder for at få fat i politikerne på gangene, når der er møder i Folketinget. Men man får måske ikke svar samme eftermiddag,« siger hun.

Sammenlignet med christiansborgjournalistik arbejder forbrugerprogrammet ’Kontant’ typisk med en længere deadline og beder kilderne om interview flere dage i forvejen. Alligevel har ’Kontant’ oplevet, at kilder i stigende grad kun svarer per mail. Det er en udvikling, som kendelser i Pressenævnet og en ny etisk kurs i DR har været med til at fremkalde, mener redaktør Lisbeth Kølster.

»Vi må kun gatecrashe, hvis der er meget tungtvejende grunde. Sagen skal være så tung, at store, væsentlige samfundsinteresser står på spil. Vi kan ikke bare banke på døren og presse for et svar, hvis en virksomhed ikke overholder markedsføringsloven,« forklarer hun.

Og det skift har kilderne bemærket, siger hun. De behøver ikke at blive opsøgt.

»Og så vælger de den nemmeste vej og giver et skriftligt svar,« siger hun.

Tidligere accepterede ’Kontant’ slet ikke mailsvar. I dag er svarene så almindelige overalt i mediebilledet, at det har fjernet noget af det skumle skær, der tidligere var over skriftlige svar, mener Lisbeth Kølster.

Ifølge Miki Mistrati er det største problem ved mailsvar, at de ofte slet ikke er et svar på det spørgsmål, journalisten har stillet. I PET-sagen sidste år sendte Ekstra Bladet for eksempel utallige mails til PET, før der kom et svar per mail, »og så svarede de ikke engang på det spørgsmål, vi havde stillet«, siger Miki Mistrati.

Justitsminister Morten Bødskov ville heller ikke tale med Ekstra Bladet.

»Vi fik at vide, at han ikke havde tid,« siger Miki Mistrati om forløbet, som Justitsministiet (i en mail) ikke ønsker at kommentere.

Miki Mistrati, PET-sagen endte jo med, at PET-chef Jakob Scharf og Morten Bødskov trådte tilbage. Det viser vel, at det er muligt for medierne at stille samfundets topfolk til ansvar?

»Hvis jeg som journalist er meget stædig og bliver ved, er der en chance for, at det får konsekvenser alligevel. Det kan lade sig gøre. Men det sker meget sjældent,« siger Miki Mistrati, der mener, at medierne også skal påtage sig en del af ansvaret for udviklingen.

»Journalister har accepteret det som en måde, kilder gerne må svare på. Jeg mener, det er en doven form for journalistik,« siger Miki Mistrati.

Expedia, som svarede ’Kontant’ med en mail, er repræsenteret ved Primetime Kommunikation i Danmark. Vi spørger, om Primetime kan formidle et telefoninterview med den PR-ansvarlige Jill Lloyd.

Kort efter kommer svaret:

”Jill kan ringe dig op om cirka en time – vil det være ok?”

I telefonen gentager Jill Lloyd, at det ikke var muligt at finde en talsperson til ’Kontant’, fordi de to kommunikationsfolk i Expedia, der normalt tager sig af de nordiske lande, var på barsel.

Pressetalsmanden for Storbritannien havde heller ikke tid, fordi han havde møder hele mandagen og arbejdede hjemme om fredagen, forklarer Jill Lloyd.

»Om fredagen arbejder mange hjemme, og om mandagen kunne vi ikke finde nogen. Flere dages varsel lyder som lang tid, men der er mange møder og mange, der arbejder hjemme, og det gør det svært,« forklarer hun.

Under forhandlingerne om at finde et tidspunkt for interviewet tilbød DR at komme til London fredag eller mandag. Men i stedet for et interview tilbød Expedia et svar optaget på video.

Hvordan havde I tid til at producere det?


»Det ville vi lave søndag aften,« siger Jill Lloyd, der mener, at Expedia har givet ’Kontant’ fuld information i den mail, redaktionen fik tilsendt.

Lisbeth Kølster fra ’Kontant’ siger, at argumentet om, at Expedia ikke kunne stille op til interview, fordi medarbejderne arbejdede hjemme, lyder grinagtigt.

»Det er et af verdens største rejsebureauer – det er jo urkomisk. Vi kommer i god tid, og så kan det alligevel ikke lade sig gøre, fordi folk har en hjemmearbejdsdag. Hvis det havde været et nyhedsmedie, skulle de have svaret i løbet af få timer. Når man ikke stiller op til et interview, når man har så lang frist, er det, fordi man ikke vil,« siger Lisbeth Kølster.

TIDOBLING PÅ SEKS ÅR

Siden 2008 er brugen af vendingen ”skriver han i en mail” eller ”skriver hun i en mail” tidoblet ifølge Infomedias database.


I perioden 1. marts 2013 til 1. marts 2014 optrådte formuleringen 1.559 gange.


For seks år siden var tallet 150.

Vendingen ”skriver han i en mail” kan i nogle tilfælde dække over andre situationer end skriftlige mailsvar fra avisens kilder.

Optællingen medregner ikke de gange, mediet undlader at oplyse, at svaret er indsendt skriftligt.

Sammenlignet med 2008 får Infomedia i dag dobbelt så mange artikler og indslag ind i databasen om måneden.

 

Mediefolk svarer også med mails

Som kilde er mailsvar en mulighed for at give præcis det svar, man ønsker. Sådan lyder det fra BT’s chefredaktør, Olav Skaaning Andersen, som er en af mange journalister, redaktører og kommunikationsfolk, der har valgt at give skriftlige svar på kritiske spørgsmål fra medierne. Dermed benytter mediefolk sig også af en svarform, som journalister kritiserer professionelle kilder for at bruge.

Olav Skaaning Andersen har for eksempel svaret på spørgsmål per mail i forbindelse med skattesagskommissionen og en række andre kritiske historier skrevet af for eksempel Ritzau, Berlingske, Journalisten og Mediawatch.

»Jeg gør det i de tilfælde, hvor der er et særligt behov for at være præcis. Og det var der for eksempel i forbindelse med skattesagskommissionen, hvor det handlede om kilder, og hvad vi vidste hvornår og hvorfor. I de tilfælde, som jeg ikke synes er særligt mange, har jeg valgt at svare skriftligt,« siger Olav Skaaning Andersen.

Han siger, at han svarer på skrift, så han kan koncentrere sig mere om svaret og gøre det på et tidspunkt, hvor han har tid.

En anden begrundelse for et mailsvar kan være, at han fornemmer, at journalisten vil presse en bestemt BT-fjendtlig vinkel ned over historien.

»Hvis jeg på forhånd ved, at der er en særlig fjendtlig tilgang til BT, og det har jeg oplevet nogle gange med Journalisten, så vil jeg gerne kommentere, men jeg vil gerne være sikker på, at det, jeg siger, bliver helt præcist.«

Kan du ikke undgå misforståelser ved at bede om at få citaterne til tjek efter interviewet?

»Jo, men det er ud fra et ønske om at være helt præcis. Det er i virkeligheden det samme, som vores kilder siger til mig. Det er ikke noget stort og ædelt, men nogle gange kan det være nødvendigt.«

Magasin: 

Kommentar

17/04/2014 - 21:11

Louise Jensen

Det store problem med at overtale kommunikationsfolkene til at give os journalister et rigtigt interview og ikke et mail-svar er, at chefredaktører som Poul Madsen, Ekstra Bladet, og Olav Skaaning Andersen, BT, selv hyppigt giver mail-svar.

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder til Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Sydvestjysk Sygehus
Ansøgningsfrist: 15.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

DANMARKS FISKERIFORENING SØGER JOURNALIST

DANMARKS FISKERIFORENING
Ansøgningsfrist: 08.01

Leder til BUPL’s kommunikation

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 04.01

TV 2 Lorry søger kreativ historiefortæller

TV2/ Lorry
Ansøgningsfrist: 15.01

Erfaren projektleder til lotterikommunikation

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 07.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

Er du vores nye kommunikations- og sekretariatsmedarbejder?

Kristelig Handicapforening
Ansøgningsfrist: 05.01

Kommunikationskonsulent

Viborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.01

Politiken søger EU-korrespondent

Politiken
Ansøgningsfrist: 20.12

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 10.01

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 15.01

Kommunikationsdirektør til Diabetesforeningen

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Leder af kommunikation DTU Byg

DTU
Ansøgningsfrist: 20.12

INTERN KOMMUNIKATIONSKOORDINATOR

Sparekassen Sjælland-Fyn
Ansøgningsfrist: 16.12

Tovholder på bibliotekets kommunikation

Herlev Bibliotek
Ansøgningsfrist: 05.01

BO BEDRE søger digital journalist

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 03.01

Videojournalist

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 21.12

Head of Social

Landbrug & Fødevarer
Ansøgningsfrist: 18.12