DSB hetzer kritiske journalister

Journalisten kan i dag dokumentere, at DSB i en række tilfælde har kørt hetz mod kritiske journalister. Blandt andet er en journalist fra Ingeniøren blevet blacklistet. Desuden har man plantet falske rygter om en kritisk DR-journalist. Mediejurist Oluf Jørgensen mener, det nærmer sig injurier. Også DR's nyhedsdirektør er stærkt kritisk.
18.11.2009 · 15:48

Journalisten kan i dag dokumentere, at DSB i en række tilfælde har kørt hetz mod kritiske journalister. Blandt andet er en journalist fra Ingeniøren blevet blacklistet. Desuden har man plantet falske rygter om en kritisk DR-journalist. Mediejurist Oluf Jørgensen mener, det nærmer sig injurier. Også DR's nyhedsdirektør er stærkt kritisk.

Det nye nummer af fagbladet Journalisten kan i dag afsløre, at DSBs kommunikationsafdeling i flere tilfælde har brugt metoder, der strider med god forvaltningsskik, for at stoppe kritiske journalister i deres arbejde.

I et tilfælde iværksatte DSB en offentlig hetz mod Ingeniørens erfarne transportjournalist Birgitte Marfelt.
"Birgitte Marfelt har en mission, der tilsyneladende går ud på at svine DSB mest muligt til og på løgnagtig maner at forsøge at gøre DSB ansvarlig for IC4-skandalen," skrev souschef i DSB's kommunikationsafdeling Claus Dithmer i juni 2009 på både Ingeniørens og DSBs hjemmeside.

I et andet tilfælde ringede ingen ringere end DSB's øverste direktør, Søren Eriksen, direkte til DR's generaldirektør, Kenneth Plummer, og plantede den påstand, at journalist Lars Abild, der arbejdede på en kritisk dokumentar om DSB, har været på lønningslisten hos DSB's konkurrent Arriva. En påstand, der i øvrigt ikke passer.

Mediejurist Oluf Jørgensen siger om DSB's metoder:

»Det er mere end unfair. Det er direkte groft.«

Oluf Jørgensen vurderer over for Journalisten, at metoderne nærmer sig det injurierende.

DSB fastholder over for Journalisten, at Birgitte Marfelt har skrevet flere ukorrekte historier om DSB, og at kritikken er berettiget. Claus Dithmer fortryder i dag kun sit ordvalg:

»Der flyver nogle finker af panden,« siger Claus Dithmer.

DSB har derpå udelukket Birgitte Marfelt fra interview med DSB-kilder, fordi hun "bevidst fordrejer tingene", som det formuleres i kritikken. Men DSB er dermed på vej ud over den juridiske kant, påpeger mediejurist Oluf Jørgensen:

»DSB er jo en offentlig institution og derfor omfattet af principperne om lighed for pressen. Journalister skal behandles lige.«

DSB's kommunikationsdirektør Anna Vinding forklarer, at udelukkelsen af Birgitte Marfelt i dag er ophævet.

Beskyldningerne fra Søren Eriksen mod Lars Abild, der er projektansat på DR Nyheder, kom netop, som Lars Abild havde fået fat i dokumenter, der angiveligt kunne stille DSB's budpolitik i et meget uheldigt lys.

DSB lægger ikke skjul på, at de over for DR har kritiseret Lars Abild hårdt.

»Vi har sagt, at Lars Abild arbejder for Arriva. Hvis du læser hans artikler, er det indlysende, at han er overdrevent kritisk mod DSB,« siger Claus Dithmer.

Anna Vinding tilføjer:
»Han går Arrivas ærinde.«

Oplysningerne udløste en intern undersøgelse i DR. Metoden vækker i dag voldsom vrede.

»Den største kaliber, du kan skyde med i vores fag, er at påstå, at en journalist er købt og betalt i det skjulte, for at svine nogle andre til,« forklarer Ulrik Haagerup, chef for DR Nyheder.

DR Nyheder har i en direkte henvendelse til Søren Eriksen opfordret til, at han og DSB dokumenterer påstanden. Ulrik Haagerup konstaterer, at DSB ikke har løftet bevisbyrden i sagen.

»Det er grundløse og stærkt urimelige anklager,« siger Ulrik Haagerup.

Men hetzen stopper ikke dér. DSB har også fortalt DR, at DSB flere gange har klaget over Lars Abild, da han arbejdede for Berlingske Tidende - og at Lars Abild efterfølgende blev fyret fra avisen. Ulrik Haagerup afviser, at DSB's påstand overhovedet er relevant.

»Det er overhovedet ikke væsentligt, om man er blevet fyret eller ej.«

- Men hvad kan motivet så være?
»At miskreditere journalisten. Og det er dét, DSB forsøger.«

DSB har afvist at give Lars Abild en undskyldning, men Anna Vinding justerer nu lidt på ordvalget.
»Indrømmet. Vi skal ikke bruge et ord som 'fyring'. Det har vi ikke belæg for.«

Hverken Kenneth Plummer eller Søren Eriksen ønsker trods flere henvendelser at kommentere sagen.

På baggrund af artiklen i Journalisten har trafikordfører Per Clausen fra Enhedslisten på eget initiativ i dag stillet flere spørgsmål til transportministeren.

Blandt andet ønsker han at høre "om det er i overensstemmelse med DSB's forpligtelser som en offentlig virksomhed at sprede rygter om navngivne journalister og boykotte andre journalister, fordi de skriver kritisk om DSB."

Læs også artiklen: Gå ikke over sporet, der kommer spin

Kommentar

18/11/2009 - 16:50

Jakob Bjerregaard

Det havde jeg godt nok aldrig troet om DSB. Det er jo grotesk. Det nærmer sig amerikanske tilstande (i hvert fald under Bush-Cheney), når en offentlig myndighed agerer sådan.

Jeg synes, man i stigende grad hører om offentlige myndigheder med unødvendigt store presseafdelinger, og man kunne godt få visse ideer om, hvad de er sat i verden for.

18/11/2009 - 22:01

Peter Jørgensen

Jeg har aldrig brudt mig om DBSs kommunikationsafdeling og deres metoder - så det er vældig rart, at der bliver sat fokus på dem nu.

19/11/2009 - 08:47

Dan Jensen

Efter at have læst artiklen i papirudgaven af Journalisten, er der især ét spørgsmål, der trænger sig på: Hvad er det for en historie, som DSB med succes har fået verfet DR væk fra?

 

Jeg kan se, at nærværende online-version af artiklen vinkler meget skarpere på DSB's metoder end udgaven i Journalisten, der vinkler langt skarpere på DR-historien, som angiveligt er så hård, at den ligefrem truer DSB's eksistens.

 Hvad ER det for en historie? Hvad handler den om?

 :-)

 mvh

Dan Jensen 

 

19/11/2009 - 09:34

Alex Pedersen

Det er nu rart at vide, at Anna Vinding og Claus Dithmer ikke kun lyver om journalister. Ifølge det oplyste skulle det have været rigtig hyggeligt, da han i starten af denne måned inviterede en gruppe til Paris for på statskassens regning at se på metro og få en bid brød.

"DSB vild med fransk partner" kunne Jyllands Postens udsendte berette. Politiken skrev noget tilsvarende. Se det er rigtig journalistik om DSB. Og en vigtig årsag til, at man har  sin propaganda afdeling i Sølvgade.


 

 

19/11/2009 - 09:48

Troels Evold Widding

Hej Dan
De konkrete detaljer i den historie DR præsenterer DSB for, kan Journalisten ikke gå nærmere ind i. DSB har, som det fremgår, varslet erstatningskrav, hvis den præsenterede vinkel offentliggøres. DSB har samtidigt varslet over for DR, at bestyrelsesmedlemmer i DSB risikerer straf, hvis de har udleveret det fortrolige materiale til DR, som historien skulle bygge på. Journalisten har desuden intet ønske om at lække yderligere detaljer om en historie - der handler om karakteren af et økonomisk bud - når DR Nyheder stadig arbejder på den.

Journalisten kan blot fastslå, at DSB varsler alvorlige retslige skridt mod DR allerede inden historien er produceret og kilderne konfronteret. DR oplyser, at det så vidt vides er første gang en offentlig myndighed foretager dette skridt over for DR Nyheder.

Derpå henvender DSBs ledelse sig til DRs ledelse med udokumenterede og miskrediterende påstande mod den journalist, der har skaffet DRs dokumentation. Det er, så vidt vi ved, også første gang, at en offentlig myndighed foretager denne manøvre.

mvh
Troels Widding
Chefredaktør
Journalisten

19/11/2009 - 11:07

Uffe Laursen

Hej Troels

I udstiller fint DSB's kommunikationsmæssige uhyrligheder. Godt arbejde. Men jeres artikler mangler at gå i kødet på DR.

Hvordan kan en trussel om erstatningspådragelse afholde DR fra at bringe en rigtigt god historie? Oluf Jørgensen svarer jo, at der ikke er grundlag for en retssag. DR's jurister må vel også have foretaget en vurdering, men I spørger aldrig DR om det. Det er essentielt, fordi I - udover at ville beskrive DSBs arbejdsmetoder - også skriver, at DSB kører kritiske journalister af sporet. Det er vel ikke DR, der har kørt sig selv af sporet her?

Både Lars Abild og Ulrik Haagerup tilbageviser jo ret overbevisende DSB's vanvittige påstande, og hvad forhindrer så DR i at bringe historien? Er det virkelig truslen om en retssag? I gætter på det til slut i artiklen, men hvorfor har I ikke spurgt DR direkte, hvad der virkeligt holder historien tilbage, og hvis I har, hvorfor viser I det så ikke i artiklen?

Jeg synes, der mangler nogle mellemregninger, og det får DR til at fremstå som angste for at lægge sig ud med offentlige myndigheder. Og det ville undre mig, hvis det forholdt sig sådan.  Noget mangler i en ellers rigtig god historie.

19/11/2009 - 13:20

Troels Evold Widding

Hej Uffe

Du stiller et spørgsmål, som er relevant at stille sig selv oven på Journalistens afsløringer af DSB's metoder. Hvorfor bringer DR ikke indslaget? DR oplyser i dag, at historien ikke er skrinlagt, men at der stadig arbejdes på den. Hvorom alting er: Vi har gentagne gange - senest i tirsdags og igen i dag torsdag - anmodet Kenneth Plummer om at forklare hændelsesforløbet, men han har foreløbig ingen kommentarer.

Vi vil dog også gerne kende de nærmere detaljer om historiens forløb i DR og følger op. 

 mvh

Troels Widding

Chefredaktør 

Journalisten

19/11/2009 - 14:44

Michael Bjørnbak Martensen

Artiklen hævder, at DSB ikke har rent mel i posen, hvorfor jeg som læser, føler mig meget snydt, når ingen vil fortælle mig, hvad historien drejer sig om.

Og i øvrigt, synes fremlæggelsen er være overgearet, når det interessante i sagen - for Journalisten - er, at det er første gang, at der rasles med en retssag.

I så fald, kunne Journalisten lige så godt have lavet en artikel om udviklingen i pres fra de udsatte, som vi alle vist oplever i stigende grad, og som senest er set med minkavlerne. AP Møller trak som bekendt alle  aktier ud af Berlingske efter, at avisen havde bragt kritiske artikler. At den offentlige sektor, hvor DSB j indgår, også er med på vognen - er altså ejheller ikke noget nyt - men måske varsler DSB´s trusler nye tider? 

En sådan artikel, synes jeg, ville være langt mere interessant, hvor man kunne se på, hvorfor det nu er sådan udviklingen er gået - og nok så interessant: hvordan skal man som journalist/redaktør/udgiver forholde sig fagligt til denne udvikling?

19/11/2009 - 20:30

Klaus Nielsen

For mig at se benytter DSB samme strategi som de politiske partier gør på Christiansborg. I den forstand er der intet nyt i sagen, blot er det nu en offentlig virksomhed og ikke kun et parti eller en regering der "agerer politisk".

Mediernes største udfordring i denne sammenhæng er at håndtere alle disse løgnehistorier og spin der kommer fra sagens parter og fremlægge det for læserne. Og ja, det koster penge, men det er den eneste vej frem hvis man igen skal have en troværdig nyhedsdækning.

Jeg håber alle journalister tager denne udfordring op. Rigtig god arbejdslyst! :-)

19/11/2009 - 22:31

Frank Olsen

Artiklen er spændende læsning - afdækningen rigtig god.

Og ikke mindst at Søren Eriksen, Anna Vinding og Claus Dithmer blankt nu erkender sig som løgnere og alle villige til at bringe løgne videre.

"Troværdig" kommunikationspolitik siger ex. forman for Cavling-komiteen om DSB. Tak for kaffe. 

Der er ligeså mange løgne i DSB, som der er forsinkede og afyste tog. Desværre. Men det er jo hvad propagandadronningen Vinding er ansat til. Staten betaler.

 

 

19/11/2009 - 22:42

Lars Elmsted

Journalistens dækning af sagen med DR-indslaget, som endnu ikke er sendt, må jeg indrømme efterlader mig med en vis forvirring.
Der er ingen tvivl om, at bølgerne har gået højt, men hvad der præcist er op og ned på det hele, det synes jeg ikke, jeg bliver så meget klogere på.
Er der tale om et internt procesdokument, som ikke har indflydelse på selve sagen, så er dokumentationen manglende eller fejlagtig fra DR’s side.
Er der derimod tale om et centralt dokument i sagen, ja så er de klart, at DSB har et forklaringsproblem.

Uanset hvad, så bryder jeg mig ikke om lederen i samme udgave af bladet:

"Skal pressen virkelig bruge så meget energi på at bekæmpe hidsige kommunikationsafdelinger i offentlige institutioner?”, spørges der.
Og videre: ”Jeg mener, at vi trænger til at debattere retningslinjer for god etik i det samarbejde, og jeg synes, det ville klæde kommunikatørerne selv at tage fat på snakken.”

Hvorfor pludselig ophøje den konkrete sag til at omfatte ”hidsige kommunikationsafdelinger i offentlige institutioner?”. Det er da en generalisering, der er rimeligt vidtrækkende!

Og med hensyn til spørgsmålet om god etik i samarbejdet, er det så ikke på grænsen til det naive at tro, at disse tilspidsede situationer på nogen måde vil blive fanget ind af nogle nedskrevne retningslinjer for god etik?

Det er for resten ikke korrekt, at etikdiskussionen ikke foregår. Det var faktisk hovedtemaet på K-Gruppens sidste generalforsamling.

Desuden er det helt grundlæggende for alle kommunikatører, at vildledning af pressen ikke gavner en virksomhed på længere sigt.
Desværre oplever vi ofte en journalistisk vinkling, der er så skarp, at den faktisk er en vildledning i sig selv.
Det vil vi som kommunikatører selvfølgelig ikke lade passere forbi uden at forsøge at korrigere forholdene.

Det er uheldigt, at lederen i Journalisten graver grøfter og fremstiller et billede af kommunikationsarbejdet, som ikke har hold i virkeligheden.
Grundlæggende er K-folk en kilde for journalister og skal behandles som sådan. Sværere er det ikke.
Tilsvarende henvender vi os til pressen, når vi kan se, at det er den mest hensigtsmæssige vej til at nå en målgruppe.
I mange andre tilfælde bruger vi andre kanaler. Men dét arbejde, som fylder langt den meste af vores arbejdstid, ses meget sjældent behandlet i Journalisten.

Lars Elmsted
Formand for K-Gruppen

20/11/2009 - 06:19

Michael Bjørnbak Martensen

Som læser af fagbladet, må jeg give Lars Elmsted ret i en stor del af hans indlæg - og især forundringen, at Journalisten formår konklusioner og generaliseringer på det grundlag, der er forelagt læserne. 

Men, når Lars Elmsted så kommer ind på k-medlemmerne som kilder, som alle mulige andre - og at informationsafdelingerne selv lægger informationer ud til pressen, når særlige målgrupper skal nåes, peger det altså på et meget stort problem. 

Lars Elmsted mener selv, at k-medlemmerne ikke vildleder; et ord der er lige så elastisk som ordet etik - og det er så også kernen, for mig at se, i de roller vi hver især har. Dagligdagen som journalist er at researche og stille spørgsmål - og når vi så møder en kommunikationsafdeling, der svarer underligt, og meget ofte begynder at foretage underlødig, undergravende virksomhed på det personlige plan, miskreditere bladet, etc, - så er der lagt i kakkelovnen til et anspændt forhold. Ift DSB er der jo det grundlæggende afsæt for journalisten, at selskabet forvalter borgernes penge, hvilket Lars Elmsted og medlemmerne jo må respektere, fordi det faktisk også er det ansvar de er ansat til at varetage.

Så Lars Elmsted skulle måske bruge lidt tid på at dosere sine medlemmer, herunder alle dem, der sidder i chefstolene, at Italienske tilstande ikke er optimalt for det samfund vi har valgt med den frie presse.

Det næste Lars Elmsted skulle se på, er k-medlemmernes indsigt og holdninger - for jeg oplever i uhyggelig grad, at jeres ellers så højtuddannede medlemmer er næsten blinde eller så blåøjede i forhold til de informationer, de omgåes med. Men - at jeg så godt forstår det, er en anden ting, for som informationsmedarebjder, er der en anden incitamentsstruktur, man bliver firmaets mand hvor fejl og fejldispositioner blot er små krusninger i driften og derfor, at sandheden og den tilhørende etik altid vil kredse om de allerbedste hensigter.

Hvis Lars Elmsted ikke forstår alvoren i dette faktum, og arbejder for et langt mere åbent og professionelt samarbejde med journalisterne, kan det kun gå en vej: at forholdet mellem parterne bliver værre med mange tvister, dirty dancing og retssager - til følge. 

Så prøv med profesionaliteten og læg den blåøjede attitude væk - jeg synes, der er en del at arbejde med, Lars Elmsted!

 

 

20/11/2009 - 09:31

Troels Evold Widding

Hej Lars
Du har glemt at læse hele min leder. For eksempel sprang du vist følgende sætninger over:
'Til daglig fungerer journalistiske redaktioner og kommunikationsafdelinger da også fint sammen. Langt hovedparten af samarbejdet er uproblematisk.'
Det lyder ikke særlig grøftegravende i mine ører, eller som om, jeg prøver at fremstille en grum virkelighed, som ikke eksisterer. Til gengæld kritiserer jeg DSB's fremfærd i denne sag. Det gør du ikke. Og det virker grøftegravende på mig, når formanden for K-gruppen i et langt indlæg ikke ét sted tager afstand fra de metoder, som DSB har benyttet, og som bevæger sig på kanten af loven. I stedet konstaterer du blot, at 'bølgerne har gået højt'.  
Et andet sted skriver du: 'Grundlæggende er K-folk en kilde for journalister og skal behandles som sådan. Sværere er det ikke.'

Det er jo grundlæggende rigtigt. Det er bare slet ikke tilfældet i denne sag her.

mvh
Troels Widding

Chefredaktør

Journalisten 

20/11/2009 - 10:21

Klaus Nielsen

I bund og grund handler dette problem om at virksomheder og medier begge vil sælge deres produkter. Nogle gange koste hvad det vil, som denne historie viser. Kommunikationsafdelingerne vil sælge det gloværdige billed af virksomheden til medierne, mens medierne vil sælge deres historier om virksomhederne. Begge vil som en naturlig del vinkle virkeligheden så den bedst muligt passer til deres forretning.

Problemet er bare: Hvem søger sandheden? Mit gæt er: Ingen af dem! 

Spørgsmålet er hvad dette betyder for ytringsfriheden? Dels for medierne og dels for den enkelte borger. Som jeg ser det sker begrænsningen af ytringsfriheden via miskreditering, bagvaskelse, løgn og trusler om sagsanlæg. Et medie har råd til sådanne trusler, og deres fornemmeste opgave er at dokumentere processen og formidle den til offentligheden. Men hvad med en privatperson som offentliggør en ubekvem sandhed om en virksomhed? Jeg tror hurtigt at vedkommende kan få store problemer. Desværre!

En anden ting er at hvad DSB har lagt for dagen af talenter i denne sag er det rene vand i forhold til hvad visse partier foretager sig dagligt og har gjort i en hel del år efterhånden . Man behøver vel blot at nævne DR P1 Orientering og en vis racismerapport som to konkreke eksempler herpå. Partier markedsfører sig med kommerciel nidkærhed mens virkesomhederne agerer politisk. Det er jo ganske naturligt da begge stiler efter effektiv kommunikation!

22/11/2009 - 09:25

Peter Jørgensen

At Anna Vinding formåede at klamre sig så længe til formandsposten i Cavling-komiteen er da en hån mod seriøse  journalister i dette land. Selvhøjtidelig, selviscenesættende og selvklæbende - og tilsyneladende helt uden selvransagelse. Ak.

22/11/2009 - 10:50

Jesper Nielsen

Man kan kun være rystet over, at dette kan finde sted

Anna Vinding og Claus Dithmer bedriver misinformation og sågar organiseret bagvaskelse af journalister for at stoppe kritiske historier. Journalisternes arbejdsgivere får at vide, at de er blevet fyret og endda, at de bliver betalt af store firmaer. Det er løgn og bagvaskelse fra en ende af.

Og hvad er så 'undskyldningen', når alt dette er lagt frem:

- Man kan ikke bebrejde virksomheder, at de gør sig umage, siger Anna Vinding.

Det er nok det groveste spin og bagvaskelse nogensinde opdaget i Danmark. Anna Vinding og Claus Dithmer, er det, hvad I har at sige til alt det her?

22/11/2009 - 12:47

Jonatan Placing

Aldrig har jeg siddet tilbage med så dårlig smag i munden efter at have læst en artikel i vores fagblad.

Alene tanken om, at Anna Vinding har haft fast plads i Kravling-komiteen (de studerendes pris) - blandt andet i år - da min journalist-årgang skulle indstilles og nomineres, gør rent faktisk ondt og jeg skammer mig over, at hun kan have haft indflydelse på min egen nominering. Tænk sig, en priskomite der burde bestå af journalistisk fyrtårne, sikke et selvmål.

Nu er det helt gode spørgsmål er nu, hvad Mogens Granborg fmd. for DSB's bestyrelse og tilsvarende Journalistforbundet vil gøre ved denne sag.

Da skandalen om Forsvarskommandoen rullede - rullede der tilsvarende hoveder. Har DSB nok selvindsigt til at gøre det samme, for at opretholde bare et gram troværdighed. Hvad er forskellen mellem de to sager? I mine øjene er de forbløffende ens. I begge tilfælde har en kommunikationsenhed vokset sig alt for stærk, og følt at de kunne gø på vandet og ikke behøvedes at møde kritisk journalistik med konkrete svar, men istedet set det som deres fornemmeste opgave at plante løgne og fabrikerede fakta INDEN et journalistisk produkt er sendt. Hvad sker der? 

Det må da være forfærdeligt for de kære lokoførere og Harry-pølse-sælgere i DSB, at vide, at deres virksomheds kommunikation er styret af mennesker, der lyver og manipulerer for et godt ord og spreder disse menneskeligt ødelæggende usandheder i en så ulækker grad. Uden at vise tegne på anger, når de bliver opdaget. Gør kommunikationsfolkene det bare af sig selv? Næppe, der er en ganske stor sandsynlighed for, at deres metoder, er blevet mødt med anerkendede blikke på DSB's direktiongange.

Og så endelig til sidst. Kære Journalistforbund, jeg ved godt, at I vil favne bredt og være noget for alle der har med medierne at gøre. Men nok er nok. Hvis DJ kan rumme så ekstreme personer, som ikke skyr metoder, der i sidste ende kan ødelægge journalisters ry og karriere gennem løgn, manipulation og rygtespredning, kan man IKKE være medlem af noget, der stadig hedder Dansk JOURNALISTFORBUND. Vågn nu op.

23/11/2009 - 15:53

Kurt Johansen

Se; http://www.journalisten.dk/ind-og-se-hos-dsb

Artiklen afsluttes med flg. citat af Anna Vinding om sin ansættelse i DSB;

"Jeg har jo også investeret min egen journalistiske troværdighed i det her job."

 :-) 

23/11/2009 - 15:57

Paula Larrain

Hmmm - et stort HMMMMMM!

DR har ikke bragt historien endnu, skrives der. Det tvivler jeg på, hænger sammen med, at de er blevet presset til at standse historien. Det tyder mere på, at der måske slet ikke er så god en historie at komme efter. "Der arbejdes stadig på historien", er typisk det, man siger, når man ikke helt har fået hul på bylden endnu - eller ikke har fundet historien relevant at publicere, Endnu. Måske.

Det er meget vanskeligt at finde ud af fakta i det her, fordi det fyger rundt med kommercielle interesser. Fagbladet Journalisten hævder naturligvis, at Lars Abild eksempelvis er blevet uretfærdigt hængt ud. Men jeg kan ikke se dokumentation for dette. Naturligvis forsvarer Journalisten journalister. Det har man nemlig en klar interesse i. Men for hver en pris?

Jeg kender godt til tre ud af fire implicerede personer og har både været på den ene og den anden side af kommunikationsbordet. Jeg har den dybeste respekt for Ulrik Haagerup og for DRs generelle journalistiske ageren under pres. Men jeg vil gerne have lov til at fremsætte følgende spørgsmål: Hvad nu hvis DSB har ret og Lars Abild tager fejl?

Han har taget fejl før og han er bestemt ikke bleg for at sætte to og to sammen og få fem, fordi det lige passer ind i en konspiratorisk sammenhæng. Jeg husker for eksempel, hvordan han i en artikel i Information - efter at have svinet mig personligt til i netop Journalisten - hævdede, at min ansættelse i Rederiforeningen havde noget at gøre med Bendt Bendtsen og dennes ansættelse i den Maritime Fond. Fordi vi begge er fra samme parti. ØHBØH! Som sagt: To og to giver fire i Abilds hoved. Men de to ansættelser eller bevillingen til den kampagne, som jeg var ansat til at lede havde ikke en hujende fis at gøre med min fritidsbeskæftigelse i Konservative, og Bendtsen kender jeg personligt ikke bedre end Lykketoft eller Holger K. Jeg tillod mig at brokke mig til Informations chefredaktører, som naturligvis ligesom Ulrik Haagerup så sig nødt til at bakke op om det arbejde, de har købt af pågældende free-lancer. Har jeg så også hetzet stakkels Abild?

Hvor vil jeg hen med dette? Påpege et troværdighedsproblem. Claus Dithmer var før sin ansættelse i DSB en FREMRAGENDE journalist og til at stole på. Anna Vinding var også en FREMRAGENDE redaktionssekretær på TV-AVISEN og med sans for både etik og moral. Hvorfor skulle disse personer dog være blevet mindre professionelle med tiden??? Der skal mere end en god løncheck til at sælge sin sjæl. Det sidste var henvendt til dem her på bloggen, der tilsyneladende ikke aner, hvem de implicerede parter er.

Og det er så her, hvor jeg gerne hører fra nogen, som synes, at Lars Abild altid har gjort det FREMRAGENDE som journalist.

I øvrigt har jeg aldrig hørt om Jesper Nielsen, som nu er "rystet". Det kan så være min fejl.

Til Troels: Lad nu være med at sætte to og to sammen og lade os andre gætte os til resten. Bare per automatik. Din leder lader til at være mere præget af interesser og faglig indignation end af research og indsigt. Og som Klaus siger, så er der måske ikke rigtig nogen, der er interesserede i sandheden, men blot i at sætte interesser op mod interesser. Abild har jo en ØKONOMISK interesse i at få solgt sine "historier".

23/11/2009 - 17:28

Michael Bjørnbak Martensen

Hold da op for et indlæg Paula Larrain

Blot er det ærgerligt, at du tager parti, selvom vi jo ikke kender historien. Dit udfald mod freelancejournalistikken med mangel på troværdighed, fordi der skal tjenes nogle moneter, er altså heller ikke så rar. 

 

23/11/2009 - 20:15

Lars Abild

Kære Paula Larrain,

Mange tak for dit indlæg.

Jeg er lidt mere end lykkelig for, at jeg ikke blot tilnærmelsesvis er en fremragende journalist i dit univers.

Når det er sagt, vil jeg i al høflighed bede dig gå dine regnestykker igennem for at skabe en smule klarhed omkring, hvad jeg måske mener, når du skal forklare det.

Jeg forstår, at det er store tal, du har gang i, men på et tidspunkt får du to og to til at blive fem, lidt længere nede i teksten er resultatet fire. 

Er der en fornuftig forklaring på forskellen?

Mvh.

Lars Abild



 

23/11/2009 - 20:45

Leny Malacinski

Det er ikke et argument, at nogen ifølge Paula Larrain har været "fremragende" (endda med store bogstaver) journalister og "til at stole på."

Fakta er nu engang det, der tæller i journalistik.

Og når DSB ikke er i stand til at dokumentere deres anklager mod journalisten, så er han faktuelt blevet uretfærdigt hængt ud. Det er ikke noget, Journalisten "hævder."

Det er heller ikke et argument at udråbe en slags afstemning om, hvor mange mennesker der synes, at Lars Abild er en "fremragende" (igen i store bogstaver) journalist.

Det handler om fakta. At en politiker føler sig uretfærdigt behandlet af pressen er heller ikke bevis på, at pågældende er en dårlig journalist.

Der er heller ikke belæg for at påstå, at historier fra freelancere er dårligere researchede end historier fra fastansatte.

Det er da meget muligt, at DR ikke har bragt DSB-historien, fordi den ikke har kunne dokumenteres. Uanset hvad grunden viser sig at være, er journalistik altså ikke en popularitetskonkurrence om, hvem der kan samle flest store bogstaver på Journalisten.dk.

23/11/2009 - 21:27

Dilan Tamac

Hvordan kan det under nogen omstændigheder være Fagbladet Journalistens opgave at skulle dokumentere, at Lars Abild arbejder for Arriva eller går dennes ærrinde? Det er at lægge en omvendt bevisbyrde af værste skuffe. Og det er da vildt pinligt at indlede en argumentation for, at Lars Abild tager fejl, fordi "han har taget fejl før". Det har jo absolut intet med den konkrete sag at gøre.

23/11/2009 - 23:01

Paula Larrain

Kære kritikere af mit indlæg. I har alle ret. Ja, det er partisk og ja, det beviser intet i denne sag, at Lars Abild før har taget fejl og fører kampagner mod folk, han er politisk eller personligt uenig med. Når man har at gøre med troværdighed hjælper fakta, ja, men dette har at gøre med vurderinger og beskyldninger. Når man har at gøre med påstand mod påstand er troværdighed afgørende. Jeg har kun mit eget eksempel på en "Abild" at "dokumentere" med og løse rygter om lignende, som jeg desværre ikke kan referere direkte af hensyn til kilderne. Leny, jeg er ikke ude på at få en afstemning, blot en velment anbefaling.

Til Michael Bjørnbak: Nemlig, lige præcis! At folk tjener penge på deres historier, eller på deres arbejde som kommunikationsfolk er ikke nok til at klandre dem for at have urent mel i posen. Det er den slags slutninger, jeg beskylder Abild for at drage. Sådan i al almindelighed.

Og Lars, du har godt af at få af samme skuffe. Regnestykket er forvirrende, men jeg mener naturligvis, at du sætter to og to sammen og når frem til fem.

Jeg er ikke nogen fan af DSB og har heller ingen økonomiske interesser i klemme. Derfor kan jeg jo godt have den mistanke, at de i denne sag måske har ret. På trods af deres manglende dokumentation. Hvem ved?

Fremragende i versaler var måske lige passioneret nok.... 

24/11/2009 - 09:03

Michael Bjørnbak Martensen

Diskussionen er underlig. 

Paula Larrain lægger nu op til en diskussion om den troværdighed vi hver især er i besiddelse af, når sagen ikke er belyst, men alene handler om "påstand mod påstand".

Som sådan er det også min kritik af, at fagbladet overhovedet bringer denne historie, for skal vi nu til at se kolleger falde over hindanden med diverse vurderinger af underlødig karakter, kan jeg sagtens forestille mig en række injuriesager.

F.eks. er Paula Larrains påstande om personforfølgende motiver helt hen i vejret, hvor jeg nok ville overveje en rask lille retssag mod Paula Larrain, hvis jeg var i Lars Abilds sko.

 

24/11/2009 - 09:15

Paula Larrain

Hvis jeg var Michael Bjørnbak ville jeg overveje en juridisk uddannelse eller blot et kursus i straffeloven, før jeg gav gode råd om retssager.

24/11/2009 - 09:36

Troels Evold Widding

Kære Paula

Længere oppe i debatten skriver du til mig, at 'Din leder lader til at være mere præget af interesser og faglig indignation end af research og indsigt.' Den kommentar giver du efter at have kastet en række udokumenterede påstande på banen om Lars Abild. Det er ærlig talt helt utrolig dårlig stil.

Min leder er derimod skrevet efter, at vi har dokumenteret et konkret sagsforløb, som vi forklarer om ned i detajlen. 

Du mener tilsyneladende også, at DSB's opførsel er i orden, hvis DR's historie viser sig ikke at holde vand. Det har da intet med hinanden at gøre. DSB er gået over grænsen, og det har intet at gøre med om modparten hedder Lars Abild, Paula Larrain eller Harry. 

mvh

Troels Widding

Chefredaktør

Journalisten 

24/11/2009 - 11:24

Michael Bjørnbak Martensen

Paula Larrain 

Jeg ved udmærket, at du selv har været gennem mangt og meget, men jeg er nu også ret sikker på, at du kunne have vundet mange sager med afsæt i ringeagtende udtalelser og oplysninger, der antaster dit almindelige omdømme - hvis du ellers har gidet. 

Og det er jo også en ny epoke, vi går ind, hvis vi skal til at se en masse retssager mellem medlemmer - men jeg kan nu sagtens forestille mig, at det bliver hverdag, når jeg ser på dine udfald her på sitet.

Prøv at se på de retssager, der har været på Se & Hør, BT og Ekstra Bladet.

Vel, det er ikke de helt store summer, der har været i spil på dansk grund, men er folk godt og grundigt sure i skralden, tager de gerne den engelske lovgivning i brug, hvor et lille ord som "skattefifler" giver en venlig hilsen på nogle millioner kroner http://www.business.dk/article/20080213/medier/80213082/ 

 

24/11/2009 - 12:00

Paula Larrain

Troels, nu er det sådan med "dårlig opførsel", at det afhænger af den moral, der ligger bag og altså øjnene, der ser. Min påstande mod Lars Abild kan såmænd godt dokumenteres, men jeg har ikke adgang til dine arkiver eller til Informations. Det er min personlige vurdering, at han har et troværdighedsproblem. Det har jeg såmænd lov til at mene - også offentligt jvf Bjørnbaks juristeristiske vurderinger.

Jeg vurderer såmænd også, at Dithmer ikke ville fare sådan i blækhuset for ingenting og at DSB-direktøren har haft fat i noget i forhold til Arriva, men blot ikke kan lave en økonomisk sammenhæng mellem de to parter.

Uanset hvad, så er det ikke mærkeligt, at virksomhederne gør, hvad de kan for at beskytte sig. Her tror pressefolk fejlagtigt, at de som journalister er de små, stakler, som store grimme kapitalister kommer og siger dumme ting om til deres chefer. Sandheden er nok, at journalisterne er ekstremt magtfulde og ikke altid forvalter denne magt samvittighedsfuldt-. Som David Trads skriver andetsteds her på sitet, så er der nogle gange hold i erhvervslivets klager over for journalister. Det skal ikke komme resten af standen til skade, men det ville klæde branchen at være lidt mere nuanceret i sine betragtninger i stedet for at moralisere - som jeg vurderer - du gør i denne sag. 

Det ligger ellers ikke fjernt for journalister at gå i kødet på andre brancher. Men når man vender skytset den anden vej, så er der ikke grænser for, hvor ubehageligt det er. Hvad var det nu Anders Fogh kaldte det? Nå, jo MIMOFANTER!!! Fantastisk udtryk i øvrigt.

Gode journalister findes der masser af, så man behøver ikke være så defensiv på HELE branchens vegne, fordi en enkelt mand eller to bliver udsat for kritik af flere parter. 

24/11/2009 - 12:20

Troels Evold Widding

Hej Paula

Jeg er overbevist om, at du har ret i, at der er masser af journalister, der laver elendig journalistik. Det skriver vi i øvrigt også meget om i Journalisten. Men det retfærdiggør da på ingen måde, at DSB bagtaler og lyver. Bare fordi den ene part opfører sig kritisabelt, skal den anden vel ikke begynde på det?

Vi fortæller gerne historier om både det ene og det andet. Og jeg har ret til at moralisere lige præcis så meget, som jeg har lyst til på den baggrund. 

mvh
Troels Widding

Chefredaktør

Journalisten

 

24/11/2009 - 14:47

Lars Abild

Kære Paula,

Du må mene om min person, hvad du vil, sålænge du ikke optræder på vegne af et offentligt apparat som eksempelvis DSB. Lidt støj skal der være plads til.

Det undrer mig dog med alle de ord, du bruger, at du også har den simple tilgang til fakta, at hvis du mener noget, så er det sikkert korrekt. Som du skrev tidligere på dagen:

”Jeg vurderer såmænd også, at Dithmer ikke ville fare sådan i blækhuset for ingenting og at DSB-direktøren har haft fat i noget i forhold til Arriva, men blot ikke kan lave en økonomisk sammenhæng mellem de to parter.”

Kan du ikke inden dit næste indlæg, spørge Claus Dithmer - 24684229 - hvorfor han den 16. november 2009 klokken 10.20 sendte mig en mail med emnet ”beklager”, hvori der blandt andet står: ”Man skal ikke viderebringe rygter... ”

Det havde muligvis været en god ide, at også andre i denne sag med ansættelse i Sølvgade havde gjort et forsøg på at efterprøve sine informationer først i stedet for netop blot at viderebringe rygter, når man nu oplyser, at bestyrelsen har godkendt, at DSB har en såkaldt troværdig kommunikationspolitik.

Mvh.

Lars Abild


24/11/2009 - 14:59

Klaus Nielsen

Jonatan Placing skrev ovenfor en kommentar om at folk der står bag handlinger som de beskrevne i artiklen ikke kan være medlem af Journalistforbundet. Dertil vil jeg bemærke at når Journalistforbundet både har journalister og kommunikationsfolk som medlemmer, ligger der en stor udfordring i dette, da disse to faggruppers arbejdsområde er aktivt at sabortere modpartens arbejde. Journalisterne ønsker at skrive om ting som firmaerne ikke kan lide, mens kommunikationsfolket ønsker at forhindre journalisterne i at skrive disse historier. På den baggrund ønsker jeg Journalistforbundet al mulig held og lykke med at rumme disse to faggruper.

Hvad selve sagen om DSB angår kan der være mange forklaringer på hvorfor det skete er sket. Ud over at DSB selvfølgelig forsøger at beskytte deres forretning, koste hvad det vil. En mulighed man kunne overveje er hvor "speciel" kommunikationsafdelingen er i forhold til resten af DSB. Er kommunikationsafdelingen speciel i deres offensive strategi til at forhindre kritik? Eller kunne det tænkes at strategier som denne er ganske udbredte i DSB? Jeg har personligt ikke noget kendskab til DSB, men jeg mener at det er et spørgsmål som med fordel kan belyses journalistisk.

Uanset hvad er DSB's fremgangsmåde selvfølgelig uacceptabel. Spørgsmålet er selvfølgelig om denne hændelse får dem til at skifte strategi?

Interessant nok har man ikke hørt noget fra DSB i denne sag. Spørgsmålet er hvad de har travlt med nu? Håber de at sagen forsvinder af sig selv? Eller kunne de tænktes at de ønsker at håndtere sagen bag linierne, præcist på samme måde som det sker i den nuværende sag? Hvad mon deres næste træk bliver?

24/11/2009 - 20:25

Lotte Folke

Kære Paula Larrain,

Du skriver, at du ikke har adgang til Informations arkiver. Men det har du, også selv om du ikke vil bruge Infomedia(?): Alle vores artikler undtagen ganske få af dagens ligger frit tilgængeligt på information.dk. Så værsgo at linke løs.

vh Lotte FK

24/11/2009 - 21:01

Michael Bjørnbak Martensen

Jeg finder artiklen meget undergravende for de berørte medlemsgrupper i Dansk Journalistforbund, sålænge sagen ikke er belyst. Hvis i vidste, hvad sagen drejede sig om, kunne der - måske - være en historie for fagbladet, hvor man så på processen. Men som fagbladet har kunnet - eller villet - så har vi kun påstande, beskyldninger og fragmentariske begivenheder.

Jeg spørger: er det den måde, vores fagblad skal bruges på?

Sidste gang Troels Evold Widding fik gang i vreden, skete med freelancerne - der også havde  Øjvind Hesselager som pennefører.

Hvem bliver de næste, der skal ryge i flæsket på hinanden?

Hvad får vi ud af denne form for journalistik? Hvilket formål tjener det?

Jeg har svært ved at se den dybe tallekerken, udover, at der graves en masse grøfter og fordommene får en masse næring.

Ynkeligt!

25/11/2009 - 11:23

Theo Jensen

Det er svært at forstå, at oraklet Michael Bjørnbak Martensen ikke har bragt det videre end som så.

Artiklen er klassejournalistik, og DSB-folkene leverer selv skytset ved deres dubiøse udsagn.  

25/11/2009 - 13:22

Michael Bjørnbak Martensen

Theo Hansen

Jeg synes du skulle læse mit indlæg tidligere i tråden, hvor jeg netop peger på at DSB´s handlinger ikke er i orden, og en artikel der så på mange andre tilsvarende "sager" ville være udmærket. På den måde kunne vi få en diskussion om udviklingen og hvad vi gør ved den.

Det der med orakel er vist ikke venligt ment, og jeg skal derfor undlade at kommentere din faglige position - for det er jo netop latterliggørelsen medlemmerne imellem, den er gal med.

 

 

25/11/2009 - 16:14

Helle Madsen

Hvorfor vil Dithmer og co ikke udtale sig mere om sagen? Der hænger jo en bunke beskyldninger og flagrer i vinden.

25/11/2009 - 16:26

Paula Larrain

Lars Abild, mon ikke Dithmer blot er gået i beklage-modus af strategiske årsager. Men tillykke med det.

Lotte, jeg må have tastet forkert i mit forsøg på at finde linket, men here goes. Et stykke tendentiøs journalistik forklædt som indsigt fra Lars Abilds hånd http://www.information.dk/185867 - læs eventuelt fra "cirklerne er små", hvor læserne skal få det indtryk, at jeg er med i et økonomisk komplot med politiske undertoner. 

Og så var indlægget i Journalisten, hvor samme Abild krævede mig fyret som blogger på Journalisten.dk, fordi jeg efter hans påstand lå i ske med AP Møller og Bendt Bendtsen (skrevet nogenlunde på samme tid som ovenstående artikel), kun i den skrevne udgave. 

Selvom det er ubehagelig læsning, kan Troels måske lægge den ud for mig. Som dokumentation for mine påstande om Abilds konspirationstendenser.

Jeg kan oplyse dertil, at Abild ikke på noget tidspunkt ringede til mig for at høre om den rette sammenhæng mellem Den Danske Maritime Fond, Bendt Bendtsen, Danmarks Rederiforening og undertegnede, der fra midten af december ikke længere er på sidstnævntes lønningsliste. Der ligger ingen hemmeligheder og lurer her som potentielle gode historier om magtfordrejning. Det var et ganske almindeligt tidsbegrænset arbejde, som jeg nu ikke længere bestrider grundet min barsel.

26/11/2009 - 22:50

Uffe Gardel

Denne sag er enkel: Den handler om hvorvidt virksomheder eller myndigheder skal kunne lukke munden på en journalist ved hjælp af bagvaskelse og injurier.

Den handler til gengæld ikke hvorvidt Lars Abild er en dygtig journalist, eller om hvorvidt den historie han arbejder på, nu også viser sig at være rigtig.

DSB nøjes nemlig ikke med at gå i rette med Lars Abilds journalistik. Man holder sig ikke til at angribe den historie han arbejder med. Nej, DSB vælger at gå efter manden selv, og oven i købet bag hans ryg. Bag ryggen på Lars Abild, over for hans arbejdsgiver, gengiver DSB usande og ærekrænkende oplysninger om ham.

DSBs optræden er tølperagtig. Den er ikke alene dårligt kommunikationshåndværk; det er også et angreb på mediernes arbejdsvilkår. Det er i enhver journalists interesse at standse den slags.

Trist at gamle kolleger i DSB har villet synke så dybt. Besynderligt at se en anden gammel kollega, Paula Larrain, misbruge lejligheden til et personligt opgør. Det er sagen for vigtig og for principiel til.

For en ordens skyld skal jeg tilføje at jeg for år tilbage har arbejdet sammen med Lars Abild på Berlingske Tidende. Jeg kunne sagtens sige en masse pænt om ham, men det vil jeg ikke, for det er sagen inderligt uvedkommende hvad jeg - eller andre - måtte mene om ham. Denne sag handler alene om hvorvidt bagvaskelse fremover skal være et acceptabelt kommnuikationsredskab.

 Tak til Journalisten for at have bragt en væsentlig historie frem. Og endnu større tak til Ulrik Haagerup og DR, som står fast og bakker sin journalist op.

 Uffe Gardel, Berlingske Nyhedsmagasin

27/11/2009 - 07:52

Michael Bjørnbak Martensen

Uffe Gardel er en alletiders moderator.

Hvis bare alle læste artiklen som han - og havde han bare ret i sine spådomme af Ulrik Haagerups og DR´s måde at forholde sig til sagen på, var alt vel.

Et fagblad har muligheden for at fortælle de selvsamme historier på ganske mange måder, og i alt fald skøjte uden om dem, der påkalder sig skænderier og diverse personlige udfald.

27/11/2009 - 12:16

Lars Fogt

Kære Paula

  Hvad er det, som er forkert i det eneste afsnit, hvor du er nævnt i Lars Abilds artikel.

"Der er blevet udbetalt 170 millioner til den ‘maritime fond’, som også er brugt. Blandt andet til arbejde med opfindelser, der skal hjælpe skibe lettere gennem vand, en studietur for Danmarks Rederiforening til Kina og en jobportal for kommende søfolk, som inviteres indenfor af fhv. studievært og konservativ folketingskandidat Paula Larrain."

 Det er jo fuldstændig faktuelt korrekt, at du stod i spidsen for en kampagne financieret af den maritime fond - og at du er fhv. studievært og konservativ folketingskandidat. Det er også fuldstændig faktuelt korrekt, at Bendt Bendtsen da pengene blev uddelt samtidig med sin folketingsjob sidste år havde et konsulentjob hos Den Maritime Fond, hvor han til en særdeles løn arbejdede cirka en dag om ugen -den fond står for at uddele meget store millionbeløb, hvor af nogen af dem blev sat af til den kampagne, som du styrede.  Der står ingen steder i artiklen - at du fik jobbet, fordi I var fra samme parti.

 Du er i gang med at skyde dig selv i foden med dine lange indlæg, der er blottet for logik og bestemt ikke klæder dit omdømme som journalist.

Karaktermord på journalister er en metode, der bliver mere og mere udbredt fra virksomheder og sandeligt også fra partier. Bare spørg pressechef Rikke Egelund fra dit parti, der samme morgen, hvor jeg sammen med Andreas Karker skrev den første Bendt Bendtsen hisorie 15. marts i år, fra klokken syv om morgenen af egen kraft ringede til Radioavisen og tv-nyhederne for at fortælle, at jeg var en komplet utroværdig journalist og de derfor ikke skulle bruge kræfter på historien.

     Det hjalp ikke - historien gik videre. Men hun mente åbenbart, at det var forsøget værd at køre de store kanoner i stillinger. Og jeg har ingen problemer med dig Rikke, vi er sjældent enige, men nå ja. Men det er et nededrægtigt trick. Vi undersøgende journalister - og så mange af os er der jo desværre ikke i branchen - må bare lære at leve med, at karaktermord bliver mere og mere udbredt, når virksomheder, organisationer og partier ikke har flere argumenter i posen eller ikke kan skyde en historie ned på anden vis.

    Og de gør det vel, fordi metoden nogen gange virker - især på svage medieledelser og usikre journalister.

 Jeg har i øvrigt kun godt at sige om både Anna Vinding og Claus Dithmer, men måske har du bare ikke fundet det nødvendigt endnu at skyde med skarpt mod de småhistoirer, som jeg har haft med DSB.

Bedste Hilsner

LArs Fogt, Journalist, B.T.

 

 

27/11/2009 - 14:53

Paula Larrain

Lars Fogt, læs indenad og via sammenhængen. Desværre kan jeg ikke fremskaffe det læserbrev i Journalisten, hvor Abild sætter to og to sammen direkte og får fem. Det er let nok at undlade at skrive faktuelt forkert, samtidig med at man får plantet et indicium. Jeg havde intet at gøre i den sammenhæng og det er en typisk tendentiøs metode, som gav et forkert resultat i folks hoveder. Hensigten er nemlig at plante en økonomisk sammenhæng mellem Bendtsen og jeg, selvom Bendtsen ikke var i nærheden af at være ansat i den maritime fond, da pengene til kampagnen blev bevilget. Ej heller var jeg ansat, da de første to puljer blev bevilget og jeg var den tredje kampagneleder i rækken. Den første med journalistbaggrund - de to andre var skibsofficerer. Så meget for konservative konspirationer i "cirklerne er små".

Dyrker du også journalistik på den måde?

Jeg kender slet ikke RIkke Egelund og jeg har intet at sige om dine Bendtsen-historier i øvrigt. Men jeg har da en mistanke om, at dit verdensbillede er lige så snævert som så mange andre journalisters. Og her er jeg desværre nødt til at tage min ven Uffe med. Disse diskussioner har vi ofte, ham og jeg, - og her er jeg glad for, at jeg også har erfaring UDEN FOR branchen. Det kan være sundt for journalister at prøve at se verden andre steder fra end fra redaktionen, hvor man til evighed giver hinanden ret i, at man er forfulgt og hetzet, hvis nogen ude fra den virkelige verden vover at kritisere en kollega.  

27/11/2009 - 15:17

Paula Larrain

Åh, her er den med lidt hjælp. Skal vist til at have et web-kursus eller mere søvn: http://www.journalisten.dk/er-inhabilitet-en-journalistisk-dyd

I øvrigt har jeg også for vane at ringe ind eller brokke mig, når journalister går over stregen i sager, hvor jeg ved bedre. Det er desværre sket nogle gange og er da glad ved tanken om, at det føles ubehageligt for de pågældende kolleger. Det har de godt af.

Jeg ser stadig ikke noget galt i DSBs "metoder". Hvis man har rent mel i posen, kan man jo blot trække på smilebåndet, mens ens arbejdsgiver reder trådene ud. Straks sværere er det omvendt at skulle kontakte samtlige læsere via alternative medier for at forklare, at en journalist har bragt forkerte oplysninger eller indicier om én.

Historien om DSB bliver formentlig ikke til noget, fordi den ikke kan skarpvinkles. Her kan jeg desværre ikke henvise til mine kilder, men de er ret velinformerede.

Hvem er det lige, der forsøger at køre kampagne mod hvem, spørger jeg bare. Og igen. Jeg er ikke vild med offentlig transport, er ikke personligt venner med Vinding eller Dithmer, har aldrig fået penge af etaten eller sågar deltaget i Ud og Se. Dog indrømmer jeg, at jeg har en forkærlighed for Harry. Hvis det er nok til at være inhabil i denne sag, så siger jeg UNDSKYLD!

 

27/11/2009 - 15:45

Lars Fogt

Hej Paula

 Hvem er Uffe?

  Jeg aner ikke, om mit verdensbillede er snævert. Det håber jeg da ikke, fordi så ser man jo ikke de historier, der normalt ikke fanger den lemmingeeffekt, der jo ofte rammer dansk journalistik.

 Pointen er netop, at man aldrig skal læse indad. Vi arbejder indenfor journalistik - og arbejder med fakta. Vi er ikke dansklærere, der skal tolke symboler og skjulte budskaber i tekster.

Og selv om jeg engang faktisk har læst til skolelærer, så kan jeg ikke se et skjult budskab i den tekstbid - der står intet sted, at du er ansat som kampagneleder af Bendt Bendtsen. Det bliver heller ikke antydet - projektet med kampagnen for at skaffe flere ansatte i søerhvervet er kun nævnt som en af de ting, som de 170 millioner fra den maritime fond er brugt til - og for almindelige danskere er det da den mest offentlige projekt, som de har brugt penge på - her kunne danskere faktisk se, hvad de fik for pengene. Dit navn er jo stadig et kendt ansigt - hvilket nok er mere grunden til, at han nævnte dig - end det at du er konservativ. Selv Informations læsere kender jo dit navn. 

 I sin tid skrev jeg jo en række historier om Den Hemmelige Krig - og har ingen problemer i at gå endog meget hårdt efter kollegaer. Jeg er ikke engang bange for, at blive lagt for had af det meste af journaliststanden.

Men din kritik er simpelthen bare smaskuseriøs. Det er det, som jeg reagerer på.

 Og er vi ikke ved at køre noget af sporet, om man så må sige...

 Bedste Hilsner

Lars Fogt, B.T.

27/11/2009 - 15:54

Paula Larrain

Lars, Se indlæg oven for og på blog. Uffe er naturligvis the on and only Gardel :-)

27/11/2009 - 16:52

Michael Bjørnbak Martensen

Uhyrligt hvad Laura Larrain kan få ud af det her, og begrundelsen kan alene være, at hun danser den nødvendige stammedans til at få sig et nyt kommunikationsjob, hvor man kan sidde og trone med sin bedrevidende holdninger.

Sagen handler om DSB, der forvalter borgernes penge - hvor det naturligvis er helt legitimt at undersøge om DSB forvalter pengene i pagt med loven og i respekt for, at det netop er borgernes penge.

At Paula Larrain mener, at der er rent mel i posen fra DSB´s side, må alene henhøre til det automat-forsvar enhver offentlig virksomhed stiller med. Selvom det grangiveligt er meget naivt.

Jeg tænker en del på, om kommunikation og journalistik har en fremtid i samme forbund. Håbet er, at vi hver især respekterer det job vi hver især har - forsvinder respekten og bliver hverdagen fyldt med undergravende virksomhed, kan jeg kun se, at kommunikationsfolkene må have deres eget forbund, hvor de så kan sidde og pege fingre.

Og hvad forbundet måske skulle se på, så er der også problemer med journalister, der er superdygtige til deres job som analyserende og kritiske journalister, for derovre i Paula Larrains lejr, blive man betragtet som farisær, whistleblower og illoyal, hvis man på sin balkort ikke kan demonstrere den stammedans, som Paula Larrain er i fuld gang med.

Danmark skulle jo gerne være et land, der vedkender sig Grundloven og pressens rolle i et demokratisk samfund - og ikke opføre sig som et lille sogn, hvor sladder og diverse fornedrende spydigheder skal være dagens orden.

 

 

30/11/2009 - 00:04

Jan Dyberg, journalist og lektor, Journalisthøjskolen

Har forstået, at Paula Larrain ikke mere ønsker at debattere DSB versus DR/Abild versus Larrain versus Fogt versus Larrain - versus rigtig mange andre.

Det lyder ærligt talt rigtig rart. Det vil gøre det betydeligt mindre krumme-tæer-pinligt at følge med i pågældende debat. 

/Jan

 

 

02/12/2009 - 00:17

Rosa Middelboe

Apropos – men noget helt andet:


Jeg er engang blevet kontaktet af en kommunikationsmedarbejder i DSB, der ’ikke kunne acceptere’ vinklen og ordlyden i en artikel, jeg havde skrevet til et fagblad på baggrund af interviews med to medarbejdere, der udtalte sig (ikke særligt kritisk) om rationalet bag og vilkårene for arbejdsmiljøarbejdet, som de stod for. De havde (efter visse modererende rettelser) godkendt artiklen. Som så åbenbart blev opsnappet af den kommunikationsmedarbejder, der - så vidt jeg forstod - i mellemtiden var blevet ansat. Jeg fik at vide, at menige medarbejdere ikke længere måtte udtale sig til pressen. Undrede mig over, hvorfor DSB fandt denne styring nødvendig. Og hvordan den harmonerede med retningslinjerne for ytringsfrihed i det offentlige. Endsige billedet af en åben, moderne og troværdig organisation, som virksomheden ellers forsøger at skabe. Jeg var målløs over kommunikationsmedarbejderens mangel på indsigt i journalistisk etik og arbejdsmetode. Hun lød som om, hun oprigtigt troede, at hun kunne bestemme vinklen og ændre i kollegernes citater. Hun pegede ikke på faktuelle fejl. Historien var i øvrigt temmelig tandløs, og så meget desto mere virkede reaktionen ude af proportioner. Som min lillebror engang sagde: For meget styr bliver til minus styr.

02/12/2009 - 12:46

Søren Hansen

Når man læser det Paula Larrain skriver så skulle man tro at hun var betalt af DSB´s konkurrenter til at få DSB til at fremstå som en dybt uprofessionel virksomhed der skider højt og flot på den danske presse.

Hvis jeg var direktør i Ariva ville jeg sende damen 12 flasker af den helt gode vin som tak for hendes indsats. 

Seneste jobopslag

Presserådgiver til Kulturministeriet

Kulturministeriet
Ansøgningsfrist: 04.10

Vi søger konsulenter til udvikling af efter- og videreuddannelse

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 09.10

Redaktør for sociale medier til TV 2

TV 2
Ansøgningsfrist: 02.10

Journalist søges til Avisen.dk og Ugebrevet A4

Avisen.dk og Ugebrevet A4
Ansøgningsfrist: 22.09

Varde Kommune søger alsidig kommunikationsmedarbejder

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 25.09

Kommunikationsmedarbejder til Kommunikation

Silkeborg Kommune
Ansøgningsfrist: 22.09

Redaktionschef på Familie Journal

Aller Media
Ansøgningsfrist: 01.10

Digital Content Manager

DGI
Ansøgningsfrist: 01.10

Webjournalist til SØNDAG

Aller Media
Ansøgningsfrist: 24.09

Kopenhagen Fur is looking for an experienced Content Writer

Kopenhagen Fur
Ansøgningsfrist: 29.09

Er du vores nye kollega?

Medieskolerne, Media College Denmark
Ansøgningsfrist: 28.09

Redaktionschef, DR Nyheder Digital

DR
Ansøgningsfrist: 25.09

Kommunikationskonsulent til presse og sociale medier i Danske Handicaporganisationer (DH)

Danske Handicaporganisationer (DH)
Ansøgningsfrist: 22.09