DR’s brug af private børnefotos får hård kritik

DR fortryder at have brugt billeder af børn fra Instagram på dr.dk, men understreger, at brugen er lovlig i forhold til ophavsretten. To jurister er yderst skeptiske over for den vurdering.
06.09.2013 · 13:08

Julie Vorborg, mor til etårige Vega, lagde i slutningen af juli et privat billede af sin datter ud på billedtjenesten Instagram. Billedet viser lille Vega, der smiler over hele hovedet, efter at hun har spist en banan på badeværelset.

Den 20. august blev billedet, sammen med to andre billeder af små børn, brugt i en artikel på dr.dk, der bærer overskriften ”Eksperter: Stop med at lægge billeder af børn på Facebook”.

Budskabet i artiklen er, at forældre skal passe på, hvad de oploader af billeder af deres børn.

Også Christina Espensens barn, afbildet i ble, er med i den advarende DR-artikel. Christina Espensens private billedtekst, som også bruges på dr.dk, lyder: ”Så starter denne lille basse i dagpleje på tirsdag, det bliver spændende!”

Begge mødre siger nu til Journalisten, at de føler sig krænket af DR:

»Jeg ved godt, at det kan komme ud, men jeg synes ikke, det er fair at bruge det i en kritisk artikel om forældrerollen. Der er ikke noget hemmeligt i billedet, men når dr.dk bruger det, kommer det meget bredt ud, og det var ikke meningen,« siger Julie Vorborg.

Christina Espensen var også godt klar over, at hendes billede kunne komme ud, men hun kan heller ikke forstå, at hendes barn skulle på dr.dk i en kritisk artikel om forældrerollen. Hun siger, at hun ”er dybt chokeret” over at se billedet i artiklen i DR’s univers.

Redaktør på dr.dk Christian Lindhardt fastslår på den ene side, at DR gerne må bruge billederne, men erkender på den anden side, at DR ikke skulle have bragt netop disse billeder.

»Der gælder nogle andre hensyn, når det er børn. I det her konkrete tilfælde er det forkert af os at bringe det. Vi skulle have sløret dem, så man ikke kunne se, hvem de var. Vi gjorde det for at understrege en pointe i artiklen, men den pointe kunne vi godt have understreget på andre måder,« siger Christian Lindhardt, der efter Journalistens henvendelse har fjernet billederne fra dr.dk.

Bortset fra det rent presseetiske, hvor DR bringer billeder af identificerbare børn, mener DR ifølge Christian Lindhardt ikke, at der er noget juridisk, der forhindrer, at DR kan embedde offentligt indhold fra sociale medier og bruge det i historier, som DR publicerer og vinkler. Det formuleres således i artiklen på dr.dk:

”Hvis billeder af børnene ligger offentligt tilgængeligt, kan de også bruges lovligt på nogle tjenester på nettet. Som eksempel har vi på dr.dk lov til at bruge offentlige billeder, som vi kan søge frem gennem tjenesten Storify.”

Det fremgår ikke af artiklen på dr.dk, at DR generelt vil gøre således, men stationen understreger altså, at den er i sin gode ret. Men præcis den udlægning er mediejurist Sten Schaumburg-Müller fra Aarhus Universitet lodret uenig i.

»Det er forkert. At billeder er offentligt tilgængelige, gør ikke uden videre al senere brug lovlig. Det er kritisabelt, at DR har noget så juridisk forkert til at stå på deres hjemmeside,« siger Sten Schaumburg-Müller.

Søren Sandfeld Jakobsen, mediejurist fra Aalborg Universitet, er helt på linje med Sten Schaumburg-Müller.

»DR har tydeligvis misforstået reglerne. At de bruger billederne af børnene, krænker ophavsretten,« siger han.

Redaktør på dr.dk Christian Lindhardt fastholder, at dr.dk ikke gør noget forkert rent ophavsretligt, når de bruger Storify til at bringe billederne fra Instagram.

»Jeg mener ikke, at vi krænker ophavsretten. Vi viser, hvad folk selv har lagt ud. Vi har ikke downloadet billedet, og billedet ligger stadig på den oprindelige placering på Instagram, som vi viser gennem Storify. Vi viser det i vores miljø, men billedet ligger ikke på vores side,« siger han.

Forklaringen med, at dr.dk gerne må vise billederne via Storify, køber de to mediejurister dog ikke.

»Jeg forstår slet ikke deres argument. DR har en hjemmeside, hvor billederne fremgår, og det er sagens kerne. Det er en ny offentliggørelse af de her billeder. Hvis der var noget i billederne, der gjorde, at der var en klar offentlig interesse i, at de blev bragt, kunne DR måske forsvare brugen af billederne, men det er der ikke i de her billeder,« siger Søren Sandfeld Jakobsen.

Sten Schaumburg-Müller er enig.

»Det med, at de ligger der, og så ikke rigtigt ligger der alligevel, lyder underligt. Man kan se de her billeder på DR’s side, og det er det afgørende,« mener Sten Schaumburg-Müller.

Magasin: 

Kommentar

10/09/2013 - 13:53

Ole Knudsen

Hvoraf man kan udlede, at hvis jeg embedder hele dr.dk i en iframe på min egen side og sælger en masse reklamer uden om, så er det okay med DR, fordi indholdet teknisk set bliver hentet på deres server, og jeg bare viser det?

10/09/2013 - 13:58

Kristian Djurhuus

Få nu styr på det, kære kollegaer. I forhold til straffeloven og krænkelser af privatlivets fred, så kan vi i visse tilfælde bringe billeder uden tilladelse. I forhold til ophavsretsloven, så må vi aldrig bringe billeder uden tilladelse. Det er netop kombinationen af de to love, som sikrer os mod misbrug - både som professionelle og som privatpersoner. I princippet er der ingen forskel på storify og google i forhold til ophavsretsloven. Storify kan kun være en meget svag indikation af, om billeder kan bringes uden at krænke privatlivets fred. Ha' en dejlig dag!

10/09/2013 - 14:25

Øjvind Hesselager, redaktør, Journalisten

DR skriver:

"Som eksempel har vi på dr.dk lov til at bruge offentlige billeder, som vi kan søge frem gennem tjenesten Storify.”

Hvor har DR den lov fra? Hvilken lov?

Mvh

10/09/2013 - 16:19

Michael Bager

Pressenævnets og Folketingets Ombudsmands udmelding om, at materiale fra facebookprofiler med begrænset adgang (fx politikeres) i nogle tilfælde kan sidestilles med offentligt tilgængeligt materiale, har nok bidraget til den fejlopfattelse, at man uden videre kan bruge billeder fra fx Facebook uden at krænke ophavsretten.
Pressenævnet gør dog opmærksom på, at nævnet ikke forholder sig til ophavsretten, men udelukkende ser på det presseetiske.
Læs her og bliv klogere:
http://www.pressenaevnet.dk/S%C3%B8g-Nyheder.aspx?M=News&PID=127&NewsID=7504

10/09/2013 - 16:36

Lars Lindskov

Kære Øjvind
Meget gode spørgsmål - måske skulle du opfordre Journalistens chef til at spørge DR i stedet for at spørge os....-:)
Mediejuristerne har jo fuldstændig ret og DR har normalt stor indsigt i ophavsret - vel og mærke, hvis de mener nogen krænker deres rettigheder.


10/09/2013 - 16:42

Øjvind Hesselager

Hej Lars

Jamen jeg spørger sådan set DR - blot via den åbne debat. Vi har brugt megen tid på intern DR -udspørgen :-)

mvh

10/09/2013 - 21:55

Mathias Svane Kraft

For overblikkets skyld: Når en bruger opretter sig på Instagram, accepterer man via tjenestens brugervilkår, at tredjepart har mulighed for at embedde de billeder, man opslår - såfremt man ikke vælger at have en privat profil.

Indehaveren af ophavsretten til de pågældende fotos har altså selv accepteret, at billederne kan embeddes - selvom de næppe selv ved det - ved at have en åben profil på Instagram (forudsat at vedkommende selv ejer billederne).

At mange medier så direkte stjæler billederne - uden at bruge tjenesternes embed-funktioner - er så en helt anden sag. I dette tilfælde er det nok mere et presseetisk problem end et juridisk.

10/09/2013 - 22:14

Lars Lindskov

Øjvind - helt ærlig kan jeg blot undre mig over, at den ansvarlige chef på Journalisten stiller spørgsmål på denne måde i stedet for at sikre de bliver stillet i den journalistiske fremstilling inden artiklen rammer os læsere. Jeg er helt med på nettet skal skabe en ånd af hastighed og liv, men det behøver vel ikke gå ud over kvaliteten, når vi ikke ligefrem snakker breaking news (som bliver brugt helt unødigt på nettet...)
Sagt på en anden måde - kunne Journalisten.dk ikke vise man kan bruge de efterhånden brede transportveje til en anden form for journalistik /kommunikation end at opfylde en følelse af hastighed

10/09/2013 - 22:26

Mikael Nielsen

Journalisten hører ikke til de bedste journalistiske produkter på nettet, hvilket denne artikel er et godt eksempel på. Den er kun halvfærdig og lader læseren stå tilbage med - i bedste fald - lutter spørgsmål - i værste fald halve sandheder og lomme juristeri af yderst tvivlsom karakter. Der er efterhånden flere eksempler på at mediehuse mener de må bruge andres materiale uden at spørge først, mens de naturligvis ikke syntes andre må bruge deres..

11/09/2013 - 07:41

Ole Knudsen

Mathias - hvor finder du den oplysning? Man

Det nærmeste, jeg kan komme, er denne passage fra Terms of Use:

Instagram does not claim ownership of any Content that you post on or through the Service. Instead, you hereby grant to Instagram a non-exclusive, fully paid and royalty-free, transferable, sub-licensable, worldwide license to use the Content that you post on or through the Service, subject to the Service's Privacy Policy, available here http://instagram.com/legal/privacy/, including but not limited to sections 3 ("Sharing of Your Information"), 4 ("How We Store Your Information"), and 5 ("Your Choices About Your Information"). You can choose who can view your Content and activities, including your photos, as described in the Privacy Policy.

Men det giver Instagram lov til alt muligt - ikke alle mulige andre lov til alt muligt. Tværtimod understreger Instagram meget kraftigt den der lille detalje, der hedder rettigheder til billederne, når det gælder APIens Terms of Use. :

Comply with any requirements or restrictions imposed on usage of the photos by their respective owners. Remember, Instagram doesn't own the images - Instagram users do. Although the Instagram APIs can be used to provide you with access to Instagram user photos, neither Instagram's provision of the Instagram APIs to you nor your use of the Instagram APIs override the photo owners' requirements and restrictions, which may include "all rights reserved" notices (attached to each photo by default when uploaded to Instagram), Creative Commons licenses or other terms and conditions that may be agreed upon between you and the owners. In ALL cases, you are solely responsible for making use of Instagram photos in compliance with the photo owners' requirements or restrictions.

http://instagram.com/legal/terms/

http://instagram.com/about/legal/terms/api/

11/09/2013 - 09:26

Øjvind Hesselager

Kære Mikael

Jeg forstår ikke din kritik. Du har sikkert ret i, at der findes sprødere kiks i pakken end Journalisten, men at kalde den pågældende artikel "halve sandheder" er unfair.

Artiklen beskriver en broget virkelighed, hvor DR har en radikal anden udlægning af ophavsret end de introducerede eksperter.

DR mener kort sagt, som jeg læser teksten, at så længe DR ikke foretager en selvstændig digital lagring på egen server af det pågældende billede, så har DR ikke krænket ophavsretten. Eksperterne mener omvendt, at det ikke er selve downloadningen, der er afgørende. Det er selve visningen.

Journalisten kunne sagtens have skrevet en entydig historie, fx ved ikke at høre DR, hvilket så ville være i strid med god presseskik. Og heller ikke særligt befordrende for den debat vi gerne vil sætte i gange og som jeg prøvede at vitalisere med mit opråb: Hvilken lov?

Sagen er i al sin enkelhed, at DR har en given tolkning, der giver DR nogle attraktive muligheder, men at denne tolkning umiddelbart strider mod den udlægning eksterne og uafhængige eksperter har.

Det er ikke en halv sandhed. Det er en hel sandhed med indbygget uenighed.

Dermed er der lagt op til opfølgning: Hvad er praksis andre steder i branchen? Hvordan tolker andre loven? Er der faldet juridiske afgørelser, der støtter/udfordrer DR eller eksperterne?

Tak for dit skub til debatten.

12/09/2013 - 10:17

Øjvind Hesselager, redaktør, Journalisten

Kære Lars

Du spørger den "ansvarlige chef" - og det er jo mig - om hastighed på nettet behøver gå ud over kvaliteten af journalistikken, og om Journalisten ikke kunne stå for en anden form for "journalistik /kommunikation end at opfylde en følelse af hastighed."

Det håber jeg da også vi gør.

Jeg synes det er en god artikel. Den er i øvrigt ikke researchet til nettet, men optræder også på print. Der er to cases, to eksperter og en konfronteret DR-ansvarlig i artiklen. Det er fem kilder.

Den afdækker, at DR - måske opsigtsvækkende? - ikke mener visning af andres fotos uden downloadning krænker ophavsretten.

Hvilket vel er en principielt vigtig diskussion for fotograferne, blandt andet fordi der ikke er juridisk præcedens på området?

Med venlig hilsen

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder med pionérånd

Lev Uden Vold
Ansøgningsfrist: 30.08

Bolig Magasinet søger digital journalist

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 11.09

Journalist i København

Jyllands-Posten
Ansøgningsfrist: 25.08

Leder til centralt kommunikationsteam

Teknologisk Institut
Ansøgningsfrist: 03.09

Presserådgiver

Nationalmuseet
Ansøgningsfrist: 24.08

Journalist til nyhedsredaktion

JydskeVestkysten
Ansøgningsfrist: 11.09

Tv-tilrettelægger og vært til Døvefilm

Døvefilm
Ansøgningsfrist: 21.08

Videojournalist (barselsvikariat)

DTU
Ansøgningsfrist: 30.08

Webredaktør med gennemslagskraft til intranet og hjemmeside

Greve Kommune
Ansøgningsfrist: 21.08

Journalist og pressemedarbejder

Erhvervsakademi Dania
Ansøgningsfrist: 03.09

DISCOVERY NETWORKS DANMARK SØGER DIGITAL PR-KONSULENT

Discovery Networks Danmark
Ansøgningsfrist: 08.09

Journalist/kommunikatør til karriere- og erhvervsartikler

Ingeniørforeningen, IDA
Ansøgningsfrist: 20.08

Stærk kommunikatør og projektleder (vikariat)

Stevns Kommune
Ansøgningsfrist: 20.08

Studerende til Styrelsen for Patientsikkerheds kommunikationsteam

Styrelsen for Patientsikkerhed
Ansøgningsfrist: 04.09

Er du vores nye medieredaktør?

Dyrenes Beskyttelse
Ansøgningsfrist: 21.08

To kommunikationskonsulenter med journalisterfaring

Aabenraa Kommune
Ansøgningsfrist: 21.08