Drop polerne og find det tavse flertal

Udlændinge sviner, stjæler, voldtager og dræber, tordnede en DF'er fra talerstolen. Det satte gang i endnu en dybt polariserende debat i medierne. Der er brug for, at vi journalister lærer at depolarisere samfundet og give ordet til den tavse midte frem for polerne, skriver Cathrine Gyldensted
22.09.2016 · 14:17
Cathrine Gyldensteds billede
Cathrine Gyldensted
Leder af Institut for konstruktiv journalistik
Windesheim Universitet

Cheanne Nielsen kom i weekenden med sin nu så kendte udtalelse fra DF’s talerstol ved landsmødet:

»De sviner, de svindler, de stjæler, de voldtager og de dræber. De mishandler Danmark, mens mor og far har for travlt med at skændes inde på Borgen,« tordnede hun.

I debatprogrammer både på tv og radio blev sagen taget op om de stereotype og politianmeldelsesegnede udtalelser, Cheanne kom med. Mod udlændingene. Vi så en lang række angreb såvel som forsvar af DF'eren - hurtige udmeldinger, hurtige klassificeringer, hurtige positioneringer.

Det handler om at sætte folk i kasser med navne, vi kender, så vi bedre kan forstå, hvordan det hele hænger sammen.

Sort, hvidt. For og imod.

Uintegrerede kriminelle udlændinge versus den dydige dansker.

Radikaliserede islamister mod fromme vesterlændinge.

I mit Facebook-feed skriver en brun dansker, at hvis han nogensinde skulle skrive et indlæg, ville overskriften være: "Jeg er træt".

Træt, fordi næsten hver debat, hvert program i tv handler om de samme emner, samme mennesker, samme forargelser, samme flygtninge, samme indvandrere og taletid til laveste fællesnævner. Træt af at blive sat i bås som enten en belastning eller en elite-indvandrer. Men sådan nogle som ham skriver ikke indlæg, slutter han.

I 'Mennesker og Medier' efter sommerferien interviewede Kurt Strand Radio24Syvs Mads Brügger om, hvorvidt demagogien havde overtaget i Mikael Jalvings sommerprogram på den licensfinansierede public service-station. Brügger afviste: Det er der ikke noget om.

Den Stille Midte

Alle debatterne ender med at køre op i den berømte spids, hvor folk i to lejre står og råber af hinanden. Alt sammen peger pilen i samme retning. Vi stimler sammen i poler. Muslim vs. ikke-muslim. Rig vs. fattig. Venligboerne vs. alle dem, der er imod flygtninge. Vi skutter os og finder den meningsparaply, det passer os bedst at stimle sammen under.

For nylig mødtes jeg med en mand i Holland. Han underviser det hollandske politi i, hvordan de kan arbejde, så de har en depolariserende indflydelse på de mennesker, de møder i deres daglige arbejde i ghettoer: Hvide som brune, fattige som rige, over hele landet.

Bystyrerne i Utrecht og Rotterdam er også på mandens klientliste.

Bart Brandsmas effektive depolariserings-metode handler først og fremmest om at forstå, hvad der skaber polariseringer. Det gør både negative, men også positive generaliseringer. Dehumanisering af de andre. Os mod dem. Derefter handler det om at forstå, hvem aktørerne er, når der sker polarisering:

Der er de såkaldte Pushers: De, som har skabt den pol, de tilhører, og gennem ord og handling prøver at rekruttere flere til sagen. Vi ved godt, hvem de er, ikke? I Holland er det Geert Wilders vs. Alexander Pechtold. Radikale imamer vs. dem, som vil islam kvit. Nigel Farage vs. David Cameron.

Så er der de såkaldte Joiners: De er ikke aktive, verbale og synlige som 'pusherne', men de stemmer på partiet eller støtter den bevægelse, som 'pusherne' har skabt.

I midten er der den store gruppe. Bart Brandsma kalder den The Silent.

Det er netop det, den er: Den store stille midte.

Det er der, den brune dansker, som ikke skriver indlæg, hører til. Det er der, hovedparten af danskerne er. De, som ikke er hverken for eller imod flere flygtninge. De, som ikke rigtig ved, hvordan de har det med det hele. De Uafklarede.

Det farlige opstår, når polerne vokser, og den stille midte skrumper, fordi folk siver til enten den ene eller den anden side. Når polerne bliver store nok, og midten svinder ind til ingenting, er det billedet på borgerkrig.

Perfekt kort over journalistikkens kilder

Kig igen på modellen herover og se, om du kan se, hvad jeg ser.

Den er nærmest et perfekt kort over, hvilke kilder vi vælger i journalistikken. Vi interviewer 'pusherne' og 'joinerne' - men aldrig den stille midte.

Vi rapporterer fra polerne, fordi dette repræsenterer for og imod en sag - det er nemlig sådan, vi har lært på journalistskolerne, at en historie bliver balanceret.

Men i virkeligheden er der jo tale om kilder fra to yderpoler - ikke balance. Og det er ikke det hele. Ifølge Brandsmas model er der en fjerde aktør - det er de såkaldte Fuelers.

Det er dem, som giver brændstof til polerne ved at give 'pusherne’ taletid eller bare rapportere om deres virke. Både negativ og positiv omtale giver brændstof. Derfor agerer journalistikken som 'fueler'.

Men der findes råd for det. Her kommer to: 

1:

Balancen findes, hvis vi dykker ned i den stille midte og rapporterer meget mere derfra. Jesper Borup fra DR Fyn har fortalt mig, at en af de vigtige læringer, de har haft med deres problemløsende journalistik, er at holde de vanlige poler uden for dækningen så længe som muligt - og give midten taletid. Det bliver ikke kedeligt, men er tværtimod virkelig ny viden og giver et nyt afsæt for debatten. Forankret i midten i stedet for polerne.

Omroep West er en stor hollandsk regional tv- og radiostation, der dækker de store byer Rotterdam og Den Haag. Her forsøgte man sig med depolariserende dækning af bydelen Schilderswijk, der er hårdt plaget af bandekrige, vold og uro mellem beboerne og politiet. Omroep West rykkede ud i bydelen og sendte nonstop i en uge med fokus på, hvad beboere og de lokale institutioner havde af indsigter og forslag til løsning. Politikere, der ønskede at markere sig på deres holdninger for og imod, blev holdt ude af dækningen i ganske lang tid. Midten fik taletid og dermed indflydelse. Omroep West melder om usædvanlig høj deltagelse fra seere og regionen i forhold til forslag, debat og spredning af dækningen.

2:

Den amerikanske forsker Jonathan Haidt fortalte mig i sommer, hvad han anbefaler dem, som ønsker at afmontere den øgede polarisering i amerikansk politik. Det handler om at undgå at skabe et "fjendtligt klima" og i stedet fremhæve overbevisninger, ritualer, processer og institutioner, der forener. Derfor var Khizr Khans tale på det demokratiske konvent så effektiv i forhold til at samle hovedparten af amerikanerne bag sig - selv de, som normalt var Trump-tilhængere. Khan fremhævede nemlig sin "troskab til forfatningen, patriotisme og udelte loyalitet til nationen, samt sin tro på demokratiet".

Lige nu arbejder jeg på at omsætte Bart Brandsmas depolariserings-metode til et modul, vi kan undervise journaliststuderende - men også erfarne journalister - i. Vi er interesserede i at finde ud af, hvordan journalistikken helt praktisk skal laves, hvis den skal følge reglerne for depolariserende adfærd.  Uden at dækningen bliver vag, censurerende eller uvedkommende. Tværtimod er formålet at komme tættere på flertallet af borgerne.

Det er spændende, og det er sikkert kontroversielt for nogle. Det handler jo om en større bevidsthed i forhold til, hvordan vi ikke ‘bare’ spejler samfundet, men påvirker det. Med den bevidsthed følger et større ansvar, og det er besværligt. Det er altid nemmere at gå ignorant gennem livet.

Vi regner med at udvikle modulet i tæt samarbejde med nyhedsredaktioner i Holland og Sverige - og måske nogle hjemlige også? Saglige henvendelser er meget velkomne!

Cathrine Gyldensted

Cathrine Gyldensted er leder af instituttet for konstruktiv journalistik ved det hollandske universitet Windesheim. Hun har arbejdet med konstruktiv journalistik som underviser, foredragsholder, journalist og har en master i positiv psykologi. Før det arbejdede hun 11 år i DR. Har forfattet bogen "From Mirrors to Movers. Five Elements of Constructive Journalism" (2015), medforfatter til "Håndbog i Konstruktiv Journalistik" (2014).

Kommentar

22/09/2016 - 19:06

Hanne Forsberg

Relevant artikel

22/09/2016 - 21:42

Cathrine Gyldensted

Tak, Hanne!

22/09/2016 - 23:04

Mikael Smidt Jensen

befriende, at nogen udtrykker det så klart...
jeg er sikker på, at de fleste journalister har det på samme måde...
og så kan man jo bare håbe, at udgiverne er enige... :/

23/09/2016 - 13:15

Sofie Reimer

Hej Cathrine. God artikel med et godt fokus, du der har skrevet.
Jeg kan klart genkende mig selv som den tavse midte. Jeg tilhører et flertal, der ikke kan tilslutte mig polerne, fordi de ofte fremstiller en sag for unuanceret. Det bliver rart at få mere taletid i fremtiden. :-) Kh. Sofie Reimer

23/09/2016 - 14:56

Helle Lund

Det er utroligt vigtig at have konstruktiv journalistik, hvor man ikke har en depolariserende dækning af begivenheder. Det startede Lotte Rosdahl med for nogle år siden i det der hedder: Trustjournalism. Der er inspiration at hente hos denne foregangskvinde. Har også hørt hendes Trustcast med blandt andet Anders Agger. Good inspiration http://www.lotterosdahl.dk godt med fokus

24/09/2016 - 19:57

Oliver Revilo

Måske journalister bare skulle forsøge at være mindre politiserende. Referencen til Kizr Khans tale er et meget godt eksempel. Hele den etablerede medieverden er åbenbart med i sammensværgelsen mod den europæiske stamme. Det er noteret.

26/09/2016 - 09:37

Thomas Hoffmann

Hej Cathrine,
Med 'nyhedsredaktioner' hentyder du nok til klassiske medier, som vil give de mest oplagte og tydelige indgange til polariserede historier i det daglige nyhedsflow. Men hvis Videnskab.dk på nogen måde kan bidrage til at gøre nyhedsbilledet bedre og mere nuanceret via jeres projekt, vil vi meget gerne deltage.
VH Thomas Hoffmann, nyhedsredaktør Videnskab.dk

27/09/2016 - 00:19

Kell Jarner Rasmussen

Hej Katrine, det du skriver her er virkelig interessant. Jeg oplever stadig oftere at facebooktråde bliver virkelig hadske, affødt af mediers polariserende vinkling. Så problemet er at mediernes troværdighed retfærdiggør helt urimelige reaktioner fra - ja, det er vel fra følgerne. Journalister har virkelig brug for at forstå deres ansvar - og din artikel her er første konstruktive anvisning, jeg har læst. Super!

27/09/2016 - 01:11

Freddie Bo Andersen

Hvis i vil vide hvad det tavse flertal mener... Så stik dem en stemmeseddel.

27/09/2016 - 12:24

Steen Ole Rasmussen

Artiklen er udtryk for en trend, en form for reaktion, som man ser i forhold til resultatet af især vor stolte danske tradition med at profilere os på retten i ytringsfrihedens navn at sige om andre, hvad de ikke bryder sig om at høre om sig selv, det at trække grænser mellem os, de demokratiske, og de andre, mestendels muslimer, bekvemmelighedsflygtninge fra de fremmede lande.

Chefredaktøren på JP har også meldt ud, at fremmedhadet er blevet instrumentaliseret nok. Der er for meget fremdrift i den ballon.

Trump er farlig, fordi han bruger de fremmede som vægt i løftestangen under globaliseringen, som hans vælgere har så umanerligt svært ved at forstå som altomfattende velsignelse.

Alle medier er enige om at være imod Donald, og om, at han er en kronisk løgner, også der hvor han siger sandeheden, som er at alle er imod ham.

Verden har rent faktisk, altså faktuelt, (det er altså rigtigt!) aldrig set så mange flygtninge før. Der er mere end 60 millioner i verden nu. Frygten for invasion er derfor ikke bare et luftkastel længere. Der er ikke nogen Grandberg bag!

Det er alt for virkelig en trussel. Derfor vil medierne have lidt luft ud af den ballon.

Flygtningene flygter fra borgerkrige, som Anders Fogh Rasmussen initierede, ikke for demokrati, men for olie, olie på bålet under den globale opvarmning.

Samtlige medier husker omhyggeligt at glemme at fortælle om sammenhængen mellem økonomisk vækst, fossilafbrænding, global opvarmning, flygtninge, finanskrise.

Det er det postmoderne, som kommer ind her! Fortællingen, som man lever på og af, der handler om markedet og sig selv i og på markedet, er anfægtet, løgn. I stedet har man de store sandheder, som medierne ikke vil skrive om. Denne periode kalder de selv samme medier, for den postfaktuelle en af slagsen. Skam jer!

Dvs. realitetens konflikt, det uforenelige i den sociale praksis - som man står for, med bestræbelserne på at overleve på markedets betingelser - med det nødvendige hensyn til de egentlige eksistensbetingelser, naturen, klimaet, her som der, den konflikt gider man ikke skrive hjem om. Den ballon er alt for stor.
Der er ikke nogen særlig nyhedsværdi i den.
Den fortælling er alt fed, ulækker, påtrængende, klam og sand.
Der er ikke nogen underholdningsværdi i den.
Vi kan ikke sælge os selv på den. (DR kunne måske godt overleve ved at fokusere på den, men ikke de kommercielle medier, som lever på og af markedet, markedsideologien).

Realitetens konflikt er alt for stor.
Men det er de kunstigt skabte modsætningsforhold mellem muslimer og os så også blevet. De kaster godt nok bomber nu om dage, muslimerne altså, ikke os, både her hos os og der, hvor de flygter fra. Men der er alt for meget vind i nationalismen, og det er ikke godt for markedsintegrationen, EU-institutionerne, som jo er garantien for udviklingen mod den bedste af alle verdener.

Nej, nu må vi skrive hjem om alle de tavse. Dvs. dem, som ikke tør sige noget selv, og som heller ikke plaprer løs i munden på Jalving og Uhrskov.

Vi skal jo være her alle sammen, alle 7,4 milliard jordboere på den lille blå planet. Det kan godt være, at jorden brænder, at tunen er kommet til DK, hvor den spiser sardiner, modsat hvad Eddie Skoller sang i 1970´erne, hvor det var i Middelhavet, at sardinen simred.

Vi må hygge os, glatte ud, sådan som vi er så berømte for i udlandet. For ellers bliver det simpelt hen for uhyggeligt, og alle de der vrede hvide mænd risikerer bare at forlange DKexit, lige som i USA, hvor den faktaresistente And sætter Trumf på fænomenet.

Der er alt for meget gang i de konflikter, som vi skabte, kunstigt for at have noget at snakke om. Og så er der kommet alt for meget gang i de gigantiske problemer, som vor livsstil er identiske med.

Det er derfor afgørende, at vi lukker øjnene, glatter forskelle ud og er søde ved hinanden. Ellers er der bare nogen, der sætter skovlen under os. Det kan vi ikke have.
I øvrigt, så er historien/bogen skrevet. Søg på "konflikt realitet". Min definition på "modernisme" er for øvrigt hentet i en lidt bredere og lidt mere forpligtende tradition, end den der reserverer udtrykket til noget der har med en tilfældig kunstgenre at gøre.

29/09/2016 - 22:20

Cathrine Gyldensted

Kaere Thomas - tak for dit generoese tilbud. Vi gaar foerst og fremmest efter klassiske nyhedsred. pga arbejdsmetode. Men tak!

29/09/2016 - 22:21

Cathrine Gyldensted

Samt buk & tak for alle kommentarer!

24/10/2016 - 11:54

Kim Tverskov

Hej Cathrine
Tak for fin inspiration. Fokus på polerne er nok et resultat af at mediechefer (ikke mindst i tv) vægter underholdning ligeså højt som journalistik og indhold. Det er vigtigere at kunderne føler sig underholdt end at de bliver klogere. Derfor den høje vægt på konflikt-kriteriet. Måske skal vi, der gerne ser den løsningsorienterede journalistik mere på banen, i gang med at fokusere på "væsentligheds-kriteriet". Dette kriterie stiller jo os journalister over for spørgsmålet: Hvad er formålet med journalistikken? Hvad vil vi med historierne? Hvordan kan de bidrage til at skabe en bedre verden?

med at en ska

nogle journalister har "glemt" glemmer lægger meget vægt på konfliktkriteriet har fået større vægt i journalistik

Seneste nyheder

24.04.2017 · 14:26

Forbundet skal ikke ændre navn

Lasse Højsgaard
24.04.2017 · 11:50

DJ’s formænd genvalgt

Anne-Laura Hedegaard
24.04.2017 · 11:19

Suzanne Moll stopper hos Kvinfo

Jørgen Skadhede
24.04.2017 · 11:07

"Har man ikke penge til at lønne, må man vente"

Anne-Laura Hedegaard

Seneste jobopslag

Stærke TV-journalister til Kontant

DR
Ansøgningsfrist: 09.05

Kommunikations- og marketingansvarlig

Rønne Havn
Ansøgningsfrist: 23.05

Kommunikationsmedarbejder (deltidsstilling)

Danmarks Cykle Union
Ansøgningsfrist: 08.05

Dynamisk net-medarbejder til Skive Folkeblad

Skive Folkeblad
Ansøgningsfrist: 10.05

SoMe Manager til TV2 Nord

TV 2 Nord
Ansøgningsfrist: 18.05

Presseansvarlig i Sex & Samfund

Sex & Samfund
Ansøgningsfrist: 27.04

Journalistuddannet højskolelærer søges

Hadsten Højskole
Ansøgningsfrist: 03.05

Kommerciel indholdsredaktør i Berlingske Media

Berlingske Media A/S
Ansøgningsfrist: 24.04

DR Vejret søger vejrværter

DR
Ansøgningsfrist: 28.04