Dramatisk nedtur for dagbladene - alle oplag under 100.000

Nedturen for de danske dagblade synes i øjeblikket uden ende. Og juli måned indebar en historisk tilbagegang, så samtlige aviser nu udkommer i et oplag på under 100.000 på hverdage. Særligt slemt ser det ud for Ekstra Bladet. De store morgenavisen har da også opgivet troen.
17.08.2011 · 12:09

Nedturen for de danske dagblade synes i øjeblikket uden ende. Og juli måned indebar en historisk tilbagegang, så samtlige aviser nu udkommer i et oplag på under 100.000 på hverdage. Særligt slemt ser det ud for Ekstra Bladet. De store morgenavisen har da også opgivet troen.

Der har altid været noget monumentalt ved at kunne prale af et avisoplag på over 100.000.  Eller for den sags skyld endnu højere. Som dengang i slutningen af 70'erne, hvor eksempelvis Ekstra Bladet udkom i et oplag på omkring 250.000 eksemplarer.

Det var tider!

Det er det til gengæld ikke længere. Og den triste nedtur for de danske dagblade synes i øjeblikket nærmest at accelerere.

Dagens oplagstal for juli måned fra Dansk Oplagskontrol, de såkaldt ikke-kontrollerede oplagstal, er nemlig atter spækket med røde cifre overalt på regnearket. Og for første gang dykker samtlige hverdagsaviser under den magiske grænse på 100.000.

Sidste år i juli lå både Berlingske og JP over 100.000, men nu er det slut. Og dagens top 3 ser derfor således ud: Størst er Morgenavisen Jyllands-Posten med et oplag på 99.032. Dernæst Berlingske Tidende med 97.481, og på  tredjepladsen kommer Politiken med et oplag på 92.660. Sidstnævnte røg allerede for flere år siden under de 100.000.

Nuvel. Den historiske nedtur går dog som nævnt værst ud over Ekstra Bladet, som på et år er gået tilbage med hele 13,7 pct. Avisen havde i juli sidste år et oplag på 85.529. Nu hedder det 73.812. Altså ganske langt fra storhedstiden med et oplag på en kvart million.

Tilbagegangen betyder endda, at B.T. nu er større end Ekstra Bladet. Ikke meget, for B.T. er også ude i den store rutschetur med et fald på 8,3 pct. Men med et oplag på 74.858 klarer B.T. sig lige akkurat bedre end Ekstra Bladet.

Mindre regionalaviser må også sande, at tidens elektroniske medieforbrug går imod dem. Også selv om lokale og regionale nyheder har et særligt publikum. Randers Amtsavis har på et år tabt 14,8 pct. og mønstrer nu et oplag på 8.173. Kalundborg Folkeblad går 10,8 pct. tilbage og lander på 5.249. Mens Bornholms Tidende har tabt 8,7 pct. og dermed må nøjes med et oplag på 9.509.

Ingen af de store morgenaviser har da længere håb om, at udviklingen kan vende. For nylig tilkendegav chefredaktør-toppen på Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske enstemmigt, at de ikke tror på, at oplaget på papiravisen nogensinde vil gå op igen.

Dagens tal fra Dansk Oplagskontrol er som sagt da også overdækket med røde tal. Og kun et par aviser bryder tendensen, men de er undtagelsen. Dagbladet Holstebro-Struer (nu inklusive Lemvig Folkeblad) går 4,3 pct. frem til 11.859. Horsens Folkeblad har haft en oplagsfremgang på 3,7 til nu 13.484. Og Viborg Stifts Folkeblad er steget med 2 pct, så oplaget nu er 8.984. 

Kommentar

17/08/2011 - 12:35

Rob Robinson

Det der undrer mig er, hvorfor tænker aviserne ikke lidt mere ud af boksen? Nu har de, i årevis, pivet over de faldende oplagstal. Den strategi har så ikke virket, er det så ikke på tide med en ny?

Et oplagt sted at starte var jo, at gøre læserne opmærksomme på de rent faktisk kan købe et abonnement. Mange benytter sig jo af de gratis elektroniske udgaver, af de forskellige aviser, og det er de tydeligvis ganske godt tilfredse med. Med andre ord forærer man måske for meget væk eller også gør man bare ikke nok ud af at fortælle folk, at de kan betale for et abonnement?

Derudover kan man jo også undre sig over, hvorfor så få danske aviser virkeligt satser på de mobile platforme. EB er ironisk nok en af de få danske aviser, der fungerer ret godt på en smartphone. 

17/08/2011 - 15:45

Søren Jensen

Den grusomme sandhed er jo, at det er umuligt at konkurrere mod gratis (internettet, gratis-aviser, tv etc). Gratis-ånden er ude af flasken, og kan ikke proppes tilbage. Der findes endnu ingen vellykket idé som kan generere faste indtægter fra kunderne - de mobile platforme og hjemmesiderne finansieres af reklamer (og hvis ikke, så er de underskudsgivende).

Jeg vil tro at tal for hvor mange unge (f.eks. under 30) som betaler regelmæssigt for en papiravis, er skræmmende lave.

Aviser har verden over tænkt masser "ud af boksen" - men der er ingen løsning. Om få år er det måske så snæver en "elite" som eftersøger indholdsmæssig dyb journalistik, at det kun kan brødføde 1 eller 2 aviser. Resten forsumper på internettet eller mobile enheder i sex, reality, sladder, humor, kriminalitetsstof og folks egne ligegyldige blogskriverier.

17/08/2011 - 17:11

Mikael Nielsen

Ville være interessant at se tallene for samtlige dagblade i Danmark.

17/08/2011 - 17:45

Max Kim Tobiasen

Jeg vil give dig ret i at gratis-ånden er ude af flasken, og at det er et stort problem for aviserne, men det betyder ikke døden for nyhedsformidling eller dybdegående artikler. Tværtimod. 

 Aviserne er ved at miste grebet fordi de ikke har den rolle som gatekeepers de havde før i tiden. Hvis du ville have nyheder blev du nødt til at få dem fra aviserne. Der var ikke noget alternativ. Sådan er det ikke mere. Monica Lewinsky skandalen blev for eksempel breaket af Drudge report (http://drudgereport.com/), googles køb af Motorola blev breaket på deres egen blog, og nogen af de bedste analyser af Dansk politik (efter min mening...) bliver skrevt på Jarl cordua's blog. Det som du, og store dele af mediebranchen, overser er at der rent faktisk er rigtigt godt content at hente på nettet - ofte bedre end hos aviserne. Det der er problemet med nettet er, som du påpeger, at optimistisk set er det 1% der er værd at læse, resten er ligegyldigheder, navlepillerier og sjove billeder af katte. Men der hjælper teknologien også i form af news aggregators hvor brugere indsender og stemmer på relevante nyheder og dermed sorterer det dårlige fra. 

Grunden til at mange under 30 nok ikke abonnerer på en avis er at de kan få deres nyheder andre steder fra, og at en avis grundlæggende ikke kan levere en nyhedsstrøm og analyse der berettiger et abonnement. De finder en stor del af deres nyheder på facebook, twitter, reddit, eller hvad det nu måtte være. 

 Det er ikke nyhedsstrømmen og analyserne der er i forfald - det er avisernes indtægtsmodeller og forretningsgrundlag. De tider hvor man kunne tjene gode penge på både statsstøtte, abonnementer og reklamer er desværre forbi. Hvis man kigger på nogle af de sites der er ved at overtage avisernes rolle ser man at de formår at drive en meget mere lean organisation der ikke er så tynget af dyre domiciler, dårlig IT og tunge organisationer. Techcrunch, der producerer mere indhold end Berlingske har f.eks. 38 journalister og et mindre antal support staff. 

 Jeg vil iøvrigtikke give dig ret i at aviser verden over har tænkt ud af boksen, tværtimod er de fastholdt i gamle paradigmer der hører sig en anden tidsalder til. Der er masser af innovation på nyhedsfronten, men jeg har endnu ikke set noget banebrydende fra de gamle medier. Ingen af de store Danske aviser harf.eks. formået at få lavet et bare nogenlunde ordentligt kommentarsystem selvom det er et problem der blev løst for flere år siden.

 Nyhederne har det fint, men aviserne er ved at dø. 

17/08/2011 - 18:55

Heinrich R. Jørgensen

At papir-aviser har så høje oplag som de har, skyldes den omfattende statssubsidiering.

Når papir-aviser gives tilskud og momsfritages, men online-aviser ikke gør, ender man paradoksalt nok med en situation, hvor den avis der bliver til et fysisk produkt, der forbruger papir, kemikalier, skal udbringes via post eller bud, og som belaster yderligere når denne skal destrueres, er billige end en ikke-fysisk avis, der leveres digitalt.

Den nylige postreform, hvor den daglige udbringning er bibeholdt, skyldes næppe de mange breve. Det er aviser og reklamer, der fylder i den daglige postkasse. Uden de mange propagandamaterialer, kunne en langt mere forstandig postreform have været gennemført, med to ugentligt postombringninger til de fleste.

Når så få køber aviser - navnligt med så generøse vilkår papiravisen gives - har det nok at gøre med produktet. Hvad skulle problemet ellers være? At (ikke-)læserne er dumme?

Hvis statsstøtteordningen gik fra at støtte papir-, kemikalie- og post-brancherne, til i stedet at gå til en syndikeringstjeneste, hvor seriøse medier, journalister, bloggere og andet godtfolk kunne levere indhold, og kunderne kunne betale for det de fandt havde værdi for dem, var der måske basis for at flere valgte at interessere sig for de gode historier, det interessante lokalstof, der skarpe analyser, og meget andet.

Måske var der dermed også basis for, at statssubdieringen overgang fra de enkelte medier til selve kommunikationsinfrastrukturen dermed medførte knapt så megen leflen og underdanighed ifht. de etablerede magtstrukturer og institutioner? At den kritiske og dybdeborden journalistik kunne opleve en genfødsel?

Fyrbøderne forsvandt. Typograferne ligeså (sammen med korrekturen? ;-). Postbudene bliver færre, og kunne blive langt færre. Telefonsvare er ikke længere et fysisk produkt, men et virtuelt. Papiravisen vil snart være en saga blot.

17/08/2011 - 19:25

Rob Robinson

@ Søren

 

Jeg tror sådan set du har ret i at ikke alle aviser vil overleve. Jeg tror så nok, at Danmark kan levere læsere nok til at mere end to aviser kan klare sig. Men det er klart, at nogle aviser vil knække nakken, og det ser jeg egentligt ikke som noget større problem.

Men at aviserne skulle have tænkt nok ud af boksen er jeg lodret uenig med dig i. Den danske mediebranche er nærmest verdensmestre i IKKE at tænke ud af boksen. F.eks. undrer det mig såre, at jeg faktisk ikke kan huske sidste gang, jeg er blevet "spurgt", om ikke jeg kunne tænke mig at købe et abonnement. Personligt har jeg mere eller mindre droppet trykte aviser/magasiner. Engang imellem køber jeg godt nok et eksemplar af Wired eller andre amerikanske/engelske magasiner, men i det store hele, lever jeg et liv, helt uden de trykte medier (bøger køber jeg dog stadigvæk primært i papirudgaver). Der jeg vil hen er at hvis man går ind på f.eks. Politikens hjemmeside, så skal man godt nok lede længe, før man finder en opfordring til at investere i deres produkt. I skrivende stund er der INGEN opfordring på deres forside, til at blive abonnent. I kontrast hertil kan man så gå ind på NY Times' hjemmeside. Her møder man først og fremmest en splash-page, der forsøger at sælge et abonnement til dig. Når man så er kommet forbi splash-halløjet, finder man ikke mindre end 3 annoncer, for deres digitale abonnement, "above the fold" (højt oppe på siden). Det korte af det lange: Tror du NY Times sælger mange digitale abonnementer? Det kan jeg love dig for de gør. NYT fik skudt over 100.000 digitale abonnementer afsted, i løbet af de 3 første uger, efter de indførte en såkaldt "paywall".

Om NYT så rent faktisk kan tjene penge på deres nye tilgang, til det at drive en avis, er for tidligt at sige. Men det ser lovende ud!

 

Jeg vil i øvrigt også tro, du har ret i at antallet af unge, under 30, der abonnerer på en papiravis er ret lave. Men det leder jo bare til spørgsmålet: Hvorfor pokker gør man så ikke mere, for at få fat i dem?!?!? Jeg vil godt vædde på, at for hver ung, under 30, der abonnerer på en papiravis, så er der mindst 5, der benytter deres smartphone som deres primære kilde til nyhedsstof. Men alligevel er der ikke rigtigt nogle danske medier, der forsøger (seriøst) på at omdanne denne aktivitet til kroner og ører.

Det er ligesom den danske mediebranche er lidt bonerte eller snobbede i forhold til at omdanne øjne til penge. Man er bange for at gøre sit arbejde undelødigt, ved at forholde sig til den ulykkelige sandhed. Den ulykkelige sandhed er naturligvis, at aviser, ligesom alle andre (forholdsvis) liberale erhverv altså skal ud og sælge varen. I den forbindelse må man bare notere sig at ethvert salg dybest set kan koges ned, til 2 simple mantra:

A: Find ud af hvor dine potetielle kunder er.

B: Henvend dig til dem. 

17/08/2011 - 22:00

Rasmus Skat Andersen

Rob Robinson

Har du egentlig prøvet at kigge på toppen på Politiken.dk? 

vh.

Rasmus Skat Andersen

18/08/2011 - 07:38

Lars B. Jørgensen

Den diskussion vedrører jo ikke kun printmedier, men alt hvad der hedder BETALT journalistik.

Mediebranchen deler på sæt og vis vilkår med både film- og musikindustrien og er udfordret af en verden og et publikum, hvor det store flertal nægter at betale for ydelser; de kan ganske enkelt ikke se det rimelige i konceptet.

Det handler ikke om, hvor mange medieforbrugere under 30 år, som vil/ikke vil betale for en avis. Det er et segment, som i forvejen forventer, at alt er gratis, frit tilgængeligt og/eller kan downloades med mere eller mindre legitimeret pirateri.

18/08/2011 - 09:15

Jacob Andersen

Hvorvidt unge mennesker kan se det "rimelige" i at betale for ting er vel egentlig sagen uvedkommende.

Nyheder er gratis på utallige sider på nettet og dybde laves ofte bedre af egentlige eksperter, der nu har fået meget nemmere adgang til at nå et publikum.

De fleste aviser i verden har alligevel altid været primært finansieret af annoncører. Det samme bliver tilfældet på nettet i fremtiden, for dem der kan overleve.

 At der findes en del pirateri når det kommer til musik og film er vel uvedkommende for nyhedsbranchen, hvor det gratis alternativ er fuldt lovligt, og ofte udbudt af de kæmpende papirimperier. 

18/08/2011 - 10:24

Rob Robinson

@ Rasmus

 

Ja, du har ganske ret i, at der gemmer sig et lille link, markeret "abonnement", i toppen af deres site. Men at det link er der, er for så vidt fuldstændigt underordnet, i og med jeg aldrig har lagt mærke til det, før du gjorde mig opmærksom på det. Der kan man så godt antage en højhellig attitude, men i sidste ende handler det om at den potentielle kunde (i.e. mig) ikke ser det og SLET ikke klikker på det. Med andre ord kan det godt være jeg bare er en overfladisk læser og jeg, i almenvældets navn, BURDE nærlæse siden, med en lup. Men det gør jeg altså ikke og i den henseende er min adfærd placeret lunt, lige midt i Bell-kurven, for netbrugere i dagens Danmark.

Bottom line er at deres kommunikation, i forhold til potentielle nye kunder, er himmeltråbende naiv. At man smider et anonymt link ind, i øvrigt klemt inde mellem alt muligt andet knald (herunder et "SENESTE NYT link),  betyder jo ikke folk derfor klikker på det, i hobetal og med dankortet klar.

Faktisk udgør linket så elendig en kommunikation, at jeg stadigvæk vil holde fast i min påstand om at der ikke er skyggen af opfordring, til at blive abonnent, på forsiden af politiken.dk. For hvor pokker er opfordringen? For mig at se, som modtager af kommunikationen, er det overhovedet ikke klart, hvad linket dækker over. Er det der, jeg skal trykke, hvis jeg har abonnement på papirudgaven og ikke har modtaget min avis? Er det en login-gateway, for abonnenter af den elektroniske udgave?

Når så den indledende forvirring har lagt sig, opdager man så, at der også er et "køb avisen" link. Så kan man så belaste sit skrøbelige sind, med endnu en omgang voldsom forvirring. For hvad f***** i hede hule h****** går det nu ud på?!?!? Er det en liste over forhandlere? Kan jeg købe adgang til en elektronisk udgave af dagens avis? Er det der, jeg skal trykke, hvis jeg vil købe et abonnement? Helt ærligt troede jeg det var den første mulighed, fordi jeg forbinder brugen af bestemt ental med, ja, én bestemt avis (i.e. dagens avis) og fordi jeg antager der er tale om papirudgaven, da jeg ville forvente man understregede det, hvis der var tale om den elektroniske udgave. 

18/08/2011 - 10:35

Jan Eskildsen

Heinrich skrev: "Når så få køber aviser - navnligt med så generøse vilkår papiravisen gives - har det nok at gøre med produktet. Hvad skulle problemet ellers være? At (ikke-) læserne er dumme?"

Du har ganske ret. Produkterne er for dårlige, for tyndbenede, for sensationsjagende, hvis de ikke også er frelste og forudsigelige, på hver sin side i det politiske spektrum, deres ustyrlige brug af nedladende kommentatorer er ulideligt. 

 

18/08/2011 - 10:58

Rob Robinson

@ Lars

 

Når ret skal være ret er der intet, der tyder på du har ret, i din påstand omkring medieforbrugere under 30. Det ville ikke overraske mig, hvis det viste sig, at unge under 30 var det segment, der brugte flest penge på kultur. Den store forskel er sådan set bare hvordan unge bruger deres penge. Der findes f.eks. en undersøgelse der viser, at fildelere bruger flere penge på kultur, en folk der ikke fildeler. Fildelerne bruger så typisk en del af deres kulturbudget på at gå ud og opleve kulturen (koncerter, biografture osv.) fremfor at købe de fysiske varer. Derudover bruger folk under 30 også en del penge på elektronik. I den forbindelse har teleselskaberne og softwareproducenterne for længst lugtet luntet og formået at omdanne den adfærd til profit. F.eks. er det jo ikke noget tilfælde, at du ikke kan købe en smartphone uden der er en eller anden form for Google-produkt, at finde på tingesten. Det forholder sig jo ikke sådan fordi Google bare er nogle flinke mennesker. Nej, det handler om at Google tjener penge på at du bruger deres tjenester og jo flere, der bruger deres tjenester, jo flere penge tjener de.

Med andre ord er der intet der tyder på unge skaber mindre omsætning, end ældre forbrugere, de skaber bare omsætningen på andre måder. Derudover er folk under 30 også utroligt kritiske og kompetente forbrugere. Dvs. de gider naturligvis ikke betale for noget de kan få både lovligt og gratis. Men de gider faktisk godt "betale" (på den ene eller anden måde) for kvalitetsprodukter. Dvs. unge gider altså ikke betale for at få serveret den samme ligegyldige grød af Ritzau-telegrammer og deslige, som aviserne i dag forsøger at holde skruen i vandet med. Men de har intet problem med at lange store summer efter smartphones og apps til smartphones. Spørgsmålet er så bare hvorfor der endnu ikke er en dansk avis, der har forsøgt at indgå en licensaftale med en af teleudbyderne omkring en nyhedsapp?

18/08/2011 - 16:25

Kim Ravn-Mortensen

I fredags tog jeg toget fra København til Aalborg. Hvor man tidligere så alle slags aviser, var det nu kun en enkelt slags. De gratis! Aviserne ødelagde markedet for sig selv, da de begyndte at forære deres varer bort gratis, så de ligger som de selv har redt.

 

08/12/2011 - 14:23

Nikolaj Simonsen

"I gamle dage", (man føler sig altid så gammel når man siger det), fik hver husttand sin morgenavis som blev læst  sammen med indtagelsen af morgenkaffen. I dag kaster det moderne menneske sig ud af sengen og ser nyhederne fra forskellige medier direkte på sin smartphone. Det er let, den er handy og ingen gider vente på at kende et fodboldresultat til morgenen efter. Avisernes særpunkt idag er at de fordyber sig i emner og tager dem en anelse mere seriøst end diverse tv-medier. Nu sprøjtes der imidlertid nye tv-kaneler ud til højre og venstre og disse er begyndt at fordybe sig i næsten tilsvarende grad, men med alle de fordele det levende billede har.

 Se fx. TV2 news som bringer lange politiske debatter, DR2 som går i dybden med iværksætteri og jeg kunne blive ved. Avisen mister på den måde sin særstatus, og ender som toiletlæsning.

Seneste nyheder

Seneste jobopslag

Radio 24syv søger politisk reporter

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 20.08

Brand Movers søger content marketing-manager

Brand Movers
Ansøgningsfrist: 15.08

Seniorpressekonsulent til Nykredit

Nykredit
Ansøgningsfrist: 04.08

Digital redaktør til ny borgerportal om psykologi

Dansk Psykolog Forening
Ansøgningsfrist: 10.08

BEDRE PSYKIATRI søger dynamisk pressechef

BEDRE PSYKIATRI
Ansøgningsfrist: 10.08

Skaber af debatter og kulturel aktivitet

Varde Bibliotek
Ansøgningsfrist: 17.08

Erfaren pressemedarbejder søges

Køge Kommune
Ansøgningsfrist: 11.08

Social media manager og webredaktør

DGI
Ansøgningsfrist: 10.08

DJ søger medarbejder til salg og markedsføring

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 12.08

Pressechef til Transport- og Bygningsministeriets departement

Transport- og Bygningsministeriet
Ansøgningsfrist: 14.08

Taleskriver til Transport- og Bygningsministeriets departement

Transport- og Bygningsministeriet
Ansøgningsfrist: 14.08

Tilrettelægger til DR Dokumentar

DR
Ansøgningsfrist: 08.08