Medieforsker: Ved at måle publikums sved, kan vi lave bedre journalistik

Sved er én af de ting, man måler på hos DR Medieforskning, når man undersøger publikums reaktioner på radio- og tv-udsendelser. Mediebranchen får stadig bedre målemetoder til rådighed, og journalister skal tage imod dem som en gave, lød budskabet fra tre oplægsholdere i lørdags
  • Foto: Martin Hammer
    Psykofysiologiske målinger kan gøre os bedre til at fastholde brugerne, lød det i lørdags fra lederen af DR Medieforskning, Dennis Christensen.
09.01.2018 · 12:53

Det gav næsten et lille gib i forsamlingen, da Dennis Christensen, leder af DR Medieforskning, under sit oplæg på Journalistikkens dag i København, lørdag, begyndte at fortælle om de psyko-fysiologiske målemetoder, hans afdeling bruger til at undersøge brugernes følelsesmæssige reaktioner på en udsendelse.

På lærredet viste han et kurvediagram over en lytters reaktion på en radioavis, målt ud fra mængden af sved, der blev afsondret løbende med udsendelsen. Det metodiske princip er, at vores følelsesmæssige reaktioner kommer til udtryk i mængden af sved, vi afsondrer. På den måde kan man aflæse, om brugerne reagerer følelsesmæssigt, og således også, om de bliver revet med af det, de hører eller ser.

”Jeg bliver helt bange, når du fortæller om de ting,” bemærkede en tilhører fra salen under den efterfølgende debat.

Men Dennis Christensens klare budskab var, at vi ikke skal blive bange for de stadig mere avancerede metoder, der på godt og ondt afslører, hvad brugerne tænder på, eller hvad der får dem til at tænde af.

”Jeg synes ikke selv, jeg er en skurk, men en god samarbejdspartner,” sagde han.

Greb til at fastholde lytterne

Dennis Christensen var den første af tre oplægsholdere til seancen ’Journalistik er mere end klik’ på seminaret Journalistikkens dag, som foreningen Journalisterne i DJ havde arrangeret. Udgangspunktet for oplæggene var en måling, Journalisterne i DJ har fået lavet, der viser, at tre ud af fire journalister får deres arbejde målt i dagligdagen via blandt andet klik og seer- og lyttertal; at 35 procent bliver mindre motiverede af at blive målt; og at 38 procent oplever, at de journalistiske kriterier tilsidesættes for at få flere brugere.

De tre oplægsholdere havde imidlertid en modsat tilgang: Målinger er et redskab, vi som journalister skal favne og glæde os over, fordi det kan gøre vores historier bedre.

”Ved hjælp af de psykofysiologiske målinger kan vi måle præcis, hvordan folk reagerer på, hvad de ser. Det kan være et afsnit af en dramaserie, men det kan også være en radioavis. Vi kan undersøge, hvilke greb der gør, at lytterne bliver fastholdt. Og hvis vi ved det, kan vi lave endnu bedre historier, der sidder endnu bedre fast i hovederne på folk,” fortalte Dennis Christensen.

Både for og imod

Sanne Fahnøe, debatredaktør på BTMX, kunne både dele ud af gode og dårlige erfaringer med målinger. Hun har tidligere været politisk redaktør på Søndagsavisen, hvor hun oplevede, at hun og kollegerne blev målt direkte på deres egen produktivitet i forhold til antallet af historier, og hvor meget de blev læst. Og dét var ikke fremmende for den gode journalistik.

”Hvis man som journalist måles på, hvor meget man producerer, og hvor meget man bliver læst, så ender man med at løbe efter den laveste fællesnævner,” sagde hun.

Men samtidig understregede hun, at målingerne er med til at gøre journalister klogere på, hvad der er væsentligt for deres målgruppe.

”Jeg vil gerne stille spørgsmålet: Er noget væsentligt, hvis det ikke interesserer vores brugere? På BT er det er ikke bare de fem klassiske nyhedskriterier, der interesserer vores læsere. Konflikthistorier er for eksempel ikke noget, der optager læserne. Her er fascination et meget vigtigere kriterium. Målingerne giver tal for, hvordan vi skal kommunikere med læserne. Det er ekstremt vigtigt for os,” sagde Sanne Fahnøe.

Gennemslagskraft er nødvendig

Tredje levende billede – i bogstavelig forstand – var Claes Holtzmann, der er nyhedsredaktør på JydskeVestkysten, som var med på en Skype-videoforbindelse. Han opfordrede også til, at man i højere grad lytter til brugerne – qua de data, man kan få – i stedet for at hægte sig fast i en foruddefineret opfattelse af, hvad de bør læse

”Kan en væsentlig historie med 50 visninger være en succes? Ikke rigtigt, vel? Så vi må ændre den måde, vi evaluerer på. Vi giver efterkritik uden at vide, hvad publikum synes. Vi er nødt til at kigge i tallene og se på, hvad publikum gerne vil vide noget om, selv om vi selv synes, noget andet er væsentligt,” sagde Claez Holtzmann.

Hans pointe var også, at der ligger langt mere i trafikdata end blot klik-tal, og at dataene kan de bruges – og bliver brugt til – til reelt at højne kvaliteten og gøre historierne bedre.

”Hvis I arbejder et sted, hvor man måler klik-tallet, skal I forlange flere data. Sæt jer ind i, hvordan man skal tolke de her data til noget, der kan bruges i forhold til jeres overordnede strategi. Uden at bruge det her som et væsentligt værktøj kommer vi ikke til at lykkes som medier og branche,” sagde han.

Ledelsen skal sikre balance

Publikum var dog ikke helt overbevist om målingernes lyksaligheder. For eksempel oplevede en medarbejder på TV 2, at man i stadig højere grad agerer efter, hvad brugerne gerne vil læse, frem for de klassiske nyhedskriterier. Tilsvarende fortalte en DR-medarbejder, at TV Avisen i gamle dage havde et motto om ikke at give, hvad folk gerne vil have, men give folk "hvad de til deres store overraskelse gerne vil have". "Gælder det stadig i DR?" ville hun vide.

Dennis Christensen svarede:

”Det vil jeg da mene, det gør. Det handler ikke kun om høje seertal. DR kunne dominere det danske mediemarked, hvis vi ville. Det gør vi ikke. Vi er ikke ude på, at det hele skal være fis og cirkus. Det afgørende her er ledelsen. Der skal være nogen, der står over medieforskningen og journalisterne."

Journalistikkens Dag var arrangeret af foreningen Journalisterne i DJ. Efter seminaret holdt foreningen sin generalforsamling, som du kan læse om her.

Kommentar

Seneste jobopslag

Journalist til folkekirken.dk

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 01.02

Studentermedarbejder til Kommunikation i Danmarks Apotekerforening

Danmarks Apotekerforening
Ansøgningsfrist: 01.02

Sjællandske Medier søger redaktør til Næstved

Sjællandske Medier
Ansøgningsfrist: 09.02

Struktureret studentermedhjælper

Odense Kommune
Ansøgningsfrist: 18.02

Kommunikationsmedarbejder til Værket

Værket
Ansøgningsfrist: 08.02

Stærk researcher til arbejdslivet

Avisen.dk og Ugebrevet A4
Ansøgningsfrist: 30.01

Kommunikationskonsulent

Arkitektskolen Aarhus
Ansøgningsfrist: 05.02

Reporter til Børsens politiske redaktion

Børsen
Ansøgningsfrist: 25.01

SKRIFTLIGT VELFUNDERET JOURNALIST SØGES TIL NYE UDFORDRINGER

De Forenede Dampvaskerier A/S
Ansøgningsfrist: 25.01

Erfaren webjournalist med en solid værktøjskasse søges

Yngre Læger
Ansøgningsfrist: 26.01

Communications Manager

ShopGun
Ansøgningsfrist: 24.01

Stærk og kreativ nyhedsredaktør til TV 2 NEWS

TV2 NEWS
Ansøgningsfrist: 29.01

Danwatch søger erfaren graverjournalist

Danwatch
Ansøgningsfrist: 23.01

Dokumentarkompagniet søger dygtig tv-fortæller

Dokumentarkompagniet
Ansøgningsfrist: 24.01