DMJX vil forkorte praktiktiden til 12 måneder

Bestyrelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har besluttet at ansøge ministeriet om lov til at reducere praktiktiden på journalistuddannelsen fra 18 til 12 måneder. Det vil mindske behovet for praktikpladser med ca. 100 pladser, oplyser skolen. Planerne møder kritik fra de studerende (Opdateret kl. 11.11)  
  • Kim Matthäi Leland/Polfoto
29.03.2017 · 09:52

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) har på et møde i går besluttet at ansøge ministeriet om en femårig forsøgsordning, der gør det muligt at reducere praktiktiden på journalistuddannelsen fra 18 til 12 måneder. Det skriver skolen i en pressemeddelelse. 

Det sker for at imødegå manglen på praktikpladser. Uddannelses- og Forskningsministeriet har indskærpet over for højskolen, at der skal findes en løsning. 

I 2016 og forventet også i 2017 vil der mangle 100 praktikpladser. At gå fra 18 til 12 måneder vil mindske behovet med netop ca. 100 pladser, skriver skolen. Der vil være tale om en forsøgsordning, der ikke binder skolen til at gøre den forkortede praktiktid permanent. 

”Det er meget positivt, at bestyrelsen har besluttet denne løsning, så vi ved, at vi har redskaber til at løse situationen, hvis et større udbud af praktikpladser ikke kommer ad anden vej. Det handler ikke kun om at leve op til loven; det handler om vores ansvar over for de unge, der ikke må opleve at være kommet i en blindgyde, fordi de ikke kan komme i praktik”, siger rektor Jens Otto Kjær Hansen i pressemeddelelsen. 

Vil kompensere med nyt undervisningsforløb

Hvis 12 måneders praktik gennemføres som del af forsøget, vil uddannelsen blive udbygget med nyt, særligt praktikforberedende undervisningsforløb på 4-6 uger rettet mod de enkelte brancheområder. 

Men det er langt fra nok til at gøre det ud for et halvt års praktik, mener Thilde Høybye, formand for Danske Medistuderende. Hun kalder skolens planer om at reducere praktiktiden for en rigtig dårlig idé. 

"Især når der ikke kommer noget andet i stedet, udover et 4-6 ugers forløb. Men at fjerne 6 måneders praktik og sætte 4-6 ugers undervisning ind i stedet er på ingen måde nok. Jeg er stadig uforstående over for, hvorfor man vælger at ville skære i praktiktiden i en tid, hvor der stilles større og større krav til journalister,” siger hun til Journalisten. 

Skolen gør det jo ikke for sjov, men fordi de er presset af ministeriet til at løse praktikmanglen. Hvad skulle de ellers gøre?

"I Danske Mediestuderende mener vi stadig, at man må sænke optaget. Vi mener ikke at dem, der kommer ind, skal have en dårligere uddannelse. Hvis vi skal have den bedst mulige uddannelse, så må man sænke optaget," siger hun. 

Højskolens har allerede besluttet at reduceret optaget på journalistuddannelsen med 10 pct. fra ca. 250 til 225 studerende. Men hvis det ikke er nok, må man sænke optaget yderligere, mener Thilde Høybye. 

Hendes forgænger på posten som formand for Danske Mediestuderende har også tidligere kritiseret DMJX's planer om at forkorte praktikken for skolens studerende.   

"Det er en rigtig dårlig idé at forkorte praktiktiden. Det siger jo sig selv, at selvfølgelig vil det sænke kvaliteten at skære et halvt år af uddannelsen," sagde daværende formand Peter Pishai Storgaard, da det blev besluttet at reducere praktikperioden for uddannelsen i Tv- og Medietilrettelæggelse fra 18 til 12 måneder.

Forslag har mødt kritik fra branchen 

DMJX' planer om at forkorte praktiktiden på journalistuddannelsen har også tidligere mødt kritik fra branchen. I november sagde Lone Sunesen, direktør i TV Midt Vest, til Journalisten: 

"Vi er klart imod at begrænse praktiktiden til 12 måneder. Vi lægger et meget nøje program, hvor de studerende skal igennem en masse dicipliner – både skarpe nyheder, live-udsendelser, VJ-kompetencer, feature, web, sociale medier, dokumentar og studieprogrammer, og det tager altså tid."

Samme melding lød dengang fra Nordjyskes chefredaktør, Turid Fennefoss Nielsen: 

"Som fagperson synes jeg ikke, det lyder som den rigtige vej at skære ned. De unge mennesker skal have rigtig mange kompetencer med sig og kunne bidrage med nytænkning i digitale platforme, så de får godt nok travlt, hvis de mister et halvt år," sagde hun.

I pressemeddelelsen fra DMJX giver rektor Jens Otto Kjær Hansen dog udtryk for, at han ikke er så bekymret:

”Hvis vi ender med 12 måneder som den nye normal, tror jeg, det vil vise sig at fungere bedre end frygtet i branchen. Med et intensivt og specialiseret praktikforberedende forløb vil de studerende være klædt så godt på, at det kompenserer for flere måneders indkøring i rutiner og metoder på de enkelte arbejdspladser”, siger han. 

 

Opdateret kl. 11.11: Interview med Thilde Høybye, fomand for Danske Mediestuderende, er tilføjet artiklen. 

Kommentar

29/03/2017 - 10:19

Peter Pishai Storgaard

Helt igennem håbløs beslutning. Resultatet bliver dårligere uddannede journalister til et arbejdsmarked, som i forvejen er mættet. Skær i optaget i stedet.

29/03/2017 - 10:50

Lasse Kofod

Hvorfor ikke skære optaget med 25% i stedet for de nævnte 10%, og så beholde de 18 måneders praktik?

DMJX sigter efter kvantitet frem for kvalitet - måske en afledt effekt af, at de får penge for hver næse der gennemfører uddannelsen.

Journalistbranchen er som Peter nævner mættet, derfor er det endnu mere uansvarligt over for de unge, som rektoren jo åbenbart bekymrer sig for, at uddanne flere, dårlige journalister.

29/03/2017 - 11:03

Jens Otto Kjær Hansen

Det er tankevækkende at se hvordan journalisten.dk beskriver tingene ved den overskrift at ”DMJX vil forkorte praktiktiden til 12 måneder”. Mange vil vel ved videre løsning forstå det skete, nemlig at højskolen vil sikre sig mulighed for at skabe balance gennem en forsøgsordning med reduktion af praktiktiden, hvis ikke andre udveje findes.
Journalistarbejdsmarkedets parter har bebudet at ville finde en løsning gennem praktikaftalen. Fint, gør det inden for et år eller to. Eller find på andet, der skaffer de fornødne pladser. I så fald VIL højskolen – og det gerne - bevare 18 måneder.
Men sker det ikke, så er der kun tilbage den mulighed at reducere praktiktiden, og dermed bringe balance mellem behov og antal pladser. Det SKAL nogen tage ansvar for, af hensyn til de unge, der ikke skal opleve at ende i en uddannelsesmæssig blindgyde, og der har ikke ligefrem været kø for at løfte det ansvar. Men det har højskolens bestyrelse nu taget på sig.

29/03/2017 - 11:16

Michael Jensen

Hvorfor forholder Jens Otto Kjær Hansen sig ikke til opfordringen til at skære på optaget i stedet for?

29/03/2017 - 11:23

Jens Otto Kjær Hansen

Til Peter, Lasse - og alle andre, der synes at vi i stedet burde beskære optaget: Som det var været grundigt dokumenteret på journalisten.dk, er situationen den, at beskæftigelsen for journalister uddannet på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, opgjort at ministeriet for netop at have noget at styre optaget ud fra, over de seneste opgørelsesår er gået den rigtige vej og ligger bedst til blandt journalistuddanneles-stederne. Fortsætter denne trend i samme takt, vil der om endnu et par år være belæg for at drøfte øget optag hos os.
Læg dertil, at der i et fælles praktikfordelingssystem ikke er nogen mulighed for at styre fordelingen (og heller ikke skal være det). Det betyder, at vi, selv hvis en reduktion ud fra beskæftigelsestal gav mening, ikke ville kunne sikre, at en reduktion på fx 30 studerende også sikrede 30 ekstra pladser til vore studerende - de kunne lige så vel gå til udbudssteder med 12 måneders praktik. Statistikken viser jo, at studerende med 18 måneders praktik ikke gives nogen form for præference af praktikstederne frem for studerende på uddannelser med 12 måneders praktik.
Ud fra disse faktiske kendsgerninger er der ikke den mindste logik i at søge at løse situationen gennem reduceret optag på netop Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

29/03/2017 - 11:35

Benjamin Kastberg

Jens Otto, hvorfor er I så bange for at skære i optaget af journaliststuderende?

Alle i branchen ved jo, at den største udfordring af alle er alt, alt for mange uddannede journalister, der skal besætte en økonomisk presset mediebranche. Der er simpelthen ikke plads til os alle.
Så skær dog i optaget og gør det sværere at komme ind. Det vil give bedre og skarpere journalister og en højere kvalitet af uddannelsen. 10% er slet ikke nok, det er snarere symbolsk end effektivt.

Som en SDU-underviser på et tidspunkt udtalte, så burde et optagelseskrav til DMJX være, at man fx har en bachelorgrad i noget andet først, før man kan blive optaget, hvilket vil give et stærkere udgangspunkt for den enkelte studerende.
Jeg er nu ikke sikker på, at det er den rigtige løsning, da jeg også ser nogle store udfordringer med en sådan model, men hun har da om ikke andet fat i noget rigtigt - at kvaliteten på DMJX skal øges, og det sker altså ikke ved at skære 6 måneders praktik væk. Vejen frem er færre, og dygtigere, journalister.

29/03/2017 - 11:40

Michael Olesen

Men, Jens Otto Kjær Hansen... Er det ikke misvisende at basere mediernes præferencer udelukkende på statistik om fordeling af praktikpladser.

Man kunne forstille sig, at medierne mener, at SDU står stærkere med en universitetsuddannelse, mens DMJX står stærkt, fordi de tilbyder medierne studerende med 18 måneders praktik.

Hvis praktikperioden for DMJX nedsættes til 12 måneder, risikerer man, at de andre steder vinder frem, fordi de står med en universitetsuddannelse og en praktikperiode, der er den samme som DMJX, der så ikke kan levere noget specielt (18 måneders praktik).

29/03/2017 - 12:22

Jens Otto Kjær Hansen

Benjamin og Michael: Man kunne forestille sig mange bedre løsninger for hele journalistuddannelsesområdet, f.eks. at optag mv reguleres som et samlet hele for alle tre uddannelsessteder, at pligten mht at sikre praktikplads var den samme (den har i dag kun Danmarks Medie- og Journalisthøjskole), eller, for nu at være radikal, at der kun fandtes én journalistuddannelse på bachelorniveau frem for nu at have to, tilmed med forskellige længde. Men som lovgivningen er indrettet, er det ikke noget, der uden videre kan ordnes i sammenhæng - indtil videre må hver enkelt uddannelsessted varetage egne interesser. På Danmarks Journalisthøjskole har vi haft uændret optag i 20 år og er oven i købet lige nu ved at reducere ud fra 2014-dimensioneringsrunden - mens det samlede optag på danske journalistuddannelser er vokset kraftigt bare over de sidste 10 år. I det lys savner jeg fortsat bare et lille bitte logisk argument for at det skulle give mening at løse mismatch i antal praktikpladser gennem nedskæring hos den af uddannelsesinstitutionerne, der ikke har bidraget til optagelsesvækst, faktisk tværtimod, og som har den bedste beskæftigelsesudvikling.

29/03/2017 - 12:32

Toke With

Det er en himmelråbende horribel løsning på et problem, der har fået lov at vokse i årevis, mens man passivt har set med fra sidelinjen.
Der er ingen chance for, at et forløb på 4 til 6 uger kan erstatte et halvt år i praktik. Ja, det er rigtigt, der mangler praktikpladser. Og det er forfærdeligt for alle parter. Men i stedet for at blive ved med at hive for mange studerende ind på uddannelsen, burde man kigge på optaget. Selv hvis man væltede sig i praktikpladser, undrer det mig, at man i skolens bestyrelse mener, at der er behov for så mange uddannede journalister hvert år.

Den lange praktik er essensen af vores uddannelse på Journalisthøjskolen. Det er det bedste argument for, at vi kan noget særligt. Det er grundstammen i det, jeg kalder en rigtig journalistuddannelse.

Men jo, lad os da få mindre tid ude i den virkelige verden - det eneste tidspunkt i uddannelse, hvor læringskurven hamrer gennem taget. Lad os allesammen sætte os i ligegyldige feedbackrundkredse og modtage det ene dårligt planlagte forløb efter det andet, mens vi med store øjne kigger på det herlige, overbefolkede jobmarked, der venter på den anden side.

Jeg har oprigtigt ondt af kommende studerende. Je suis Journalisthøjskolen. Forza Åben Modus.

29/03/2017 - 13:07

Benjamin Dane

Et opklarende spørgsmål: Kan nogen af kritikerne af forsøgsordningen forklare mig, hvorfor DMJX - åbenbart - ikke vil kunne uddanne tilstrækkeligt gode journalister med en praktiktid på 12 måneder i stedet for 18, når det fungerer fint på RUC og SDU?

29/03/2017 - 13:23

Kaspar Hvid

Benjamin - Der er den klare forskel, at SDU har fire semestre før, de starter i praktik, hvor DMJX kun har tre. Det man vil nu er, at man vil forkorte journalistuddannelsen på DMJX med et semester. Det må da alt andet end lige give dårligere journalister.

På RUC har de typisk, som jeg har forstået det, en hel bachelor, inden de starter i praktik.

29/03/2017 - 13:37

Thomas Pallesen

Kaspar - De studerende, der starter på journalistuddannelsen på DMJX til sommer, vil også få 4 semestre på uddannelsen, før de kommer i praktik, og kun et semester efter. Efter nedsættelsen af praktiktiden bliver uddannelsesforløbet på DMJX og SDU ens - med samme varighed 3,5 år.

29/03/2017 - 13:48

Benjamin Dane

Kaspar - Så kunne man da fx rykke praktikken på DMJX et semester - og det har man så åbenbart allerede gjort, som Thomas Pallesen gør opmærksom på.

På RUC har man - jeg selv inklusive - en bachelor, inden man søger praktik. Det er ganske rigtigt. Men på den bachelor har man ét helt semesters journalistik (4. eller 5. semester) plus et enkelt kursusforløb (3. semester). Så vidt jeg er orienteret, er det faktisk den af de tre journalistuddannelser, hvor man har færrest undervisningstimer (i journalistiske fag). At man så opnår andre fordele ved at have gennemført en bachelor, inden man søger praktik, er der nok noget om.

29/03/2017 - 14:00

Peter Pishai Storgaard

Benjamin - Det handler jo ikke om at sammenligne med de to andre, for det er vidt forskellige uddannelser. Det handler om, at man isoleret set forringer uddannelsen på DMJX; og det er en håbløs løsning, når en bedre løsning ligger lige for.

Jens Otto - Jeg er udmærket klar over, hvordan ministeriet op- og nedjusterer, men det gør det jo ikke nødvendigvis korrekt. Beskæftigelsesstatistikken siger intet om, i hvilken branche folk finder beskæftigelse. Den siger heller intet om, hvorvidt de kan leve af de freelance-opgaver, der holder dem ude af ledighedsstatistikken. Ej heller om nyuddannede føler sig tvunget til at tage en kandidat, fordi der ikke er arbejde at finde med sin nuværende faglighed.
Jeg er helt enig med dig i, at det ikke er en opgave, DMJX skal løfte alene - det er en fælles opgave for alle landets journalistuddannelser. Men jeg har svært ved at se, at nogen andre end DMJX løfter med den valgte løsning? I gør jeres egen uddannelse mindre attraktiv og jeres studerende mindre attraktive. Det er en ærgerlig prioritering.

29/03/2017 - 14:49

Kaspar Hvid

Thomas - Men det ændrer stadigvæk ikke på, at dimittendledigheden er omkring 20%. De seneste mange mange år har nærmest alle de store mediehuse skåret ned i antal stillinger.

Det kan godt være, at ledigheden blandt journalister er lav, men det skyldes jo i høj grad, at mange arbejder som freelancere.

Jeg kan ikke se, hvordan det skulle ændre sig de kommende år. Problemet er, at der bliver uddannet for mange journalister. Ikke at praktiktiden er 18 måneder.

29/03/2017 - 15:01

Bjørn Lærkedahl

Det er klart, at Jens Otto har en stærk interesse i ikke at skære optaget på DMJX alene, da det måske vil føre til fyringer og nedskæringer. Det er en helt fair position, men det hører med til billedet. Jeg synes til gengæld ikke det giver mening ikke at ville sammenligne de tre uddannelser med hinanden, som andre hævder. Det bliver jo gjort hele tiden. Som det er nu ligger de i skarp konkurrence, og hvis de 18 måneders praktik virkelig er det eneste, som DMJX har at slå på i forhold til de andre, så står det skidt til. Man kan også hævde, at en ensretning af praktikperioden stiller uddannelserne ens på det parameter, og så må de konkurrere på andre parametre. Jens Otto har ret i, at hvis man taler justering af optag, hvilket jeg er fortaler for, så er det en regulering, der bør favne alle tre uddannelser. Der skal findes en løsning for de mange uden praktikpladser. Det synes jeg egentligt, at DMJX prøver at tage et ansvar for her.

29/03/2017 - 15:07

Jens Otto Kjær Hansen

Peter - det er rigtigt at kun vi bidrager til en løsning, det havde jeg også gerne set anderledes. Vi kan ikke undlade at gøre noget, da vi som eneste udbyder har pligt til at sikre praktik. Jeg tror nu heller ikke at vores dimittender vil komme til at falde bagud i konkurrencen, hvis de har helt samme teoritid som SDU - ja endda mere, når vores 4-6 ugers ekstra forberedelsesforløb kommer oven i - og helt samme praktiktid. Jeg kan ikke se hvad skulle være årsag til en sådan forskel.
Dette er i øvrigt mit sidste bidrag i denne tråd - tak for engagement og dialog til alle deltagere.

29/03/2017 - 16:20

Benjamin Dane

Peter - Det er da i høj grad relevant at sammenligne med de øvrige journalistuddannelser, og måske i særlig grad med SDU, hvis forløb ligner DMJX mere end RUC. Hvis de to andre journalistuddannelser kan uddanne udmærkede journalister med en praktikperiode på 12 måneder, hvorfor skulle DMJX så ikke kunne? I så fald har man da en opgave foran sig med at få løftet undervisningen. Og jeg ser ikke noget, der tyder på, at de 18 måneders praktik betyder, at journalisterne fra DMJX er markant bedre klædt på end deres medstuderende fra SDU og RUC.

Bjørn - Når du taler for regulering på alle tre journalistuddannelser, så husk på, at RUC og SDU hver optager 50 studerende mod 225 på DMJX. Det er vel ikke helt urimeligt, at det til en vis grad først og fremmest er sidstnævnte, der må holde for?

29/03/2017 - 16:24

Jan Dyberg, journalist og DMJX-lektor

Kære Peter P, Kaspar m.fl.
I har da fulstændigt ret i, at færre optagne studerende også er en mulighed. Ligesom kortere praktiktid også er det.
Ingen af mulighederne er naturligvis ønskværdige.

Men vi (DMJX) skærer som nævnt allerede på optaget - igangsat af ministeriet. Fuldt udrullet i 2018 er vi gået fra ca 255 til ca 225 studerende om året. Kan vi skære mere? Ja, det kan vi. Men færre optagne vil - ligesom kortere praktiktid - også forringe uddannelsen for alle tilbageværende, eftersom de sidste studerende ikke "koster" det samme som de første at uddanne.

Skulle man så skære i optaget alligevel, fordi der "uddannes for mange journalister" og "markedet er mættet"?
Tjah, lad os kigge på tallene. Bruttoledigheden i DJ er på mindre end fem pct (dimittendledigheden på ca 25 pct). En generel ledighed på fem pct på "markedet" er vel ikke alarmerende? Det er naturligvis rigtig træls for dem, der rammes af det - både som nyuddannet og efter nogle år i branchen. Men overordnet set vel ikke et problem på længere sigt. Eller hvad?
Meget mindre end fem pct, og så er der vel mangel på arbejdskraft på nogle områder. Eller er det noget, jeg har misforstået?
(se tallene via linket i bunden)
Og sku vi så ikke lige vente og se, hvilken effekt den igangværende reduktion på optaget har?

Hvis der så SKAL spares på optaget, hvorfor er det så (alene) DMJX, der allerede nu er i gang med en reduktion på 10 pct?

Og til Peter P,. der skriver, at det er vidt forskellige uddannelser. Hvori består den store forskel mellem SDU og DMJX? Og ikke mindst efter at DMJX fra og med næste optag også har fire semestre inden praktikken? (begge uddannelser har mig bekendt stort set samme fokus på fx praktiske fag og vidensfag).

https://journalistforbundet.dk/sites/default/files/inline-files/Besk%C3%A6ftigelsesstatistik%20december%202016.pdf
Men som rektor Jens Otto skriver: Ministeriet har indskærpet over for DMJX, at vi har en forpligtelse til at skaffe praktikpladser.

29/03/2017 - 16:48

Peter Pishai Storgaard

Jan - Jo, jeg har også tidligere i Journalisten sagt, at alle burde slå koldt vand i blodet og lade de planlagte ændringer virke. Jeg bringer jo kun muligheden for at begrænse optaget op igen, fordi DMJX' bestyrelse tydeligvis ikke har villet vente og se, om reduktionen ville have den ønskede effekt. Så det er bestemt ikke mig, der har travlt med at finde på panikløsninger.
Når det er sagt, så fortæller ledighedstallene langt fra den fulde historie - se mit svar til Jens Otto længere oppe.
Og jeg mener heller ikke, at DMJX skal løfte opgaven alene - igen, se mit svar til Jens Otto.

Benjamin og Jan - Det er en underlig logik, at det er ok at sænke kvaliteten på en uddannelse, bare fordi det - teoretisk set - vil bringe den ned på niveau med en anden uddannelse. Jeg mener, at det gør DMJX-uddannelsen mindre attraktiv.
Hvis I absolut vil sammenligne DMJX og SDU, så er SDU markant stærkere akademisk og giver langt bedre muligheder for at læse videre, da deres uddannelse er adgangsgivende til flere uddannelser. DMJX' force har primært været de 18 måneders praktik - og personligt også hovedargumentet for at DMJX var mit første og eneste valg i sin tid.

29/03/2017 - 16:55

Toke With

Jan - Er der nogle tal på, hvor mange uddannede journalister, der holder sig under ledighedsradaren, fordi de arbejde lidt freelance, så de har råd til husleje, tøjvask og havregryn?

29/03/2017 - 17:33

Benjamin Dane

Peter - Det skriger da i så fald på et fagligt løft af journalistuddannelsen på DMJX. Jeg kender ikke nok til indholdet af den til at kunne udtale mig kvalificeret om den sag, men som Bjørn Lærkedahl skriver længere oppe: "Hvis de 18 måneders praktik virkelig er det eneste, som DMJX har at slå på i forhold til de andre, så står det skidt til."

30/03/2017 - 07:15

Jan Dyberg, journalist og DMJX-lektor

Toke, jeg har ikke set sådanne tal, så det vil i givet fald være rent gætværk at postulere noget om, hvor mange eller få det drejer sig om.

Peter, kan godt se dine pointer. Men forkortelse af praktik handler kun om praktikpladser. Beskæring i optag skal (også) ses i forhold til, hvad der er brug for på arbejdsmarkedet for færdiguddannede.
Den igangværende reduktion på 10 pct af optaget kan ikke fjerne det aktuelle problem med manglende praktikpladser.
Men andre bringer jo "et mættet marked" (af færdiguddannede) ind som argument for at skære i optaget. Og dér kan man jo så lige slå koldt vand i blodet og afvente virkningerne af den nuværende redktion (det blev sgu nok lidt teknisk...;0)

30/03/2017 - 07:24

Jan Dyberg, journalist og DMJX-lektor

Sorry, glemte lige det her.
Peter P, jeg har vist ikke argumenteret for, at det er OK at sænke niveauet på uddannelsen på DMJX, fordi det vil "bringe den ned på niveau med SDU".
Der er da ingen, der synes, at det er andet end en træls (men nødvendig) beslutning at skære i praktiktiden.

Derudover er der i øvrigt ikke den store forskel på indholdet af uddannelserne på SDU og DMJX. Det der med den "akademiske" og den "håndværksmæssige" uddannelse er overdrevet.

Den største forskel ligger nok i, at SDU får et noget større statstilskud pr studerende end DMJX gør...uvist af hvilke årsager
(på trods af, at uddannelserne er stort set identiske og uddanner til samme niveau)

30/03/2017 - 09:06

Uffe Gardel

Jan Dyberg, jeg er simpelt hen nødt til at gentage min pointe fra vores debat for et par måneder siden: Manglen på praktikpladser er et symptom på manglen på job.

http://journalisten.dk/skaer-dog-ned-paa-den-uddannelse

30/03/2017 - 09:24

Jan Dyberg, journalist og DMJX-lektor

Uffe, så er simpelthen også nødt til at henvise til Jørgen Skadhedes udmærkede overbliksartikel om op og ned i debatten om arbejdsløshed blandt nyuddannede:

http://journalisten.dk/talkrig-om-job-til-nyuddannede-derfor-har-alle-og-ingen-ret

"De seneste års opgørelser viser faktisk, at ledigheden for de nyuddannede DMJX-journalister falder. Fra 16,3 procent for 2011-årgangen til 13 procent for 2013-årgangen.
Dermed har dimittendledigheden på journalistuddannelsen på DMJX de seneste år nærmet sig gennemsnittet for alle de videregående uddannelser, der altså er på 10,3 procent i den seneste opgørelse."

Derudover:
Jeg bestrider naturligvis ikke, at et mindre optag også vil være en løsning på problemet med, at nogle aktuelt ikke får praktikplads.
Men jeg bestrider, at det er en løsning uden kvalitetstab på uddannelsen - sådan som nogle hævder.

Og så mener jeg også, at antallet af optagne jo i første omgang skal ses i forhold til jobsituation og arbejdsløshed (og den synes ikke høj med en bruttoarbejdsløshed på 4,9 pct).

30/03/2017 - 10:39

Ida Sønderby Rosgaard

Tal kan vendes og drejes på alle de måder, det overhovedet er teknisk muligt - og også umuligt :-)

Det her handler i øvrigt ikke kun om, hvorvidt der er nok arbejde til de nyuddannede. Det handler mindst lige så meget om alle de andre inden for branchen.

F.eks. de efterhånden stadig flere medlemmer af DJ, som bliver tvunget til at arbejde som f.eks. taxa- eller buschauffør eller café- eller hotelbestyrer, fordi medierne skærer ned. Og måske i stedet ansætter yngre og billigere arbejdskraft.

Så for at få et realistisk billede af arbejdsløsheden eller beskæftigelsesmulighederne for nyuddannede, må man nødvendigvis også medtage en faktor vedrørende dem, der forlader branchen ufrivilligt.

Ellers får man jo ikke et sandfærdigt billede af beskæftigelsesmulighederne. Men det er der jo selvfølgelig også flere, der kan have en interesse i.

30/03/2017 - 11:40

Jan Dyberg, journalist og DMJX-lektor

Fuldstændig korrekt, Ida.
Men er der nogen, der ved noget som helst kvalificeret om, hvor mange det drejer sig om? (Jo, jeg har også set historier med eksempler...men siger det noget om omfanget?)
Ellers er det jo rent gætværk.

30/03/2017 - 11:40

Uffe Gardel

Jan Dyberg, du skulle prøve engang at læse mit blogindlæg. Du vil så opdage at problemet er, at kun halvdelen af de nyuddannede journalister får arbejde som journalister - mens det er journalistarbejdspladser som skal levere alle praktikstillingerne. Det hænger jo ikke sammen.

30/03/2017 - 12:35

Toke With

Jan Dyberg - grundlæggende forstår jeg bare ikke argumentet for at forkorte praktikken. Det skaber flere pladser i den nære fremtid, men det skaber også en ringere uddannelse, dårligere praktikanter og overordnet en dårligere uddannelse.

Et af de bedste argumenter for at åbne en praktikplads som medie, er vel også, at du får lov til at få en ung, talentfuld journaliststuderende ud, som du kan bruge den første tid på at forme - og i den sidste tid få ret meget ud af. I min praktiktid tog det i hvert fald en håndfuld måneder, inden jeg virkelig følte mig klædt godt nok på til at bidrage og udvikle mig for alvor. Jeg nægter at tro på, at et "intensivt" forberende kursus kan erstatte den ukontrollerede hårvækst på brystregionen, der umiddelbart indtræffer fra den første dag, man møder op på sin nye arbejdsplads som praktikant.

Jeg er godt klar over, at man er nødt til at en reducering af optaget på skolen, også vil betyde en reducering af indtægter - og sandsynligvis en reducering i antallet af ansatte. Men som studerende på den berygtede skole er jeg faktisk ikke bange for, at det ville betyde en væsentligt forringelse af min uddannelse. I hvert fald ikke sammenlignet med en kortere praktik.

Faktisk synes jeg at det ville klæde Journalisthøjskolen af ryste posen lidt, nu hvor man også snart rykker ud af Bunkeren. Hvis det betyder færre studerende og lærere, bibeholdelse af den nuværende praktiklængde og en opstramning/gentænkning af uddannelsesforløbet, så virker det som en bedre løsning. Jeg vil i hvert fald hellere have færre, bedre nyuddannede journalister.

30/03/2017 - 12:56

Ida Sønderby Rosgaard

Hej Jan

Ja - det vil altid være svært at finde det rette optagelsestal, fordi det hele tiden ændrer sig. Tænk bare på lægeuddannelsen.

Min uddannelse på det tidligere DJH er i øvrigt den bedste uddannelse, jeg nogensinde har taget. På alle mulige punkter. Og det var fagjournalistuddannelsen uden indbygget praktik, men med en kandidatgrad fra CBS og en optagelsesprøve som indgang.

Og jeg håber virkelig, at I får fundet en løsning, der bringer jer godt videre! For der er brug for i hvert fald en DJH i den gamle udgave, som kan give magthaverne modspil. Dvs. uden alt for megen markedsføringsfis og hat og briller. Her tænker jeg især på alle de korterevarende kurser, som f.eks. Danske Bank-ansatte mv. betaler for, og som jo formentlig også reducerer jobmulighederne for de fuldtidsstuderende.

Mange gode hilsner
Ida

30/03/2017 - 14:26

Jan Dyberg, journalist og DMJX-lektor

Uffe, jeg har læst dit blogindlæg (igen). Forudsætningerne i det blev jo også dengang ivrigt diskuteret - deraf Jørgen Skadhedes opklarende artikel:
http://journalisten.dk/talkrig-om-job-til-nyuddannede-derfor-har-alle-og-ingen-ret

Men hvordan kommer du frem til, at kun halvdelen af de nyuddannede får arbejde som journalist? Er det, fordi du ser bort fra ansatte i kommunikationsstillinger og freelance (giver det mening?)...
Du skriver jo selv, at ifølge DJ's tal om nyuddannede i 2013, at 79 pct er i job eller under videreuddannelse...og så antager du, at de ti procent, der ikke optræder i DJ's tal, har forladt faget og ikke arbejder med "journalistik"...

Hvis et job uden for den/din traditionelle opfattelse af "journalist" ikke skal tælles med, så kan man jo nemt få ledigstallene til at se store ud.

30/03/2017 - 14:39

Jan Dyberg, journalist og DMJX-lektor

Kære Toke.
Once again: Jeg bestrider ikke, at et mindre optag også kan være en løsning.
Jeg gentager så også, at DMJX allerede er i gang med at reducere i optallet. På journalistuddannelsen fra 251 til 224 pladser om året frem til 2018 (27 i alt). En reduktion, som først nu er ved "slå igennem" og som får fuld virkning på praktiksemestrene i de kommende år: Altså 54 færre praktiksøgende om året.

Imens har SDU faktisk taget flere studerende ind (fra 90 i 2012 til 102 studerende i 2016 jvnf KOT-opgørelserne). Så måske er det SDU, der i givet fald bør skære i optaget?

30/03/2017 - 15:19

Uffe Gardel

Jan Dyberg, helt rigtigt, ja: Freelancere og ansatte i kommunikationsstillinger er ikke ansat som journalister. Journalistiske arbejdspladser aftager med andre ord kun halvdelen af de uddannede. Til gengæld skal de journalistiske arbejdspladser levere alle praktikstillingerne. Det er dét, som er problemet, og det er derfor det er så svært for DMJX at finde det tilstrækkelige antal praktikstillinger. Man kan jo af gode grunde ikke komme i praktik som freelancer, og det ville ikke give mening at bede kommunikationsarbejdspladser om at deltage i uddannelsen af journalister.

30/03/2017 - 15:55

Jan Dyberg, journalist og DMJX-lektor

Hmm, Uffe, det der med at skære freelancere og kommunikationsstillinger væk som værende "ikke journalistjob"...må stå for din egen regning;0)

Men hvorfor skære i optaget, hvis der er jobs til folk, når de er færdiguddannede (dét forstår jeg ikke lige). Hvorfor forhindre unge mennesker i at få uddannelse og job?
Og hvad er problemet i, at man er i praktik på en "journalistarbejdsplads" og efterfølgende får sit første job i en kommunikationsstilling...eller omvendt?

Mener du, at en studerende, der er i praktik i fx Miljøstyrelsen eller i Vestas, ikke udfører journalistik, ikke træner sine kompentencer fra uddannelsen...og ikke kan få et job som "journalist" efterfølgende??
Det tvivler jeg altså meget på, at du gør. Det lyder alt for "betonagtigt" til dig;0)

30/03/2017 - 16:15

Thomas Pallesen, lektor, DMJX

Uffe - Kommunikationsafdelingerne leverer en pæn del af praktikpladserne til journalistuddannelsen. Det undrer mig, at du med din faglige baggrund ikke er klar over det.

Mange af disse pladser er af seks måneders varighed og giver de studerende et værdifuldt kendskab til journalistfaget og mediearbejdsmarkedet, samtidig med at de studerende lærer vigtige faglige værktøjer - ikke mindst formidlingsmæssige.

Så jo, det giver masser af mening at "at bede kommunikationsarbejdspladser om at deltage i uddannelsen af journalister".

30/03/2017 - 16:46

Uffe Gardel

Jan, det er ganske irrelevant hvad jeg måtte mene om studerende, der er i praktik i Miljøstyrelsen eller Vestas. Sagen er, at hverken Miljøstyrelsen eller Vestas er godkendt som praktiksteder for journalistuddannede. Det var de i hvert fald ikke for tre måneder siden, da jeg fik indsigt i DMJX' liste over godkendte praktiksteder.

Og det er her, problemet er: Som journaliststuderende kan man ikke komme i praktik i en kommunikationsstilling. Man kan naturligvis heller ikke komme i praktik som freelancer. Men halvdelen af de færdiguddannede journalister lander ikke desto mindre i kommunikationsjob eller bliver freelancere, hvis ikke de bliver arbejdsløse.

Det er her, problemet er. For de fleste uddannelser er det af underordnet betydning, om kandidaterne nu også havner i præcis de job de er uddannet til; hovedsagen er at de kommer i arbejde. For en uddannelse med så stort et praktikelement som DMJX' journalistuddannelse bliver det imidlertid et problem, hvis der er alt for stor forskel på den kreds af arbejdspladser der leverer job, og den kreds af arbejdspladser der leverer praktikstillinger. Bliver den sidste kreds af arbejdspladser væsentligt mindre end den første, så får man vanskeligt ved at skaffe tilstrækkeligt med praktikpladser.

Det er dér, DMJX er havnet.

Der er to løsninger: Enten reducerer man optaget til journalistuddannelsen væsentligt - og øger i stedet optaget til kommunikationsuddannelsen. Eller også reducerer uddannelsens praktikelement. Det er så den sidste løsning man har valgt - og lad os se om den slår til. Den indebærer jo indiskutabelt en forringelse af uddannelsens kvalitet, man gør noget man uddannelsen, som man ikke ellers ville have gjort.

Og det er så her jeg undrer mig: DMJX vælger at forringe kvaliteten af journalistuddannelsen for at kunne få lov at blive ved med at uddanne journalister til kommunikationsstillinger. Det var dog mere logisk - og bedre for de studerende - at uddanne nogle færre journalister og nogle flere kommunikationsfolk.

30/03/2017 - 17:22

Uffe Gardel

Thomas Pallesen, du har ganske enkelt ikke ret. Jeg har gennemgået den liste over godkendte praktiksteder, som DMJX gav mig for tre måneder siden. Jeg har sammentalt antallet af praktikår; én 18 månedersstilling er talt som 1,5 praktikår. Resultatet er følgende:

Publicistiske medier: 548,5 praktikår
Produktionsselskaber: 40 praktikår
Fag- og organisationsmedier: 12,5 praktikår
Organisationer og virksomheder: 32,5 praktikår

(der kan være organisationsblade der er talt som organisationer)

Klassiske medier og produktionsselskaber udbyder altså mere end ni ud af ti praktikantstillinger, korrigeret for stillingernes varighed.


30/03/2017 - 18:26

Thomas Pallesen, lektor, DMJX

Uffe Gardel - Ifølge din egen opgørelse udgør "Organisationer og virksomheder: 32,5 praktikår". Det svarer til 65 seks-måneders pladser i organisationer og virksomheder. Og det passer meget godt med en optælling, jeg selv lavede i foråret 2015, hvor 29 ud af 573 udbudte praktiksemeste var i kommunikation. Så jeg forstår ikke, hvad det er, jeg ikke har ret i, når jeg skriver, at "Kommunikationsafdelingerne leverer en pæn del af praktikpladserne til journalistuddannelsen". Man kan selvfølgelig diskutere, hvad "en pæn del" er, men min pointe var sådan set også bare at vise, at journaliststuderende godt kan komme i praktik på kommunikationsarbejdspladser - selvom det fortsat er et mindretal.

De godkendte praktiksteder kan ses her:
http://www.mediepraktik.dk/journalist/godkendte-praktiksteder/
og tæller bl.a. Danish Crown, DSB Kommunikation, LEGO, Socialforvaltningen i Københavns Kommune, Miljøstyrelsen (!) og Novo Nordisk. Men ganske rigtigt ikke Vestas, som du skriver. Jeg tror ikke, at de har søgt godkendelse.

30/03/2017 - 19:59

Uffe Gardel

Organisationer og virksomheder (ud over fagblade) står for fem procent af det samlede praktikudvud. Det synes jeg ikke er nogen ret pæn andel. Og den står ikke i noget fornuftigt forhold til den andel af de færdige kandidater, som organisationer og virksomheder aftager. Jeg er sikker på at DMJX har gjort hvad der er muligt for at afsætte praktikanter hos organisationer og virksomheder, så vi må nok konstatere, ag det ikke kan lade sig gøre at ændre på, at det er traditionelle medier der løser den altovervejende del af opgaven med at stille praktikpladser til rådighed. Den oplagte konsekvens vlle jo være at tilpasse optaget til de traditionelle mediers behov, og så eventuelt øge udbuddet af studiepladser på kommunikationsuddannelserne. Jeg undrer mig virkelig over at DMJX så energisk modsætter sig dette - så energisk at man foretrækker at sænke journalistuddannelsens kvalitet.

30/03/2017 - 22:43

Jan Hillers

Det er da oplagt, at en uddannelse der lægger vægt på journalistikken, må have de nødvendige 18 måneders praktiktid under ordnede forhold inkl udfordringer, tempo, eftertanke og vejledning. Men når det er så tydeligt, at rigtig mange ikke kan få et job der, de primært er uddannet til, skal der ske noget.
DMJX må og skal vide, hvor mange nyuddannede, der primært har lyst til kommunikationsjob? Mit bud er, at det er langt færre, end de der ender i den type jobs.
Der er en tendens til at kommunikationsfolk, ligesom nogle her i tråden, banaliserer de fundamentale forskelle på de to typer skrivekarle. Det er for meget talen for sin syge moster.
På nutidens og fremtidens vegne er jeg meget opmærksom på, at samfundet får den nødvendige tilgang at dygtigt skolede og trænede journalister. Det har været og er stadig DMJX´s hovedansvar.
Den ene og mest logiske konsekvens i den nuværende situation - som jo ikke er ny, er en noget større nedgang i antallet af elever. Det vil DJ og skolens ledelse gå imod da det naturligvis vil betyde afskedigelser.
Alternativt må man, inspireret Uffe Gardel, bede eleverne efter 3 semester, som det er nu, at vælge retning. De, der gerne vil information/kommunikation får så er semester målrettet dette og så bliver det svært, for så skal der findes 12 måneders fornuftigt praktik til disse - måske to gange 6 mdr.
De publicistiske medier har en tradition for at tage ansvar. Det skal de øvrige så begynde på. Det kræver hårdt arbejde - bare se problemerne med at skaffe lærepladser og praktikpladser i andre uddannelser. Det skal kunne betale sig, før de gør det. Og apropos, så har jeg hørt flere sige, at det først er det sidste halve år, praktikstederne på aviser o.lign får noget for pengene. Mon kke nogen publicistiske virksomheder trækker sig, når det kun er er et år.
Uddannelsesinsitutionerne kunne også vælge at bedømme eleverne hårdere, så de mere talentløse og uduelige ikke nåede frem til praktikken og/eller jobmarkedet. Men det er nok utænkeligt, for formoder at også DMJX i dag får bevilgninger efter det taxameterprincip, der har udhulet så mange andre uddannelser i landet.

31/03/2017 - 10:28

Jan Dyberg, journalist og DMJX-lektor

Uffe, det kan da muligvis godt være en ide at flytte studiepladser fra journalistuddannelsen til kommunikationsuddannelsen. Det forudsætter nok en nærmere gennemgang af de aspekter, du fremhæver.
Og så kræver det vel også, at arbejdsgiverne ytrer sig om, hvad de helst vil ansætte.
Man kan forestille sig meget...og herunder, at nogle arbejdsgivere foretrækker medarbejdere i "kommunikatioonsstillinger", som har erfaring fra "journalistiske arbejdspladser" (fx fra praktiktiden). Det er jo nok til gavn for alle parter, hvis fx en pressemedarbejder har erfaring fra "journalistsiden".
("kommunikationsstillinger" i anførselstegn, fordi det jo ikke er ét bestemt type job men spredt ud over en bred vifte)

Og hvis der skal skæres i antallet af studerende på journalistuddannelserne, hvorfor så ikke på SDU eller RUC?
DMJX er i gang med at skære (11 pct frem til 2018). Imens har SDU øget optaget de senere år.
Når DMJX's bestyrelse går ind i det her, skyldes det, at DMJX har en pligt til at finde praktik til studerende. En pligt, som ministeriet har indskærpet. Og en pligt som ikke påhviler SDU og RUC. De to uddannelsessteder har ikke været på banen i denne forbindelse.

31/03/2017 - 11:33

Uffe Gardel

Jan Dyberg, det har du helt ret i: Hvis man skal beskære optaget på journalistuddannelsen, så bør SDU og RUC naturligvis indgå i diskussionen. Det har aldrig været mit synspunkt at det kun er DMJX der bør skære; det har jeg faktisk ingen mening om, for det har jeg ikke noget grundlag for at have en mening om. Beskæftigelsesforskellene mellem de tre uddannelsers kandidater er, som jeg husker det, ikke store, og skifter i øvrigt fortegn fra år til år; der er ingen af uddannelserne hvis dimittender konsekvent klarer sig dårligere end den andres.

Jeg kan også dele din indirekte udtrykte undren over, at SDU og RUC ikke har et ansvar for at skaffe praktikstillinger.

Til gengæld er jeg ikke helt sikker på at vi er enige om hvor stor forskellen på kommunikation og journalistik er; en kommunikatør er fx ikke det samme som en pressemedarbejder. Jeg tror man står sig ved at anerkende at kommunikation og journalistik er to forskellige fag, med hver deres faglighed, hver deres faglige etik, hver deres karriereforløb - og hver deres uddannelser. Man kan fint blive en god kommunikatør, selv om man er uddannet journalist. Men det er spild af uddannelsessystemets gode kræfter at uddanne folk til journalister, hvis de i virkeligheden skal være kommunikatører.

Og det er jo så her, at jeg undrer mig: Vil DMJX virkelig hellere forringe sin journalistuddannelse end omlægge en del af den til en kommunikationsuddannelse?

31/03/2017 - 15:01

Ejvind Hansen

Jeg fornemmer, at der er mange følelser med i denne diskussion, og som en, der er kommet ind i faget lidt udefra, så vil jeg undlade at gå ind i disse.

Bare lige et par bemærkninger.

(1) For det første så synes jeg nu det er meget rimeligt, at de publicistiske medier er med til at skaffe praktikpladser til dem, der senere bliver freelancere -- eftersom det vel sagtens stadigvæk er fra de etablerede medier, at freelancerne får viderebragt deres freelanceproduktion. Man kan mene om freelancesituationen, hvad man vil, og personligt synes jeg også, det er for ringe, at medierne i stigende grad ikke giver deres journalister faste ansættelser, men når det nu er sådan, så bør det vel ikke OGSÅ fritage medierne i at huse folk i en praktikperiode.

(2) For det andet synes jeg at ovenstående diskussion har handlet for meget om kvantitet -- og for lidt om kvalitet. En del har i tråden talt om, at praktik er meget bedre end skole -- især fordi DMJX nu er så ringe en skole, som den er. Min personlige holdning har altid været den modsatte: Jeg synes praktik har fyldt for meget på DMJX-uddannelsen, og at vi ville få bedre journalister, hvis de fik mere skole og mindre praktik. Men lad os nu ikke skændes om dét, men tværtimod bruge det til at overveje, om ikke vi i hvert fald kan konstatere at begge holdninger tyder på, at der ikke har været harmoni mellem de to hovedelementer i uddannelsen. Kunne denne reduktion af praktikken (som naturligvis ISOLERET set er en forringelse) måske ikke bruges som anledning til at overveje om vi kan gøre noget for at bringe de to elementer tættere sammen. Jeg tror nemlig, at hvis vi fik skabt en større integrering mellem praktik og uddannelse, så ville vi kunne ende med at få et produkt, der var mindst lige så godt som "det gode gamle" -- for så ville de to elementer ikke i samme grad modarbejde hinanden, som de måske nok gør engang imellem nu.

Naturligvis kunne dette sidste også have været sat i værk uden en beskæring. Min pointe er bare, at hvis vi nu får sat ind på at reformere forholdet i denne sammenhæng, så behøver kvalitetsfaldet ikke være så uoverstigeligt, som det bliver gjort til nu.

(3) Og bare som en sidste biting til Uffe Gardels sidste kommentar herovenfor: Så har DMJX faktisk haft en kommunikationsuddannelse en del år efterhånden.

mvh
Ejvind Hansen, ansat på DMJX

01/04/2017 - 15:24

Uffe Gardel

Ejvind Hansen, det er bestemt "meget rimeligt, at de publicistiske medier er med til at skaffe praktikpladser til dem, der senere bliver freelancere". Men her, som i så mange andre af livets forhold, opfører folk sig ikke altid som man kunne synes rimeligt, og vi har ikke rigtig nogen tvangsmidler at tage i brug over for de publicistiske medier.

Det samme gælder i endnu højere grad kommunikationsarbejdgiverne, og her kan vi ikke engang argumentere moralsk; der ER faktisk ingen rimelighed i at kræve, at ikke-journalistiske arbejdspladser skal deltage i uddannelsen af journalister.

01/04/2017 - 18:44

David Wedege

Jeg oplevede selv i en studietid i dette århundrede, at Journalisthøjskolen udvandede journalistiske kernekompetencer for at jage job på de studerendes vegne.

Det var som om, at hvis skolen ikke kunne opfylde de studerendes drømme, kunne skolen redde deres trøstepræmier.

På et tidspunkt skærpede man fokus på kommunikation, "fordi det jo er dér, flere og flere job er". Man fandt oven i købet på et slags iværksætterforløb, som skulle lære de studerende at etablere medievirksomhed. Fordi det kunne være sådan, man fik beskæftigelse.

Og nu bliver nedskæring af praktikperioden nævnt som en mulighed for at sikre praktikpladser nok. Igen et beskæftigelseshensyn, der går forud for faglighed.

Taberen er faget, når folk sendes på gaden med udvandede og forkortede uddannelser som mediegeneralister.

Det, der er brug for, er specialister. K-folk skal kunne én ting. Journalister skal lære at pande platugler ned.

Seneste nyheder

26.06.2017 · 10:12

Udtalelse fra Ombudsmand styrker forskeres ytringsfrihed

Lasse Højsgaard
26.06.2017 · 09:38

Jysk Fynske Medier lukker fire ugeaviser

Jakob Albrecht
26.06.2017 · 08:41

Derfor slettede DR klip med Nicolai Wammen på Facebook

Andreas Marckmann Andreassen
23.06.2017 · 15:17

Foto af kop stjålet flest gange

Jakob Albrecht

Seneste jobopslag

Journalister til KNR nyheder

Kalaallit Nunaata Radioa
Ansøgningsfrist: 24.07

Nyhedsjournalist søges til BTMX

BTMX
Ansøgningsfrist: 04.07

Barselsvikar til Kommunikation

HOFOR
Ansøgningsfrist: 16.07

PR and Communication Manager (maternity cover)

Copenhagen Capacity
Ansøgningsfrist: 24.07

SoMe-specialist

JP / Politikens Hus
Ansøgningsfrist: 23.07

Hjernesagen søger engageret kommunikationskonsulent

Hjernesagen
Ansøgningsfrist: 02.07

Kulturmaskinen søger PR-medarbejder

Kulturmaskinen
Ansøgningsfrist: 01.08

Københavns Politi søger visuelt stærk SoMe-medarbejder

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

Håndboldredaktør til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 03.07

Håndboldkommentator til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 03.07

Tre journalister med forstand på film og serier

JP / Politikens Hus
Ansøgningsfrist: 30.06

Layoutchef til et af Nordens mest læste magasiner

Bonnier Publications A/S
Ansøgningsfrist: 29.06

Visionær On Air Chef til TV 2 Marketing

TV 2
Ansøgningsfrist: 30.06

Version2 søger skarp og energisk it-journalist

Version2
Ansøgningsfrist: 26.06