DJ om freelance-kritik: ”De retter skytset det forkerte sted hen”

”De glemmer, at den rigtige modpart er arbejdsgiverne.” Sådan lyder svaret fra DJ-næstformand og Politikens tillidsmand til kritikken af, at DJ og de fastansatte gør for lidt for at forbedre freelancernes vilkår. Mediebosserne mener, at freelancerne slet ikke skal være overenskomstdækket
  • Flemming Leitorp
16.03.2017 · 14:59

Det begyndte med, at en madanmelder sagde op på Politiken i protest mod et fast honorar på 2.000 kroner per anmeldelse. Det mente han var en urimelig betaling sammenlignet med de fastansattes løn og vilkår.

Dagen efter leverede Journalistens blogger freelancer Susanne Sayers denne bredside mod Dansk Journalistforbund (DJ) og de fastansattes medarbejderforeninger for at gøre alt for lidt for at forbedre freelancernes vilkår.

”Det føles vitterlig som en daglig fuckfinger, når fastansatte DJ-medlemmer tavst accepterer, hvor dårlig en betaling jeres freelancekolleger spises af med,” skriver Susanne Sayers blandt andet i sit indlæg.

Det har ført til livlig debat blandt DJ’s medlemmer i kommentarsporet, hvor mange freelancere giver Susanne Sayers helt ret:

DJ og de fastansatte gør for lidt, og de er for ligeglade med freelancerne, lyder den gennemgående kritik.

Men kritikken bliver afvist af både DJ’s næstformand og Politikens tillidsrepræsentant. De peger på, at arbejdsgiverne blokerer for nye aftaler og tiltag.

”Jeg forstår virkelig godt vreden og utilfredsheden blandt freelancerne over de vilkår, de arbejder under. Men jeg synes også, at de retter skytset det forkerte sted hen. Det bliver fremstillet, som om de fastansatte er forkælede, får i pose og sæk og er ligeglade med freelancerne. Det billede kan jeg ikke genkende. De glemmer, at den rigtige modpart er arbejdsgiverne, som sidder på den anden side af bordet,” siger DJ-næstformand Tine Johansen.

Politiken-tillidsmand: Kritikken er ikke fair

”Jeg synes faktisk ikke, at kritikken er fair. Jeg oplever, at mine kolleger er ret optaget af, hvilke vilkår der findes for forskellige bidragydere for at få stof hjem til avisen – og for at få den redigeret,” skriver Politikens tillidsrepræsentant Pernille Mac Dalland i en mail til Journalisten.

”Det var et af to højest prioriterede krav fra vores medarbejdergruppe ved de nys gennemførte overenskomstforhandlinger: At gå efter bedre vilkår for løst-tilknyttede kolleger og sikre bedre vilkår for ansættelse af (relativt) nyuddannede. Der sidder bare nogen i den anden ende, som vi desværre ikke kan fjernstyre. Og vi kom ikke i mål med kravene,” skriver hun.

Hun oplyser, at freelancerne på Politiken er i gang med at danne en gruppe med flere fælles formål.

”Samarbejdet med dem ser jeg meget frem til. Forhåbentlig kan det også være med til at skabe mere gennemsigtighed på feltet freelancernes vilkår og med tiden forbedre dem,” skriver Pernille Mac Dalland.

Ved de netop overståede forhandlinger om fællesoverenskomsten, der gælder for de fleste dagblade, afviste Danske Mediers Arbejdsgiverforening eksempelvis et forslag fra DJ om en fælles rammeaftale for brugen af freelancere.

Vil DJ ofre fastansattes goder til fordel for freelancere?

Arbejdsgiverne vil vel gerne være med til at forbedre freelancernes vilkår, hvis I til gengæld havde været parat til at ofre nogle af de fastansattes goder, så vilkårene nærmede sig hinanden. Hvorfor tilbød I ikke arbejdsgiverne det? 

”Det har slet ikke været på tale, at der kunne være et bytteforhold. Rammeaftalen blev bare afvist af arbejdsgiverne. Til dels fordi de af ideologiske årsager slet ikke vil lave fælles aftaler for selvstændige og freelancere,” siger Tine Johansen. 

Men er I villige til at ofre nogle af de fastansattes goder, hvis det kan forbedre freelancernes vilkår?

”Det er et hypotetisk spørgsmål. Det kommer fuldstændig an på, hvad det er for en byttehandel, vi taler om,” siger Tine Johansen.

Den rammeaftale, som mediearbejdsgiverne afviste, indeholdt dog ikke nogen konkrete priser eller takster, men en formulering om, at anvendelsen af freelancere skal ske på en måde, som ikke indebærer en omgåelse af parternes kollektive overenskomst.

Desuden skulle rammeaftalen fastsætte nogle minimumsstandarder for varsler, redigeringsret, ophavsret og hvordan aftaler bliver indgået.

Hvorfor ville I ikke have faste priser med i den rammeaftale?

”Det var et valg, vi traf, fordi der allerede på nogle dagblade findes aftaler om takster for freelancere. Og der er meget store forskelle på taksterne, alt efter om det er en lille avis eller en af de store hovedstadsaviser. Hvis vi skulle fastsætte en realistisk pris, som skulle favne alle, så var vi bange for, at vi ikke kunne leve med den, fordi der var stor risiko for, at det ville blive fastsat efter laveste fællesnævner. Derfor ønskede vi en rammeaftale, som så kunne fyldes ud lokalt på de enkelte aviser,” siger Tine Johansen.

Problemer på trods af aftaler

Hun påpeger, at dagblade som Politiken, Ekstra Bladet og Berlingske har lokale aftaler med faste priser for bestemte vagter og opgaver.

Men som eksemplet med Politikens madanmelder viste, så er problemet, at freelancere og redaktører har vidt forskellige opfattelser af, hvor lang tid det eksempelvis tager at skrive en anmeldelse. Politkens redaktør sagde, at det var svært at svare på, fordi det var meget individuelt, og at en madanmeldelse i princippet kunne skrives på en halv time, selv om skribenten næppe selv ville kunne stå inde for resultatet.  

”Der, hvor det går galt, er udregningen af tiden. Det tyder på, at der mangler en snak om, hvor lang tid opgaverne tager. Desuden kan det være svært for mange freelancere at sige nej til opgaver, der er dårligt lønnede. Og ofte bliver honoraret fra arbejdsgivernes side præsenteret som et take it or leave it,” siger Tine Johansen.

”Der bliver spekuleret i, at man som journalist eller fotograf lægger navn til det arbejde, man udfører. Derfor er det en gratis omgang for arbejdsgiverne at sige til dem, at de bare kan arbejde hurtigere og skrue ned for ambitionsniveauet. For hvem har lyst til det, når man selv lægger navn til det,” siger Tine Johansen. 

Hvad kan man gøre for at forbedre freelancernes vilkår?

”På Information har man faktisk en hel prisliste for, hvad de forskellige formater koster. Man skal være åben om honorarerne, og man skal sørge for, at priserne kommer til tillidsrepræsentantens kendskab. Ingen fastansatte har en interesse i dårlige vilkår for freelancerne, for hvis det bliver for billigt at omgå overenskomsten, så mister de fastansatte jo arbejdet til freelancerne,” siger Tine Johansen.

Mediearbejdsgivere: Det er et frit marked

Hos Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DMA) bekræfter man Tine Johansens udsagn om, at arbejdsgiverne slet ikke ønsker fælles aftaler for brugen af freeelancere.

”Vi mener grundlæggende ikke, at freelancemarkedet skal være overenskomstdækket. Det er i princippet et frit marked, vi kan købe ind på uden om overenskomsterne,” siger Peter Orry, chefredaktør på JydskeVestkysten og formand for forhandlingsudvalget i DMA.

Ifølge arbejdsgiverne er det svært overhovedet at definere, hvad en freelancer er.

”Er en gymnasieelev, som leverer korte meddelelser om fodboldkampe i Serie 3, eksempelvis freelancer? Og hvad med alle bloggerne? Det er et meget broget marked, hvor nogle er journalister, andre er ikke, nogle er DJ-medlemmer, andre er ikke, nogle er momsregistreret som selvstændige virksomheder, andre er ikke,” siger Peter Orry. 

Hvad skal DJ give til gengæld, før I vil være med til at lave en fælles rammeaftale om brugen af freelancere? 

”Jeg synes generelt at DMA’s medlemsvirksomheder behandler og betaler freelancere helt forsvarligt. Vi befinder os desuden i et nedadgående marked, så hvis freelancernes vilkår skal forbedres, så skal vores udgifter som minimum nedsættes tilsvarende et andet sted,” siger Peter Orry.  

Kommentar

16/03/2017 - 15:39

Lars Rønbøg

“Men er I villige til at ofre nogle af de fastansattes goder, hvis det kan forbedre freelancernes vilkår?
- Det er et hypotetisk spørgsmål. Det kommer fuldstændig an på, hvad der er for en byttehandel, vi taler om, siger Tine Johansen”

Det illustrerer vel meget godt at man som freelancer kommer til at føle sig som B-medlem af forbundet i forhold til A-medlemmerne - de fastansatte. De fastansattes goder bliver ikke ofret så det kan hjælpe freelancerne - og dels så KAN forbundet ikke forhandle aftaler hjem for freelancere, fordi arbejdsgiverne ikke vil indgå aftaler.

16/03/2017 - 16:46

Thomas Szlavik

Jeg ved ikke, om Lars Rønbøg eller mange af de andre freelance-komentatorer på flere forskellige spor er medlem af DJ. Men hvis de er, har de fulgt meget lidt med i det faglige arbejde i forbundet. Freelancernes forhold har de seneste 25 år været det højst prioriterede emne i forbundet. Jeg ved det på baggrund af 15 år som tillidsmand på Ekstra Bladet, seks år i hovedbestyrelsen og en lang række andre faglige tillidshverv.

Siden begyndelsen af 90'erne har der været fremsat krav om freelance-overenskomst ved hver eneste overenskomstforhandling. Der er indgået en masse uforpligtigende hensigtserklæringer, som arbejdsgiverne efterfølgende har skidt højt og flot på. Og det er faktisk også ind i mellem lykkedes, at indgå aftaler, der kan bruges. Bl.a på Ekstra Bladet, både i fortiden og i nutiden.

Og at de fastansatte ikke har afgivet goder er der rene vås. Både på fritids- og lønrettigheder er det gået voldsomt tilbage de seneste år.

Thomas Szlavik
tidligere hvad som helst
nu pensionistmedlem af DJ

16/03/2017 - 17:15

Lars Rønbøg

Jeg underkender ikke, at forbundet forsøger at gøre noget for freelancerne, men du rammer jo hovedet meget godt på sømmet, Thomas Szlavik:
“ Der er indgået en masse uforpligtigende hensigtserklæringer, som arbejdsgiverne efterfølgende har skidt højt og flot på”.

Som mediebilledet har udviklet sig, så er forbundet i mange tilfælde ikke længere i stand til at indgå løn-aftaler på mine vegne - en freelancer. I modsætning til hvad forbundet stadig kan gøre for fastansatte…derfor min bemærkning om A- og B-medlemmer.
For jeg betaler så vidt vides stadig det samme i kontigent som en fastansat…som jeg har gjort de sidste 23 år (minus de år hvor jeg var elev).
Og ja - det er jo frivilligt at være medlem af forbundet, så jeg kan jo bare smutte, hvis ikke jeg mener jeg får nok for mine kontigentkroner.

16/03/2017 - 19:31

Sara Høyrup

Det begynder at minde om rygerdebatten, det her: om dengang, man skulle høre på, at rygere skam sagtens kan tage hensyn helt af sig selv, og der ikke var brug for lovgivning.
Jeg har i mine 15 år i mediebranchen aldrig oplevet nogen interesse fra nogen fastansatte for mine honorarvilkår. Det har kun været et emne, når jeg selv har åbnet forhandlinger om det med mine opdragsgivere.
For ja, jeg "tager ansvar" for min egen indtjening. Ja, jeg har "selvdisciplin" nok til ikke at ville arbejde for en skål ris og en vingummibamse. Og nej, jeg er ikke optaget af at være "stakkels". Og jeg må hen i et hjørne og kaste op, når jeg hører fastansatte slå om sig med villet vrøvl om freelanceres kår som noget, vi da virkelig selv må ligge og rode med.

16/03/2017 - 21:15

Bodil Rohde


Kære Tine Johansen

Jeg er glad for, at du blev valgt som næstformand i DJ.

Men jeg er ked af at måtte sige det.

Det er ikke arbejdsgiverne, som er vore rigtige modpart i denne sammenhæng.

Det er DJs ledelse.

I årevis har freelancerne fortalt forbundets ledelse, at underbetalte freelancere er en trussel mod de fastsatte, og at det er uforståeligt, at DJs ledelse ikke har grebet ind.

Vi har også fået at vide, at hvis vi ikke var tilfredse med hyren, kunne vi jo bare gå et andet sted hen.

Vi har fået lov til at sejle vores egen sø, og selv den bedste og mest effektive af vore freelance-aftaler, - det er O-aftalen, - er ikke blevet genforhandlet i mindst 6 år.

DJ har en stor mulighed for ikke bare at sørge for at freelancerne får en ordentlig betaling for deres arbejde. Men også for at sikre, at de ikke bliver brugt til en billig udskiftning af de fastansatte.

Det er, at forbundet sætter ind for at skabe freelance-aftaler på alle områder, hvor der bruges freelancere.

Det ikke være særlig svært, hvis forbundet træffer beslutning om at handle og en samlet strategi på det kommende delegeretmøde.

Venlig hilsen
Bodil Rohde



16/03/2017 - 22:05

Peter Thornvig

Citatet af det Peter Orry på vegne af DMA siger alt!
”Vi mener grundlæggende ikke, at freelancemarkedet skal være overenskomstdækket. Det er i princippet et frit marked, vi kan købe ind på uden om overenskomsterne.”
Lige nøjagtigt derfor er spørgsmål om freelancere og ansatte ikke et enten eller, men både og. Vilkårene for de to grupper er så tæt forbundet, at den politik jeg ser fra DJ og de centrale forhandlere, netop handler om at holde en svær balance, der kun lykkes, hvis vi i aftale og overenskomstarbejder og ikke mindst som medlemmer, agerer som det fællesskab vi er i DJ!

Selv om alt ikke er godt, så er jeg ful af tro på at de intentioner arbejdsgiverne ikke lægger skjul på, at underløbe overenskomster og aftaler, gør at medlemmerne vil rykker tættere sammen om krav, der kan sikre at freelancere og ansatte ikke spilles ud mod hinanden, så arbejdsgiverne får held til at sætte betalings og arbejdsvilkår, efter laveste fællesnævner.

Velkommen til renæssancen for det der gennem tiden har sikret et arbejdsmarked i rimelig balance – solidaritet.

Kærlig pep-talk
Peter Thornvig

16/03/2017 - 22:24

Tine Johansen, næstformand i DJ

Kære Bodil og alle I andre.

DJ er freelancernes forbund - flere end hver fjerde DJ-medlem er 'atypisk beskæftiget', som det hedder med et træls udtryk. Ud over en lang række kollektive aftaler for freelancere og løst tilknyttede (https://journalistforbundet.dk/overenskomster-freelancere), har vi rigtig mange tilbud specifikt til freelancere og selvstændige: rådgivning i forhold til kontrakter og prissætning, Biz-kurser, startpakken, karrieresamtaler, stresssamtaler, støtte til efteruddannelse, forvaltning af ophavsret, inkassosager, forhandlingskurser, sikkerhedskurser, hjælp i tilfælde af chikane osv.

Vores freelancestrategi går nemlig på to ben: at forhandle kollektive aftaler og at ruste freelancekolleger til selv at prissætte og forhandle.

Lige nu kører DJ 60 sager for freelancere - hovedsageligt om ophavsretskrænkelser og inkasso. De sidstnævnte kører vores jurister udelukkende for freelancere, og sidste år fik vi i omegnen af 300.000 hjem til de berørte freelancere.
Godt 40 procent af al tid i vores faglige rådgivning går med at vejlede freelancere til at få bedre vilkår. Sådan skal det være, for en samtale om freelanceforhold tager typisk længere end en 'almindelig' kontraktrådgivning, fordi man skal omkring så mange forskellige faktorer.

Dertil kommer en masse vigtige kampe og politisk påvirkningsarbejde om barselsfond for selvstændige, dagpengeregler for atypisk beskæftigede, undtagelse fra indrejseforbud for alle DJ-medlemmer osv.

Og O-aftalen? Den er netop blevet fornyet for journalistisk, fotografisk og grafisk arbejde - med regulerede priser. Detaljerne bliver snarest offentliggjort.

Bedste hilsner fra
Tine


16/03/2017 - 22:56

Lars Rønbøg

Kære Tine

Du linker til https://journalistforbundet.dk/overenskomster-freelancere.

Har du egentlig selv klikket på nogle af de links og set hvilke dokumenter der ligger der?
Flere af aftalerne er jo 10-12 år gamle...det gælder bl.a. dokumenterne for Polfoto, Scanpix, Ekstra Bladet - og der står intet om priser - det skal de enkelte freelancere så selv aftale.

Jeg føler mig som et B-medlem af DJ/PF, fordi Journalistforbundet kan gøre mere for de fastansatte og forhandle lønvilkår for dem - det kan I ikke gøre for mig som freelancer, selv om jeg betaler det samme i kontingent.

16/03/2017 - 23:21

Tine Johansen

Kære Lars.
Ja, jeg kender udmærket aftalerne - ikke mindst fordi jeg selv tidligere håndhævede dem som tillidrepræsentant, også for freelancekolleger.
Nogle af dem er - i øvrigt ligesom den rammeaftale, som vi præsenterede under de nyligt afsluttede forhandlinger på DMA-området - uden honorarsatser, og derfor er det ikke noget særskilt problem, at de har år på bagen. De danner rammen om alle øvrige vilkår. Satserne for en vagt/time aftales typisk lokalt og justeres løbende.
Hvis du skal levere til nogle af de nævnte arbejdspladser, vil det være en rigtig god ide at kontakte tillidsrepræsentanten på stedet eller DJ.
Bedste hilsner, Tine

17/03/2017 - 00:47

Susanne Sayers

Kære Tine

Tak for svar. Jeg anerkender, at mit forbund forsøger at gøre noget. Men når du siger, at jeg retter skytset det forkerte sted hen, er jeg nødt til at sige, at nej, det gør jeg ikke.

Jeg er fuldstændig klar over, at det hverken er mine kolleger eller mit forbund, som har ønsket, at freelancere er underbetalt en række steder. Det er, naturligvis, arbejdsgiverne. Og lige så naturligt er jeg som freelancer også begyndt der. Og er fortsat. Og er blevet ved. Men jeg har som enkeltstående freelancer meget lidt at presse med.

Derfor denne appel til mine kolleger og forbundet. Hvis I ikke kommer ind i kampen på vores side, er der ingen som helst grund til, at vi bliver i forbundet.

Jeg har givet en kollektiv skideballe, som det vist hedder i pædagogiske kredse, og det betyder, at jeg også har ramt mennesker, som det er urimeligt at ramme. Det beklager jeg. Men det er sket i en frustration over, at et forbund, som jeg trods alt stadig er medlem af, og hvis styrke jeg gerne ser bevaret, ikke magter at gøre noget afgørende for vores vilkår som freelancere. Og derudover ser jeg som sagt i mit indlæg flere eksempler på, at fastansatte direkte ser ned på os.

Så når jeg har skrevet, er det faktisk, fordi jeg gerne ser et fortsat stærkt forbund. Vi er – som du selv nævner – efterhånden mere end en fjerdedel, som ikke er fastansatte. Det tal vil stige fremover. Og hvis forbundet ikke formår at håndtere den udfordring, vil mange af os overveje, om der er grund til at betale dyre kontingenter til det forbund.

Hvis vi melder os ud – og vi udgør på flere arbejdspladser væsentligt mere end en fjerdedel af det producerede stof – kan man begynde at overveje, hvor effektiv en strejketrussel f.eks. er. Eller hvor slagkraftige overenskomster er.

Hvis det er et flertals holdning i forbundet, at det da ved gud er vores eget problem, og at tillidsfolk og forbund først og fremmest skal kæmpe for de fastansatte, så er det cool nok. Det vil bare være rart at vide. For så vil jeg fremover ikke have de fjerneste skrupler ved at producere stof til aviser, hvor de fastansatte får to-tre gange mere for det samme, trygt hvilende i visheden om, at det ikke er mig, der står for skud, næste gang avisen skal spare.

Men det er ikke et scenarie, jeg i grunden synes særlig godt om, og derfor synes jeg, at vi sammen bør finde nogle løsninger her. Min klumme var en slags desperat appel, fordi jeg er bange for, det er sidste chance.

Mange hilsner
Susanne

17/03/2017 - 08:59

Kurt Johansen

Overenskomstkrav overfor arbejdsgiverne har kun de fastansatte - så de eneste, der i realiteten kan stille freelancekrav til overenskomsten, er de fastansatte.
Sådan er det "juridisk" skruet sammen i DJ med omkring 70-80 overenskomster.

Desværre er det pt. sådan, at DJ som organisation dybest set ikke kan fremsætte overenskomstkrav for freelancere.

DJ kan vejlede, hjælpe etc. de fastansatte med udarbejdelse af overenskomstkrav, og med overenskomstforhandlingerne.

For nogle år siden var det fx de fastansatte på Information, som fremsatte freelancekrav til deres overenskomst - og fik dem igennem.

Hvordan freelancekrav principielt kan komme ind i 70-80 overenskomster er vel et relevant spørgsmål indenfor hele DJ ?

17/03/2017 - 09:31

Jesper Pedersen

Det er klart, at arbejdsgiverne er dem, der skal lægges arm med, men før vi kan gøre det med en nogenlunde styrke kræver det, at (med)arbejdersiden er samlet. Det er den ikke i dag, og derfor er det helt rigtigt, når Susanne m.fl. retter skytset mod fastansatte og forbund. Forbundet har ikke formået/prioriteret at skabe den nødvendige solidaritet på tværs af medlemsgrupperne, så alle altid kæmper for ordentlige forhold for hele branchen og ikke kun for kollegerne på egen redaktion eller arbejdsplads.

17/03/2017 - 10:52

Lasse Glavind

"Lige nu kører DJ 60 sager for freelancere - hovedsageligt om ophavsretskrænkelser og inkasso. De sidstnævnte kører vores jurister udelukkende for freelancere, og sidste år fik vi i omegnen af 300.000 hjem til de berørte freelancere."

Det er situationen i en nøddeskal, som næstformanden beskriver her. DJ er slet ikke fagforening for freelancerne - det er en brancheforening, der yder 'billig' advokathjælp, når udbydersiden overtræder banale aftalelove og regler, der i udgangspunktet intet har med fagforenings- og arbejdsmarkedsforhold at gøre.

Og at gevinstsummen af den samlede freelanceindsats åbenbart kan opgøres til sølle 300.000 kr. viser, hvor håbløs den førte politik er for freelancerne. Det ville være en klart bedre forretning for alle parter - undtagen de sikkert ret vellønnede advokater og jurister, der kører sagerne - hvis DJ bare udbetalte de 5000 kr. eller satte kontingentet tilsvarende ned. Det er jo Ebberød Bank for freelancerne at holde det juristcirkus kørende samtidig med at forholdene bare forværres på alle væsentlige punkter.

Man sidder simpelthen tilbage med det indtryk, at DJ's freelanceindsats primært har til formål at skabe en masse støj og mulighed for paradeindlæg i debatten, som skal skjule enten en latent foragt for freelancer, eller at man simpelthen ikke ønsker og formår at tage debatten om, hvordan de fastansattes løn- og arbejdsvilkår bygger på simpel udnyttelse af freelancerne som billig arbejdskraft.

17/03/2017 - 11:49

Ida Sønderby Rosgaard

Hej Lasse Glavind

Tak for dit indlæg. Du har gennemskuet ting, som andre ikke er i nærheden af overhovedet at forstå.

Jeg vil lige tilføje, at DJ for nogle år siden forsøgte at gennemtvinge en fusion med Kommunikation & Sprog alene for at få flere penge i kassen. Når jeg skriver "gennemtvinge", er det, fordi man simpelthen ikke lagde de sande fakta på bordet.

Og man kerede sig tilsyneladende ikke om, hvor mange ekstra opgaver det ville medføre. F.eks. i form af overenskomster for bl.a. administrations-, HR-, marketingmedarbejdere, oversættere og de tilsvarende freelancere inden for disse områder.

Det handlede om at få flere kontingentkroner i kassen.

Mon ikke det samme gør sig gældende for freelancerne?

Man har en sikker indtægt i form at et kontingent. Og så giver man lige lidt godbidder, så det ser ud, som om man også varetager freelancernes interesser seriøst.

17/03/2017 - 12:46

Rasmus Skat Andersen

Kære freelancere. Muligvis er det ikke synligt nok, men der bliver faktisk kæmpet for jer på arbejdspladserne. Det er mere end 10 år siden, at der blev indgået en aftale på metroxpress, der sikrede, at vores faste freelancere (tilkaldevikarer) i redaktionssekretariatet - og senere på nettet - fik en løn, der svarede til en sammenlignelig fastansat (alt medregnet). Selve beregningsmoddellen var tyvstjålet fra Berlingske, der havde samme aftale. På næste uge skal jeg forøvrigt ind og genforhandle aftalen i det nye selskab BTMX.
Problemet er - som Tine så rigtigt har påpeget - ikke de fastansatte kollegaer, men cheferne. Så lad os nu fokuserer på den kamp, fremfor at bekrige hinanden indbyrdes.
vh.
Rasmus Skat Andersen
Tillidsrepræsent
PS: Jeg har aldrig, gentager aldrig mødt en fastansat journalist, der så ned på freelancerne som gruppe.

17/03/2017 - 15:24

Lasse Glavind

Rasmus, begrebet 'fast freelancer' er i sig selv en del af det her absurde abeteater. I realiteten taler du om en moderne hoveribonde, en kollega, der skal stå til rådighed, når I melder forfald, lave arbejde af samme kvalitet (eller helst lidt bedre), men bare ikke på de samme vilkår.

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder til Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Sydvestjysk Sygehus
Ansøgningsfrist: 15.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

DANMARKS FISKERIFORENING SØGER JOURNALIST

DANMARKS FISKERIFORENING
Ansøgningsfrist: 08.01

Leder til BUPL’s kommunikation

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 04.01

TV 2 Lorry søger kreativ historiefortæller

TV2/ Lorry
Ansøgningsfrist: 15.01

Erfaren projektleder til lotterikommunikation

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 07.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

Er du vores nye kommunikations- og sekretariatsmedarbejder?

Kristelig Handicapforening
Ansøgningsfrist: 05.01

Kommunikationskonsulent

Viborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.01

Politiken søger EU-korrespondent

Politiken
Ansøgningsfrist: 20.12

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 10.01

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 15.01

Kommunikationsdirektør til Diabetesforeningen

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Leder af kommunikation DTU Byg

DTU
Ansøgningsfrist: 20.12

INTERN KOMMUNIKATIONSKOORDINATOR

Sparekassen Sjælland-Fyn
Ansøgningsfrist: 16.12

Tovholder på bibliotekets kommunikation

Herlev Bibliotek
Ansøgningsfrist: 05.01

BO BEDRE søger digital journalist

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 03.01

Videojournalist

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 21.12

Head of Social

Landbrug & Fødevarer
Ansøgningsfrist: 18.12