DJ efterlyser bedre planlægning på studierne for at forhindre stress

DJ mener, at stress hos studerende ikke mindst skyldes uoverskuelige studieforløb. ”Uddannelserne skal kigge på planlægningen,” lyder det. DMJX anerkender problemet med stressede studerende, men afviser, at studiestedet bærer det meste af ansvaret: ”Vi føler, at vi gør det nødvendige”
  • Anders Hviid
    DMJX genkender stress-tal, men mener, at de gør det nødvendige. "Jeg mener ikke, at vi kræver for meget af de studerende," siger områdechef for journalistik på DMJX, Henrik Berggreen.
14.02.2017 · 09:35

En ny undersøgelse blandt medie- og kommunikationsstuderende bekræfter ifølge Dansk Journalistforbund, at der er stress på studierne.

Mere end hver tredje af de 671, der har svaret på undersøgelsen, har et højt stressniveau, og 18 procent melder om dårligt psykisk helbred.

”Alt for høje tal,” siger Tine Johansen, næstformand i DJ.

Hun peger på, at studietiden er uoverskuelig for mange af de studerende, der melder om stress.

”De studerende kan ikke finde ud af, hvilke krav der bliver stillet til dem, og arbejdsmængden er meget ulige fordelt,” siger Tine Johansen.

Hun er blandt andet bestyrelsesmedlem på DMJX, medlem af centerstyrelsen på SDUs journalistlinje og medlem af Praktikudvalget.

”Uddannelserne skal kigge på planlægningen og blive bedre til at fortælle, hvad der skal ske, og hvad man som studerende kan forvente,” siger Tine Johansen.

Svarprocent i underkanten

Undersøgelsen blev i efteråret 2016 sendt til 2.714 af de DJ-medlemmer, der er registreret som studerende i DJ’s medlemsdatabase.

De 671 besvarelser giver en svarprocent på knap 25 procent, og der kan derfor ikke generaliseres ud fra undersøgelsens resultater.

TeamArbejdsliv, som har lavet undersøgelsen for Dansk Journalistforbund, understreger selv i rapporten, at svarprocenten er ”klart i underkanten” af det ønskelige:

”Når kun en fjerdedel har svaret, vil det kunne have en betydning for resultatet, hvis de tre fjerdedele, som ikke svarer, enten har et bedre eller dårligere studiemiljø og trivsel,” lyder forbeholdet.

Det er dog ikke noget nyt, hvis de medie- og kommunikationsstuderende er stressede.

Allerede i 2008 viste en undersøgelse, at hver tredje praktikant havde problemer med stress eller depression, ligesom en undersøgelse i 2014 viste, at 76 journaliststuderende havde brug for akut stress-hjælp.

Mere stress på skolen end i praktikken

De studerende, der har svaret i undersøgelsen, har mere udbredte stresssymptomer på uddannelsesstederne end i praktiktiden. Ud af de 200 svarpersoner, som er i lønnet praktik, viser 30 procent symptomer på højt stressniveau. Ud af de 368, som går på studiet, har 39 procent symptomer på højt stressniveau.

Det overrasker arbejdsmiljøkonsulent i DJ, Eva Jakobsen, da det var langtidsstress blandt praktikanter, som fik forbundet til at sætte undersøgelsen i gang.

Ifølge Eva Jakobsen er det især, når de studerende har erhvervsarbejde ved siden af studiet, at det bliver svært:

"De fleste studerende er nødsaget til at tjene penge ved siden af deres SU, og det virker som om, det er svært for dem at få studie, job og privatliv til at hænge sammen. Det er i hvert fald manglende tid og planlægning, der giver udslag på de studerendes trivsel. Og det er vi også i gang med at få kigget på sammen med studierne,” siger hun.

Undersøgelsen indikerer problemer med tid og planlægning på skolerne. Blandt de af svarpersonerne, som er på studiet, svarer mere end hver fjerde ”i mindre grad” eller ”slet ikke” til, om det er nemt at planlægge og prioritere arbejdet på studiet.

Stress overrasker ikke hos DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) genkender problemet med stressede studerende.

”Vi oplever flere studerende, som er psykisk pressede, og vi har en klar fornemmelse af, at det er blevet mere over de seneste 5-10 år, så jeg kan absolut genkende, at der er en udfordring,” siger Henrik Berggreen, områdechef for journalistik på DMJX.

312 af besvarelserne i den nye undersøgelse kommer fra DMJX. Af dem læser 209 på professionsbacheloren i journalistik, hvilket svarer til halvdelen af de i alt 413 journaliststuderende i undersøgelsen.

Henrik Berggreen afviser, at studiestedet bærer størstedelen af ansvaret:

”Stress er en generel samfundstendens, og det, tror jeg, har meget lidt med studiet at gøre. Som regel er det en kombination af noget, der ligger både på og uden for studiet. Men vi har et ansvar for at agere på problemstillingen,” siger han.

De studerende kender skemaet

Henrik Berggreen afviser, at stressen skyldes, at studierne er dårlige til at langtidsplanlægge:

”De studerende kender deres skema og tid ret langt fremad,” siger han og understreger, at arbejdet i medierne i sig selv ofte har en uforudsigelig natur:

”Man kan ikke forudsige, hvor lang tid det vil tage at få en reportage hjem eller at få fat på en kilde, men det er klart, at vi forsøger at give en rimelig tidsramme,” siger Henrik Berggreen.

Hvad vil I gøre for at ændre på tallene?

”Jeg tror, at vi føler, at vi gør det nødvendige. Jeg mener ikke, at vi kræver for meget af de studerende. Jeg mener, at de studerende har tid til at lave de opgaver, de skal. Men hvis de har 15 timers erhvervsarbejde ved siden af, er det selvfølgelig et problem,” siger Henrik Berggreen.

Han peger på, at DMJX måske kan forbedre dialogen med de studerende i forhold til, hvad der venter, og hvad de skal kunne.

”Vi har en udfordring i forhold til at lære de studerende at acceptere og håndtere det ukonkrete. Hvornår er et interview for eksempel godt nok? Der er nok et behov for, at nogen fortæller dig, hvor du ligger henne i forhold til, hvor du skal være,” siger Henrik Berggreen.

Han mener ikke, at der er meget nyt under solen i DJ’s undersøgelse.

”Vi vil helt sikkert tage undersøgelsen op, men jeg oplever ikke, at der er så meget nyt i den. Det er ting, vi allerede arbejder med i dag, og det skal vi fortsætte med: Studievejledning og fortsat arbejde med at hjælpe de studerende med at få overblik og bedre struktur,” siger han.

Afviser kritik om manglende feedback

Flere studerende i undersøgelsen efterlyser mere vejledning på studiet.

Til spørgsmålet ”Hvor ofte taler dine undervisere/vejledere med dig om, hvor godt du klarer dig på dit studie?” svarer 265 af de 340 deltagere i undersøgelsen, som ikke er i praktik, ”sjældent” eller ”næsten aldrig/aldrig”. Det svarer til 78 procent.

Ifølge Eva Jakobsen er noget af det, der stresser de studerende, hvis de ikke får vejledning og feedback.

”Undersøgelsen viser, at når der bliver længere mellem feedback fra overordnede, stiger stressen. ’Intet nyt er godt nyt’ findes ikke blandt de studerende. Det er en katastrofe og skaber usikkerhed,” siger Eva Jakobsen.

Men Henrik Berggreen fortæller, at DMJX gør mere ud af vejledning nu end før.

”Vi har oprustet i forhold til studievejledning over de seneste fem år. Vi gør mere ud af at give alle vejledning i det at have et godt studieliv, og bedre service i forhold til vejledning i grupper og individuelt,” siger han.

Når det kommer til feedbackens kvalitet, svarer mere end hver fjerde af svarpersonerne på studie, ”i mindre grad” eller ”slet ikke” til spørgsmålet ”Får du feedback fra undervisere, som du kan bruge til at forbedre dig på studiet?”

23 procent af samme gruppe studerende vurderer, at kvaliteten af den feedback, de modtager, er lav eller meget lav. Og seks procent svarer, at de slet ikke modtager feedback.

”De tal kan jeg slet ikke forstå. Det er simpelthen ikke rigtigt. Kvalitet kan man diskutere, men de studerende får feedback på samtlige afleveringer,” siger Henrik Berggreen.

Hvad med kvaliteten af feedbacken?

”Det er selvfølgelig ikke, fordi vi ikke skal gøre det bedre, for vi skal altid blive bedre til at give feedback. Men jeg mener, at vores feedback har et højt niveau,” siger han.

Store Matchdag

Store Matchdag slår ud i undersøgelsen som den helt store skurk. Her siger 79 procent af de 243 studerende i undersøgelsen, som har oplevet Store Matchdag, at forløbet havde ”negativ” eller ”meget negativ” betydning for deres psykiske velbefindende.

”Der er ingen tvivl om, at Store Matchdag er en stressfaktor. I den tid jeg har været her, siden 2000, synes jeg, at vi har prøvet næsten alt,” siger Henrik Berggreen.

Journalisten har gennem årene dækket de forskellige forsøg på at forbedre Store Matchdag.

”Jeg vil slet ikke afvise, at man kan finde en anden model, men man er nødt til at holde det op mod alternativet, og det kan ikke undgås, at det vil være en forhøjet stressfaktor, medmindre man trækker lod. Jeg mener ikke, at studerende eller arbejdspladser er interesserede i lodtrækning. Det vil måske give andre frustrationer,” siger Henrik Berggreen.

Han henviser til, at måden at fordele praktikpladser er noget, der skal gå igennem Praktikudvalget, hvor arbejdsgivere, uddannelser, studerende og Dansk Journalistforbund samles.

Der har tidligere været kritik fra de studerende side af de store arbejdspladsers håndtering af, hvordan studerende og studiested skal finde hinanden. Konflikten opstod, da praktikstederne genindførte den såkaldte Panikdag uden at indkalde Praktikudvalget, hvorfor de studerende ikke blev hørt.

Kommentar

14/02/2017 - 14:53

Mathias Bay Lynggaard

Hej Henrik
Jeg håber, du læser med her. Kan du ikke fortælle, hvad du mener, når du siger: "De studerende kender deres skema og tid ret langt fremad."
Hvad er ret langt?
Jeg spørger, fordi jeg i min tid som studerende og som formand for hhv. De Studerendes Råd, KaJ og Danske Mediestuderende talte med mange frustrerede studerende, der i perioder ikke vidste, hvordan deres skema så ud få uger ud i fremtiden.
Er alle de problemer blevet løst, siden jeg stoppede for et år siden? Eller har du og jeg meget divergerende opfattelser af, hvad "ret langt ud i fremtiden" er for en størrelse?
Kan du ikke fortælle, hvor kort ud i fremtiden, de studerende skal kende deres skema, før det i dine øjne er uacceptabelt?
Venlig hilsen Mathias
P.S. Jeg vil gerne opfordre Journalisten til også at forhøre sig på nogle af de andre uddannelser.

14/02/2017 - 23:37

Rasmus Jungersen

Kære Journalisten.dk

Tak, fordi I sætter fokus på de studerendes psykiske trivsel - jeg håber, I holder fast og bliver ved med at have opmærksomheden rettet mod dette vigtige emne.

Jeg er selv studerende på DMJX, og selvom jeg ikke er nået så langt endnu, kan jeg nikke genkendende til flere af de problemer, som er dukket op i undersøgelsen. Jeg undrer mig over, at DMJX tilsyneladende ikke vil påtage sig mere ansvar for de studerendes trivsel.

Henrik Berggren udtaler bl.a. at “Stress er en generel samfundstendens, og det, tror jeg, har meget lidt med studiet at gøre. Som regel er det en kombination af noget, der ligger både på og uden for studiet.”

Jeg oplever hos mig selv (og blandt mine medstuderende) absolut, at studiet er en stressfaktor i sig selv. Noget skyldes mangelfuld planlægning og feedback, andet skyldes krav, og noget helt tredje skyldes helt sikkert, at vi alle befinder os i en ny verden, som vi skal lære at håndtere og agere i.

Henrik Berggren har måske ret i, at arbejdet i medierne ofte kan have en “uforudsigelig natur”, og at det til tider er stressende. Men det betyder ikke, at studiestederne kan fralægge sig ansvaret for de studerendes psykiske trivsel på den måde, jeg synes, kommer til udtryk i artiklen.

Jeg håber, at der i fremtiden vil blive lavet en ny undersøgelse med en højere svarprocent. Jeg håber desuden, at DMJX vil tage en fremtidig undersøgelses resultater mere alvorligt, og gå i dialog med de studerende om, hvad der kan forbedres.

17/02/2017 - 07:48

Carsten Legaard

Godt fokus, men pas på, at det ikke får karaktér af medlidenhedshistorie. Stress er et menneskeligt grundvilkår, og hvis man tror, at man kan forvente sig en tilværelse uden, eller at man kan bebrejde omgivelserne for sin stress, så er man ekstra udsat, for så savner man i den grad forventningsafstemning og realisme.
Positive og ambitiøse krav til uddannelsen og dens tilrettelæggelse skal på bordet af hensyn til læringen og arbejdsmiljøet og den gode tilrettelæggelse (herunder skemalægning og forudsigelighed) - ikke af hensyn til en kulturel fordom om stress som et absolut onde.
Tilføj undervisning i mental robusthed (det burde være et højt prioriteret fag i folkeskolen og gymnasieuddannelserne) og giv kvalificeret hjælp til de 3-4 procent af eleverne, som er regulært kronisk stressede eller har en reel psykisk lidelse.

17/02/2017 - 20:51

Thomas Pallesen

Thomas Pallesen, journalist og lektor på journalistuddannelsen på DMJX

Først og fremmest er jeg lidt skuffet over, at min næstformand, Tine Johansen, kan udtale "Alt for høje tal" om en undersøgelse, der på grund af den lave svarprocent slet ikke kan generaliseres ud fra. Det havde Tine ikke scoret høje point for i studietiden på Journalisthøjskolen ;)

Og til Mathias Bay Lynggaard: Der er blevet strammet meget op på planlægningen, siden du gik på uddannelsen. Som udgangspunkt skal de studerende have en færdig "vagtplan" for hele semesteret allerede 14 dage før semesterstart. Prøv at vise mig den journalistiske arbejdsplads, der giver sine ansatte et halvt års vagtplan ad gangen. For den del af perioden, der ligger længst ude i fremtiden, kan naturligvis komme ændringer i selve indholdet, men de studerende vil som udgangspunkt altid have muligheden for at vide, hvad de skal lave på en bestemt dag de kommende to-tre måneder.

Jeg skriver med vilje "mulighed for at vide", for jeg kan se, at mange studerende slet ikke går ind og kikker i programmerne (vi har en slags log-filer, der registrerer den slags). Tværtimod oplevede jeg i dag, at en 3. semesterstuderende ved middagstid spørger: "Hvad skal vi lave i eftermiddag?" Tja, det har stået i programmet siden 15. januar med indhold og præcist sluttidspunkt kl. 14.15.

Så helt ærligt: Der er masser af ting i dette fag, som kan give pres og for nogle studerende (og uddannede journalister) også stress. Men at give tilrettelæggelsen af undervisningen skylden, tror jeg ikke fører noget godt med sig. Vi kan som undervisere godt lave en endnu mere rigid og fastlåst planlægning, hvor vi af hensyn til nogle studerendes angst for skemaændringer og usikkerhed siger nej til alle nye idéer og spændende projekter, der måtte komme op i løbet af halvt år. Men jeg tror, at de få studerende, der ville blive hjulpet af dette "tryghedsfremmede" tiltag, ville få et endnu større chok, når de kom i praktik. Og resten ville få en ringere, mere kedelig og mindre tidssvarende uddannelse.

Dermed ikke sagt, at vi ikke kan blive bedre til at undgå irriterende småfejl i programmer. Jeg tror bare ikke på, at det er her, det egentlige problem ligger - på trods af at 7 % af de adspurgte har svaret, at det ikke er nemt "at planlægge og prioritere arbejdet på studiet".

Seneste nyheder

24.03.2017 · 14:17

Mød din kandidat: Rasmus Mark Pedersen

Maria Brus Pedersen
24.03.2017 · 12:09

Finans får mediestøtte efter klage

Andreas Marckmann Andreassen
24.03.2017 · 11:23

Sådan kommer du i gang med Augmented Reality-journalistik

Anonymous (ikke efterprøvet)

Fremtiden kommer. Du skal ikke være bange

Hvad sker der med vores fag, og hvad skal vi kunne for at have et spændende job i fremtiden? Det undersøger Journalisten de kommende dage i vores fremtidstema. Følg med her: journalisten.dk/fremtid

Seneste jobopslag

Studentermedhjælper til kommunikation og grafiske opgaver

Mediehuset Ingeniøren
Ansøgningsfrist: 01.04

Kommunikationsmedarbejder til barselsvikariat på Vallekilde Højskole

Vallekilde Højskole
Ansøgningsfrist: 12.04

Presse- og kommunikationschef

Forsvarsministeriet
Ansøgningsfrist: 06.04

Dansk Metal søger fotograf

Dansk Metal
Ansøgningsfrist: 30.03

Kommunikations- og arrangementskonsulent søges

Erhvervshus Nord
Ansøgningsfrist: 31.03

Pressesekretær til departementet

Miljø- og Fødevareministeriet
Ansøgningsfrist: 17.04

Kommunikationschef til Guldborgsund Kommune

GULDBORGSUND KOMMUNE
Ansøgningsfrist: 04.04

Journalist til Dagens Medicin

Dagens Medicin
Ansøgningsfrist: 27.03

Kommunikationschef til Danmarks bedste hospital

Region Midtjylland
Ansøgningsfrist: 02.04

Kommunikationsmedarbejder

LGBT Danmark
Ansøgningsfrist: 31.03

Erfaring med TV produktion samt pædagogisk flair

Helsingør Kommune
Ansøgningsfrist: 26.03

Kommunikationskonsulent med weberfaring til Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 31.03

Kan du sætte strøm til historierne?

Domea.dk
Ansøgningsfrist: 27.03

Presse- og kommunikationskonsulent til Danmarks Lærerforening

Danmarks Lærerforening
Ansøgningsfrist: 27.03