»Det var forbundet med noget mystisk at komme på nettet«

Netnyheder, kommentarfelter, klik, blogs, sociale medier og bredbånd var ikke opfundet, da JP blev Danmarks første store dagblad på nettet for 20 år siden. »Det er nok en af de største revolutioner i mediebranchen,« siger udviklingschef, der var med dengang
29.01.2016 · 09:20

”Læs Jyllands-Postens væsentligste nyheder overalt i verden og på et valgfrit tidspunkt – samme dag som de udgives i Danmark.”

Så tillokkende lød opfordringen til Jyllands-Postens avislæsere, da JP for 20 år siden gik i luften med jp.dk. Jyllands-Posten blev dermed det første af de store dagblade på nettet.

Jyllands-Postens udviklingschef, Kartin L. Hansen, var onlineredigerende og med til at etablere netavisen. Sammenlignet med, hvad der siden er sket for journalistik på nettet, er forskellen ekstrem.

»Det er nok en af de største revolutioner i mediebranchen. Man bliver lidt mundlam, når man tænker tilbage på det,« siger han.

På verdensplan havde kun 50 millioner mennesker adgang til nettet i 1996. Kartin L. Hansen kan ikke huske, hvor mange læsere jp.dk havde.

»Men det var ikke særligt mange,« siger han.

En meget lille enhed

Det var redaktionen bag Jyllands-Postens ugentlige digitale tillæg, der fik idéen til at oprette en hjemmeside. Den nu afdøde Jens Bøgh var leder af redaktionen. Opgaven handlede om distribution af indhold - ikke om produktion.

»Vi var en meget lille enhed. Arbejdet bestod i, at man overflyttede tekst-tv-historier og artikler fra avisen over på jp.dk,« siger Kartin L. Hansen.

I alt blev op til 100 artikler fra papiravisen lagt på nettet hver dag klokken 10.

Men redaktionen vidste godt, at nettet på sigt kunne udvikle sig til mere.

»Vi kunne godt se, at der var muligheder for at lave noget aktualitet og lægge mere baggrundmateriale ud ved at linke,« siger Kartin L. Hansen.

Men de færreste havde fantasi til at forestille sig, at netavisen en dag skulle nå en større målgruppe end papiravisen. Jyllands-Posten buldrede dengang frem i hele landet, fortæller udviklingschefen.

»Oplaget for papiravisen var i fremgang, og vi blev i mange år set som lillebror – en slags eksperiment,« fortæller Kartin L. Hansen.

Til danskere i udlandet

Målgruppen for netnyheder var ifølge Jyllands-Posten fortrinsvis danskere i udlandet og danskere, der rejste meget. Ingen talte om at skrive til hele befolkningen.

En af udfordringerne på nettet var, at man ikke kunne vise billeder eller grafik - kun tekst.

»Billeder tog for lang tid at uploade,« siger Kartin L. Hansen.

Et andet problem var, at det var svært for brugerne overhovedet at komme på Internettet, som man dengang stavede med stort I.

»Det var forbundet med noget mystisk at komme på nettet,« siger Paul Natorp, der var projektleder på jp.dk. Selv på Jyllands-Postens egen redaktion i Viby var der kun netadgang få steder.

»Det var med dial up, og jeg tvivler på, at den samlede båndbredde var mere end 1 MB-forbindelse,« siger han.

Handler fortsat om aktualitet

Men det var først og fremmest sjovt at bygge noget nyt op.

»Det var et nyt land, vi kunne gå på opdagelse i,« siger Paul Natorp.

Han ser en rød tråd i, at mange netnyheder fortsat prioriterer aktualitet.

»Når man kigger tilbage, er det interessant, at man har bygget videre på tanken bag at bringe tekst-tv-nyheder,« siger han.

Kartin L. Hansen bemærker, at jp.dk var en sund forretning i 1996. Man skulle nemlig have login for at kunne læse artiklerne. 

»Det var kun de korte nyheder, der var gratis. Det blev ødelagt, da flere netaviser kom til, og man begyndte at kæmpe om volumen, og annoncering blev den altovervejende forretningsmodel.«

Jyllands-Posten var ikke det første danske nyhedsmedie på nettet. Allerede i 1994 gik Ingeniøren i luften med en hjemmeside.

I dag har jp.dk over 240.000 daglige brugere.

Kommentar

04/02/2016 - 16:17

Mette Trudsø

Værd at bemærke er også, at JP kom på nettet, længe før avisens journalister gjorde det. Selv en rum tid efter at avisen havde fået sin egen hjemmeside, måtte man på fx på Københavnsredaktionen bevæge sig ned til den enlige computer med netadgang, der stod placeret i redaktionssekretariatet, når man ville begive sig ud på det dersens internet...

Seneste nyheder

20.01.2017 · 14:23

Sparerunde på Børsen: fem fratrædelser og 10 fyringer

Maria Brus Pedersen
20.01.2017 · 10:13

BTMX undgår flere fyringer

Andreas Marckmann Andreassen
20.01.2017 · 08:12

Børsen undgår redaktionelle fyringer

Andreas Marckmann Andreassen
19.01.2017 · 14:21

Nordjysk magasin fyldt med halv-skjulte reklamer siden 2009

Anonymous (ikke efterprøvet)

Betalt indhold – hvor høj er prisen?

Medier over hele verden satser på annoncer, der ligner journalistik. Det skal mærkes som annoncer, men ofte er markeringen fraværende eller svær at forstå. De kommende dage sætter Journalisten fokus på betalt indhold – fra Danmark til New York Times.

Seneste jobopslag

Kommunikationschef med flair for branding

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 20.02

INSPIRERENDE KOMMUNIKATIONSCHEF

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Ansøgningsfrist: 31.01

Digital redaktør

Kvinfo
Ansøgningsfrist: 03.02

Har du lyst til at skrive om Tyskland til Danmark?

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 27.01

Kommunikationsmedarbejder til Energibyen Frederikshavn

Frederikshavn Kommune
Ansøgningsfrist: 30.01

Journalist/skribent

Danske Bank
Ansøgningsfrist: 30.01

Nyhedsjournalist

Helsingør Dagblad
Ansøgningsfrist: 06.02

NYHEDSREDAKTØR til TV 2/Bornholm

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 22.02

Fagbladet Folkeskolen med netmedier søger redigerende bladredaktør

Fagbladet Folkeskolen
Ansøgningsfrist: 27.01

Skarp og dagsordenssættende pressekonsulent

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 22.01