22. september 2014
BLOG
Ernst Poulsen:
Man kan ikke tale med en mur

Derfor kigger Helle Thorning-Schmidt direkte i kameraet

Statsminister Helle Thorning-Schmidt foretrækker at blive fotograferet forfra, når hun stiller op til portrætfotos. Hun burde turde være mere menneske og vise flere sider af siger selv, siger fotograf Ditte Valente. »Hun er statsminister og ikke fotomodel.«
12/08/2013 | 15:53

Af: Jakob Albrecht

Søndag har pressen på skift været inviteret til interview og fotosession hos statsminister Helle Thorning-Schmidt på Marienborg. Politiken, Jyllands-Posten og Berlingskes fotografer og journalister havde 45 minutter hver.

Fotograf Ditte Valente var på Marienborg for Politiken og tog blandt andet et billede i sort-hvid, hvor statsministeren i et ubevogtet øjeblik kigger den anden vej, mens hun drikker af en kaffekop.

»Min erfaring er, at hun ikke er så villig til at kigge væk fra kameraet og ud ad et vindue for eksempel. Når hun skal fotograferes, foretrækker hun at kigge direkte i kameraet,« siger Ditte Valente.

Under interviewet på Marienborg lykkedes det Politikens Ditte Valente at fange Helle Thorning-Schmidt i et ubevogtet øjeblik. (Foto: Polfoto/Ditte Valente)

Det samme siger pressefotograf Mik Eskestad fra Jyllands-Posten, der også var på Marienborg søndag. Statsministeren insisterer på, at billederne skal være lige på. Hun er ikke til kigge-væk-billeder.

»Jeg tror, hun selv mener, at hun ser bedst ud forfra, og det vil jeg sådan set give hende ret i. Hun er en dame med bestemte meninger. Men bortset fra det er hun sød og nem at arbejde med,« siger Mik Eskestad.

Ifølge Ditte Valente var der ikke mange fotomuligheder under Politiken-journalisternes interview. Men to gange drak Helle Thorning-Schmidt af kaffekoppen på bordet, og Ditte Valente tog i alt cirka 20 billeder af de to situationer. Et af dem endte som bærende billede i 1. sektion i mandagsavisen.

Efterfølgende har folk omkring Ditte Valente fortalt hende, at de synes, at sort-hvid-billedet ligner noget fra 50’erne.

»Og det er ikke helt forkert. Hun ligner en blanding af en statsdame og Jackie Kennedy i stilen. Jeg slog det om i sort-hvid for at gøre det mere 50’er-agtigt. Hun er så stylet, og alt er så lækkert,« siger Ditte Valente.

Ditte Valente oplever også, at Helle Thorning-Schmidt er sød og venlig at arbejde med.

»Men da jeg for eksempel fotograferede hende bagfra på vej ud ad døren til parken, sagde hun i en venlig, men bestemt tone, at det ville hun ikke have,« siger Ditte Valente.

Hvis Ditte Valente skulle give Helle Thorning-Schmidt en fotografisk opfordring, skulle det være at slappe mere af og udvise større tillid til fotograferne, så de kan vise andre sider af hendes personlighed.

»Hun er statsminister og ikke fotomodel. Det er derfor, vi ønsker at tale med hende om hendes politik og holdninger. Men det er svært at formidle fotografisk, fordi hun går så meget op i at se godt ud. Når hun kun vil fotograferes kiggende direkte i kameraet, leder vi som fotografer med lys og lygte efter det mikrosekund af et off moment, hvor hun slapper af og er sig selv,« forklarer hun.

Mik Eskestad fra Jyllands-Posten tog også et billede af en kaffedrikkende statsminister i sofaen på Marienborg, men han valgte billedet fra. (Link åbner i JP's Premiumunivers uden tekst – men med foto)

»Jeg overvejede i et par minutter at sende billedet med ind, men jeg ville hellere have noget med en renere baggrund, og det blev blandt andet billedet, hvor hun går imod mig i parken,« forklarer han.

Helle Thorning-Schmidt har ikke ønsket at svare på udtalelserne i artiklen.

Kommentar

13/08/2013 - 15:58
Magnus Heunicke
Som politiker på Christiansborg ved jeg, at fotografer har alverdens idéer til billeder. Det er de også i deres gode ret til. Men jeg røber ingen hemmeligheder ved at sige, at nogle idéer er bedre end andre. Derfor er det kun naturligt, at man har holdninger til de billeder, der bliver taget af en selv. Jeg er næppe den eneste politiker på Christiansborg, som har sagt nej til en fotograf, som havde en idé, der helt sikkert ville se fantastisk ud, men som ærligt talt er langt fra virkeligheden. Det plejer ikke at være et problem.

Men når det gælder statsministeren, er det åbenbart anderledes. Hun er ligefrem forfængelig, fordi hun ikke gør, som fotografen foreslår. I al stilfærdighed kan jeg ikke lade være med at tænke, om fotograferne nogensinde ville sige det samme om en mandelig politiker. Men lad det nu ligge.

Sandheden er, at der findes tusindvis af billeder af statsministeren i alle tænkelige situationer. Billeder, hvor hun ved, hun bliver fotograferet. Og billeder, hvor hun ikke ved, de bliver taget. Der findes billeder, hvor statsministeren går rundt i Afghanistan iført skudsikker vest og hjelm. Billeder fra spejderlejre og dyrskuer i Herning. Billeder fra Folketingssalen. Og man kan også ved selvsyn tjekke på hendes egen facebook-profil. Her ligger billeder taget i alle mulige sammenhænge. Nogen af dem bestemt bedre end andre. Sådan er det at være en statsminister, der følges i tykt og tyndt i alle situationer.

Politikere modtager dagligt gode og kloge råd fra diverse kommentatorer om, hvordan vi skal agere politisk. Men skal vi også til at have råd på daglig basis fra de fotografer, som går på Christiansborg om, hvordan vi skal opføre os, når de tager billeder, imødeser jeg nogle lange og ret trættende dage.
13/08/2013 - 21:01
Mette Andersen
To fotografer dristede sig til at sige, at de syntes, at det var en skam, at statsministeren kun vil kigge direkte i kameraet som en fotomodel.

Og så faldt hammeren fra statsministerens politiske ordfører. Det skal de slet ikke blande sig i. Ikke en opfordring til en debat eller et forsøg på at mødes på et debat-niveau - men en klar opfordring til at stikke piben ind.

Tak til statsministeren og hendes højre hånd for at fremme debat - og debattere med dem, der tør tage ordet overfor hende.
13/08/2013 - 22:39
Bodil Rohde
Kære Magnus Heunicke

Nu har du lige fortalt os, at selv fotos af politikerne skal styres - af politikerne.

Statsministeren er pressens minister, og det burde være klart for hende og for dig, at fotograferne afgør, hvilke billeder, der skal tages.

Det, du giver udtryk for, er politisk misbrug af pressen,

Hvis det endnu ikke er gået op for dig og for statsministeren, så bidrager den slags styring til mistilliden til politikerne - for slet ikke at tale om jeres troværdighed.

Man får indtryk af, at I skal totalstyles og ikke er stand til at stille op som politikere og mennesker.

Venlig hilsen
Bodil Rohde

15/08/2013 - 08:52
Ole Munk
”Så faldt hammeren fra statsministerens politiske ordfører”. Det var da vist et af de mere stilfærdige hammerslag. Magnus Heunicke refererer ganske stilfærdigt til det faktum, at en del danske pressefotografer har det med at opføre sig mere som reklamefotografer når de er ude for at ”skildre virkeligheden”. Forsidefotoet og opslaget fra det seneste nummer af Journalisten er et glimrende eksempel.
Ditte Valentes billede af Helle Thorning-Schmidt fanger på fremragende vis vores statsminister i en situation der viser hende som menneske, netop det som I efterlyser. Og, så vidt jeg har forstået, uden nogen form for negative reaktioner fra den portrætterede eller hendes medarbejdere. Men at blive fotograferet bagfra er det vist de færreste kvinder der bryder sig om. Så måske skulle I skrue lidt ned for automatreaktionerne og tænke over om der måske kan være en lille smule ræson i det Heunicke skriver?
15/08/2013 - 10:36
Øjvind Hesselager, redaktør, Journalisten
Kære Ole

Tak for dit bidrag. Vi har jo haft dele af denne interessante debat tidligere - om Journalistens fotos fra Jyllands-Posten.

Jeg synes, det er helt fint, at fotografer, der "skildrer virkeligheden", "leger reklamefotografer". For mig er det en styrke, at vi visuelt spænder så vidt vi kan og viser flere aspekter af fagligheden som fotograf.

Det er jo gammel viden, at virkeligheden findes derude. Og når vi går ud i den, så forandrer vi den. Hvad enten vi kalder os journalister, pressefotografer eller reklamefotografer. Så i virkeligheden skildrer vi måske ikke primært virkeligheden - vi oversætter den, fx med brug af visuelle virkemidler.

For mig er det afgørende, at tekst og billede kan afkodes, som det, det er.

Du ved jo godt, at Thomas Banke ikke har et sort får, som han går rundt med i favnen. Men du ved også, at iscenesættelsen rummer et budskab.

Og stod Thomas Banke uden får, ville du også vide, at fotografen havde arrangeret også det billede - men det ville blot være sværere at afkode iscenesættelsen.

Er det mere ærligt? :-)

Mange venlige hilsner
15/08/2013 - 18:16
Ole Munk
Kære Øjvind –
tak for din respons. Du har ret – det her er en interessant diskussion. Måske for vigtig til at være isoleret i kommentarfeltet på journalisten.dk? Men nu er det jo altså her vi befinder os, så:
Jeg er enig i stort set ALT det du skriver. Lige frem til det konkrete eksempel. Ja, jeg ved godt at Thomas Banke næppe ejer et sort lam som han går rundt med i favnen (eller forgæves prøver at trække af sted med, som billedet inde i bladet viser). Jeg kan også godt regne ud at denne iscenesættelse skal rumme et budskab. Men hvad er det for et budskab? Noget med et sort får, gætter jeg på. Ikke ligefrem verdens mest præcise metafor. Og undskyld mig: Hvis jeg faktisk HAR forstået symbolikken, er den ufatteligt banal.
Det samlede budskab bliver endnu mere uklart af at rubrikken hedder LØBSK. Hvem er det der løber løbsk? Ikke lammet ihvertfald, for det er tydeligvis ikke til at trække ud af stedet.
I sommerens løb har jeg prøvet at spørge folk, som jeg vidste læste Journalisten, hvad de syntes om billederne. Det pudsige var at ingen kunne huske dem. Og det er jo det der sker: I et moderne medieunivers eksponeres vi uafladeligt og overalt for så mange diffuse – til tider helt uforståelige – visuelle budskaber, at vores naturlige reaktion er blot at ignorere dem.
Tænk hvis jeres fotograf i stedet for at lege med billedsymbolik på stavepladeniveau havde brugt sin tid og energi – og redaktionens penge – på at undersøge MENNESKET Thomas Banke, og prøve at skildre dette i billeder. Sådan som Ditte Valente tydeligvis har gjort det med Helle Thorning. Og som Journalistens skrivende medarbejdere gjorde det så glimrende – med ord – i Thomas Banke-historien. Så kunne vi læsere have fået et (endnu) mere nuanceret indtryk af sagen og dens hovedperson. Nu afslører billedsiden blot, at manden åbenbart er godtroende nok til at lade sig trække rundt ved næsen af Martin Bubandt.
16/08/2013 - 08:28
Øjvind Hesselager, redaktør, Journalisten
Kære Ole

Vi er ikke isoleret i kommentarfeltet på journalisten.dk. Vi er sikret maksimal udbredelse og gennemslagskraft!

Først og fremmest er det jo tydeligt og glædeligt, at du ikke har glemt billedet med lammet, men tværtimod husker det og har tænkt længe over det :-)

Dine venners korttidshukommelse er ikke for mig et gyldigt parameter for visuel kvalitet. :-)

Vi husker heller ikke vores morgenmad fra i forgårs, men den er dog fordøjet og har gjort sin nytte. Nogle billeder virker i nuet - andre sætter sig i bevidstheden i længere tid.

Et af dem jeg husker, er billedet af journalisten, der også er far, og som vi afbilledede løbende med sit barn i favnen. Det var til illustration af angsten blandt JPs medarbejdere.

Du kunne ikke lide det, for iscenesat. Men jeg husker det, måske fordi jeg fra tsunamien har en meget konkret erindring om at flygte med sine børn i favnen.
Den følelse blev reaktiveret spot on midt i al æstetikken.

Men du har også ret: Fotografer tvinges til at arrangere i stedet for at få plads til indlevelse og intimitet.

Thomas Banke har som ide udviklet sig siden jeg kontaktede han i januar 2013 og til han sagde ja i juni - et halvt år efter. I det forløb kunne vi have koblet en visuel ansvarlig på fra starten, men vi vidste jo ikke, om historien gik hjem.

Det handler blandt andet - men ikke kun - om ressourcer, Fotografen havde ikke af mig fået tid til at undersøge mennesket Thomas Banke. Det havde journalisterne nu heller ikke - de brugte tiden på sagen Thomas Banke, ikke mennesket.

Det skyldes også, at min dialog med kilden undervejs indikerede, at det var den historie, vi kunne få hjem. Thomas Banke, det kan jeg godt tillade mig at skrive, stiller ikke op til personlig dybdesnak. Da han sagde ja til Journalisten, var det selvfølgelig også, fordi han havde noget bestemt på hjertet.

Den virkelighed agerer fotografen i. På den præmis synes jeg billederne er gode. De siger: Her er Thomas Banke. Han har ikke sagt noget i et halvt år. Nu er han i Journalisten. Det er nok spændende. Hvad laver det får? Det er fotografens ide. Det skal nok vise, at Thomas Banke ikke er den store skurk, som medierne beskrev ved årsskiftet. Men det viser også, at det hele er et arrangement og et udsnit. Det er mediehistorier jo altid. Det vil jeg gerne høre mere om.

Tak for en spændende debat.

Mange venlige hilsner fra Øjvind
16/08/2013 - 11:10
Ole Munk
Selv tak!

Dybest set handler det her om præcision i udtrykket. Hvilket ikke altid er et spørgsmål om tid, snarere om nærvær. Ditte Valentes muligheder for at komme ind under huden på Helle Thorning var særdeles begrænsede, alligevel lykkedes det hende at fortælle noget interessant med sit billede. Det samme gælder forøvrigt Martin Bubandts foto af den sjællandske mediekøbmand Torben Dalby Larsen i Journalisten nr 6 (side 29) og hans Jørgen de Mylius-portræt, som I jo vandt en fortjent pris for. Bare for at understrege at det her ikke er en Bubandt-hetz :)

Thomas Banke-billederne husker jeg fordi de irriterede mig som fagmand. Fint nok at du vælger at se dette som noget positivt, men det må da være mere interessant hvad det flertal af jeres læsere, der ikke har specialiseret sig i billedkommunikation, får ud af de illustrationer I fylder bladet med.
Og når I vælger at arbejde med billedsymbolik (hvilket der bestemt ikke er noget galt med, Journalisten skal naturligvis give plads til eksperimenter … måske også i højere grad på tekstsiden?) bør såvel fotograf som redaktør og art director efter min mening gøre sig mere umage, tænke mere på budskabets modtager – og ikke blot forlade sig på egne erfaringer og indskydelser.

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

To journalister til FOA: Projektstilling

FOA
Ansøgningsfrist: 30/09/2014

To journalister til FOA: Barselsvikariat

FOA
Ansøgningsfrist: 30/09/2014

Pressekonsulent til Ledernes presseteam

Lederne
Ansøgningsfrist: 01/10/2014

Danske Regioner søger offensiv journalist

Danske Regioner
Ansøgningsfrist: 03/10/2014

Skarp it-journalist til Version2

Version2
Ansøgningsfrist: 23/09/2014

Bliv Journalistens nye artdirector

Journalisten
Ansøgningsfrist: 22/09/2014