Den dag jeg viste tillid

Er det ikke også sådan med os i medierne? At vi stemples som gruppe og udgivelse, men at vi hver især så godt som altid passer vores, så godt vi kan – og derfor er vi samlet bedre end vores rygte. Det budskab så jeg gerne udbredt
12.04.2017 · 09:44
Øjvind Hesselagers billede
Øjvind Hesselager
Ansvarshavende redaktør
Journalisten

Forleden gjorde jeg noget for mig grænseoverskridende. Jeg viste et andet menneske blind tillid, selv om han var i en situation, hvor han kunne franarre mig penge.

Sagen var kort sagt den, at min gamle bil skulle udskiftes med en anden gammel bil. Jeg fik det råd fra en mekaniker at købe en Volvo. Slog op i Den Blå Avis. Den første Volvo var en pæn Volvo 850 stationcar med 18 år og 100.000 km på bagen. Den var flot. Der stod også, at den havde kørt i Italien altid og derfor ingen rust havde. Overhovedet.

Sælgeren var forklædt som levende kedeldragt med værksted i tilknytning til landvillaen. Grunden var overstrøet med drømmebiler med og uden prøveplader. I værkstedet hang de obligatoriske kalenderpiger. Og der stod en automat, der lavede udmærket kaffe. Vi fik to kopper hver og snakkede os ind på hinanden.

”Ved du godt, at det her er et umuligt projekt?” spurgte jeg automobilforhandleren. ”En journalist og en bilhandler, to af de mindst troværdige fagligheder, er ved at gøre en handel?!”

Han skulle tage min gamle Landrover i bytte – men tjekkede ikke engang kilometertælleren. ”Jeg kan jo se, den er kørt herud selv!” sagde han og skænkede mere kaffe. Og så skulle jeg køre hjem i Volvoen.

”Du kan være helt tryg,” sagde han. ”Den kører snorlige, og hvis der er noget, så kommer du bare!”

Han fik 18.000 kroner og en Landrover. Og jeg fik en Volvo.

På vej hjem tværs over Sjælland skete det: En lampe lyste rødt. Og så gik den ud. Og så lyste den igen.

Det viste sig at være svensk forsigtighed: Hver gang temperaturen er 2 grader eller derunder, lyser den. Det skal den jo. Vejen kan være glat.

Jeg har nu haft bilen til service – et spændebånd skulle strammes omkring en kølerslange, lød dommen. Ellers intet!

En dag sprang en taxachauffør ud af sin bil og insisterede på at se motoren: ”Det er jo Mercedes-dræberen!” jublede han. Jeg har ikke fået udsagnet verificeret. Det behøver jeg ikke. Jeg lever fint med visheden om at eje en Mercedes-dræber.

Er det ikke også sådan med os i medierne? At vi stemples som gruppe og udgivelse, men at vi hver især så godt som altid passer vores, så godt vi kan – og derfor er vi samlet bedre end vores rygte. Det budskab så jeg gerne udbredt.

På samme måde, som jeg selv vil huske – når Merdeces-dræberen æder kilometer på Autobahn til sommer – at der findes OK bilhandlere, selv om mediemyten om skurkene fylder mest. 

Øjvind Hesselager

Ansv. redaktør. Tidligere freelancejournalist og tilrettelægger af dokumentar-tv. Uddannet Cand.comm.

Kommentar

18/04/2017 - 09:40

christian vangsø bentsen

En brugtvognsforhandler der ikke tjekker bytte-bilen er vel definitionen på en ualmindeligt ringe brugtvognsforhandler. Det er som minimum ikke med til at gøre ham mere troværdig at han ikke tjekker de varer der kommer ind i butikken.

Måske det du oplever som et adelsmærke i virkelighedens verden opfattes som årsagen til jeres manglende troværdighed? ;-)

19/04/2017 - 11:33

Øjvind Hesselager

Kære Christian

Manden fremstod glad og smilene. Han lignede et godt liv. Og jeg tolker, at han har så meget styr på listepriserne på brugte biler, samt er udstyret med det menneskekendskab som mange sælgere har, at han hurtigt kunne se, at den handel kunne han ikke tabe mange kroner på. Han havde i øvrigt allerede solgt min gamle bil videre næste dag :-)


Mvh

Seneste nyheder

21.08.2017 · 08:27

Eksperter: Licensbetalere kan kræve milliarder af DR

Andreas Marckmann Andreassen
18.08.2017 · 15:48

Bør man bringe navnet på sigtet ubådsejer? Medierne er uenige

Anne-Laura Hedegaard
18.08.2017 · 15:32

TV 2 News skal også sende 22-nyheder i weekenden

Anne-Laura Hedegaard
18.08.2017 · 12:55

Hope Hicks overtager kommunikationspost efter Scaramucci

Anne-Laura Hedegaard

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder med pionérånd

Lev Uden Vold
Ansøgningsfrist: 30.08

Bolig Magasinet søger digital journalist

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 11.09

Journalist i København

Jyllands-Posten
Ansøgningsfrist: 25.08

Leder til centralt kommunikationsteam

Teknologisk Institut
Ansøgningsfrist: 03.09

Presserådgiver

Nationalmuseet
Ansøgningsfrist: 24.08

Journalist til nyhedsredaktion

JydskeVestkysten
Ansøgningsfrist: 11.09

Tv-tilrettelægger og vært til Døvefilm

Døvefilm
Ansøgningsfrist: 21.08

Videojournalist (barselsvikariat)

DTU
Ansøgningsfrist: 30.08

Webredaktør med gennemslagskraft til intranet og hjemmeside

Greve Kommune
Ansøgningsfrist: 21.08

Journalist og pressemedarbejder

Erhvervsakademi Dania
Ansøgningsfrist: 03.09

DISCOVERY NETWORKS DANMARK SØGER DIGITAL PR-KONSULENT

Discovery Networks Danmark
Ansøgningsfrist: 08.09

Studerende til Styrelsen for Patientsikkerheds kommunikationsteam

Styrelsen for Patientsikkerhed
Ansøgningsfrist: 04.09

Er du vores nye medieredaktør?

Dyrenes Beskyttelse
Ansøgningsfrist: 21.08

To kommunikationskonsulenter med journalisterfaring

Aabenraa Kommune
Ansøgningsfrist: 21.08

Discovery Networks Danmark søger meta data specialist

Discovery Networks Danmark
Ansøgningsfrist: 01.09