Den befriede journalist

Fremtidens journalist skal gøre sig fri fra medierne, argumenterer den belgiske mediekritiker Ides Debruyne.

Hans iagttagelser er faktisk ligeså provokerende som de – måske – er banebrydende.

I Danmark er der for tiden vel nærmest en bevægelse, hvor vigtige medier satser på graverjournalistik. Men det internationale billede er ikke så positivt, som det danske ser ud lige nu. Derfor er Debruynes overvejelser alligevel værd at tænke igennem.

Hans tankerække er ganske kort følgende:

  • Borgerne i de vestlige demokratier har befriet sig fra parti-båndene. De shopper frit på det politiske marked, og de shopper mindst lige så frit efter oplysninger.
  • Samtidig har mange af de klassiske medier droslet idealismen ned til fordel for større profitter eller måske simpel overlevelse. Og når medierne ikke længere ser sig som samfundsaktør, bliver grundig og undersøgende journalistik klemt, og journalisternes opgave som vagthund bliver ikke opfyldt.
  • Hvis en journalist skal producere 3-5-10 historier hver dag, bliver produktet – i sagens natur – mere overfladisk. For stadig at levere kvalitet, vil de journalister, der er til den slags, derfor skulle frigøre sig fra de medier, der har så travlt med hurtige nyheder. Ligesom borgerne har gjort sig fri fra partibåndene.

Er fremtidens journalist altså en freelancer? Debruyne mener, at fremtidens journalist skal have iværksætter-ånd.

De befriede journalister skal samarbejde og satse på at dele viden. De skal efteruddanne sig løbende. De skal specialisere sig og brande sig selv indenfor denne specialisering. Men først og fremmest skal de være entreprenører, der ikke blot finder deres egne historier, men også finder egen finansiering for at researche deres historier ordentligt. Og i sidste ende kan de selv tage kontakt til deres målgruppe via de nye medier – mener altså Debruyne.

Journalisten som udgiver? Besværligt, men med de nye medier ikke utænkeligt.

Det store spørgsmål er så, hvad der vil ske med det fællesskab i samfundet, med vores fælles debat, som bygger på de klassiske fælles medier?

Læs hele Debruynes debatindlæg på engelsk  eller originalteksten på hollandsk.

Del artiklen med dine venner på Facebook

Kommentarer
TIP: giv dit indlæg et langt liv. Overhold Journalisten.dks retningslinjer for debat.

Re: Den befriede journalist

Interessant og  dog.

Set  fra Syddanmark/Nordtyskand lyder det lidt vel idealistisk. For hvor skal finansieringen komme fra? Nej,vi må

insisterepå,at kvalitetsjournalistikken får en stor  plads i de etablerede medier.

 Personligt har jeg et -måske lidt naivt-  håb om, at  læserne besinder sig og fremover vil betale for kvalitet.

Sjovt nok var jeg forleden  med Kreds 3 i Nederlandene, hvor vi i Amsterdam besøgte det landsdækkende dagblad De Volkskrant - den kan angiveligt sammenlignes med Politiken.

 Her lød budskabet fra # 2, at de belgiske ejerea af dagbladet havde insisteret på kvalitet,   efter at  avisen under de forrige ejere havde været ude i alle de svinkeærinder, som vi i DK  netop nu praktiserer. Læserne betalerfor kvalitet, sagde han, oplaget gårop, der er et pænt overskud (€ 10 mio) - på trods  af at  avisen i reglen  har udlandsnyhederpå   forsiden.  20 korrespondenter giver avisen profil.

Entreprenante iværksætterjournalister, ja, men deres platform vil også i fremtiden være i de etablerede medier. Kig på de store lande i Europa, her udgør freelancere  flest sultens slavehær. De er ufrivllligt løntrykkere, og de sikres ikke en løn, så de rent faktisk opnår den frihed, der efterlyses.

Aviserne vil ikke betale dem en ordentlig hyre. Det vil fagpressen i et vist omfang, men her er målgruppen snæver.

Et nyt Press? Freelancere går sammen og forpligter hinanden på dybdeborende journalistik. Ikke utænkeligt i dag, hvor sådan et blad i sin verdensanskuelse og stofvalg kunne være bredere.  Jeg tror faktisk - igen måske lidt naivt - at fonde og virksomheder kunne være medfinansierende. Also in so fern - et ok input.

Lidt ærgerligt var det så måske alligevel, at Løkkegaard ikke kom igennem med sin gravergruppe i EU.

Men du, Birgitte, der har både indsigt i freelancevilkår, europæisk journalistik og donorer til idealistisk journalistik, hvordan vurderer du chancerne?

bedste hilsner

Niels Ole

 

 

 

Re: den befriede journalist

Som gammel Press-medarbejder 1988-95, nuværende vikar i redaktionssekretariat samt freelancejournalist med fokus på bogbranchen, denne kommentar:

Drop al spekulation om dagbladene som fyrtårne for investigative reporting. De har ikke råd, men det forhindrer dem ikke i urealistiske skåltaler. Drop al snak om at genoplive Press: selv i de bedste tider efter Cavlingprisen i ´88 var der kun ca. 10.000 betalende købere og råd til to fuldtidsstillinger. Til gengæld var der en hård kerne af ca. 15 meget dygtige og nyskabende journalister, der stort set arbejdede gratis (på understøttelse/bistand) som en livsstil. Det var kun muligt, fordi der var en massiv ledighed blandt journalister - samt status i at lave undersøgende journalistik.

Tiden idag for journalister begynder økonomisk at ligne 80erne og begyndelsen af 90erne. Journalister, der vil undersøgende journalistik, kommer ikke til at tjene mere end 200.000 om året, med mindre de løber ind i en af de få fuldtidsstillinger på dagbladene. Det bliver man nødt til at se i øjnene: Hvis man vil lave journalistik, der er fri og giver mening rent fagligt, bliver man ikke rig.

Så her er en idé til, hvordan vi kan komme videre samt genoplive den undersøgende journalistik både i dansk, nordisk og europæisk perspektiv: Vi danner en transnational gruppe af freelancere, som producerer kvalitetsjournalistik i bogform (billige paperbacks) á ca 100 sider, som ikke koster mere end et magasin. Hver måned udkommer en ny bog (alt efter emne, oversat til dansk, nordisk, engelsk, tysk mv.) med en dagsordensættende historie. Folk er med alt efter emner og indsats, de vil få løn, der kan konkurrere med en sosu-assistent, men vil kunne hive kassen hjem hos andre mere kedelige og kapitalstærke kunder. Dette projekt vil sandsynligvis kræve et samarbejde med et forlag, der er villig til at finde - eller spytte 500.000 - 1 mio. kroner i en opstartsfase - med mulighed for at hive penge og prestige hjem over et par år. Det vil også kræve en lille, halvtidslønnet uafhængig redaktion.

Jeg tror, at det kan lade sig gøre. Der er masser af journalister i min alder, der drømmer om at lave noget meningsfuldt igen, for de seneste 10 år har vi oplevet et massivt braindrain i medierne. Der er masser af folk, for hvem det mest værdifulde, deres erfaring, opleves som overflødig. Og der er allerede nu masser af unge, dygtige journalister, som ikke har en chance for at lave undersøgende journalistik i det nuværende mediebillede. Og som ikke engang kan få det mest lusede informationsmedarbejderjob.

Derfor: Er der nogen, der seriøst vil diskutere dette videre, så send mig en mail. Og er der nogen, der allerede arbejder med lignende tanker, så lad os snakke sammen.

MVH, Flemming Andersen, Kommunikationsfirmaet Ordlyd, ordlyd@mail.dk

 

Re: Den befriede journalist

Glimrende ide, Flemming!

 

Re: Den befriede journalist

Indlægget er meget fint - hvor jeg tænker lidt på forbundet.

 Kan et forbund leve med at deres medlemmer ikke benytter den faglighed de er blevet udstyret med; der endog er blevet til gennem politiske aftaler med et sigte på unik faglighed og en styrkelse/højnelse af kvaliteten?

 

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Tilladte HTML mærker: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <p> <br> <img> <object> <param> <embed>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.

Om formatering af kommentarfeltet

CAPTCHA
Svar os
Spamsikring. Lettere at svare på end mange af spørgsmålene til DJHs adgangsprøve.
Udgiv indhold