Demonstration mod DR-dokumentar

Researcheren Sørine Gejl har indkaldt til demonstration fredag aften mod dokumentarfilmen ”Flugten fra Grønland”. Hun mener, filmen manipulerer og fastholder Grønland i et stereotypt skræmmebillede. (Rettet 27. marts.)
07.03.2008 · 11:46

Researcheren Sørine Gejl har indkaldt til demonstration fredag aften mod dokumentarfilmen ”Flugten fra Grønland”. Hun mener, filmen manipulerer og fastholder Grønland i et stereotypt skræmmebillede. (Rettet 27. marts.)

Anledningen til demonstrationen er, at filmen er nomineret til Billed-Bladets tv-oscar, der fredag aften uddeles på Hotel D’Angleterre. Men når prisernes deles ud, vil der således stå en flok mennesker udenfor med krav om, at ”Flugten fra Grønland” ikke skal hædres.

»Vi protesterer mod den unuancerede mediedækning af grønlandske forhold. Jeg er træt af, at mine venner tror, jeg vader rundt i en masse elendighed,« siger Sørine Gejl til Journalisten.dk.

Hun arbejder professionelt med film og medvirkede som researcher til filmen, da hun bor på Grønland.

Sørine Gejl mener, at instruktøren Poul-Erik Heilbuth har manipuleret med krydsklip og brugt uproblematiske situationer til at fremstille social armod.

Filmen krydsklipper blandt andet mellem fulde mennesker i Nuuk og mennesker ved gamle fangstpladshuse i byen Nanortalik.

»De folk, der bor der om sommeren, bor der jo ikke af nød, men af lyst. Det er ren hygge. Selvfølgelig skal han vise elendigheden, men det skal være den rigtige elendighed,« siger Sørine Gejl, der også personligt føler sig ført bag lyset af instruktøren, da hun havde fået indtryk af, at han ville lave en nuanceret dokumentar om Grønland set med grønlændernes egne øjne.

Hun har tidligere henvendt sig til DR for at protestere mod klipningen, uden at der er kommet noget ud af det. Heller ikke filmens instruktør, Poul-Erik Heilbuth, mener, der er noget at diskutere.

»Der er ikke fundet fejl i filmen, og den er ikke anmeldt til Pressenævnet. Det ville klæde debatten mere at diskutere, hvad man gør for børn og unge, i stedet for at diskutere min film fire måneder efter premieren,« siger han til Politiken.

Lektor i eskimologi Frank Sejersen synes heller ikke, filmen bør belønnes. Og han anfører netop som argument, at filmen ikke fører diskussionen om, hvad der reelt bliver gjort for børn og unge.

»Det er godt, at temaer som incest og socialt armod bliver bragt frem, men de bliver ikke behandlet ordentligt og nuanceret. I filmen hører man slet ikke om de mange ressourcer, der bliver brugt på at løse problemerne,« siger Frank Sejersen.

Han anerkender, at filmen har været med til at skabe en debat, men det har ikke været en god debat.

»Man sidder og tænker: Hold fast en bananrepublik! Filmen giver simpelthen ikke vidensgrundlag for en konstruktiv og god debat. Se bare Dansk Folkepartis reaktion om, at de alle skulle sættes under administration,« siger han.

Demonstrationen foran Hotel D’Angleterre er anmeldt til kl. 17.30. Sørine Gejl håber på flere hundrede demonstrerende.

Filmens instruktør Poul-Erik Heilbuth har efterfølgende anfægtet dele af Sørine Gejls fremstilling. Læs om hans kritik her.

 

Rettelse:

Det er ikke korrekt - som vi ovenstående skriver - at filmen krydsklipper mellem fulde grønlændere og mennesker i Nanortalik. De to sekvenser ligger i hver sin ende af filmen. Journalisten.dk beklager. (Tilføjet 27. marts.)

Kommentar

Seneste nyheder

24.03.2017 · 08:41

Postulerende og lidt irriterende dokumentar

Anonymous (ikke efterprøvet)
23.03.2017 · 14:35

Seks redaktionelle forlader North Media i sparerunde

Andreas Marckmann Andreassen
23.03.2017 · 14:14

Så mange licenskroner går til Facebook

Jørgen Skadhede

Fremtiden kommer. Du skal ikke være bange

Hvad sker der med vores fag, og hvad skal vi kunne for at have et spændende job i fremtiden? Det undersøger Journalisten de kommende dage i vores fremtidstema. Følg med her: journalisten.dk/fremtid

Seneste jobopslag

Studentermedhjælper til kommunikation og grafiske opgaver

Mediehuset Ingeniøren
Ansøgningsfrist: 01.04

Kommunikationsmedarbejder til barselsvikariat på Vallekilde Højskole

Vallekilde Højskole
Ansøgningsfrist: 12.04

Presse- og kommunikationschef

Forsvarsministeriet
Ansøgningsfrist: 06.04

Dansk Metal søger fotograf

Dansk Metal
Ansøgningsfrist: 30.03

Kommunikations- og arrangementskonsulent søges

Erhvervshus Nord
Ansøgningsfrist: 31.03

Pressesekretær til departementet

Miljø- og Fødevareministeriet
Ansøgningsfrist: 17.04

Kommunikationschef til Guldborgsund Kommune

GULDBORGSUND KOMMUNE
Ansøgningsfrist: 04.04

Journalist til Dagens Medicin

Dagens Medicin
Ansøgningsfrist: 27.03

Kommunikationschef til Danmarks bedste hospital

Region Midtjylland
Ansøgningsfrist: 02.04

Kommunikationsmedarbejder

LGBT Danmark
Ansøgningsfrist: 31.03

Erfaring med TV produktion samt pædagogisk flair

Helsingør Kommune
Ansøgningsfrist: 26.03

Kommunikationskonsulent med weberfaring til Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 31.03

Kommunikationskonsulent

DIF
Ansøgningsfrist: 24.03

Kan du sætte strøm til historierne?

Domea.dk
Ansøgningsfrist: 27.03

Presse- og kommunikationskonsulent til Danmarks Lærerforening

Danmarks Lærerforening
Ansøgningsfrist: 27.03