Debat: Tynd forskning får voldsom omtale i kritikløse medier

Stort set samtlige medier bragte historien om at såkaldte lykkepiller ikke virker mod depression, skriver  debattøren – der ikke mener, historierne overhovedet kunne bære publicering
  • Foto: Privatfoto
    "Man ser det igen og igen, at journalisterne labber den slags i sig og kommer med en eller anden sælgende overskrift," skriver Kim Engelbrechtsen om mediernes dækning af forskningen i blandt andet depression og lykkepiller.
29.03.2017 · 15:40

Så var den der igen. Debatten for og imod lykkepiller. Den dukker op med jævne mellemrum i medierne. Der er to ”lejre” – en for og en imod. De banker hinanden i hovedet, hver gang der dukker ny forskning op. Debatten var både trist og komisk. Den udsprang nemlig af et studie, der er tyndere end et a4 ark og aldrig burde være havnet i medierne.

Helt præcis en meta-analyse (en analyse af analyser), som danske forskere har fået publiceret i tidsskriftet “BMC Psychiatry”. Titlen er lang: ”Selective serotonin reuptake inhibitors versus placebo in patients with major depressive disorder. A systematic review with meta-analysis and Trial Sequential Analysis”. Det virker jo imponerende, men er der tale om banebrydende – eller i det mindste nødvendig – forskning? Svaret er nok nej.

Forskerne har ladet 131 analyser omfattende i alt 27.422 deltagere indgå i deres meta-analyse og drager denne konklusion: At analyserne, der indgik i analysen, egentlig ikke var brugbare, men at der lod til at være en statistisk set betydelig effekt på depressive symptomer. Men bivirkningerne er så store, at det ikke er risikoen værd at bruge pillerne.

Medierne hoppede på limpinden

Er der noget nyt i det? Kan vi bruge disse resultater til noget? Hvis analyserne var så behæftede med mangler, hvorfor så overhovedet publicere? Er der tale om forskning for forskningens skyld? For mig at se, ja. Er det i orden at kloge sig om effekten af medicin for en bred gruppe af mennesker, der jo ikke har en Kinamands chance for at vurdere kvaliteten af analyserne.

Men stort set samtlige medier bragte historien, der aldrig burde være bragt.

Den 9.2. kl. 14:24 lød meldingen fra fx DR sådan:

”Ny dansk forskning: Såkaldte lykkepiller virker ikke mod depression. SSRI-præparater, populært kaldet lykkepiller, har kraftige bivirkninger og virker sjældent på depression. Det viser stort dansk forskningsprojekt”.

Radioavisen fiskede en egnet caseperson på Facebook. Hun meddelte stolt:

”Danmarks Radio har ringet. De havde læst min blog, om depression og angst... og kunne fornemme, at medicin ikke havde gjort noget godt for mig. Det ville de kæde sammen med den sidste tids resultater om antidepressivers manglende effekt, men mange bivirkninger... Godt der kommer fokus på det!” Tjaaa.

Drukner i studier

Jeg skrev den 10.2. et kritisk indlæg til ”outsideren.dk - ser psykiatrien indefra” og citerede professor Raben Rosenberg, ledende overlæge, dr.med. Psykiatrisk Center Amager.

Han sagde: ”131 studier indgår – mon de er alle gode? Meta-analyser er jeg mere og mere skeptisk overfor. Videnskabelig forskning er ved at drukne i studier og mange af tvivlsom værdi. Vi risikerer at skabe mere forvirring end afklaring og når også ideologiske og politiske forhold dominerer, bliver debatten i perioder nærmest absurd. Uden passende forbehold puster man resultater op langt ud over hvad de kan bære. Hvem risikerer at blive ofre: patienterne”.

Både Raben Rosenberg og jeg blev på Facebook anklaget for at ville proppe piller i folk. Men det var naturligvis ikke vores ærinde. Vi ville debattere, hvad man kan gøre ved, at tynd forskning får voldsom omtale i kritikløse medier. Man ser det igen og igen, at journalisterne labber den slags i sig og kommer med en eller anden sælgende overskrift.

Risikerer at give patienter falsk håb

Fra min tid som journalist i Kræftens Bekæmpelse og informationschef i Scleroseforeningen ved jeg, at det samme sker for rent fysiske sygdomme, ikke mindst kræft, hvor forskning ofte mishandles i medierne. Som når overskriften “Kræftens gåde er snart løst” viser sig at være baseret på et foreløbigt studie med visse positive resultater, der måske ad åre – og efter langt flere forsøg – kan blive til gavn for kræftpatienter.

Disse forbehold kommer sjældent med, og tilbage står patienterne med et falsk håb. Det er et kæmpe etisk problem, som nok ikke er så let at løse. For hvem bærer ansvaret? Medierne eller forskerne, der angler efter opmærksomhed? Sikkert begge grupper.

Både journalister og forskere lever under et voldsomt publiceringspres, som man nok burde begrænse på en eller anden måde – selv om det ikke bliver let. Men en seriøs dialog mellem journalister og forskere – og enintern granskning i begge lejre – er i høj grad påkrævet.

Jeg udbad mig i øvrigt et svar på min hårde kritik i "Outsideren" fra en af forskerne bag metaanalysen. Heri skrev jeg: “Kan du følge kritikpunkterne? Fortryder du, at studiet blev publiceret. Hvorfor?/hvorfor ikke? Hvis du mailer dine kommentarer til mig, vil jeg naturligvis sætte den ind i mit indlæg”.

I sit svar skriver han:

“Vi har fået utroligt mange henvendelser, og vi har ikke kapacitet til at svare detaljeret på dem alle. Vi har forsøgt at svare på de relativt få kritikpunkter som er blevet rejst via de primære medier (TV2, DR, Videnskab.dk). Vi er meget glade for den modtagelse som vores undersøgelse har fået. Tak for din mail og din interesse”.

Ja, goddag mand økseskaft. Selvfølgelig har de store medier kun haft få kritikpunkter. De bryder sig ikke om forbehold, som kan forstyrre den fede historie. Jeg glædede mig i det øjeblik over, at jeg primært skriver for et lille, men kritisk medie som ”outsideren.dk”.

 

Lasse Bastkjær Jensen, kommunikationschef i DR, oplyser at DR ikke har kommentarer til indlægget: ”Det er OK at indlægget står selv,” lyder forklaringen fra DR.  Janus Christian Jakobsen, overlæge og ph.d. på Copenhagen Trial Unit og førsteforfatter på undersøgelsen, svarer: ”Det er helt klart at kritikkerne er uenige med os, men udover det er det uklart for os hvad det helt konkret er de mener der er galt med vores review. Hvis de kan konkretisere kritikken, evt i punkform, så vil vi gerne svare.”

 


 

 

Kommentar

29/03/2017 - 16:02

Christian Vangsø Bentsen

Debatindlægget er bragt ganske ukritisk. Der er ingen konkret kritikpunkter andet end at medier er kritikløse og så ellers ca. 15 spørgsmålstegn placeret lettere tilfældigt.

Den sang,sangen om de kritikløse medier, er blevet sunget pænt mange gange men sjældent så umanerligt ringe som det er tilfældet i ovenstående.

29/03/2017 - 21:56

Kim Engelbrechtsen

Hvis du læser konklusionen i rapporten, vil du nok give mig ret i, at den er mildest talt er tynd. Den giver i hvert fald ikke anledning til overskrifterne "lykkepiller virker ikke". Derfor opfordrer jeg til, at forskere og journalister sætter sig omkring samme bord og diskuterer, hvordan lignende ungås fremover.

29/03/2017 - 22:08

Kim Engelbrechtsen

Kære Christian Vangsø Bentsen.

Når du lige falder lidt til ro, vil jeg anbefale dig at nærlæse konklusionen i rapporten.

Der står:

”SSRIs might have statistically significant effects on depressive symptoms, but all trials were at high risk of bias and the clinical significance seems questionable. SSRIs significantly increase the risk of both serious and non-serious adverse events. The potential small beneficial effects seem to be outweighed by harmful effects”.

En hurtig oversættelse til dansk viser, hvor tynd denne konklusion er:

“Lykkepiller kan statistisk have en betydelig effekt på depressive symptomer”, står der. Kort efter tales der om ”en lille gavnlig effekt”. Forvirret? Jeg er. Så kommer sætningen, der besynderligt nok førte til de store overskrifter om, at lykkepiller ikke virker: ”Det lader til at de skadelige bivirkninger vejer tungere end denne lille effekt”. Hmmm.

I øvrigt fremgår det af konklusionen, der var stor risiko for forudindtagethed, og at den kliniske betydning lader til at være tvivlsom”.

Er det konkret nok for dig? Mit håb er, at journalister og forskere sætter sig om samme bord og finder ud af, hvordan ligende undgås fremover.

30/03/2017 - 10:12

Christian Vangsø Bentsen

Hola Kim,

jeg har nu haft lejlighed til at trække vejret og har en oplevelse af at være faldet nogenlunde til ro :-)

Tilbage står at man "måske" kan måle statistiske udslag hvormed det kan fremstå som om der foreligger videnskabelig dokumentation for at lykkepiller "virker". De data der angiver at lykkepiller "virker" er imidlertid baseret på relativt og dermed statistisk set irrelevant materiale ligesom de ofte er asymmetriske i deres beskaffenhed. Ligeså gælder det at en lang række bivirkninger rent faktisk gør at de små statistiske "goder" ikke ændrer ved langt flere "dårlige bivirkninger".

Videnskabeligt betragtet gør lykkepiller ikke folk lykkeligere mens lykkepiller omvendt har en række negative bivirkninger.

Overskrifter som: Lykkepiller virker ikke mod depression er med andre ord korrekt ligesom forskningen bag overskriften står uantastet.

Der er med andre ord ikke noget at undgå. Forudindtagetheden gjaldt netop de studier der ved hjælp af statistik fremførte at lykkepiller "hjalp".

Journalister og forskere skal ikke sidde sammen og drikke kaffe og ordne verdenssituationen. forskere skal formidle deres resultater som journalister så sender videre ud til den brede offentlighed.

Lykkepille-casen er et glimrende eksempel på at medierne for en gang skyld opførte sig fornuftigt.

PS. husk nu lige at trække vejret efter det er gået op for dig at du tog fejl :-)

30/03/2017 - 13:07

mikkel schou

"statistically significant effects" kan da ikke, som Kim Engelbrechtsen gør, oversættes til "statistisk have en betydelig effekt". En korrekt oversættelse er vel: At effekten kan måles ved statistik. Det engelske "might" betyder også "kan muligvis" og ikke som Kim Engelbrechtsen oversætter det til: "kan".

30/03/2017 - 15:17

Kim Engelbrechtsen

Kære Christian og Mikkel.

Jeg vil anbefale jer at læse et indlæg, som psykiater, overlæge Maj Vinberg har skrevet i Dagens Medicin - netop om dette studie, der jo er lavet af en gruppe af læger, statistikere og medicinstuderende uden specialviden om psykiatri. Hovedforfatteren er Janus Christian Jakobsen,læge, ph.d., med ekspertise i kardiologi. Ikke et ondt ord om hjertespecialister, statistikere og studerende - dette blot for at understrege, at der ikke har været personer med viden om depression involveret.
Janus Christian Jakobsen har til Dagens Medicin sagt: "Hvis vores review kan føre til, at depressive patienter i det mindste er i tvivl om de skal begynde deres behandling med SSRI, er det et skridt på vejen". Aha! Det er, hvad man ønskede at bevise. Det var selve formålet med skrivebordsøvelsen. Man ville så tvivl hos depressionsramte (som om de ikke var i tvivl i forvejen).
Kardiologen, statistiskerne og de studerende ved nemlig, at det nok er bedst at undgå medicin mod depression.

Maj Vinbergs kritiske debatindlæg kan læses her:

http://dagensmedicin.dk/tvivlens-gave-anbefales-copenhagen-trial-unit/

30/03/2017 - 16:04

Kim Engelbrechtsen

I øvrigt er statistiske finurligheder ikke det, det drejer sig om. Studiet er korrekt udført som meta-analyse.

Min (og professor Raben Rosnebergs) anke er, at man ikke bare kan analysere så mange studier, som man kan finde, man må foretage en kritisk vurdering af kvaliteten af hvert enkelt studie, dvs hvilke personer, der er indgået, om de korrekt diagnosticeret etc, om behandlingen er godt fulgt, etc.

Pointen er, at lægemidlers effekt bør vurderes ud fra et begrænset antal gode studier.

30/03/2017 - 19:18

Rasmus Kragh Jakobsen

Sikke en tynd kritik fra Kim Elbrechtsen. Ikke et eneste konkret kritikpunkt.
For at citere ham selv (skift forskning ud med kritik): Er der noget nyt i den kritik? Kan vi bruge kritikken til noget? Hvis studiet er så fyldt med fejl, hvorfor peger han så ikke pege på en eneste?
I kommentarerne oversætter han endda konklusionen forkert, måske af manglende evne eller måske for at understøtte egne forudfattede meninger?
Hvis der er noget at kritisere kunne det være interessant at høre, men bring det på banen i stedet for at gøre præcis det, du kritiserer de store medier for.

31/03/2017 - 08:49

Max Tobiasen

Kim Engelbrechtsen, jeg er ked af at sige det men du har simpelthen som de andre kommentatorer rigtigt påpeger misforstået konklusionen som din danske oversættelse også peger på.

Det undrer mig at journalisten ukritisk har valgt at bringe dette partsindlæg.

31/03/2017 - 15:36

Kim Engelbrechtsen

Okay, jeg har måske oversat forkert, men det rokker ikke ved min argumentation. Man har sat sig for at at så tvivl om medicinens virkning og selvfølgelig fundet studier, der peger i den retning. Eller har man?
Konklusionen er stadig meget famlende. Forfatterne skriver, at der er en en statistisk effekt af pillerne, men materialet er "biased" og der kan sættes spørgsmålstegn ved den kliniske virkning. Alligevel konkluderer man, at bivirkningerne nok vejer tungere. Der undrer mig, at studiet er blevet publiceret.

31/03/2017 - 15:50

Kim Engelbrechtsen

I øvrigt undrer det mig, at man kan betragte mit indlæg som et partsindlæg. Mit ærinde er IKKE at advokere for eller imod lykkepiller. Det vil man også kunne se klart og tydeligt, hvis man giver sig tid til at læse det ordentligt. Da jeg læste studiet og så, hvor tyndt det var, skrev jeg om dette og om den kritikløse dækning, det fik i medierne - til skade for patienterne. Og jeg opfordrede til, at forskere og journalister bliver bedre til at undgå den slags fremover. Det må da være i alles interesse.

31/03/2017 - 16:05

Max Tobiasen

Lad mig som det første sige at videnskabelige artikler ikke er skrevet for almindelige mennesker, og at deres konklusioner ikke altid er lette at forstå for de uindviede.

Men lad os tage konklusionen fra artiklen fra en ende af.

"SSRIs might have statistically significant effects on depressive symptoms, but all trials were at high risk of bias and the clinical significance seems questionable."

SSRI's har måske en statistisk signifikant effekt (hvilket på videnskabssprog betyder at det kan detekteres fra baggrundsstøj, ikke at det er en stor effekt) men det trækker nedad at alle forsøgene havde stor chance for bias (typisk at det ikke er dobbelt-blinde forsøg, etc.) På den baggrund (statistisk signifikans trækker lidt op, bias trækker lidt ned) kan der stilles spørgsmål ved om der overhovedet er en effekt. (clinical significance)

Herefter afsluttes konklusionen med:

"SSRIs significantly increase the risk of both serious and non-serious adverse events. The potential small beneficial effects seem to be outweighed by harmful effects."

Grundlæggende er argumentet at eftersom effekten er lille elller ikke eksisterende (som beskrevet i forrige sætning) og der er potentielle seriøse side effekter virker det ikke som om det er det værd. Den positive effekt er simpelthen mindre end de potentielle negative sideeffekter.

Uden at have læst artiklen igennem (det er vel den slags man har journslister til...) vi jeg mene at hvis konklusionen afspejler resten af indholdet er det en valid analyse og konklusion der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved.

Læs mere om videnskabelig bias her: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2917255/

02/04/2017 - 12:04

Mads Trier-Blom

Jeg er ikke Journalist, jeg er ikke forsker. Jeg skriver fordi jeg har en psykisk sygdom. Jeg lider af sygdommen bipolar affektiv lidelse, og kan således i perioder opleve såvel depressioner som manier. Jeg har stået i dilemmaet om hvorvidt jeg skal have medicin,- Er gevinsten større end risikoen for bivirkninger?.

Mine erfaringer med medicinen er… at det er kompliceret. Medicin kan hjælpe mod sygdommens symptomer og medicin kan give invaliderende bivirkninger
– På ét tidspunkt er det bedste valg at tage det, på et andet tidspunkt er det at trappe ud og til tider må man tage noget for at forebygge forværring.

Som jeg læser problemstillingen i Kim Engelbrechtsens indlæg er det betænkeligt når forskere, måske i iver efter omtale, fortolker resultater. Tilsvarende er det problematisk, når journalister i sensationslyst, kreere fine vinkler og overskrifter.
Disse fejludlægninger kan ikke bare skabe forvirring hos læseren af den overeksponerede nyhed, den kan få alvorlige konsekvenser som sygdomsforværring og risiko for død.

Jeg synes ofte journalistik bliver forenklinger, og diskussioner i medierne bliver unuancerede og sort/hvide… Fremstillingen har intet med virkeligheden at gøre… Men det kan læseren fristes til at tro. Journalister bør huske deres kerneopgave – at vidreformidle det faktuelle. Og forskere bør huske deres kerneopgave – At afdække det faktuelle.
Når journalister skaber nyheder, og når forskere har en agenda om spredning af nyheder... Så er der i mine øjne noget galt.

Som jeg forstår forskningen i denne sag –
Så tyder den på at tidligere forskning ikke beviser at antidepressiv medicin er tilstrækkeligt virkningsfuldt.
Det er ikke det samme som som at medicinen ikke ER virkningsfuld – hvilket jo ellers er en dejlig fristende udlægning og overskrift – konklusionen handler ikke om medicinen… men om den tidligere forskning.



02/04/2017 - 18:33

Kim Engelbrechtsen

Tak for kommentaren Mads Trier-Blom. Skønt, at der omsider er nogen, der forholder til substansen i mit indlæg. Du har fuldkommen ret i din udlægning af rapportens konklusion.

02/04/2017 - 22:38

Max Tobiasen

Undskyld mig Kim Engelbrechtsen, men substansen i dit indlæg summes vel udmærket op i den første sætning "Stort set samtlige medier bragte historien om at såkaldte lykkepiller ikke virker mod depression, skriver debattøren – der ikke mener, historierne overhovedet kunne bære publicering"

Hvilket er direkte forkert.

Som jeg har påpeget to oplæg oppe.

Jeg har endda forklaret det så alle kan være med.

Hvis du har reelle argumenter imod artiklen hører jeg dem selvfølgelgi gerne, men når man læser publikationen og derefter læser din artikel er det ret tydeligt.

En ting er at tage fejl, en anden ting er ikke at ville ændre mening selvom alle fakta er imod en.

Det er et af de store problemer med dagens medier. Du har skrevet historien, og intet kan få dig til at ændre den.

03/04/2017 - 06:47

Kim Engelbrechtsen

Kære Max Tobiasen

Nu er det ikke mig, der har skrevet den indledende tekst. Jeg kan godt forstå, at medierne bragte historierne. Jeg kunne såmænd selv have gjort det. For studiet virker jo overbevisende uden at være det. Det er kernen i sagen, som jeg har førsøgt at gøre rede for adskillige gange.Man har på forhånd bestemt sig for at lave en analyse af analyser, der kan så tvivl. Og det har man så gjort. Hvis man omvendt havde besluttet sig for at vise, at lykkepiller virker, kunne man også have gjort det.
Det er problemet med metaanalyser.

03/04/2017 - 21:49

Max Tobiasen

Kim, hvad er din pointe så lige præcis? Det er ikke det der står i den indledende del af artiklen kan jeg forstå.

Er du enig i at metaanalyser er et ganske almindeligt og meget brugt videnskabeligt værktøj?

Er du enig i følgende jeg skrev i en kommentar ovenfor: "SSRI's har måske en statistisk signifikant effekt (hvilket på videnskabssprog betyder at det kan detekteres fra baggrundsstøj, ikke at det er en stor effekt) men det trækker nedad at alle forsøgene havde stor chance for bias (typisk at det ikke er dobbelt-blinde forsøg, etc.) På den baggrund (statistisk signifikans trækker lidt op, bias trækker lidt ned) kan der stilles spørgsmål ved om der overhovedet er en effekt. (clinical significance)"

Jeg er ikke sikker på at jeg forstå hvad din pointe er, hvis vi er enige om at den analyse du linker til er valid. Hvis du ikke mener den er, må du komme med nogle gode grunde.

21/04/2017 - 12:39

Niels Christensen

Jeg kan anbefale bogen "Dødelig psykiatri og organiseret fornægtelse" af Peter Gøtzsche

Seneste nyheder

26.06.2017 · 10:12

Udtalelse fra Ombudsmand styrker forskeres ytringsfrihed

Lasse Højsgaard
26.06.2017 · 09:38

Jysk Fynske Medier lukker fire ugeaviser

Jakob Albrecht
26.06.2017 · 08:41

Derfor slettede DR klip med Nicolai Wammen på Facebook

Andreas Marckmann Andreassen
23.06.2017 · 15:17

Foto af kop stjålet flest gange

Jakob Albrecht

Seneste jobopslag

Journalister til KNR nyheder

Kalaallit Nunaata Radioa
Ansøgningsfrist: 24.07

Nyhedsjournalist søges til BTMX

BTMX
Ansøgningsfrist: 04.07

Barselsvikar til Kommunikation

HOFOR
Ansøgningsfrist: 16.07

PR and Communication Manager (maternity cover)

Copenhagen Capacity
Ansøgningsfrist: 24.07

SoMe-specialist

JP / Politikens Hus
Ansøgningsfrist: 23.07

Hjernesagen søger engageret kommunikationskonsulent

Hjernesagen
Ansøgningsfrist: 02.07

Kulturmaskinen søger PR-medarbejder

Kulturmaskinen
Ansøgningsfrist: 01.08

Københavns Politi søger visuelt stærk SoMe-medarbejder

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

Håndboldredaktør til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 03.07

Håndboldkommentator til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 03.07

Tre journalister med forstand på film og serier

JP / Politikens Hus
Ansøgningsfrist: 30.06

Layoutchef til et af Nordens mest læste magasiner

Bonnier Publications A/S
Ansøgningsfrist: 29.06

Visionær On Air Chef til TV 2 Marketing

TV 2
Ansøgningsfrist: 30.06

Version2 søger skarp og energisk it-journalist

Version2
Ansøgningsfrist: 26.06