Debat: Pas på dit – og kildernes – farvede sprog

Vi har en meget kompleks udfordring med flygtninge og migranter, som smitter af på sproget. Journalister har et ansvar for at tænke over, hvad de siger, men også at gå til kilderne, hvis de siger noget, der skaber polarisering og mistro, skriver Lotte Rosdahl
14.01.2016 · 14:45

I TV Avisen den 4. januar var statsministeren i studiet i forbindelse med grænsekontrollen, der netop var sat i gang ved den dansk-tyske grænse.

Lidt inde i interviewet blev han spurgt, hvorfor tiltaget sker nu, hvor tallet for asylansøgere er for nedadgående.

Sit svar indledte Lars Løkke Rasmussen sådan: ”Fordi jeg simpelthen ikke vil ende med en situation, som den vi så i september, hvor vi pludselig havde immigranter på vores motorveje.”

Lars Løkke vælger her at kalde alle som én for immigranter, og dermed også de flygtninge, der kom med et reelt ønske om asyl.

Da han var færdig med at svare, blev han stillet et nyt spørgsmål, og hans betegnelse for samtlige mennesker, der dengang gik på motorvejen, kom derfor til at stå.

Migrantkrisen

Allerede dagen efter skete det igen.

I nyhederne på Radio24syv blev Dansk Folkepartis integrationsordfører interviewet i forbindelse med justitsminister Søren Pinds udtalelse om, at grænsekontrollen sandsynligvis ville medføre flere asylansøgere.

Til det sagde Martin Henriksen: ”De (regeringen, red.) må jo finde ud af, hvad de vil. De har jo i lang tid argumenteret imod grænsekontrol, og nu har de så sagt, at vi skal have grænsekontrol, fordi man vurderer, at det vil skærme Danmark mod det, der sker ude i den store verden, herunder migrantkrisen”.

Martin Henriksen vælger her at bruge ordet ”migrantkrise”. Der er intet ukorrekt i den måde, han formulerer sig på, men da ordet bliver sagt i forbindelse med den generelle situation om både migranter og flygtninge, er der en risiko for, at det kan skabe misforståelser, når det også her kom til at stå.

Skaber mistillid og misforståelser

De ord, der bliver brugt i medierne om en kompleks situation som den, vi står i lige nu med flygtninge, krig og migranter, er nemlig uhyre vigtige.

Af flere årsager.

Når et ord som for eksempel ”immigrant” bliver brugt om både migranter og flygtninge, kan det være med til at mistænkeliggøre flygtninges motiver og dermed give grobund for mistillid over for selv de flygtninge, der efter loven har ret til asyl.

Det samme kan ordet ”migrantkrise”, hvis det risikerer at blive opfattet som dækkende for den generelle situation, som jo også indbefatter flygtninge.

Derved kan ordene samtidig være med til at forvrænge billedet af den samlede problematik, der jo rummer forskellige udfordringer og derfor også forskellige løsninger.

Vælg dine ord

Det er derfor uhyre vigtigt, at vi som journalister er bevidste om, hvilke ord der bliver brugt lige nu i forhold til temaet om flygtninge og migranter – i artikler, speaks, debatter og interviews. Og det gælder også de ord, vi selv vælger.

Derfor må redaktionerne være opmærksomme på, hvilke ord egne journalister bruger, så journalisten altid er med til at skabe klarhed i stedet for det modsatte.

Det har man blandt andet gjort på DR Nyheder, hvor journalisterne ofte bruger ordene ”migranter og flygtninge”, når et indlæg handler om situationen generelt, for på den måde at holde tingene adskilt.

Øje på hver en finger

Imidlertid er det som sagt ikke gjort med at holde sig for øje, hvilke ord vi som journalister selv bruger om emnet.

Vi er også nødt til at holde et godt øje med de ord, andre vælger, når vi interviewer dem, eller når de deltager i debatter.

Som journalister er det vores opgave at rede trådene ud og skabe klarhed for vores seere, lyttere eller læsere, og når ord optræder i medierne på en måde, der kunne skabe misforståelser og mistillid, er det derfor os som journalister, der skal stå vagt ved havelågen.

Følg op

Det er derfor ikke bare i orden, men på sin plads, at stoppe op og spørge ind, når politikere eller andre vælger ord, der kan skabe misforståelser eller ubegrundet mistillid.

Og det uanset, om det næste spørgsmål ligger klar på papiret, eller at udtalelsen falder i en kort radionyhed.

Det er derfor uhyre vigtigt at være opmærksom på at have en konstruktiv og brobyggende interviewteknik og følge op med et opklarende spørgsmål.

Til Lars Løkke Rasmussen kunne det have lydt: ”Du kalder de mennesker, der gik på motorvejen, for immigranter, selv om der også gik flygtninge. Hvorfor gør du det?”

Og når Martin Henriksen bruger et ord som migrantkrisen, kunne et spørgsmål til ham for eksempel have været: ”Mener du migrant- og flygtningekrisen?”

Som journalist har vi dermed bidraget til at skabe klarhed og givet den bedste mulighed for at forstå situationen, hvilket er grundlaget for at finde de bedste løsninger.

Og lige så vigtigt har vi hjulpet med at undgå ubegrundet mistillid og yderligere polarisering, der kan være ødelæggende for at opnå et vellykket forløb med de nye flygtninge.

Lotte Rosdahl er journalist med egen virksomhed, TrustJournalism.

Kommentar

14/01/2016 - 17:24

Uffe Gardel

Det er ganske fantastisk at vi skal blive ved med at læse debatindlæg som dette, efter så mange måneders grundig debat. "Migrant" er det neutrale udtryk. "Flygtning" forudsætter at folk enten har indleveret og fået godkendt en asylansøgning, eller at de er anerkendt "prima facie" som flygtninge, fordi de flygter fra krig eller lignende.

Som Council for Foreign Relations, en anerkendt amerikansk tænketank, formulerer det:

"An asylum seeker is defined as a person fleeing persecution or conflict, and therefore seeking international protection under the 1951 Refugee Convention on the Status of Refugees; a refugee is an asylum seeker whose claim has been approved. However, the UN considers migrants fleeing war or persecution to be refugees, even before they officially receive asylum. (Syrian and Eritrean nationals, for example, enjoy prima facie refugee status.) An economic migrant, by contrast, is person whose primary motivation for leaving his or her home country is economic gain. The term "migrant" is seen as an umbrella term for all three groups. (Said another way: all refugees are migrants, but not all migrants are refugees.)"

http://www.cfr.org/migration/europes-migration-crisis/p32874?cid=ppc-Google-grant-europe_migration_crisis_backgrounder-110515&gclid=Cj0KEQiAq920BRC8-efn57XrotYBEiQAlVlMQ6a8wuILSO7DD3-RF-7y2XpdY91ILu5vYjNU_XftzeUaAgwm8P8HAQ

Og kan vi SÅ måske komme videre.

Seneste jobopslag

Journalist til folkekirken.dk

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 01.02

Studentermedarbejder til Kommunikation i Danmarks Apotekerforening

Danmarks Apotekerforening
Ansøgningsfrist: 01.02

Sjællandske Medier søger redaktør til Næstved

Sjællandske Medier
Ansøgningsfrist: 09.02

Struktureret studentermedhjælper

Odense Kommune
Ansøgningsfrist: 18.02

Kommunikationsmedarbejder til Værket

Værket
Ansøgningsfrist: 08.02

Stærk researcher til arbejdslivet

Avisen.dk og Ugebrevet A4
Ansøgningsfrist: 30.01

Kommunikationskonsulent

Arkitektskolen Aarhus
Ansøgningsfrist: 05.02

Reporter til Børsens politiske redaktion

Børsen
Ansøgningsfrist: 25.01

SKRIFTLIGT VELFUNDERET JOURNALIST SØGES TIL NYE UDFORDRINGER

De Forenede Dampvaskerier A/S
Ansøgningsfrist: 25.01

Erfaren webjournalist med en solid værktøjskasse søges

Yngre Læger
Ansøgningsfrist: 26.01

Communications Manager

ShopGun
Ansøgningsfrist: 07.02

Stærk og kreativ nyhedsredaktør til TV 2 NEWS

TV2 NEWS
Ansøgningsfrist: 29.01

Danwatch søger erfaren graverjournalist

Danwatch
Ansøgningsfrist: 23.01

Dokumentarkompagniet søger dygtig tv-fortæller

Dokumentarkompagniet
Ansøgningsfrist: 24.01