Deadline har fået markant flere kvinder på skærmen. Se opskriften

Kun hver fjerde kilde i danske nyhedsmedier er kvinde. Men ’Deadline’ på DR 2 har løftet sin andel til 38 procent med konkrete målsætninger og redskaber. Eksempelvis en tavle med blå og orange sedler
  • Deadline
    Jonas Pryner Andersen
    ”Nå Lotte, hvordan går det så med jeres kvoteordning?” spørger TV Avisens vært Erkan Özden med et skævt smil, da han overlader sminkestolen og makeup-artist Helle Birk Møller til ’Deadline’-vært Lotte Folke Kaarsholm.
06.11.2017 · 12:05

Det er fredag aften, og klokken nærmer sig halv otte. Lydtapetet fra ’Disney Sjov’ fylder hele sminkerummet i et baglokale til DR’s store newsroom, mens nyhedsværterne joker med hinanden. 

”Nå Lotte, hvordan går det så med jeres kvoteordning?” spørger TV Avisens mandlige vært Erkan Özden med et skævt smil, da han overlader sminkestolen til ’Deadline’-vært Lotte Folke Kaarsholm.

”De tæller også kvindelige og mandlige kilder nede på TV Avisen nu, så det kommer også snart til dig, Erkan,” svarer hun drillende tilbage.

DR 2’s daglige nyheds- og aktualitetsprogram ’Deadline’ har med et målrettet projekt formået at få flere kvinder på skærmen. Nogle kalder det for en kvoteordning. Men redaktionschefen bag projektet mener, at det handler om kvalitet og mangfoldighed. Kvinder udgjorde sidste år kun 25 procent af kilderne i ’Deadline’. Præcis samme andel som gennemsnittet af danske nyhedsmedier, ifølge rapporten ’Who makes the news’ fra 2015.

Der står i public service-aftalen og i medieforliget, at DR skal afspejle hele samfundet og arbejde for mangfoldighed, og så spurgte jeg mig selv: Arbejder jeg for det med andet end min gode vilje? Svaret var nej.
Heidi Robdrup, redaktionschef, 'Deadline'

”Da jeg så den rapport, tænkte jeg: Det her er simpelthen ikke godt nok. Der står i public service-aftalen og i medieforliget, at DR skal afspejle hele samfundet og arbejde for mangfoldighed, og så spurgte jeg mig selv: Arbejder jeg for det med andet end min gode vilje? Svaret var nej,” siger redaktionschef Heidi Robdrup.

Mindst et kvindenavn på blokken

Med meget konkrete redskaber og målsætninger har ’Deadline’ på et halvt år løftet andelen af kvindelige kilder fra 25 til 38 procent.  

”Vi kom ingen vegne med den gode vilje alene, men det gør vi nu,” siger Heidi Robdrup. 

Der blev fra 2017 indført en målsætning om at hæve antallet af kvindelige kilder i programmet til 35 procent. Og før sommerferien var status 38 procent. Nu er målsætningen at fastholde det niveau. Samtidig er der på de daglige redaktionsmøder indført en regel om, at der skal være mindst et kvindenavn på blokken, når der diskuteres mulige kilder til aftenens program. Kan man ikke komme i tanke om en relevant kvindelig kilde, så afsættes der tid til at finde en ny kilde på emnet, som enten kan være en kvinde eller en mand.

”Pil Christensen passede bare bedst på den kildeprofil, vi var ude efter som en aktivisttype. Anders Morgenthaler ville også gerne stille op, men ham ser jeg mere som kunstner end som aktivist,” siger redaktør på aftenens udsendelse Troels Østerlund Madsen (i midten).
Foto: Jonas Pryner Andersen

Evnen til at spotte nye kilder er samtidig indført som et fokuspunkt i de medarbejderudviklende samtaler. Men de fleste på redaktionen peger på ”tavlen” som det redskab, der har gjort den største forskel. Et stort stykke hvidt karton er klistret op på væggen bag redaktionen. Den bliver opdateret dagligt med blå og orange sedler til at visualisere kildernes køn i de enkelte udsendelser. Mænd markeres med en lyseblå seddel og kvinder med en orange. Og ved udgangen af hver måned bliver der gjort status og sat procenter på. 

Tavlen har sat gang i nogle tanker om, at hvis vi kan finde 10-15 procent flere spændende gæster, som er kvinder, så kan vi vel også gøre det på andre områder.
Jacob Rosenkrands, vært på 'Deadline'

”Nu er der en lille klokke, der ringer, når man ser på tavlen. Den har været en øjenåbner for mig. For jeg er selv totalt ligestillingsblind,” siger værten Niels Krause-Kjær.

”Tavlen har sat gang i nogle tanker om, at hvis vi kan finde 10-15 procent flere spændende gæster, som er kvinder, så kan vi vel også gøre det på andre områder. Det er blevet en daglig faktor for mig. Det giver anledning til at tænke over ikke at caste for forudsigeligt,” siger værten Jacob Rosenkrands.

Indbyggede problemer

Selv om han støtter projektet, kan han dog også se nogle ulemper og indbyggede problemer. 

”Faren er jo, at man bliver god til det, man måler. Når vi måler på kvinder, så risikerer vi, at vi ubevidst ikke er lige så gode til at være mangfoldige på andre områder.”

”Man kan stille spørgsmålstegn ved, om det er mere mangfoldigt at have endnu en kvinde i studiet med en universitetsuddannelse og et debatindlæg i Politiken, eller om det i nogle tilfælde ville være mere mangfoldigt med en mand med en kort uddannelse og et kritisk synspunkt på globaliseringen,” siger Jacob Rosenkrands.    

”Der kommer et konkurrenceelement ind i det, når medarbejderne ser den tavle hver dag. Det skal ikke hedde sig, at jeg ikke kan tænke mangfoldigt i min kildesøgning. Og journalister er om nogen konkurrencemennesker,” siger Heidi Robdrup, redaktionschef på ’Deadline’.
Foto: Jonas Pryner Andersen

Han henviser til, at der er mange samfundsgrupper, som er massivt underrepræsenteret i medierne og hos ’Deadline’. Folk, som ikke er akademikere, folk, der ikke bor i København, unge og etniske minoriteter, bare for at nævne nogle stykker. Derfor spørger jeg chefen:

Hvorfor er det lige præcis kvinderne, der skal gøres en særlig indsats for? 

Vi har valgt at måle på kvinder, men fokus er på at bryde vanetænkningen.
Heidi Robdrup, redaktionschef, 'Deadline'

”Det var den største ubalance, jeg kunne få øje på. Vi taler om halvdelen af befolkningen og ikke om en lille gruppe i samfundet. Og jeg vil påstå, at det her projekt fungerer som løftestang for alle de grupper, du nævner. Vi har valgt at måle på kvinder, men fokus er på at bryde vanetænkningen,” siger Heidi Robdrup.

”Det er ikke et feministisk projekt eller et ligestillingsprojekt, men et kvalitetsprojekt.”

Redaktionen: Torsdag kl. 10

Da jeg møder ind på redaktionen en formiddag sidst i september, er tavlen ikke til at overse. De lyseblå sedler er i klart overtal. En hurtig optælling viser, at ’Deadline’ indtil nu har haft 48 mænd og 30 kvinder som kilder. Med hjælp fra regnemaskinen på min telefon når vi frem til, at status denne måned er 38,5 procent kvindelige kilder.  

”Det var pokkers. Man skulle jo nærmest tro, at det var en algoritme, det havde spyttet det tal ud,” lyder Heidi Robdrups reaktion.

”Som ny chef på ’Deadline’ i 2012 sagde jeg, at vi skulle have mere mangfoldighed. Flere kvinder, flere unge, flere med anden etnisk baggrund. Det var alle på redaktionen enige i. Vi ville det alle sammen rigtig gerne, men der skete ikke en skid,” siger Heidi Robdrup, redaktionschef på ’Deadline’.
Foto: Jonas Pryner Andersen

Hun slår fast, at det ikke gør noget, hvis der er store udsving fra måned til måned.

”Vi får eksempelvis en kæmpe udfordring med kommunalvalget senere på efteråret, fordi mindre end 30 procent af byrådspolitikerne er kvinder, og den håndfuld eksperter, som plejer at udtaler sig om kommunalvalg i medierne, er også mænd.”

Kønsubalancen på topposterne i samfundet er også årsagen til, at redaktionen i fællesskab nåede frem til målsætningen om først 35 procent og nu 38 procent kvindelige kilder.

”For mig handler det ikke om at opnå en total ligestilling eller kvoter. Vi skal sætte et mål, som er svært, men som samtidig er realistisk at nå. Der er stadigvæk en overrepræsentation af mænd på nogle af de områder, som ’Deadline’ traditionelt beskæftiger sig med,” siger Heidi Robdrup.

Redaktionsmøde: Torsdag kl. 11

”Fredag byder nu på Brexit og klima,” lyder planlægningsredaktør Dorthe Vølver Bentzens konklusion efter en halv times redaktionsmøde på ’Deadline’. 

Da valget af historier er på plads, begynder diskussionen om mulige kilder. Der brainstormes især på at finde politikere eller eksperter, der kan analysere den britiske premierministers tale fredag eftermiddag om de vanskelige Brexit-forhandlinger med EU. Der bliver på dette møde ikke sat navn på en eneste mandlig ekspert, men til gengæld bringer redaktionen tre forskellige kvindelige EU-forskere i spil. Det sidste navn bliver lanceret af Dorthe Vølver Bentzen:

”Hende der Catharina Sørensen (fra Tænketanken Europa, red.), kunne hun være et bud på en, der kunne sætte ord på den britiske EU-skepsis?”

”Who is that?” udbryder Lotte Folke Kaarsholm. 

Jeg noterer altid ned, når jeg ser et nyt navn i en avis. Og det er både mænd og kvinder. Vi fører ikke rene kvindelister.
Dorthe Vølver Bentzen, planlægningsredaktør, 'Deadline'

Det er ikke tilfældigt, at det netop er planlægningsredaktøren, som bringer en kilde på banen, der er totalt ukendt for værten. Det er nemlig Dorthe Vølver Bentzen, der sammen med redaktionens fire universitetspraktikanter får afsat arbejdstid til opgaven med at lave opdaterede kildelister.

”Jeg noterer altid ned, når jeg ser et nyt navn i en avis. Og det er både mænd og kvinder. Vi fører ikke rene kvindelister,” siger Dorthe Vølver Bentzen.

Redaktionen: Torsdag eftermiddag

Med et suk skubber Niels Krause-Kjær sin kontorstol væk fra skrivebordet og folder sine hænder bag nakken. Som vært på aftenens udsendelse har han netop modtaget en sms med endnu et afslag på at stille op. Denne gang fra Fyens Stiftstidendes politiske redaktør, Elisabet Svane. Som det ser ud lige nu, kommer der kun mandlige gæster på skærmen i aften.

Redaktionen vil gerne have en politisk kommentator i studiet til at give en analyse af forhandlingerne om registreringsafgiften på biler, der ventes at falde på plads senere på dagen. Da politisk redaktør Anders Bæksgaard fra Politiken meldte afbud tidligere på dagen, benyttede holdet sig af lejligheden til at afsøge markedet for en kvindelig kommentator.

”Sig lige til jeres kvindelige gæster, at de skal være her senest 21.45, ellers går det altså ikke,” siger makeup-artist Helle Birk Møller, og så må Lotte Folke Kaarsholm til tasterne.
Foto: Jonas Pryner Andersen

Der er allerede kommet afbud fra både Jyllands-Postens Marchen Neel Gjertsen og Børsens Helle Ib, og nu har den sidste kvinde på blokken altså også meldt pas. Derfor bliver ambitionen om en kvindelig kommentator droppet. Aftenens udsendelse ender med fire mænd og en enkelt kvinde.

”I det enkelte program føler jeg ikke en forpligtelse til, at der skal være en kvinde. Men set over en længere periode giver det mening, at vi siger, at det ikke kan passe, at kun 25 procent af gæsterne er kvinder,” siger Niels Krause-Kjær.

Han afviser, at redaktionen nogle gange ender med mindre relevante kilder, fordi der bliver skelet til kvinde-målsætningen og tavlen med de blå og orange sedler.

”Bundlinjen er, at det har været uendeligt ukompliceret at få hævet andelen af kvinder fra 25 til 38 procent ved bare at være lidt mere opmærksomme og slå autopiloten fra. Hvis vi går på kompromis med at få de mest relevante kilder, så ville det være en forbrydelse mod både ligestillingen og journalistikken. Og det har vi slet ikke været i nærheden af, for så rigidt skal målsætningen ikke forstås,” siger Niels Krause-Kjær.

Bundlinjen er, at det har været uendeligt ukompliceret at få hævet andelen af kvinder fra 25 til 38 procent ved bare at være lidt mere opmærksomme og slå autopiloten fra.
Niels Krause-Kjær, vært på 'Deadline'

Kvindelige kilder siger ikke nej oftere end mænd

Der var længe på redaktionen en klar antagelse om, at kvinder langt oftere sagde nej til at deltage end mænd. I 2014 fik ’Deadline’ lavet en analyse af seks ugers udsendelser, som viste, at langt flere kvinder end mænd afslog at stille op. 

Derfor turnerede redaktionschef Heidi Robdrup i to år med et budskab om, at nu måtte kvinderne også til at gribe i egen barm, hvis det her skal rykke sig nogen steder. Men I 2016 besluttede hun sig for at få undersøgt emnet en gang til og denne gang med data fra fire måneders udsendelser.

”Vi måtte undersøge det grundigt, så vi ved, hvad vi taler om. Det må ikke være noget, vi synes eller kan mærke i maven,” siger Heidi Robdrup.

Den nye interne rapport fra ’Deadline’ viste et helt andet billede end den første undersøgelse. Kvinder siger ikke nej oftere end mænd. Og begrundelserne for afslag ligner hinanden.

”Det var en stor åbenbaring og en kæmpe fordomsnedbryder for hele redaktionen. Inklusive mig selv,” siger Heidi Robdrup.

Rapporten blev præsenteret for alle medarbejderne på et fælles seminar i november 2016. Og her nåede man i fællesskab frem til de konkrete initiativer.

”Det skal være alles projekt og ikke chefens projekt. For så kender jeg journalister godt nok til at vide, hvad der sker,” siger redaktionschef Heidi Robdrup.

”Der er altså lidt for meget malkepige over den frisure, du har lavet, Helle. Kan du ikke gøre noget ved den?” spørger Lotte Folke Kaarsholm.
Foto: Jonas Pryner Andersen

Lotte Folke Kaarsholm skulle begynde på redaktionen som ny vært og mødte sine nye kolleger første gang på det fælles seminar. Hun kom fra en stilling som redaktør på dagbladet Information, hvor man i lighed med andre danske nyhedsmedier kun har cirka en fjerdedel kvinder som kilder.

Da jeg var redaktør på Information, talte vi løbende op og sagde: Se, hvor galt det står til: Sikke noget! Men vi anviste ikke, hvad vi skulle gøre ved det.
Lotte Folke Kaarsholm, vært på 'Deadline'
”Indsatsen her på ’Deadline’ virker, fordi der rent faktisk er blevet sat nogle konkrete mål. Da jeg var redaktør på Information, talte vi løbende op og sagde: Se, hvor galt det står til: Sikke noget! Men vi anviste ikke, hvad vi skulle gøre ved det,” siger Lotte Folke Kaarsholm.

Redaktionsmøde: Fredag kl. 11 50

”Så skulle det måske være en kvinde?”

’Deadlines’ ledende redaktør, Charlotte Harder, sidder for bordenden ved redaktionsmødet og lægger en lille presbold på medarbejderne med sit afsluttende spørgsmål. Kilderne til aftenens udsendelse er stort set på plads. Men på historien om regeringens klimapolitik mangler man at få castet en idealistisk klimaaktivist, som skal komme med indspark og modspil til Venstres klimaordfører, Thomas Danielsen.

Og det er her, at Charlotte Harder opfordrer til at lede efter en kvinde. I så fald vil mindst to af aftenens fem gæster ende med at være kvinder. Men holdet bag aftenens udsendelse fortsætter med at lede efter både mænd og kvinder i rollen som klimaaktivist.

Derefter følger en hektisk eftermiddag, hvor en lang række navne er i spil. Heraf klart flest kvinder. Til sidst har man fire kilder at vælge imellem, som kan komme i studiet i aften. Tre kvinder og en mand. Redaktionen ender med at vælge den unge, venstreorienterede klummeskribent på dagbladet Information sociologen Pil Christensen.

”Der er generelt en positiv stemning om projektet, for det peger i den rigtige retning. Det handler ikke kun om kvinder, men om nye ansigter i det hele taget. Men på de enkelte historier kan der nogle gange opstå uenighed om, hvor meget vi skal strække os for at få en kvindelig kilde på historien,” siger Jonathan Kargaard, en af udgaveredaktørerne på ’Deadline’.

Der er altså også interne diskussioner.

”Jeg har fra første færd sagt, at det er vigtigt, at vi tænker mangfoldighed i bred forstand. For mig er nøgleordet pluralisme: Vi skal afspejle mange synsvinkler på samfundsdebatten og eksempelvis ikke kun have københavnere og akademikere i studiet,” siger vært Jacob Rosenkrands.

Det er der bred enighed om på redaktionen.

Sminken: Fredag kl. 20

”Der er altså lidt for meget malkepige over den frisure, du har lavet, Helle. Kan du ikke gøre noget ved den?”

Spørgsmålet kommer med et smil fra aftenens vært på ’Deadline’ Lotte Folke Kaarsholm, da hun rejser sig fra sminkestolen for at se sig i spejlet. Og opfordringen bliver imødekommet. Da hun satte sig i stolen næsten tre kvarter tidligere var det omvendt. Flere kvindelige gæster skaber nemlig øget arbejdspres i sminken.

”Sig lige til jeres kvindelige gæster, at de skal være her senest 21.45, ellers går det altså ikke,” lyder opfordringen fra makeup-artist og frisør Helle Birk Møller.

Det inspirerende ved ’Deadline’ er netop, at de ved hjælp af nogle få dogmer har formået at ændre nogle indgroede vaner i kildesøgningen.
Thomas Falbe, nyhedschef på DR
Hun vil gerne have, at gæsterne føler sig godt tilpas og tager sig ud fra deres bedste side, når de har været en tur i hendes sminkestol. Uanset om chefer og medarbejdere på ’Deadline’ har et projekt om at få flere kvinder i studiet eller ej. ’Deadline’-værten griber straks ud efter sin mobiltelefon og sender en sms til en af aftenens to kvindelige gæster.

”Nogle gange har de kun haft kvinder i studiet, og så har vi været nødt til at kalde assistance ind. Det tager mindst tre gange så lang tid at sminke en kvinde som at sminke en mand. Selv hvis vi kun giver dem en hurtig omgang og undlader at gøre noget ved håret. Mænd skal jo bare have lidt pudder,” fortæller Helle Birk Møller.

Som freelancer er hun godt tilfreds med, at der er kommet mere arbejde. Og måske er der udsigt til endnu mere at rive i for Helle Birk Møller og hendes kolleger i sminken.

”’Deadline’ er et rigtig godt program at deltage i for os med små børn. De er lagt i seng, og opvasken er klaret, når ’Deadline’ sender 22.30. Der er sværere at stille op i andre programmer, der sender tidligere,” siger Rebecca Adler-Nissen, der er professor i EU’s udvikling og har en baby derhjemme på seks måneder.
Foto: Jonas Pryner Andersen

TV Avisen har også iværksat en større optælling af kilder med inspiration fra ’Deadline’. TV Avisen indsamler data fra en hel måned, men måler ikke alene på køn, men også på geografi og etnicitet.

”Vi er meget inspireret af ’Deadlines’ projekt, men det er ikke én til én at overføre fra en lille redaktion, der er meget debatorienteret, til TV Avisen eller hele DR Nyheder. Men det handler ikke kun om køn. Hvis undersøgelsen viser, at ubalancen er størst på geografi eller etnicitet, så er det måske der, vi sætter ind,” siger nyhedschef Thomas Falbe.

Er det i spil, at I laver en konkret målsætning som ’Deadline’ og har en tavle på redaktionen, så alle kan se, hvordan det går med at opfylde målsætningen?

”Det har jeg slet ikke lagt mig fast på. Nu vil vi gerne se data, før vi eventuelt beslutter os for at bruge mere håndfaste ledelsesmæssige tiltag. Men jeg har ingen ambitioner om at opsætte kvoter. Det inspirerende ved ’Deadline’ er netop, at de ved hjælp af nogle få dogmer har formået at ændre nogle indgroede vaner i kildesøgningen. Blot en smule data har været med til at ryste op i den redaktionelle kultur,” siger Thomas Falbe.

Magasin: 

Kommentar

09/11/2017 - 13:18

Dorte Madsen

Den er ligestillet som gør ligestilling

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder

Ballerup Idrætsby
Ansøgningsfrist: 30.11

Redaktør og teamleder til Dansk Flygtningehjælps kommunikationsteam

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 06.12

Vikariat, jourhavende på Avisen.dk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 27.11

Journalist til Politikens sportsredaktion

Politiken
Ansøgningsfrist: 04.12

idényt søger digital forretningsansvarlig

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 30.11

Erfaren marketing- og kommunikationsmedarbejder

HR Skyen
Ansøgningsfrist: 08.01

Content marketing-medarbejder

Spejder Sport
Ansøgningsfrist: 23.11

Digital reporter til DR Trekanten

DR
Ansøgningsfrist: 20.11

Kommunikationschef

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder på deltid med hjerte for frivillige

Kirkens Korshær
Ansøgningsfrist: 22.11

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger en underviser

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationskonsulent til Kultur- og Fritidsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 20.11

Undersøgende reporter til Radio24syv

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11

Radio24syv søger reporter til Aarhus eller København

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11