21. april 2015
BLOG
Mogens Blicher Bjerregård:
DA må stoppe klynkeriet

Danskerne tror ikke en døjt på, at vi er upartiske

Fra Politiken til Se & Hør. Journalister står vagt om den tilstræbte objektivitet. Men det tror befolkningen ikke en døjt på. 61 procent mener, at journalisternes egen holdning påvirker historierne, viser en meningsmåling lavet for Journalisten.
08/04/2010 | 15:44
Jakob Elkjærs billede
Jakob Elkjær

Fra Politiken til Se & Hør. Journalister står vagt om den tilstræbte objektivitet. Men det tror befolkningen ikke en døjt på. 61 procent mener, at journalisternes egen holdning påvirker historierne, viser en meningsmåling lavet for Journalisten.

Phd-studerende ved SDU, Morten Skovsgaard Hansen, har i to et halvt år været i gang med at se på journalisters bevæggrunde, og han kan foreløbig konkludere, at danske journalister står vagt om den uhildede journalistik stort set uanset, hvor de arbejder.

'Blandt de danske journalister er der nogle meget stærke normer om, at man skal arbejde objektivt og være samfundets vagthund,' siger han til de studerendes blad på SDU, Lixen.

Derfor er det selvfølgelig et problem for journaliststandens troværdighed, at befolkningen ikke tror os over en dørtærskel. Det viser en meningsmåling lavet for fagbladet Journalisten, som du kan se her. 1083 repræsentativt udvalgte danskere blev spurgt, om journalisternes egen holdning påvirker fremstillingen af deres historier. 61 procent mente, at det gør vores holdninger i 'høj' eller 'meget høj' grad.

Læsere, lyttere, brugere og seere tror ikke på en af danske reporteres kerneværdier, en tilstræbte objektivitet. Skal vi smide den tilstræbte objektivitet over bord, som amerikanske blogportaler gør? Skal vi omdefinere den? Eller skal vi gå en anden vej og rydde op i korpset af hel- eller halvkommenterende ekspertjournalister?

Kommentar

11/04/2010 - 11:57
bjarne jørgensen

Det er dejligt for faget at have en person som Morten Skovsgaard Hansen til at støtte sig. Han har sikkert spurgt rigtig mange journalister om de er objektive, før han har draget sin konklusion .

Det er selvfølgelig lidt trist, at befolkningen er lodret uenige, men det viser jo kun behovet for at journalisterne fortsat oplyser befolkningen om sagernes rette sammenhæng.

 Da befolkningen i sagens natur ikke kan have ret - bl.a.påvist af Morten Skopvsgaard Hansen - så kan det måske også komme på tale, at udskifte befolkningen.

 

30/04/2012 - 12:11
Ingvar Bjoernemann

Mennesker er jo altid subjektivt indrettet.

Journalister forsøger at holde sig objektive i så vidt et omfang de nu kan, men alle ved jo, at de har en holdning og at den holdning vil smitte af på deres reseach og formulering af artiklen medmindre der er tale om noget helt videnskabeligt som f.eks. en artikel om fysik.

De fleste aviser betragtes også som enten røde eller blå.

01/05/2012 - 00:43
Bo Jespersen
Ifølge Agenda (SVT2 29/4) påviser professor Kent Arp fra Gøteborg Universitet at 75% af SVTs journalister stemmer rødt/grønt. Det stemmer jo fint overens med danske journaliststuderendes holdninger. Kunne Lasse Jensen fra Mennesker og Meninger ikke fortælle lidt om hvad det betyder for DRs troværdighed?

Seneste nyheder

21/04/2015 | 11:38
Lea Ostenfeld Bitsch
21/04/2015 | 10:33
Jakob Albrecht
21/04/2015 | 10:07
Jakob Albrecht
21/04/2015 | 09:06
Jakob Albrecht

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

Magisterbladet søger digital redaktør

DM – Dansk Magisterforening
Ansøgningsfrist: 12/05/2015

Direktør - Danske Professionshøjskoler

Danske Professionshøjskoler
Ansøgningsfrist: 13/05/2015

Metroxpress søger talentfuld Aarhus-reporter

Metroxpress A/S
Ansøgningsfrist: 23/04/2015

Kristeligt Dagblad søger: Digital redaktionssekretær

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 04/05/2015

Kommunikationschef til CARE Danmark

CARE Danmark
Ansøgningsfrist: 27/04/2015

Advocacy-koordinator til CARE Danmark

CARE Danmark
Ansøgningsfrist: 27/04/2015