Danske Videnskabsjournalister: DR svækker stoffet

Ifølge DR fører planerne om at omstrukturere og udflytte videnskabsredaktionen til Aalborg samlet til mere dækning af stofområdet. Men Danske Videnskabsjournalister beklager beslutningen: »Det virker ikke som en styrkelse af videnskabsstoffet at flytte journalisterne 500 kilometer væk,« siger formand
  • Satu Lipponen
    »Det er jo en svækkelse af videnskabsområdet, hvis man tror, at man kan lade generalister dække det,« siger formand for Danske Videnskabsjournalister Jens Degett.
12.04.2016 · 16:00

I sidste uge nedlage medarbejderne på DR Videnskabs tv-redaktion arbejdet, fordi DR lukker tv-afdelingen.

Det sker som et led i en omstrukturering af dækningen af videnskabsstoffet, hvor det meste af redaktionen flytter til Aalborg, mens tv-redaktionen nedlægges.

Planerne møder kritik fra foreningen Danske Videnskabsjournalister. De mener, at DR behandler videnskabsstoffet som et stedbarn.

»Der er jo ikke noget galt i at have en redaktion i Aalborg. Men vi beklager, at DR både nedlægger en tv-afdeling, der handler om videnskab, og at de flytter videnskabsredaktionen. Det mener vi faktisk vil være en svækkelse af videnskabsformidlingen. Og den er ikke særlig god i forvejen,« siger formand Jens Degett til Journalisten. 

Mindre integration med resten af huset

I sidste uge sagde Anne Marie Dohm, direktør i DR Danmark, til Journalisten, at DR faktisk vil skrue op for den samlede dækning af videnskabsområdet.

»Vi planlægger nogenlunde samme niveau på de fleste platforme, men vil skalere op for den digitale dækning af videnskab,« sagde hun.

Men det giver Jens Degett fra Danske Videnskabsjournalister ikke meget for:

»Det virker ikke som en styrkelse af videnskabsstoffet at flytte journalisterne 500 kilometer væk. Det betyder, at de journalister, der dækker videnskabsstoffet, i endnu mindre grad har kontakt med de andre redaktioner og resten af huset. Det kan jeg ikke se kan være en styrkelse,« siger han.

Men hvordan kan der være tale om en mere stedmoderlig behandling af videnskabsstoffet, hvis DR vil skrue op for det?

»Det er jo fint nok, at Anne Marie Dohm siger, det er en styrkelse. Men vi har stadig til gode at høre, hvordan de egentlig vil styrke dækningen. Det virker ikke, som om de vil øge budgettet på videnskabsområdet,« siger han.

Generalister kan ikke dække videnskab 

Anne Marie Dohm lovede i sidste uge, at der samlet vil blive produceret lige så meget tv om videnskab. Det vil bare ikke blive produceret af det samme hold, men af forskellige journalister, tilrettelæggere og producere landet rundt, både internt i DR og af eksterne folk.

Til det siger Jens Degett:

»Det er jo en svækkelse af videnskabsområdet, hvis man tror, at man kan lade generalister dække det. Det er et område, som netop kræver faglig viden. Derfor er man nødt til at bevare de faglige kapaciteter, man har,« siger han.

Men de dygtige folk kan vel flytte med deres job til Aalborg?

»Det kan de godt, og det er DR’s ret at flytte folk ud. Men det er ikke noget, der styrker deres integration i DR’s andre faglige redaktioner,« siger han.

 

Kommentar

12/04/2016 - 20:57

Bent Petersen

Danske "videnskabsjournalister" trænger til et kursus i geografi. At sige at der er 500 kilometer fra København til Ålborg, den var sgu' ny for mig!

13/04/2016 - 00:11

Allan Olsen

Mandenhar jo så meget tet

13/04/2016 - 00:13

Chris Heller

Who really cares if it's 500km or 400km...that is not the point!

13/04/2016 - 10:15

Bent Johansen

Er Chris Heller en udenlandsk journalist, eller skriver han kun til engelsksprogede blade? I øvrigt er Danmarks Radio i sin fulde ret til at flytte videnskabsjournalisterne til Aalborg. Mange københavnske kolleger glemmer tit, at vi er et lille land, hvor afstande ikke betyder noget særligt. En masse korrespondance foregår jo også via computeren.

14/04/2016 - 12:27

Jakob Werner

Jens Degett og Danske Videnskabsjournalister har fat i en vigtig pointe.

Det er ikke, om en redaktion placeres i Aalborg, København eller et tredje sted. Pointen er, at man adskiller videnskabsredaktionen fra de øvrige redaktioner, hvorved dækningen af teknologi og videnskab enten glider ud af nyhedsudsendelserne eller bliver præsenteret af allround-journalister uden dyb faglig viden om stofområdet.

Videnskab og teknologi er spændende områder med masser af gode historier, men alt for ofte ender det med den gamle traver "danske forskere på sporet af kræftens gåde".

DR burde som led i sin public service-forpligtelse gå foran i dækningen af videnskabs- og teknologistoffet. F.eks. ved fysisk at placere videnskabsredaktionen tæt på nyhedsredaktionerne. Hvad enten det så er i Aalborg eller København.

På den måde øger man chancerne for fælles idéudvikling og for en reel dækning af teknik og naturvidenskab samt en mere kvalificeret dækning af sundhedsvidenskab. Nu får man i stedet oprettet en nyhedssilo, en videnskabssilo osv.



Seneste nyheder

15.12.2017 · 16:42

Her er de nominerede til tv-priserne

Andreas Marckmann Andreassen
15.12.2017 · 15:07

Jysk Fynske vil afskedige seks - tillidsmand håber på nul

Andreas Marckmann Andreassen
15.12.2017 · 11:30

Her er de fire nominerede til Cavling-prisen

Andreas Marckmann Andreassen

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder til Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Sydvestjysk Sygehus
Ansøgningsfrist: 15.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

DANMARKS FISKERIFORENING SØGER JOURNALIST

DANMARKS FISKERIFORENING
Ansøgningsfrist: 08.01

Leder til BUPL’s kommunikation

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 04.01

TV 2 Lorry søger kreativ historiefortæller

TV2/ Lorry
Ansøgningsfrist: 15.01

Erfaren projektleder til lotterikommunikation

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 07.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

Er du vores nye kommunikations- og sekretariatsmedarbejder?

Kristelig Handicapforening
Ansøgningsfrist: 05.01

Kommunikationskonsulent

Viborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.01

Politiken søger EU-korrespondent

Politiken
Ansøgningsfrist: 20.12

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 10.01

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 15.01

Kommunikationsdirektør til Diabetesforeningen

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Leder af kommunikation DTU Byg

DTU
Ansøgningsfrist: 20.12

Tovholder på bibliotekets kommunikation

Herlev Bibliotek
Ansøgningsfrist: 05.01

BO BEDRE søger digital journalist

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 03.01

Videojournalist

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 21.12

Head of Social

Landbrug & Fødevarer
Ansøgningsfrist: 18.12

Stærke nyhedsjournalister til TV 2/Bornholm

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 19.12