Hver tredje danske journalist ville stemme radikalt

Fire ud af fem danske journalister ville stemme på regeringen eller Enhedslisten, hvis der var valg i dag. Knap hver tredje ville stemme på De Radikale. Det viser ny stor undersøgelse. (Rettet 15.37)
10.05.2012 · 11:56

Hvem ville du stemme på, hvis der var valg i dag? Den store skandinaviske medieundersøgelse, der netop er blevet præsenteret på Nordiske Mediedager, tyder på, at du ville stemme på den røde regering eller støttepartiet Enhedslisten.

Ifølge undersøgelsen ville fire ud af fem danske journalister stemme på et af de tre regeringspartier eller Enhedslisten. Det skriver TV 2 Norge.

30 procent ville stemme på Det Radikale Venstre, som lander på førstepladsen i den danske journaliststand. 20 procent ville stemme Socialdemokraterne, imens 17 procent ville stemme på Enhedslisten. 13 procent ville vælge SF.

Til gengæld ville kun 1 procent stemme på Dansk Folkeparti. Venstre lander lige under SF med 11 procents tilslutning. 5 procent ville stemme på Liberal Alliance, mens kun 2 procent ville stemme på De Konservative.

Undersøgelsen bygger på svar fra journalister i både Norge, Sverige og Danmark. Cirka 600 journalister og cirka 800 borgere, er blevet adspurgt af Respons Analyse A/S.

Resultaterne omfatter også norske og svenske journalister.

I Norge er det knap 60 procent af journalisterne, der ville stemme på deres centrum-venstre-regering plus støttepartiet Rødt.

I Sverige lander tallet på 77 procent støtte til rød-grønne partier, og altså blot 3 procent lavere end det danske resultat. Det er dog vigtigt at notere sig, at den statistiske usikkerhed udligner de 3 procent.

Journalisten.dk har skrevet om andre resultater fra den store undersøgelse, der er blevet offentliggjort løbende. Læs også: Danske journalister stoler mindst på medierne og Svenskere og nordmænd står stejlt på kildebeskyttelsen.

Rettet 15.37: Vi havde skrevet, at danske journalister var mere venstreorienterede end både svenske og norske kolleger. Men i forhold til svenskerne er forskellen så lille, at det teknisk set kan forholde sig omvendt på grund af statistisk usikkerhed. Vi beklager.

Kommentar

10/05/2012 - 14:20

Ingebritt Eriksen

Journalisternes politiske tilhørsforhold er uinteressant, for de har intet at skulle have sagt. Undersøg redaktørerne, og Nordeuropas mest blåsorte hærskare vil åbenbare sig. Men det tør I nok ikke.

10/05/2012 - 14:48

Niels Madsen

Det kommer vel ikke som nogen overraskelse :)

10/05/2012 - 14:52

John Paulsen

Ingebritt - seriøst? Hvor tror du redaktørerne kommer fra? De har jo selv været journalister. Din påstand har ingen gang på jord.


Se bl.a.

http://www.uriasposten.net/archives/10075 

10/05/2012 - 14:53

Magnus

Det er avisernes holdning til politik der afgøre hvilken jeg læser. Derfor læser jeg ALDRIG ALDRIG information! Men mere BT

 

10/05/2012 - 14:55

Skriv for- og efternavn

Hvilke blå redaktioner?

Tænker du fx. på Berlingske Tidende? Sidste jeg checkede var deres chefredaktør socialdemokrat...

 Det er naturligvis ikke ligegyldt hvor journalisterne står, det er jo ikke kun en trivielt spørgsmål der stilles hver 4 år.  En journalist der stemmer Enhedslisten har jo sandsynligvis ingen som helst forståeldesefor hvordan et fri og derved kapitalistisk samfund fungerer, og hvordan skullle en sådan journalist så kunne skrive noget som helst kritisk / forklarende / tybdegående om samfundet?

Man sætter jo heller ikke en rumforsker til at forklarer hvad der foregår i lægeverdenen.

 

10/05/2012 - 15:09

Søren Thomsen

Siden hvornår har Radikale været et "rødt parti"???????????????

10/05/2012 - 15:17

Jens Yde

Ren dansk forskning viser, at kritikere som Dansk Folkepartis Søren Espersen, tidl. økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen og Jyllands-Postens tidl. kommentator Ralf Pittelkow har skudt gråspurve med deres kritiske kanoner.

Det var én af hovedkonklusionerne i bogen "Kunsten at holde balancen", der udkom for præcis to år siden. Bogen bygger blandt andet på analyser af 4.600 nyhedsindslag i DR og TV 2 op til danske folketingsvalg fra 1994-2007.

Undersøgelsen var lavet af bogens forfattere, professor Erik Albæk, adjungeret professor Claes Holger de Vreese samt adjunkt, ph.d. David Nicolas Hopmann, alle fra Center for Journalistik på Syddansk Universitet.

»Med andre ord skal man være blå for at se rødt,« konstaterede forskerne i bogen, der også blev debatteret her på stedet, og hvor forskerne fik overvældende opbakning af DJs debattører, hvor "alt det med røde apparater, røde lejesvende, kommunister, socialister og socialdemokrater sagde mere om borgernes mentale tilstand end om noget som helst andet".

Hvad så nu? Vil pressekorpset konfrontere nogen med noget som helst fra 2010?

Susanne Sayers var den sidste, der her på debatten skrev, at det med røde lejesvende i Danmarks Radio aldrig har haft noget på sig, så vidt jeg husker.

10/05/2012 - 15:21

Nicolas Stig Nielsen

Der er vist intet belæg for rubrikken.

Der er tre procents forskal på danske og svenske journalister. Den statistiske usikkerhed er her højere end de tre procent.  

 Den holder i hvert fald ikke igennem et faktatjek i Detektor. 

10/05/2012 - 15:24

Jacques Olsen

Siden de stillede sig selv i opposition til alt til højre for socialdemokratiet og begyndte at umennskeliggøre alt på den side og erklærede sig tilhængere af afviklingen af ytringsfriheden igennem §266b.

10/05/2012 - 15:26

Lasse Glavind

Hvordan f... kan Journalisten lave en overskrift, der præsenterer er 30% opbakning til De Radikale som RØD - det er da under al kritik.

Her har vi måske den egentlig årsag til, at Dr Radikale behnadles med fløjlshandsker i medierne - der hersker toltal begrebsforvirring om de mest simple ting.

 Simpel hoveregning ville fortælle Journalisten at 50% i følge undersøgelsen vile stemme på S-SF-Ø... Hvad er der så tilbage? Gæt selv.

10/05/2012 - 15:26

Daniel Korfits

Siden de gik med i en rød regering.

10/05/2012 - 16:10

Søren Hansen

Undersøgelsen kan ikke komme som nogen overraskelse for den almindelige, forsvarsløse avislæser. At journalisterne således står i skarp opposition til det folk, de er sat til at betjene, er et kæmpe demokratisk problem - intet mindre.

Jeg siger ikke, at slagsiden er bevidst - her er jo ikke tale om et komplot eller lignende - men en stærkt  problematisk ubalance. Det er selvklart, at journalistens eget ståsted har enorm indflydelse på, hvilke sager man tager op - og overhovedet betragter som en historie. 

Danske journalister fortier rutinemæssigt sandheden på udvalgte punkter (f.eks. mht. invandrer-relaterede problemer), og leder pr. rygmarvs-refleks efter nogen, det er "synd for" (som så kan kræve flere offentlige midler).

I en kommentar ovenfor citeres en undersøgelse, der angiveligt konkluderer, at "man skal være blå for at se rødt" i danske medier. Skulle dette være en frifindelse? Det afslører snarere en del om bagmændene til den nævnte  undersøgelse. Det store flertal af danskerne er som bekendt "blåt", men hvis de ser rødt i medierne, er det så deres eget problem, må man forstå...

I øvrigt er det Radikale Venstre at betragte som yderligtgående venstreorienteret på det værdipolitiske område. "Progressive" ville de nok selv kalde det - og den køber journalisterne så.

10/05/2012 - 16:41

Poul Simonsen

Det er da bare ærgeligt, at det ikke kan genkendes i produkterne. For selvfølgelig er de refererede holdninger de mest oplyste.

Ville det hjælpe med demokrati på arbejdspladsen?

10/05/2012 - 17:40

Søren Hansen

På de vigtige værdipolitiske områder, som erfaringsmæssigt kan afgøre folketingsvalg  (udlændinge, kriminalforsorg, uddannelse, EU etc.), lever det RADIKALE VENSTRE da glimrende op til sit navn. Partiet er - med folk som Xenia Stampe og Manu Sareen - den ekstreme modpol til Dansk Folkeparti, som med rette må føle sig skammeligt underrepræsenteret blandt danske journalister.

10/05/2012 - 17:47

Andreas

Der er måske tale om det største demokratiske problem overhovedet!

Journalister, kan simpelthen ikke lade deres egen holdning ude af betragtning. Det gælder alt, emnevalg, vinkling, selve indholdet, fravalg af emner og valg af kommentatorer.

10/05/2012 - 20:26

Martin Kofoed

Hvorfor har I ændret overskriften? Var den oprindelige lidt for blå, og blev den i givet fald ændret for at understrege artiklens indhold? ;-)

 (oprindelig overskrift:  "Danske journalister er de rødeste i Skandinavien")

10/05/2012 - 23:37

Thomas Rimmer Larsen

Det kommer næppe som en overraskelse for enhver, der følger med i de store nyhedsmedier, at journalister er venstreorienterede.

Man kan jo starte med at betragte den vinkling, som rigtig mange "nyhedshistorier" er bygget op på. En person eller en gruppe personer har et problem - og nogen skal løse det. Disse "nogen" er aldrig dem, der har problemet, nej, det ville være for nemt - nej, det er samfundet og gerne "det offentlige". Den ansvarlige minister skal stå ret og afkræves handling.

Min konklusion er sådan set klar: det offentlige kan aldrig gøre det godt nok. Der er altid et problem, et hjørne, en flig, en gruppe, en person eller to, hvor det offentlige ikke lever op til ansvaret, og der er kun en løsning. Flere ressourcer - men det stopper jo aldrig. Og det er vel heller ikke meningen, for hvad skulle journalisterne så finde på at skrive om? Skulle de til at opfinde et helt nyt verdensbillede, hvor det personlige ansvar er i centrum?

Man kunne også gøre noget andet: nemlig prøve at se på de "eksperter" og "forskere", som de allierer sig med og bruger igen og igen. Her er Chris Holmsted Larsen et fortrinligt eksempel. Han kan til enhver tid lire en længere smøre af om, hvor farlige højreekstremister er, mens venstreekstremismen stort set ikke eksisterer, og hvis den gør, så er den bare ideologisk og i øvrigt ganske ufarlig. Men han bliver brugt igen og igen. Jeg vil gætte på, at han har DR Byens adresse i sine "Favorites" på GPS'en.

Bottom-line: fortæl os noget om journalister, som vi ikke selv for længst har gennemskuet.

10/05/2012 - 23:48

Claus Nordahl

Journalister, inviter Georg Metz og lad ham forklare sig.


11/05/2012 - 01:07

Jan Christensen

Jens Yde, hvis du efterlyser tidligere DR-medarbejdere, der kan bevidne, at statsradiofonien er/var ræverød, kan jeg efter hukommelsen nævne Paula Larrain, Samuel Rachlin, Lisbeth Knudsen og Jan Jakob Floryan: http://www.b.dk/kronikker/dr-mere-roed-end-blaa

Ellers er ét af de områder, hvor man virkelig kan høre, hvor i det politiske spektrum journalisterne hører hjemme, når de omtaler personer/grupper på de politiske yderfløje. Vi kender alle de kærlige betegnelser "aktivister", "anti-fascister","anti-racister" etc. for diverse sten- flaske- og  molotovkastende og i det hele taget ekstremt voldelige personer og grupperinger på venstrefløjen. Derimod er islam-/indvandringskritiske personer/grupper på højrefløjen partout at betragte som "højreekstremister", "højreradikale", "nynazister" og "fascister", selvom de i de fleste tilfælde ikke gør andet end at demonstrere fredeligt og i det hele taget gøre brug af deres grundlovssikrede ytringsfrihed. Selvfølgelig er der - specielt i Århus - slemme undtagelser, men det ændrer ikke ved, at  hvis der var tale om en fodboldkamp mellem den yderste venstre- og højrefløj i Danmark om at være mest truende og direkte voldelig, ville venstrefløjen føre 10-2. Det er ikke ligefrem det billede, medierne tegner, og selv, hvis de bliver nødt til at fortælle om den voldelige venstrefløj, er det efter devisen: "I kampen mod det onde, havde de ikke andet valg." I øvrigt er der ingen på den demokratiske del af højrefløjen, der føler noget som helst tilhørsforhold til f.eks. White Pride og lignende grupper, mens forbindelserne mellem diverse yderligtgående venstrefløjsgrupperinger og partier som bl.a. Enhedslisten er stærke, ligesom i hvert fald dele af "Politiken-segmentet" til dels sympatiserer med deres sag. 

Jeg kunne skrive stolpe op og ned om de danske mediers slagside til venstre, men lad mig slutte med en slem "undladelsessynd", de gør sig skyldige i: Der findes stort set ikke det medie, der ikke har skrevet om, hvordan Lars Løkke i sin tid støttede Taleban i Afghanistan i slutningen af 80'erne. Det var så godt nok Mujahedinerne, og det samme gjorde stort set alle vestlige lande, herunder USA, ligesom bl.a. én af de kendte Rambo-film blev dedikeret frihedskampen mod russerne. Bortset fra det, kan bl.a. Niels Krause-Kjær, der har skrevet en bog om Løkke, bevidne, at han ikke alene ikke havde noget at skamme sig over, nej: Under sit ophold agerede han ligefrem heltemodigt ved at nægte at lade sig løslade fra et kort fængselsophold, hvis ikke det samme skete med de Mujahedinere, han var sammen med.

Historien om Løkke er én ting, men samtidig har vi i dag en statsminister, der ikke alene fortsatte med at være en form for marxistisk/kommunistisk propagandist på Københavns Universitet frem til Murens Fald i 1989. Nej, helt frem til 1990/91 videreførte hun sit propagandaprojekt for den marxistiske ideologi på universitetet. På det tidspunkt var Thorning-Schmidt som årgang 1966 24-25 år gammel. Hun var altså kommunist lige så længe som Ole Sohn - omend de to ellers ikke kan sammenlignes på det punkt - og forblev formentlig med at være det helt frem til den dag, hun meldte sig ind i Socialdemokratiet i 1992 eller 1993. Oplysningerne stammer ikke fra hvem som helst, men fra en eks-kæreste, Kresten Schultz Jørgensen, og dennes bror, Søren: http://www.uriasposten.net/archives/category/politikere/thorning-schmidt-helle Alligevel har intet dansk medie fundet behov for at fortælle hele historien om landets statsminister, ligesom der også springes let hen over fortiden i alle de bøger, der er skrevet om hende. Hvad skyldes denne tilbageholdenhed over for landets statsminister?

11/05/2012 - 06:34

Jens Yde

Tak for oplysningen. Jeg havde ikke bemærket, at Paula Larrain, Samuel Rachlin, Lisbeth Knudsen og Jan Jakob Floryan har givet udtryk for, at Danmarks Radio var/er ræverød. Jeg vidste heller ikke, at HT-S i den grad har været marxist, men kendte godt til, at hun er europæer, og jeg er også klar over, at cand. polit. Margrethe Vestager har givet udtryk for, at bankerne intet har at frygte.

I din vedhæftede artikel fremhæver cand. scient. pol. Jan Jakob Floryan i artiklen i Berlingske indledningsvis Berlingskes egen medarbejder Bent Blüdnikow, og han nævner seks personer fra Danmarks Radio, der aldrig havde sympatier for kommunisme, socialisme og Sovjet. Det var blandt andre Fransk Osvald Stein, der kom til DR i 1960erne, og Mogens Espersen, der nåede samme DR-status, inden professor ved Københavns Universitet, socialdemokraten Ole Mogens Espersen blev formand for Danmarks Radios øverste myndighed, Radiorådet, i oktober 1971, samt Jon Kaldan . . . hov, her må jeg oplyse, at jeg tidligere på Journalistforbundets nu makulerede debatsider har nævnt navnene på et dusin journalister, som jeg mødte i det 20. århundrede, og som alle fik fedt job hos DR, og som alle var kommunister, socialister og socialdemokrater. Jon Kaldan var en af dem. Ham gik jeg i klasse med på Journalisthøjskolen, og han kunne både russisk og fortalte i al fortrolighed, at han var medlem af DKP. Os fra klassen så det som den største selvfølge, at Jon Kaldan fik job i Danmarks Radio dengang i 1980erne. Jeg troede faktisk, at alle i DR var klar over, at han var gammel kommunist, men det er måske ikke så let at holde styr på.

Der er sandelig ikke meget tilbage af de indlæg, der er skrevet på Journalistforbundets sider gennem årene, men formand Bjerregård er stadig afbildet øverst oppe. Han var blandt de heldige, der fik job hos DR i 80erne. I dag har han en blog hos DJ med titlen Pressefriheden lider i Europas baggård.

DR har i øvrigt berettet på sine egne sider: ”40.000 nordmænd samledes på Youngstorget foran Høyblokken for at synge børnesangen Barn av Regnbuen, som Breivik har udtrykt foragt over for”.

Jeg er blandt dem, der har nærlæst digtet for at finde marxisme, men har nogen i dansk presse hjulpet borgerne til at forstå, hvorfor Breivik udtrykte foragt? Svaret er vist nej, ingen i pressekorpset har hjulpet os, men modsat 1980erne kan vi i dag selv finde svaret på internettet.

11/05/2012 - 10:30

Susanne Sayers

Det er godt nok noget af en mistro til danske journalister, der kommer til udtryk her i tråden. Der er et par steder, at kæden hopper af:
• Radikale er ikke et venstreorienteret parti, men p.t. er det støtteparti for en rød regering. Fordelingspolitisk må radikale siges at høre til på højrefløjen, og DF er på en række områder til venstre for R på dette felt. Værdipolitisk er radikale at finde på den venstre side. Derfor gav det god mening, da Journalisten.dk ændrede overskrift fra ræverøde journalister til, at hver tredje stemmer radikalt. Det er mere præcist.

• Journalisters er uddannet til at være professionelle og til at se bort fra egne sym- og antipatier. Lykkes det altid? Givetvis ikke. Men de fleste, jeg kender, arbejder aktivt med at holde egne holdninger helt ude og mange er faktisk ekstra kritiske over for 'deres egne'. Det uddanner vi dem faktisk til på medie- og journalisthøjskolen i Aarhus, hvor kravet til objektivitet er højt.

• Journalister udgiver jo ikke deres værker selv. Som én rigtigt anfører ovenfor, så er det relevant at se på, hvordan mediernes beslutningstagere agerer. Det er vel tydeligt for enhver, at der er forskel på vægtning af emner i hhv. JP og Information, men journalister skifter problemfrit job mellem 'borgerlige' og 'venstreorienterede' medier. Flere af Informations medarbejdere har været på JP. Det kan jo lade sig gøre, netop fordi journalisterne er professionelle, og fordi deres politiske holdning i det daglige arbejde stort set ingen betydning har. At der så alligevel er forskel på medierne - trods hyppige gengangere blandt medarbejderne - må skyldes noget andet. Og den forklaring skal findes i mediets formål og ledelseslag.

• Den kritiske vinkling af historier, hvor klassikeren er, at der er nogle, det er synd for, har intet med politisk observans at gøre. Den ligger i selve den moderne journalistiks DNA og bliver også brugt af erklæret højreorienterede medier som Fox News. Dem er der altså ikke meget rød lejesvend over. Vi kan sagtens tage diskussionen om, hvorvidt den form bør fornyes - det er i øvrigt en diskussion, som pågår for tiden - men det har intet med politisk holdning at gøre. Og det vil vist være en noget af en tilsnigelse at påstå, at modellen ikke er brugt med udgangspunkt i den siddende - 'røde' - regerings forslag. Hvis alle journalisterne er så røde og skriver ud fra det, hvorfor faldt så regeringens højt profilerede betalingsring efter en uhyre kritisk omgang i medierne?

• Og hvad vil kritikerne egentlig? Have kandidater til journalistuddannelserne og siden arbejdspladserne til at oplyse deres politiske standpunkt, så vi kan lave en kvote og sikre, at der kommer et passende og repræsentativt antal fra hvert parti ind. Forhåbentlig ikke. Men hvad er så løsningen? 

• Endelig er der jo faktisk den mulighed, at journalister fra begyndelsen ikke nødvendigvis er mere røde eller sorte eller grønne end andre, men bliver det, efterhånden som de i kraft af deres fag møder problemstillinger og situationer og virkelighed, som får dem til at flytte politisk holdning, hvad enten det er til højre eller venstre. 

Hvorom alting er, så er mistilliden efter min bedste overbevisning kun yderst sjældent berettiget. Der er masser af eksempler på dårlig journalistik (og heldigvis flere på det modsatte), og der findes bestemt dårlige journalister. Men at tilskrive det deres politiske overbevisning er helt skudt forbi. 

16/05/2012 - 20:13

Jan Dyberg

Det vil klæde artiklen at redegøre nærmere for undersøgelsen. Hvor mange danske journalister medvirker? Fra hvilke medier? Repræsentativt udvalgt? Osv.

Hvis 1/3 af svarene - 200 svar - er fra Danmark, er der ret store  statistiske usikkerheder. Fx ved 10 pct vælgerandel er der en statistisk usikkerhed på næsten 5 procent. Ergo: de 10 pct kan lige så godt være 5 eller 15 pct.

30/05/2012 - 20:11

kjeld ammundsen

Så man Blair forsvare sig med at det var vigtigt at forholde sig til bladejerne for uden deres hjælp kan man ikke lave politik! Så næven lige en socialistisk bladejer. Læg også mærke til at han ikke sagde at det var vigtigt for at lave politik at være gode venner med journalisterne.

Seneste jobopslag

TV 2 Lorry søger kreativ historiefortæller

TV2/ Lorry
Ansøgningsfrist: 15.01

Erfaren projektleder til lotterikommunikation

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 07.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

Er du vores nye kommunikations- og sekretariatsmedarbejder?

Kristelig Handicapforening
Ansøgningsfrist: 05.01

Kommunikationskonsulent

Viborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.01

Politiken søger EU-korrespondent

Politiken
Ansøgningsfrist: 20.12

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 10.01

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 15.01

Kommunikationsdirektør til Diabetesforeningen

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Leder af kommunikation DTU Byg

DTU
Ansøgningsfrist: 20.12

INTERN KOMMUNIKATIONSKOORDINATOR

Sparekassen Sjælland-Fyn
Ansøgningsfrist: 16.12

Tovholder på bibliotekets kommunikation

Herlev Bibliotek
Ansøgningsfrist: 05.01

BO BEDRE søger digital journalist

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 03.01

Videojournalist

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 21.12

Head of Social

Landbrug & Fødevarer
Ansøgningsfrist: 18.12

Stærke nyhedsjournalister til TV 2/Bornholm

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 19.12

Kommunikationsmedarbejder til Råstofstyrelsen

Grønlands Selvstyre
Ansøgningsfrist: 15.12

Journalist til DR Ligetil

DR
Ansøgningsfrist: 18.12

Erfaren marketing- og kommunikationsmedarbejder

HR Skyen
Ansøgningsfrist: 08.01