Danske firmaer på støtten

Tre danske selskaber ligger på top 10 listen over dem, der får mest i landbrugsstøtte fra EU. Ganske interessant når man tænker på, at EU har 500 millioner indbyggere, og danske selskaber alligevel formår at score så store penge.

Det er da en historie, der er lige til at gå til: Den opdaterede webside om EU's landbrugsstøtte er op at køre. Se her: Farmsubsidy.org

Websiden er resultat af et internationalt samarbejde af journalister og programmører, i første omgang gjaldt det om at få data ud via aktindsigt. EU-Kommissionen (der har alle tallene) ville tilbage i 2005 ikke give mig aktindsigt, så vi skabte Farmsubsidy-netværket for at få aktindsigt land for land. Det gik støt og roligt fremad, aktindsigt og deraf følgende gode artikler kom tickende ind land efter land.

Siden sidste år har det været lovpligtigt, at alle data bliver lagt ud, se danske og andre data på EU's webside. Men tallene ligger ikke samlet og sammenlignelige, det gør de så på Farmsubsidy.org. Derfor er det her muligt at se, hvem der ligger top 10 i EU – se i højre spalte.

Når det drejer sig om at knække data og gøre dem klar til Farmsubsidy websiden, så er det danske Nils Mulvad, der står for det i samarbejde med engelske Farmsubsidy kolleger og programmører.

Da data blev offentliggjort i april, samlede vi journalister fra rundt omkring i Europa, og det gav en masse interessante landbrugs-historier, se begyndelsen på samlingen af historier på Euobservers Watchdog Blog  og en særlig tak til de bulgarske kolleger for at fortælle, hvordan EU-penge bliver ”absorberet” i Bulgarien.

Del artiklen med dine venner på Facebook

Kommentarer
TIP: giv dit indlæg et langt liv. Overhold Journalisten.dks retningslinjer for debat.

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Tilladte HTML mærker: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <p> <br> <img> <object> <param> <embed>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.

Om formatering af kommentarfeltet

CAPTCHA
Svar os
Spamsikring. Lettere at svare på end mange af spørgsmålene til DJHs adgangsprøve.
Udgiv indhold