Damejournalistik

"Som dame på landets mest læste dameblad, Alt for Damerne, føler jeg mig lidt stødt på mine moderigtige manchetter (ikke at forveksle med tøsefornærmet!)" skriver redaktionschef, som mener, at presseforsker i Journalisten talte ned om damejournalistik. Eksperten er dog enig med hende
12.06.2017 · 09:39
Rikke Dal Støttrups billede
Rikke Dal Støttrup
Redaktionschef
Alt for Damerne

Der er heldigvis sket meget, siden brugsforenings-formanden blev slemt skuffet over, at Roskilde Dagblad ikke som lovet sendte en referent til generalforsamlingen, men en dame.

I maj modtog Lise Nørgaard prisen som Æres-Publicist under stor tiljubling fra hele mediebranchen. Også fagbladet Journalisten hylder i forrige nummer den snart 100-årige for hendes virke. I artiklen gennemgår presseforsker John Chr. Jørgensen hendes karriere og finder det ærgerligt, at hendes ry er plettet af den tid, hun har brugt på irregulære afarter af faget. Som han udtrykker det:

"Nogle tror, at det udelukkende var moralske klummer eller udelukkende damejournalistik. Det er uretfærdigt, for der var masser af regulær journalistik."

John Chr. Jørgensen kommer ikke nærmere ind på forskellen mellem rigtig journalistik og damejournalistik, men han mener tydeligvis, at det ene er bedre end det andet.

Som dame på landets mest læste dameblad, ALT for Damerne, føler jeg mig lidt stødt på mine moderigtige manchetter (ikke at forveksle med tøsefornærmet!).

Bevares, kvindemagasinernes flotte ydre let kan snyde. Alle ved jo, at man ikke både kan se godt ud og være godt begavet på samme tid. Og ja, vi går op i mode, skønhed, mad og bolig. Emner, der sandt nok ikke vælter statsministre, men alene hører til i den lystbetonede afdeling af tilværelsen. Ligesom artikler om f.eks. fodbold, fiskeri og biler. Eller mandejournalistik, som man siger…Not.

Men indimellem alt det pæne bringer vi masser af  ”regulær journalistik”.

Hver uge beskæftiger vi os med emner, der knytter sig til samfund, politik og etik. Vi skriver om alt fra voldtægtslovgivning til miljøforurening med eksperter og cases fra øverste hylde. Vi laver interviews og portrætter, som lige så godt kunne stå i de store morgenavisers prestigiøse søndagssektioner.  Fælles for det hele er, at det altid handler om nogen, og at vi altid bestræber os på at gøre det relevant og inspirerende for læseren. Vi insisterer på at bygge op i stedet for at bryde ned.

Jeg har aldrig set verden gennem kvindebriller og har aldrig følt mig set ned på af mænd i mine 20 år i den ”regulære” nyhedsbranche. Derfor vælger jeg at tro, at presseforskeren ikke seriøst mener, at journalistik er mindre værd, når den bliver lavet AF damer og FOR damer.

Det ville også være dumt, for vores form for journalistik er i høj kurs. Se bare, hvordan 19-Nyhederne på TV 2 har fået bedre seertal, efter de har indført det faste indslag ” 19 Inspiration”, et segment, der altid tager udgangspunkt i en positiv case og forsøger at gøre store samfundsproblemer mere håndgribelige. Studievært Michael Kamber har endda fået en pris for det.

Ulrik Haagerup har fået et helt institut og på verdensplan søger dagspressen hen mod den konstruktive og løsningsorienterede journalistik.

Siden ALT for Damerne udkom for første gang for 71 år siden, er ”for damerne” blevet sat med mindre og mindre typer i logoet – undervejs har der endda været flirtet med tanker om helt at droppe det, fordi det føltes som et diminutiv, gammeldags og nedsættende.

Jeg er glad for, vi beholdt det. For i min bog er en dame noget af det fineste, man kan være. Også i journalistik.

 

Journalisten har sendt Rikke Dal Støttrups indlæg til presseforsker John Chr. Jørgensen. Han svarer:

Rikke Dal Støttrup har helt ret, og jeg føler mig hundrede procent misforstået! Jeg mener ikke, at journalistik er mindre værd, fordi den er skrevet af damer og for damer.

I bogen "Da kvinderne blev journalister" (2012) har jeg vist, hvordan kvindelige journalister har udvidet vores begreb om virkeligheden, og i "Journalist af karsken bælg" (2014) reducerer jeg på ingen måde betydningen af Lise Nørgaards sider med kvinde- og forbrugerstof.

I den sætning, Rikke Dal Støttrup, reagerer på, er der et usynligt "såkaldt" foran "damejournalistik". Det er en replik i et interview, hvor jeg giver udtryk for irritation over den manglende anerkendelse af Lise Nørgaards journalistik.

Rikke Dal Støttrup

Redaktionschef, Alt for Damerne

Seneste jobopslag

KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Ansøgningsfrist: 16.08

Skarp kommunikationskoordinator søges

Lemvig Kommune
Ansøgningsfrist: 15.08

Senior Pressekonsulent

PFA Pension
Ansøgningsfrist: 09.08

Digital mad-journalist til dr.dk/mad

DR
Ansøgningsfrist: 11.08

Web- og SoMe-redaktør

ROSKILDE HANDELSSKOLE
Ansøgningsfrist: 10.08

KOMMUNIKATIONSCHEF

KANT arkitekter
Ansøgningsfrist: 11.08

Radio24syv søger reporter i Aarhus

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 10.08

SoMe-stærk virksomhedskorrespondent

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 06.08

Global Editor for Native Advertising Institute

Native Advertising Institute
Ansøgningsfrist: 05.09

Efterskoleforeningen søger en presseansvarlig med politisk tæft

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 11.08

ITD søger presserådgiver

ITD
Ansøgningsfrist: 21.08

Informationerne er derude – kan du finde dem?

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

LANDBRUGSNYT søger journalist

Lolland-Falsters Folketidende A/S
Ansøgningsfrist: 26.07

Kommunikationsmedarbejder

Naturvidenskabernes Hus
Ansøgningsfrist: 15.08

Presse- og kommunikationsmedarbejder til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Ansøgningsfrist: 06.08

Informationerne er derude – kan du finde dem?

Østjyllands Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

Webmaster/journalist til Danske Malermestre

Danske Malermestre
Ansøgningsfrist: 11.08

To stærke og udviklingsorienterede kommunikatører

Faaborg-Midtfyn Kommune
Ansøgningsfrist: 09.08