Kommentar: Mediernes sprogbrug undskylder Israels handlinger

Anders Jørn Jensen, cand.mag. i historie og mellemøststudier, kommenterer mediernes dækning af konflikten i Gaza. »Kan I med hånden på hjertet sige, at der ikke er en bias?« spørger han de danske korrespondenter (Præciseret 10.04: Dette er en kommentar, ikke en analyse)
18.08.2014 · 09:14

Debatten om mediernes rolle i Israel-Palæstina-konflikten raser. En underskriftindsamling har opsporet, at det danske korrespondentkorps i Israel er ”zionistiske, gift israelsk eller bosat og opvokset i Israel” og kræver, at ”politikere som udbetaler mediestøttemidler til DR og TV 2, reagerer på denne ulighed i dækningen af konflikten!” 

Den ideologiske kæmpe Jacob Mchangama angriber i sin blog den klodsede underskriftindsamling for at være anti-jødisk. Et sikkert stik, der (næsten) kan afslutte enhver debat. Jacob efterlyser konkrete eksempler på pro-israelsk bias – et langt mere frugtbart spor end at kaste beskyldninger efter hinanden. For er der noget om snakken, så kan det selvfølgelig underbygges med eksempler.

Samtidig med at Jacob skriver sin blog, ser jeg DR’s 8:00 nyhedsudsendelse (3. august 2014). Tophistorien er »Den unge israelske soldat, som har været frygtet tilfangetaget, er dræbt i tjeneste«. Vi får at vide, at soldaten er ung og har ’været frygtet tilfangetaget’, men DR bekender ikke, hvem det er, der har den frygt. Er det Israel? Eller er det mon DR?

Selve ordvalget og sætningskonstruktionen inviterer til identifikation med soldaten og Israel. Og overskriften kommer da også til at styre resten af indslaget, der er en oplæsning af officielle israelske positioner. Først til sidst i indslaget, som en parentes, bringes en væsentlig nyhed: »Landet har tænkt sig at fortsætte sin mission i Gaza, selv om Israel har afsluttet sin primære mission med at ødelægge tunneller under grænsen.«

Ud fra en diskursanalytisk betragtning gør indslaget et markant og væsentligt arbejde for Israel: Det producerer identifikation med Israel og nedtoner væsentlige nyheder om det fortsatte angreb og civile tab i Gaza. På den måde kommer indslaget umærkeligt til at flugte perfekt med Israels mediestrategiske mål: At udskyde det internationale samfunds uundgåelige krav om våbenhvile som følge af civile tab, så man kan ’gøre arbejdet færdigt’. 

På den konkurrerende kanal kan man se langt efter en afbalancering af den tandløse dækning på DR. På TV 2 beskrives den mulige krigstilfangetagelse helt konsekvent som en ’kidnapning’! Er det en redaktionel beslutning, TV 2?

Desværre er det ovenstående bare én tilfældig dag på ét tilfældigt medie. Der er en lang række sproglige strategier i medierne, der arbejder for at undskylde Israels handlinger og placere skyld hos andre. Blandt andet svarer Israel altid igen, mens palæstinenserne er den angribende part. Besættere er bosættere, krigsfanger er enten terrorister (når det er palæstinensere) eller kidnappede (når det er israelere), og jeg kan blive ved.  

Hvor kommer dette falskhedens vokabularium fra, og hvorfor bliver der ikke grebet ind over for det på redaktionerne? Jeg har én gang forsøgt at få en forklaring af sprogbrugen fra læsernes redaktør på Politiken. Det interessante ved hans første svar var egentlig, hvor ureflekteret det var: Ordvalget var et udtryk for en slags common sense, der skulle komme læseren til gode, måtte jeg forstå. 

Redaktørens svar kan være et udtryk for, at en pro-israelsk diskurs har opnået hegemonisk status på de danske redaktioner. I diskursanalysen siger man, at en (medie)diskurs har opnået hegemoni, når den er blevet common sense – en antagelse om verden, der er så selvfølgelig, at den er usynlig og uforklarlig for dem, der udtrykker den. 

Jeg spurgte selvfølgelig nysgerrigt ind til baggrunden for ordvalget, og i det sidste svar fra læsernes redaktør var fall back-argumentet, at det meste af sprogbrugen egentlig kom fra et internationalt telegrambureau. Der er måske et generelt problem i, at alle bureauer og korrespondenter er baseret i Israel og bliver påvirkede af den samme propaganda og (forståelige) paranoia i Tel Aviv.

I det lys er danske medier måske også ofre for en international propagandaindsats og nogle strukturelle forhold, som all-round journalister hjemme på redaktionerne er ubevidste om. Men hvad så med alle de højt estimerede mellemøstkorrespondenter, hvorfor bringer de ikke balance i dækningen?

Og så er vi tilbage ved underskriftindsamlingen, som jeg synes unødigt går i detaljer med arten af de personlige tilhørsforhold til Israel og kommer med et dårligt forslag om, at politikerne skal regulere medierne. Når det er sagt, så synes jeg, at selve kritikken af korrespondentsammensætningen er relevant og stort set uimodsagt. 

Jacob Mchangama kommer i sin blog med et lidt patetisk forsvar ved at påpege, at der skam også er en afghansk-født freelancejournalist i Gaza (?!). Som mediebruger er jeg dog mere interesseret i at høre et (selv)kritisk indlæg fra de danske Israel-korrespondenter. Kan I med hånden på hjertet sige, at der ikke er en bias? 

Anders Jørn Jensen er cand.mag. i historie og mellemøststudier og fuldmægtig ved Københavns Universitet

Præciseret 10.04: Indlægget fik ved en fejl undertitlen "Analyse". Det er rettelig en "Kommentar", som det også fremgår af underrubrikken, samt af den version, der er i det trykte Journalisten.

Magasin: 

Kommentar

18/08/2014 - 09:38

Michael Kjærgård

Nu vi taler om bias, er det så virkelig et 'falskhedens vokabularium' at kalde Hamas' angreb for angreb? Hvis ikke det er dét, de er, hvad er det så?

18/08/2014 - 14:45

Anders Jensen

Hej Michael. Jeg synes din kommentar meget fint illustrerer pointen med mit debatindlæg. Et angreb er et angreb, må jeg forstå...

18/08/2014 - 15:40

Ib Jensen

Ville det være et problem, hvis det samlede danske pressekorps, der dækker Israel-Palæstina-konflikten var muslimer, palæstinensisk gift eller bosat og opvokset i de palæstinensiske områder?
Det tror jeg faktisk, at ganske mange vil mene. Derfor er diskussionen ikke uvæsentlig, selvom underskriftindsamlingen rammer ved siden af skiven.

18/08/2014 - 16:02

Lasse Lindquist

@Michael Kjærgård. Hvor i ovenstående finder du kritik af evt. at kalde Hamas' angreb for sådan? Peger Anders Jørn Jensen ikke netop på diskrepansen mellem beskrivelserne af angreb fra begge parter?

Jeg synes, at det er yderst relevant at tage et kritisk blik på det sprogbrug, som journalister bruger. Især i en tid hvor ressourcepres på redaktionerne potentielt kan betyde, at der er kortere mellem pressemeddelelser samt nyhedstelegrammer, og de artikler der finder vej til medieforbrugerne.

Foretagender som AP, Ritzau og Reuters står for en stor (stigende?) del af nyhedsindholdet/grundlaget derfor, og jeg forestiller mig, at en videreformidlet (citat) historie kan have en tendens til at blive udsat for et mindre kritisk blik, end historier der udspringer på egen redaktion efter devisen, at hvis de andre skriver det, så har de sikkert styr på fakta. Også selvom der kun er en enkelt kilde på, og at denne måske er part i sagen.

Det giver desuden anledning til en lille digression: En kæphest, jeg har fået mig de seneste år, er artikler om politiets magtanvendelser, hvor man ofte udelukkende får en talsmand for politiet som kilde.

For mig problematisk og i sig selv en oplagt forklaring på, hvorfor jeg så tit støder på sætninger som:

"Politiet måtte trække stavene", "politiet måtte bruge peberspray", "politiet måtte anholde x personer".

Ordensmagtens adfærd er således implicit legitimeret men ikke eksplicit hverken forklaret eller begrundet.

Politiet er helt oplagt part i sådanne situationer, og jeg har svært ved at se, hvorfor de som magtinstans ikke også i sådanne tilfælde bør udfordres på deres udlægning.

Eller i det mindste kunne man som journalist bruge mere neutrale formuleringer som fx. "politiet valgte at trække stavene", "politiet så sig nødsaget til at trække stavene" eller slet og ret "politiet trak stavene".

20/08/2014 - 14:00

Michael Kjærgård

Svar til flere: 'Dette falskhedens vokabularium' henviser blandt andet til 'Blandt andet svarer Israel altid igen, mens palæstinenserne er den angribende part'. OK, Hama's raketter ind over Israel ER vel angreb, right? Og når man ikke vender den anden kind til men slår fra sig, så ER det at svare igen, right? Så hvem er det lige der benytter sig af 'falskhedens vokabularium' her?

20/08/2014 - 14:46

Jovan Tasevski

@Michael Kjærgård :"OK, Hama's raketter ind over Israel ER vel angreb, right?." Jo det har du så sandelig ret i.....Hvis vi antager, at modparten sad fredeligt på en fortovscafe og sluprede latte i sig. Men gjorde de nu også det? (Forstå sætning i overført betydning).

20/08/2014 - 16:14

Lasse Lindquist

Vi prøver lige en sidste gang Kjærgård: Så vidt jeg kan forstå på såvel skribenten og kommentatorerne, så er der ingen, der stritter imod, at Hamas raketaffyringer mv. kaldes angreb. Problemet er, at Israels magtanvendelser ikke tilsvarende bliver betegnet som angreb. Det er ikke her et spørgsmål om, hvem der startede, men hvad der bliver gjort. Semantik - ikke politik...

20/08/2014 - 19:17

Anders Jensen

@Kjærgård
Ordene 'angriber' og 'svarer igen' markerer hvem der starter krigen og dermed også hvem der ifølge mediet er hovedansvarlig. Jeg tror bare ikke medierne bruger ordparret på den måde.
Brugen af ordparret er snarere udtryk for hvem mediet identificerer sig med fra starten - dvs. mediet ubevidst bruger sproget strategisk, så det verdensbillede man allerede har, hænger sammen.

25/08/2014 - 00:24

Klavs vedel

Prøv at læse artiklen herunder, hvoraf man kan lære, at det der med hvem der er den angribende part ofte er helt umuligt at få styr på i en hurtig redaktionel proces. Derfor bør journalister i alles interesse gøre sig de største anstrengelser for at holde tungen helt lige i munden, når der rapporteres om og fra konflikter. Det sker bare så godt som aldrig. Tjek selv op på situationen i Ukraine. Her er dækningen på samme måde tendensiøs. Så hvis man som borger vil være velinformeret, er man nød til at frekventere flere uafhængie udenlandske medier også. Danske medier magter ganske enkelt ikke opgaven. Hvorfor det er sådan, er knageme et godt spørgsmål.

Https://www.middleeastmonitor.com/news/middle-east/13686-former-israeli-ag-our-government-staged-the-assassination-of-al-daif

25/08/2014 - 12:41

Michael Kjærgård

@Anders Jensen: 'Ordene 'angriber' og 'svarer igen' markerer hvem der starter krigen og dermed også hvem der ifølge mediet er hovedansvarlig. Jeg tror bare ikke medierne bruger ordparret på den måde.' OK, det 'tror du bare ikke'. Nå jamen så er den jo klaret.

25/08/2014 - 20:04

Anders Jensen

@Michael Kjærgård: Min mening er det den er og jeg foregiver ikke andet.

Jeg lader andre om at forklæde deres antagelser om verden som fakta:

'OK, Hama's raketter ind over Israel ER vel angreb, right? Og når man ikke vender den anden kind til men slår fra sig, så ER det at svare igen, right?'

26/08/2014 - 13:13

Michael Kjærgård

Gider du lige forklare forskellen på 1. 'Hama's raketter ind over Israel ER vel angreb, right? Og når man ikke vender den anden kind til men slår fra sig, så ER det at svare igen, right?' og 2. 'Ordene 'angriber' og 'svarer igen' markerer hvem der starter krigen'? Det er jo netop ikke antagelser. Derimod når du siger du tror noget andet, så er vi ovre i antagelserne

26/08/2014 - 13:13

Michael Kjærgård

Gider du lige forklare forskellen på 1. 'Hama's raketter ind over Israel ER vel angreb, right? Og når man ikke vender den anden kind til men slår fra sig, så ER det at svare igen, right?' og 2. 'Ordene 'angriber' og 'svarer igen' markerer hvem der starter krigen'? Det er jo netop ikke antagelser. Derimod når du siger du tror noget andet, så er vi ovre i antagelserne

07/09/2014 - 18:36

Anders Jensen

Jeg tror vi bruger ordet antagelse forskelligt (se artiklen for min brug):

"I diskursanalysen siger man, at en (medie)diskurs har opnået hegemoni, når den er blevet common sense – en antagelse om verden, der er så selvfølgelig, at den er usynlig og uforklarlig for dem, der udtrykker den."

Du har ret i, at jeg har en antagelse om, at ordene 'angriber' og 'svarer igen' formelt markerer hvem der startede krigen og implicit også en ansvarsfordeling. Det er du vel ikke uenig i?

Det der er min mening er det efterfølgende, som jeg klart markerer.

Din første kommentar opfatter jeg som din position i konflikten, som for dig er så selvføgelig, at du slet ikke kan forestille dig andre positioner: En common sense antagelse. Du former så din antagelse som et retorisk spørgsmål med et stråmandsargument, men det ændrer ikke på det reelle indhold.

12/09/2014 - 11:20

Shabbir Basharat

"Since 2002, a pioneering media unit at Glasgow University has produced remarkable studies of reporting and propaganda in Israel/Palestine. Professor Greg Philo and his colleagues were shocked to find a public ignorance compounded by TV news reporting. The more people watched, the less they knew.

Greg Philo says the problem is not "bias" as such. Reporters and producers are as moved as anyone by the suffering of Palestinians; but so imposing is the power structure of the media as an extension of the state and its vested interests - that critical facts and historical context are routinely suppressed.

Incredibly, less than nine per cent of young viewers interviewed by Professor Philo's team were aware that Israel was the occupying power, and that the illegal settlers were Jewish; many believed them to be Palestinian. The term "Occupied Territories" was seldom explained. Words such as "murder", "atrocity", "cold-blooded killing" were used only to describe the deaths of Israelis."

http://johnpilger.com/articles/breaking-the-last-taboo-gaza-and-the-threat-of-world-war

Seneste jobopslag

Kommunikationsproducent

Statens Museum for Kunst
Ansøgningsfrist: 06.11

Nyhedsjournalist til DR Syd i Esbjerg

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Kommunikationschef søges til Københavns Politi

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 01.11

Pressekonsulent til Dansk Arbejdsgiverforening

DA - DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Ansøgningsfrist: 12.11

Danmarks dybdeborende erhvervsmedie udvider

InsideBusiness
Ansøgningsfrist: 30.10

Kunde- og kommunikationschef til Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet
Ansøgningsfrist: 08.11

Digital redaktionsleder til DR Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 13.11

Kommunikationskonsulent

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 13.11

Reporter og digi til DR Syd

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Allround Communicator

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 05.11

Jysk Fynske Medier søger en printredigerende

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 23.10

Journalist eller kommunikationsmedarbejder

DTU
Ansøgningsfrist: 27.10

Lokalredaktør på Langeland

Fyns Amts Avis
Ansøgningsfrist: 23.10

Kommunikatør med skarp pen og strategisk tæft til Nationalt Genom Center

Sundheds- og Ældreministeriet
Ansøgningsfrist: 30.10

Nyhedsredaktør til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

DIGITAL COMMUNICATOR

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 26.10

Journalist til Dagens Byggeri

FBG Medier
Ansøgningsfrist: 24.10