Christianitter inviterer journalist efter trusler

Journalist Anders-Peter Mathiasen vil gerne fortælle Christianiafonden, hvor på fristaden han blev truet i juni. Men christianitterne må selv finde gerningsmændene. »Jeg vil ikke udpege nogen – jeg er ikke politimand«
 
  • Susanne Mertz/Scanpix
    ”Jeg kan kun undskylde og prøve at forhindre, at det sker igen,” skriver næstformand i Fonden Fristaden Christiania Hulda Mader til Anders-Peter Mathiasen, der i juni 2015 blev truet på Christiania.
04.08.2015 · 15:39

”Jeg skriver til dig, fordi jeg er rigtig ked af, at du har haft den oplevelse på Christiania. Jeg bor herude og vil gerne høre, om du ville give nogle detaljer omkring dette overgreb.”

Sådan skriver Hulda Mader, næstformand i Fonden Fristaden Christiania i en henvendelse til journalist Anders-Peter Mathiasen, der i juni 2015 blev truet på Christiania, fordi han blev genkendt som journalist.

”Det er bestemt ikke den måde, vi ønsker vore gæster behandlet på. Jeg kan kun undskylde og prøve at forhindre, at det sker igen,” skriver Hulda Mader, som inviterer Anders-Peter Mathiasen til at fortælle mere om episoden, udpege stedet og de personer, der stod bag.

Vil gerne udpege stedet

Anders-Peter Mathiasen siger, at han gerne vil fortælle fonden, hvor på Christiania, han blev truet.

»Men jeg vil ikke udpege nogen – jeg er ikke politimand. Der var nogle christianitter til stede, som må kunne sige, hvem der stod bag. Jeg er jo ikke den eneste, der er blevet udsat for det her. Men jeg vil gerne vise dem stedet. Det kan de bare arrangere,« siger han.

Anders-Peter Mathiasen blev i juni stoppet af to yngre danske mænd på omkring 20 år.

De spurgte, om han kunne huske historien om TV 2-journalisten, der var blevet strippet.

»Det ville de også gøre ved mig nu. De sagde tre gange, at de ville strippe mig og smide mig ud,« forklarede Anders-Peter Mathiasen til Journalisten i juni.

Øvig opgav bog

I 2012 blev en reporter fra TV 2 overfaldet og smidt ud af Christiania, fordi han blev afsløret i at filme med skjult kamera. Sidste år opgav forfatteren Peter Øvig at lave en bog om Christiania, fordi politiet sagde, at det kunne bringe hans familie i fare.

I oktober 2014 lavede Mads Ellesøe et program om Pusherstreet for DR2. Han havde fået tilladelse til at filme fra fristaden og på Pusherstreet.

Mads Ellesøe har ikke besøgt stedet siden.

»Efter udsendelsen fik jeg ad omveje at vide, at jeg ikke skulle bryde mig om at komme der mere. Når jeg hører om det, der er sket med Anders-Peter Mathiasen, bestyrker det mig i, at det er den rette beslutning,« har Mads Ellesøe fortalt Journalisten.

Advokat for Christiania Knud Foldschack siger, at han tager sagen om truslerne mod Anders-Peter Mathiasen alvorligt.

»Der er fra tid til anden nogle, der overreagerer mod journalister. Men vi tager fat om det hver gang,« siger han.

Kommentar

Seneste jobopslag

Digital Redaktør

Udenrigsministeriet
Ansøgningsfrist: 04.12

To redaktører til produktion af skriftlig patientinformation

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder til Datatilsynet

Datatilsynet
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder

Ballerup Idrætsby
Ansøgningsfrist: 30.11

Redaktør og teamleder til Dansk Flygtningehjælps kommunikationsteam

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 06.12

Vikariat, jourhavende på Avisen.dk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 27.11

Journalist til Politikens sportsredaktion

Politiken
Ansøgningsfrist: 04.12

idényt søger digital forretningsansvarlig

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 30.11

Erfaren marketing- og kommunikationsmedarbejder

HR Skyen
Ansøgningsfrist: 08.01

Content marketing-medarbejder

Spejder Sport
Ansøgningsfrist: 23.11

Kommunikationschef

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 27.11

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger en underviser

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 27.11

Undersøgende reporter til Radio24syv

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11

Radio24syv søger reporter til Aarhus eller København

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11

To kreative Social Media Managers til Berlingske!

Berlingske Media A/S
Ansøgningsfrist: 26.11