BT’s halvhjertede bodsgang

BT’s ledelse balancerer mellem at tage ansvar og fraskrive sig det i sin udredning af Michael Qureshi-sagen. Det er udtryk for en manglende erkendelse af, at kulturen på BT har en stor del af skylden, skriver Niels Overgaard
04.03.2016 · 13:44
Niels Overgaards billede
Niels Overgaard
Selvstændig

Det er ærgerligt, at BT over en 14-årig periode har bragt knap 300 artikler, som man nu er nødt til at trække tilbage. Men det er ikke rigtigt mediets eller ledelsens skyld. Sådan må man læse den længere udredning af Michael Qureshi-sagen på BT’s hjemmeside med ansvarshavende chefredaktør Olav Skaaning Andersen som afsender.

For i placeringen af skyldsspørgsmålet avler BT-ledelsen en interessant hybrid, idet svindlen på den ene side tilskrives “en enkelt persons uforståelige handlinger”, mens den på den anden side har givet anledning til kollektive konsekvenser.

Som jeg har skrevet i et tidligere indlæg, så mener jeg, at mediebranchen i disse skandalers efterspil forsømmer en mulighed for at tage et ærligt og hårdt kig på kulturen og den journalistiske praksis. Dermed forsømmer man en mulighed for at forbedre standarderne og opbygge et bedre omdømme for branchen.

BT skal have ros for at gå et stykke af vejen ved at indskærpe de etiske regler, at stramme praksis i deres journalistiske dækning af transfermarkedet og ved at skærpe reglerne for bijobberi. Det virker aldeles fornuftigt, og så vidt, så godt. 

Men der lader efter min opfattelse ikke til at være en reel erkendelse af, at kulturen måske ikke bare har gjort svindlen muligt, men indirekte ansporet til den. Og det er en skam.

En beklagelse er ikke en undskyldning

Helt centralt i forhold til at tage ansvar er det, at mediet kun finder anledning til at “beklage” artiklerne. At have bedraget læserne i knap 300 artikler over en lang årrække er altså ikke en direkte undskyldning værdig. 

Og det er vigtigt at skelne her, for der er en betydningsfuld forskel på det at beklage og det at undskylde.

Som Lisa Storm Villadsen, lektor i retorik på Københavns Universitet, har forklaret det i en artikel i Kristeligt Dagblad fra 2011:

“Hvis du undskylder, indrømmer du, at du har handlet forkert over for en anden, og at modparten ikke var skyld i det. Man tager ved at give en undskyldning et moralsk ansvar, og deri ligger der et løfte om ikke at foretage den samme handling igen. En beklagelse derimod er blot en sympatitilkendegivelse, hvor man anerkender, at modparten blev såret af det, man sagde, men hvor man stadig holder fast i sit synspunkt. Det er meget mindre kompromitterende end en undskyldning.”

Tilbage står altså, at BT ikke for alvor vil tage ansvar for den massive og langvarige misbrug af deres læseres tillid, der fandt sted i mediets spalter. Det er tankevækkende.

Betænkelig journalistisk praksis

Et aspekt af sagen, der står klart, er, at BT’s sportsredaktions måde at udøve journalistik på har givet mulighed for massiv svindel. Her springer det specielt i øjnene, at BT’s skiftende sportsredaktører over en 14-årig periode tilsyneladende med åbne øjne har udliciteret kildekritikken på deres historier til et ikke nærmere defineret net af udenlandske sportsjournalister.

“Jeg vidste, at han havde mange kolleger, der hjalp hinanden på kryds og tværs med udveksling af materiale – tip til nyheder, baggrundsinfo med mere. Sådan arbejder vel de fleste, der opererer i et internationalt stofområde,” som tidligere sportsredaktør Flemming Fjeldgaard siger i artiklen.

I det omfang, at det har været almindelig deling af informationer og den slags, er der naturligvis intet problem i det. Men når man gør det til en fast praksis at basere historier på kilder, som man ingen mulighed har for selv at tjekke, så er man ude på dybt vand. Og det lader det til, at BT’s redaktører har gjort i stort omfang.

Tidligere sportsredaktør Peter Brüchmann giver et indblik i det tankesæt, der lå til grund for den måde at gøre tingene på:

“Det, der kendetegner de bedste nyhedsjournalister inden for sportsjournalistikken, er deres brug af kilder og deres mundtlige kildearbejde med agenter, pressekontakter og direkte beslutningstagere,” som han formulerer det.

Men det forsvar for brugen af de anonyme kilder klinger lidt hult. For den ene af Qureshis tidligere chefer, Jacob Staehelin, erkender, at han har bedt ham skrue ned for brugen af anonyme kilder. 

Det er altså lidt svært at blive klog på, hvad BT egentlig mener om de metoder, der har været praksis, da svindlen foregik.

Kikkerten for det blinde øje

Det tyder også på, at Qureshis brug af anonyme kilder og høje produktivitet har gjort ham til en skattet medarbejder på redaktionen. Som Jacob Staehelin befriende ærligt erkender:

“Jeg vil gerne vedgå, at jeg fandt det tilfredsstillende, at Michael Qureshi var så produktiv - også mere produktiv end andre. Om det betød, at jeg ikke så på hans artikler med samme kritiske blik som på andres, kan jeg ikke afvise.”

Han er næppe den eneste redaktør, som mere eller mindre bevidst har sat kikkerten for det blinde øje, når den linde strøm af scoops flød fra Qureshis hånd. Men BT vil altså ikke for alvor erkende, at selve kulturen og måden at gøre tingene på har dannet frugtbar jord for Qureshis svindel. Og dermed lader de både ham og branchen i stikken.

Menneskelige handlinger og menneskelige konsekvenser

Medierne glemmer det hurtigt, når kobbel-mentaliteten indtræffer. Men også her er hovedpersonen et menneske. Og på trods af, at han tilsyneladende har gjort sig skyldig i massivt bedrag, så er Michael Qureshi stadig et menneske.

Han har åbenlyst været en ambitiøs mand, som angiveligt på et eller andet tidspunkt er kørt af sporet rent moralsk. Men med de relativt små pengebeløb, der har været nævnt her, så er det svært at tro, at han har gjort det primært af økonomiske årsager. En mere nærliggende motivfortolkning vil være, at han har gjort det for prestigens skyld. For at få ros og anerkendelse. For rygklap fra cheferne. De chefer, der nu vasker ansvaret for hans gerninger af deres hænder.

Hvor meget BT end prøver at distancere sig fra hans handlinger, så finder ting som disse ikke sted i tomme rum uden påvirkning udefra. Man bliver præget af sine omgivelser. Det er ikke, fordi jeg ønsker at fritage Qureshi for skyld, bestemt ikke, men at ignorere, at hans handlinger fandt sted i en kultur, der gjorde ham til en stjerne, det er ikke at tage problemet alvorligt nok.

Jeg ville ønske, at BT i stedet havde meldt klart ud: Kulturen var for konkurrencepræget og for lidt fokuseret på at opretholde basale journalistiske principper i den tid, Michael Qureshi var på holdet, og det har været med til at skabe rummet for skandalen.

Michael Qureshi havde muligvis været moralsk anløben, uanset hvordan kulturen var. Men hvis nu kulturen havde haft højere journalistiske standarder, så kunne det være, at hans fejltrin havde begrænset sig til at stjæle lidt kontorforsyninger med hjem og danse lidt for tæt med en kollega til julefrokosten. Nu endte det i stedet i en situation, hvor alle taber; Qureshi, BT, læserne og den danske journaliststand.

 

Seneste nyheder

30.06.2016 · 08:35

Søndagsavisen fyrer seks redaktionelle medarbejdere

Rasmus Barlag
29.06.2016 · 15:13

Radio24syv dementerer nyhed om behandling af homoseksuelle

Jørgen Skadhede
29.06.2016 · 14:47

Jysk Fynske skifter ud i toppen

Rasmus Barlag
29.06.2016 · 13:25

Ekstra Bladet får kritik for rubrik om drabssag

Rasmus Barlag

Seneste jobopslag

Ledende pressesekretær til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Ansøgningsfrist: 21.07

Pressechef til Transport- og Bygningsministeriets departement

Transport- og Bygningsministeriet
Ansøgningsfrist: 14.08

Taleskriver til Transport- og Bygningsministeriets departement

Transport- og Bygningsministeriet
Ansøgningsfrist: 14.08

Kreativ projektleder til Politikens Forlags marketingafdeling

Politikens forlag
Ansøgningsfrist: 10.07

Tilrettelægger til DR Dokumentar

DR
Ansøgningsfrist: 08.08

Digital krumtap til Kontant

DR
Ansøgningsfrist: 06.07

KNR Radio søger skarp journalist

Grønlands Selvstyre
Ansøgningsfrist: 06.07

Qanorooq søger to nye medarbejdere

Grønlands Selvstyre
Ansøgningsfrist: 04.07

Bureaubiz søger iderig journalist med drive

bureaubiz
Ansøgningsfrist: 24.07

Nyhedsvært og tv-journalist på TV 2/Bornholm

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 18.07