Breaking news fra blindtarmen

Journalister har ét stort handicap, når det gælder arbejdet med intern kommunikation. Well, vi har nok flere, men jeg blev mindet om én at dem, da jeg blev kaldt op på direktionsgangen for et par måneder siden
12.03.2014 · 10:53
Dennis Christiansens billede
Dennis Christiansen
Redaktør, medarbejderbladet SCOPE
COWI

Jeg arbejder med intern kommunikation i en stor dansk rådgivningsvirksomhed. 50 procent af min tid går med at være redaktør for medarbejderbladet, den anden halvdel går med at udvikle interne kommunikationskoncepter og -løsninger – og det var i min egenskab af in-house kommunikationsgøgler, at jeg nu blev kaldt op til pingerne.

De skulle have hjælp i forbindelse med et seminar for det øverste ledelseslag. De strategiske tanker bag seminaret var tænkt, programmet var lagt, og nu: ”Nu mangler vi indpakningen,” sagde de til mig: ”Det skal se lækkert ud.”

Jeg ville lyve, hvis jeg ikke indrømmede, at det gav et lille stik i hjertet – og at jeg tænkte: ”Indpakningen. Er det alt, jeg er for jer? En kommunikativ makeup-artist? En budskabsindpakkende kasse-assistent?”

Jeg sagde selvfølgelig ikke noget. 1) Fordi jeg ikke er idiot, og 2) fordi svaret er ja. Jeg er en kommunikativ makeup-artist, en budskabsindpakkende kasseassistent. Ligesom de fleste andre, der arbejder med intern kommunikation.

Ikke at det er det, vi forsøger at bilde os selv ind, når vi taler shop med vores kolleger. Før jeg kom til COWI, var jeg redaktør for DJ’s hedengangne kommunikationsmagasin, Magasin K. Jeg ved fra dengang, at vi kommunikatører er overbevist om, at det, vi laver, er vigtigt – eller at vi i hvert fald bruger meget tid på at overbevise os om, at det, vi laver, er vigtigt.

Men i virkeligheden bor vi i firmaets blindtarm. The bottom line er, at der er en bottom line, og det er den, universet (eller i hvert fald firmaet) roterer omkring. Vi kommunikatører er en stabsfunktion, og vi er langt fra den vigtigste. Hvis Finans kager i den, koster det direkte på bundlinjen. Hvis Jura kager i den, koster det et sagsanlæg, der koster direkte på bundlinjen. Hvis den interne kommunikatør kager i den, skaber det oftest blot en mild til middelsvær irritation i stil med den, man mærker, når piccolinen har glemt at stille kaffen frem.

Som intern kommunikatør er du umiddelbart ikke så vigtig. Du står ikke på scenen. Du instruerer heller ikke. Faktisk er det sjældent, du får lov at skrive med på manuskriptet. Du er ham i sort tøj, der stiller stole ind.

Og så er vi henne ved det store journalistiske handicap: For de færreste journalister gør sig pissegodt som stagehands. Vi er vant til at se vores navn på tryk. Vi er vant til udkomme. De fleste er af os er afhængige af det.

Men for at blive gode til intern kommunikation, skal vi lægge alle primadonnanykker til side, parkere en del af vores journalistiske selvforståelse og komme i gang med arbejdet. Vi skal servicere firmaet. Vi skal smøre det interne maskineri – hvilket, bilder jeg mig ind, i sidste ende kan ses på bundlinjen (det må firmaet for øvrigt også tro på, ellers ville jeg ikke have et job).

Engang imellem får vi lov at tænke store strategiske tanker, men 90 % af tiden pakker vi budskaber pænt ind, og det kræver alle vores faglige kompetencer at løse den opgave ordentligt.

Måske taler jeg bare for mig selv. Men jeg blev i hvert fald først rigtig god til mit arbejde med intern kommunikation i det øjeblik, jeg tøjlede min trang til at udkomme. Eller rettere, i det øjeblik jeg accepterede, at behovet skulle tilfredsstilles andetsteds. For eksempel som blogger på journalisten.dk.

 

Seneste jobopslag

Content Manager

Amnesty International Danmark
Ansøgningsfrist: 08.12

Videoproducent

Amnesty International Danmark
Ansøgningsfrist: 04.12

Kommunikationskonsulent

SEGES Landbrug & Fødevarer
Ansøgningsfrist: 29.11

DR Nyheder søger erhvervskorrespondent

DR
Ansøgningsfrist: 12.12

Digital Redaktør

Udenrigsministeriet
Ansøgningsfrist: 04.12

To redaktører til produktion af skriftlig patientinformation

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder til Datatilsynet

Datatilsynet
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder

Ballerup Idrætsby
Ansøgningsfrist: 30.11

Redaktør og teamleder til Dansk Flygtningehjælps kommunikationsteam

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 06.12

Vikariat, jourhavende på Avisen.dk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 27.11

Journalist til Politikens sportsredaktion

Politiken
Ansøgningsfrist: 04.12

idényt søger digital forretningsansvarlig

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 30.11

Erfaren marketing- og kommunikationsmedarbejder

HR Skyen
Ansøgningsfrist: 08.01

Kommunikationschef

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 27.11

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger en underviser

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 27.11

Undersøgende reporter til Radio24syv

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11