Bofællesskab

STRANDEN. En æra nærmer sig sin afslutning. Bortset fra et par år i Dansk Journalistforbunds (DJ) begyndelse har forbundet siden 1962 haft adresse på Gammel Strand. Nu har forbundets hovedbestyrelse besluttet, at det er på tide at flytte.
26.01.2005 · 09:00

STRANDEN. En æra nærmer sig sin afslutning. Bortset fra et par år i Dansk Journalistforbunds (DJ) begyndelse har forbundet siden 1962 haft adresse på Gammel Strand. Nu har forbundets hovedbestyrelse besluttet, at det er på tide at flytte.

Tanken er et stort hus, der kan rumme Forbundet Kommunikation og Sprog (KS), de to forbunds fælles a-kasse samt Service3, der er de to forbunds fælles it- og regnskabsafdeling. Derudover skal der være plads til de organisationer, der gerne vil dele adresse med DJ, det kunne være Den journalistiske Efteruddannelse og Foreningen for Undersøgende Journalistik.

»Vi har brug for et sted med gode udviklingsmuligheder. I stedet for at lappe på det, vi har, så har vi brug for et sted, hvor vi kan vokse og samarbejde med andre organisationer,« sagde formand Mogens Blicher Bjerregård på hovedbestyrelsesmødet i sidste uge.

Ud over lysten til at flytte sammen med KS fremhævede formanden, at det er et problem, at forbundet i dag reelt er fordelt på tre adresser i København. Det gør det svært at arbejde sammen på tværs.

Uffe Gardel, fællestillidsmand i Det Berlingske Hus, erklærede, at huset på Gammel Strand mere egner sig til et danseinstitut for Bournonville end til et fagforbund.

Der var bred enighed om, at netto-huslejen ikke må stige i forhold til nu, at det nye domicil skal ligge centralt, være nemt at komme til, handicapvenligt - og repræsentativt. Det står åbent, om DJ vil leje nye lokaler eller købe.

Flere af hovedbestyrelsens medlemmer talte med varme om Gammel Strand, men er klar til noget nyt:

»Det at flytte kan være med til at markere, at vi tør noget nyt,« sagde Lars-Bo Larsen, tillidsrepræsentant på Politiken.

Forbundets direktør, Linda Garlov, kunne fortælle, at ejendomsmæglere er enige om, at huset på Gl. Strand vil være nemt at sælge. Forbundet har bundet sig til at leje lokalerne i Læderstræde i ti år, men har ret til at fremleje dem. I alt hersker DJ over 3.000 kvadratmeter i København.

 

Magasin: 

Kommentar

Seneste jobopslag

Presserådgiver til Kulturministeriet

Kulturministeriet
Ansøgningsfrist: 04.10

Vi søger konsulenter til udvikling af efter- og videreuddannelse

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 09.10

Redaktør for sociale medier til TV 2

TV 2
Ansøgningsfrist: 02.10

Journalist søges til Avisen.dk og Ugebrevet A4

Avisen.dk og Ugebrevet A4
Ansøgningsfrist: 22.09

Varde Kommune søger alsidig kommunikationsmedarbejder

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 25.09

Kommunikationsmedarbejder til Kommunikation

Silkeborg Kommune
Ansøgningsfrist: 22.09

Redaktionschef på Familie Journal

Aller Media
Ansøgningsfrist: 01.10

Digital Content Manager

DGI
Ansøgningsfrist: 01.10

Webjournalist til SØNDAG

Aller Media
Ansøgningsfrist: 24.09

Kopenhagen Fur is looking for an experienced Content Writer

Kopenhagen Fur
Ansøgningsfrist: 29.09

Er du vores nye kollega?

Medieskolerne, Media College Denmark
Ansøgningsfrist: 28.09

Redaktionschef, DR Nyheder Digital

DR
Ansøgningsfrist: 25.09

Kommunikationskonsulent til presse og sociale medier i Danske Handicaporganisationer (DH)

Danske Handicaporganisationer (DH)
Ansøgningsfrist: 22.09