Mere om
- Udland
- Honduras er nu verdens farligste land for journalister
- Mediernes dækning af det katastroferamte Pakistan udvides
- Medier
- USA
- Børsnotering
Billige amerikanske medier mangler købere
Mediebranchen i USA er ikke attraktiv i øjeblik. Børsnoterede medieselskaber har svært ved at finde købere - og det gælder også medieselskaber, som er røget en tur i udsalgskassen og kan købes til billige penge. New York Times har kigget på medieverdenens salgsobjekter og fundet markedet fuldstændig paralyseret.
Et af de seneste eksempler er Chicago Sun-Times. Engang kunne dagbladet få investorerne til at hoste penge op en masse. Nu har avisens ledelse problemer med at sælge. Tilbage i februar meddelte koncernen, at den ønskede at sælge hele avisen eller dele af den fra, og Sun-Times Media Groups adm. direktør, Cyrus F. Freidheim Jr., kunne i maj fortælle om stor interesse fra flere sider. Siden har avisens ledelse været tavs, mens selskabets aktiekurs er faldet med 91 procent siden begyndelsen af 2007. Det betyder, at markedsværdien i dag er 34 mio. dollar (163 mio. kr.). Det skriver Jyllands-Posten.
Chicago Sun-Times er ikke et enestående eksempel. News Corporation, der overtog Dow Jones & Co. i december, har forsøgt at sælge Dow Jones' småaviser fra uden held. På børsen har selskaber som Journal Register Company og Gatehouse Media mistet 99 procent af deres markedsværdi.
Del artiklen med dine venner på Facebook









Re: Billige amerikanske medier mangler købere
Interessant...
Herhjemme syntes det omvendte nærmest at være tilfældet i historien om Nyhedsavisen, hvor risikovenlig amerikansk kapital fra Draper Fisher Jurvetson nu holder medieeventyret kunstigt i live til trods for, at det set udefra vist ikke kan karakteriseres som en særlig attraktiv investering. Men vi har selvfølgelig heller ikke hørt om planerne endnu.
Indsend kommentar