Betalt indhold på Videnskab.dk forvirrer læsere og eksperter

Videnskab.dk bliver betalt af Trygfonden for at skrive artikler om forskning finansieret af Trygfonden. "Man kan på ingen måde gennemskue, at det er reklame," mener videnskabsjournalist på Weekendavisen. Mediejurist er enig. Videnskab.dk vil nu gøre mærkningen tydeligere
  • Screendump fra videnskab.dk
01.03.2017 · 09:38

”Bringes med støtte fra: TrygFonden,” står der i toppen af 32 artikler på Videnskab.dk. Når man kommer et stykke ned i hver artikel, finder man ud af, at artiklerne ikke bare er finansieret af Trygfonden, men også handler om forskning, der er finansieret af Trygfonden.

Du kan se et eksempel på en af artiklerne her

Trygfonden er ikke de eneste, der betaler Videnskab.dk for at udbrede kendskabet til den forskning, de finansierer.

Danmarks Grundforskningsfond gør det også - se eksempelvis denne artikel. Det samme gør Det Frie Forskningsråd her. Og skriver man ”bringes med støtte fra” ind i søgefeltet på Videnskab.dk, finder man en række andre partnerskaber.

Mediejurist: I strid med både lovgivning og presseskik

Men er det annonce eller journalistik?

Det kan være svært at regne ud. Journalisten fremlægger artiklerne for Peter Lind Nielsen, der er advokat med speciale i mediejura hos advokatbureauet Bird & Bird.

”Da du sendte linket til mig, tænkte jeg: Nåh, men Trygfonden støtter jo så meget. Så jeg troede, at Videnskab.dk får en årlig driftsstøtte fra Trygfonden. Man skal igennem nogle links for at finde ud af, at den enkelte artikel er købt og betalt af Trygfonden," siger han.

Efter at have klikket rundt på siden, er hans konklusion dog klar:

”Der er tale om annoncer.”

”Problemet er, at man får det blandet, så det ser ud, som om det er almindeligt redaktionelt indhold. Det er det ikke. Og jeg synes ikke, at jeg som læser bliver så pokkers meget klogere af, at der står ’med støtte fra’. Hvis Trygfonden har betalt for det, så er det en annonce eller en reklame, og så skal det varedeklareres,” siger han.

”Ud over markedsføringslovens paragraf 4, så er det også i karambolage med reglerne for god presseskik. Her står der, at der skal være en skarp skillelinje mellem redaktionelt indhold og annonce. Og den skarpe linje har jeg noget svært ved at se her,” konstaterer Peter Lind Nielsen.

Vandrer videre til JP uden annoncemærkning

Andre medier har angiveligt også svært ved at forstå Videnskab.dk’s samarbejdsformer. I hvert fald vandrede en artikel på Videnskab.dk, som er betalt af Trygfonden, videre til Jyllands Posten og Kristeligt Dagblad, uden at mærkningen i toppen fulgte med.

Det drejer sig om denne artikel om, at mindfulness kan øge livskvaliteten hos syge personer. 

Her kan du se den samme artikel hos Kristeligt Dagblad – men uden mærkning.

Og her er den hos Jyllands Posten – igen uden mærkning.

”Min redaktør ville rulle med øjnene”

Gunver Vestergaard har en ph.d. i forskningsformidling og er assisterende videnskabsredaktør og videnskabsjournalist på Weekendavisen. Hun forklarer, at hun ikke har hørt om denne form for native advertising i videnskabsmedier andre steder i verden – altså hvor en fond og en redaktion indgår en økonomisk aftale om journalistisk dækning af fondens forskning.

Om artiklerne på Videnskab.dk siger hun:

"Man kan på ingen måde gennemskue, at det er reklame. Man skal langt ned i den enkelte artikel for at se, at den forskning, artiklen handler om, er støttet af Trygfonden. Først der kan man gennemskue, at Trygfonden har støttet en artikel om dem selv. Hvis der stod ’reklame’ eller andet, så kunne man med det samme gennemskue det," siger hun.

"Det er et problem, fordi fondene er en magtfaktor. Hvis man som videnskabsjournalist ikke har en uafhængighed i forhold til fondene, så kan man ikke lave kritisk videnskabsjournalistik,” mener hun.

"Min redaktør ville rulle med øjnene, hvis jeg kom og foreslog sådan en aftale," siger hun.

Kommentarsporet går amok

Samarbejdet med Trygfonden forvirrer også læserne. Det kan man se i kommentarsporet til en artikel med rubrikken ”Funktionelle lidelser udfordrer lægevidenskabeligt paradigme”. Artiklen er ikke støttet af TrygFonden, men refererer til forskning, som er støttet af TrygFonden.

En læser ved navn Bente Stenfalk skriver:

”Denne artikel er i virkeligheden IKKE en artikel, men en REKLAME for funktionelle lidelser, betalt af TrygFonden, som støtter hele setuppet om funktionelle lidelser, som Trygs forsikringsselskaber sparer millioner på.”

En anden læser – Ove Kjær Kristensen – går skridtet videre:

”Jeg er i øjeblikket ved at undersøge det lovgrundlag, som Videnskab.dk er etableret på, da det hører ind under Styrelsen for Forskning og Innovation,” skriver han og fortsætter længere nede:

”Jeg vil undersøge, om der er nogen politikere, der vil rejse denne artikel i Folketinget over for den ansvarlige minister, når denne artikel her ikke er uvildig.”

Redaktionssekretær Ditte Svane-Knudsen svarer de to læsere.

”Jeres anklager hører ingen steder hjemme - der er hverken hold i argumenterne om, at artiklen er en reklame eller betalt af Trygfonden, så jeg vil på redaktionens vegne gerne frabede mig den slags sure opstød,” skriver hun.

”Videnskab.dk får et troværdighedsproblem”

Men kommentarerne tyder på, at Videnskab.dk har givet sig selv et troværdighedsproblem, mener Gunver Vestergaard.

”Videnskab.dk får et troværdighedsproblem over for læserne, fordi de den ene dag bringer sponsoreret indhold betalt af Trygfonden og den næste dag trykker en almindelig journalistisk artikel, som nævner Trygfonden. Det er jo derfor, mediehusene har travlt med at sige, at der skal være vandtætte skotter mellem native advertising-afdelingen og redaktionen. Fordi en sammenblanding gør det svært for læserne at tro på, at mediet er uafhængigt,” siger hun.

På Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside kan du i øvrigt læse mere om statens forhold til Videnskab.dk.

”Ud over redaktionens eget stof kommer videnskab.dk også til at bringe artikler fra universiteter og forskningsinstitutioner, som har lyst til at samarbejde,” skriver ministeriet.

Redaktør: ”Vi gør ikke det her, fordi vi synes, det er fedt”

Vibeke Hjortlund er ansvarshavende chefredaktør på Videnskab.dk. Journalisten fremlægger kritikken fra advokat Peter Lind Nielsen og Gunver Vestergaard for hende.

Hun siger:

”Vi gør ikke det her, fordi vi synes, det er fedt. Vi gør det for at styrke vores økonomi. Vi er nødt til at tjene nogle penge, hvis vi skal have løn til vores journalister. Halvdelen af vores indtægter er statsstøtte. Den anden halvdel er et kludetæppe: Kurser i forskningsformidling og andre ting. Vi prøver på at gøre alt muligt, så vi kan udkomme på en fornuftig måde.”

”Jeg synes, det er meget tydeligt”

Vibeke Hjortlund mener ikke, at problemet er så stort, som Peter Lind Nielsen og Gunver Vestergaard gør det til.

”Jeg undrer mig over, at det ikke er tydeligt for Peter Lind Nielsen. Jeg synes, det er meget tydeligt, at det er med støtte,” siger hun og uddyber:

”Da vi landede på mærkningen ’med støtte fra’, så var det på råd fra Danske Mediers specialist på området, Christina Moshøj. Ud over at vejlede os om, hvilken formulering vi kunne bruge i deklareringen, roste hun os faktisk for, at vi så tydeligt viser, der er tale om en anden type indhold end det redaktionelle. Vi gør det faktisk tydeligere end mange andre medier.”

Men når en advokat med speciale i mediejura har svært ved at kende forskel på jeres redaktionelle artikler og de her artikler, som han definerer som annoncer, er det så ham, der er dum, eller jer, der ikke kommunikerer klart nok?

”Jeg tror ikke, han er dum. Men han har sine holdninger. Jeg er nødt til at læne mig op ad Danske Medier, som er min interesseorganisation,” siger Vibeke Hjortlund.

Anbefaler 'annonce’, ’reklame’ eller ’sponsoreret indhold'

Seniorkonsulent og jurist i Danske Medier Christina Moshøj, der altså har rådgivet Videnskab.dk i den aktuelle sag, ønsker ikke at udtale sig om Videnskab.dk til Journalisten. Men hun henviser til Danske Mediers vejledning om annoncørbetalt indhold fra 2016.

Her finder man ikke betegnelsen ’med støtte fra’. Danske Medier anbefaler i stedet, at man bruger betegnelser som 'annonce’, ’reklame’ eller ’sponsoreret indhold'.

"Hvis man følger vores anbefaling og bruger en af de her betegnelser, så mener vi, at man lever op til reklameidentifikationskravet i markedsføringslovens paragraf 4," siger Christina Moshøj.

”Vi annoncerer ikke for noget”

Tilbage til Vibeke Hjortlund.

Er du enig i, at der er tale om annoncer?

”Vi annoncerer ikke for noget. For mig har annoncer en klang af, at man vil sælge noget. Her er der tale om almennyttige fonde, som ikke skal sælge noget, men som finansierer forskning, og som har en interesse i at fortælle omverdenen om den forskning, de finansierer,” siger hun.

Hun forklarer, at Videnskab.dk ”selv har hånd og halsret over dette indhold, der produceres efter samme retningslinjer som det redaktionelle”. Hun henviser til Videnskab.dk’s retningsinliner på området.

”Vi har det sidste ord. Og det er et krav, at journalisten også skal tale med andre kilder end den forsker, der har fået pengene fra den pågældende institution. Det er med til at nuancere og underbygge,” siger hun.

Men gør det artiklerne til mindre ’annonce’, at I har det sidste ord i forhold til indholdet?

”Det synes jeg, det gør. Jeg synes, det er væsentligt, at vi har de retningslinjer for produktionen af indholdet,” mener Vibeke Hjortlund.

”Hvis vi skrev ’annonce’ over en artikel, så tror jeg, at vores brugere ville tro, at vi prøvede at sælge dem noget. Men der er ikke et produkt til salg,” siger hun.

Men hvis ikke det er uafhængigt redaktionelt indhold, og det heller ikke er annonce, hvad er det så? 

”Det er indhold, som bringes med støtte fra vores partnere: Artikler, der er produceret efter samme retningslinjer som det redaktionelle, men som produceres af freelancere.”

Laver de her freelancere også almindelige redaktionelle artikler for jer? 

”Det kan de gøre. Det er en diskussion, vi har haft. Vi forsøger at holde det nogenlunde adskilt, men en freelancejournalist kan godt lave begge dele,” siger Vibeke Hjortlund.

Nu vil Videnskab.dk ændre mærkningen

Der er dog forandringer på vej hos Videnskab.dk. Journalisten taler med Vibeke Hjortlund to gange. Første gang siger hun:

”I april kommer der nye designelementer på Videnskab.dk. Og noget af det, vi vil tydeliggøre i forhold til det, er, at det skal være nemmere at finde hen på de redaktionelle retningslinjer for de her artikler.”

Senere på dagen taler Vibeke Hjortlund med Danske Medier. Herefter kontakter hun atter Journalisten og fortæller, at hun også vil ændre selve mærkningen.

”Vi kommer til at tydeliggøre det yderligere,” siger hun og uddyber:

”Jeg kan ikke sige dig på stående fod, præcis hvad det bliver. Måske bliver det en udvidet deklaration, som bliver meget præcis, hvor der kommer til at stå 'med økonomisk støtte' og nogle flere ord om pengene og produktionen. Måske bruger vi udtrykket 'sponseret indhold' - jævnfør Danske Mediers retningslinjer fra 2016. Men der kommer aldrig til at stå 'annonce', for det, mener jeg ikke, giver mening.”

Kommentar

01/03/2017 - 12:15

Bente Stenfalk

TAK for denne artikel.

DEJLIGT at det er ved at blive set af andre end de 2500 borgere i Fb-gruppen ”Menneskesynet bag Term-modellen”, som er dykket ned i emnet og sammenhænge mellem den psykiatriske diagnose funktionelle lidelser og TrygFondens vedvarende finansiering af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser.

Hvorfor dette engagement fra TrygFondens side? Jo, for det første er TrygFonden sket ikke en fond, men et selskab, som har profitmaksimering som formål. Dette selskab støtter Sundhedsstyrelsens og den nationale trend med psyiatisering af fysisk syge borgere. Det gør TrygFonden fordi, hver gang en fysisk diagnose omkodes til en psykiatrisk diagnose, så kan vedkommende syge borger ikke få udbetalt sygeforsikring eller arbejdsskadeforsikring, fordi de kun udbetales i ca. 7% af de psykiske tilfælde. Og så sparer alle Trygs forskellige forsikringsselskaber store summer i ikke- udbetalte forsikringer.

Og hvem betaler for alle TrygFondens 550 millioner kr, de hvert år har til uddeling til projekter og forskere, som støtter op om emner, som fremmer TrygFondens interesser? Det gør forsikringstagerne. De betaler hver år for meget for deres forsikringer, så Trygheds- gruppen på 25 mand får den fantastiske magt at uddele de 550 mil kr, som i sidste ende kan komme til at skade DEM SELV, hvis de skulle få en sygdom, som kan omkodes til den psykiatriske diagnose funktionelle lidelser.

Så Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og TrygFonden er som en symbiose, hvor der samarbejdes tæt om at få fysisk syge borgere ’kendt’ psykisk syge.

Men samarbejdet stopper ikke her. Når medlemmer af den seriøst arbejdende Fb-gruppe ”Menneskesynet bag Term-modellen” har skrevet til de to førende TV- kanaler i Danmark om funktionelle lidelser, diagnosen som ingen ønsker, har de ALTID fået afslag på at blive hørt og set. Hvorfor? Sandsynligvis fordi begge kanaler får million- beløb til TV- programmer af TrygFonden til programmer om f.eks. sygdom, fedme, psykiatri og politiprogrammer.

Så det ’funktionelle regime’ kan fortsætte sin fremmarch over det ganske land, finansieret af TrygFonden, selvom fysisk syge borgere protesterer i hobetal imod at blive psykiatriseret.

01/03/2017 - 13:16

Lene rasmussen

Det kom bag på mig og sikkert på de fleste. kan desværre ikke sige at det gør medie leden mindre, men det forklarer nogle ting.

01/03/2017 - 13:44

Susanne Riis

Naturligvis er der tale om en ANNONCE i de artikler, som "er med støtte fra TRYG fonden" -
"fødekæden" er bare lidt længere end sædvanligt.
En normal "fødekæde" ville være producent-forhandler-annoncør-(kunde) men i tilfældet med TRYG fondens forskning og deres "støtte" til at få bragt artikler om samme forskning i anerkendte medier, så er fødekæden TRYG-kunder-TRYG-fonden, "forskning" (i sygdomme som reelt ikke findes (de funktionelle lidelser), psykiatere, standard-"behandling" (mindfullnes-kognitiv terapi, "gradueret" træning og evt psykofarmaka) vedrørende samme ikke eksisterende diagnose), markedsføring-og allersidst igen TRYGs kunder, som nu får ændret deres fysiske diagnose til noget uhåndgribeligt psykisk, som hævdes at kunne "bedres" med ovennævnte behandling.
Disse kunder og andre personer ramt af een af de mange fysisks sygdomme, som endnu ikke lader sig måle ved blodprøver, røntgen og lignende, men udelukkende kan diagnosticeres ved symptombilledet, ja, de kan nu se langt efter både økonomisk erstatning samt afklaring i det sociale system, fordi en mildt sagt noget tvivlsom, slet ikke uvildig og endnu ikke videnskabeligt underbygget såkaldt "forskning" påstår sig at have fundet "De Vises Sten" overfor disse lidelser.
Det er i høj grad at føje spot til skade, at det er privatkunderne selv, som først og fremmest finansierer, at de bliver snydt, så det driver, når de netop får BRUG for deres forsikringsselskab, og så ingen hjælp kan få; andet end en gang "varm luft" i form af mindfullnes med diverse tilbehør...
Man kunne kalde AL annoncering "med støtte fra" eller "finansieret af" men det ville stadig være markedsføring. Kald dog venligst tingene ved deres rette betegnelser fremadrettet, Illustreret Videnskab og hvem som ellers er faldet for "en sang fra de varme lande" fra TRYG-fonden...

01/03/2017 - 15:19

Camilla Frandsen

Hvor er det stor og modigt, endelig fri journalistik om den undertrykte sandhed. Sandhed om WHO godkendte somatiske diagnoser, som bliver samlet kastet ind under funktionelle lidelse i det psykiske regi. Samme behandling modtager de vidt forskellige diagnoser også, til trods for evidens baseret forskning fraråder gradueret træning til nogle af dem.
Håber i går videre med sagen, evt om i kan løse mysteriet for hvor meget vores sundhedsstyrelse bliver betalt for at acceptere funktionelle lidelser, der trods forsøg IKKE har kunnet blive godkendt som WHO diagnose, da den er for bred, alle kan med bare tre symptomer få tilkendt den og ingen evidensbaseret tilgang hverken til diagnosen/samle betegnelsen (det er politikerne begyndt at kalde den/se samråd)

01/03/2017 - 15:52

Line Petersen

Hvor er det skammeligt...jeg har næsten ingen ord.

MÅ VI LIGE VÆRE HER!

01/03/2017 - 17:17

Mona Rasmussen

Jeg bliver bare SÅ TRÆT, når pengestærke virksomheder og foreninger opfører sig sådan!

Hemmelig og skjult indoktrinering NEJ TAK!

01/03/2017 - 17:25

Allison Evah Mariell Nielsen

Man skammer sig da for at være i sådan et samfund. Vågn nu op folkens. Næste gang er det måske dig der bliver ramt. Og tak til dig Bente for at du kæmper videre.

01/03/2017 - 18:16

Maria Gjerulff

TAK for denne artikel, jeg håber I følger op på de ting som Videnskab.dk har "solgt" til naive læsere og andre journalister. Funktionelle lidelser er et oplagt emne, men også sagen om kronisk borrelia og de danske uhensigtsmæssige (for at sige det mildt) retningslinjer og test er blevet voldtaget.

Jeg håber I vægter jeres personlige og faglige integritet højere end de penge, som sandsynligvis vil blive smidt efter jer, for at lukke munden på jer.

01/03/2017 - 19:25

Britta Ramshardt

Citat: ”Hvis vi skrev ’annonce’ over en artikel, så tror jeg, at vores brugere ville tro, at vi prøvede at sælge dem noget. Men der er ikke et produkt til salg,” siger hun. Citat slut.

Jo I vil sælge noget. I vil sælge en opfattelse. En mening.

Det er jo tydeligt, at hver gang Trygfonden har haft en annonce på videnskab.dk, så hiver dagbladene den ind, og gør indholdet til fakta.

Spørgsmålet er, om Trygfonden er interesseret i at betale for annoncer, der ikke længere er forklædt som fakta. Trygfonden forsøger jo på alle tænkelige måde, at gøre deres suspekte forskning til verdensomspændende fakta.

Artiklen her på journalisten.dk vil forhåbentlig medføre, at dagbladende i almindelighed bliver mere obs på, om det er reklame eller fakta, og ikke bare frit citerer fra de susekte formodninger som Trygfonden igen og igen betaler for at udgivet.

01/03/2017 - 19:49

Lotte Eline Schaal Vejen

1000 tak !
Jeg håber, dette giver genlyd i hele medieverdenen, for det samme gør sig gældende for de allerfleste større medier, blot endnu mere skjult.

Og så et ønske om, at Videnskab.dk's chefredaktør får informeret sine journalister grundigt, for det halter gevaldigt med viden om, hvis ærinde de går !

02/03/2017 - 08:14

Vibeke Hjortlund

Tak til Journalisten for at sætte fokus på og lægge op til diskussion af et vigtigt emne, som er vedkommende for alle medier – inklusive videnskabsmedier. Et par uddybende kommentarer til ovenstående meget kritiske artikel om Videnskab.dk:
Vi har et klart ønske om, at vores brugere kan skelne mellem det redaktionelle indhold og det, vi har modtaget økonomisk støtte til at få produceret. De skal kunne se forskel, og der skal være gennemsigtighed ift. karakteren af de aftaler, vi har, den økonomi de involverer, og hvordan dette indhold bliver til. Derfor arbejder vi videre med opmærkning og varedeklaration. Vi har ikke noget at skjule og ønsker naturligvis ikke at lave skjult reklame for noget som helst.
Som videnskabsmedie har vi arbejdet med at finde vores form i forhold til det betalte indhold.
Vi har valgt at udarbejde et sæt retningslinjer for produktionen af dette indhold, hvor vi stiller skrappe kvalitetskrav til det – de samme krav, vi stiller til redaktionens egne artikler. Herunder at der skal være talt med mindst to kilder i omtalen af et givet forskningsprojekt, at den/de sekundære kilder ikke må være involveret i det pågældende forskningsprojekt, og at redaktøren har det sidste ord. Det er udtryk for god journalistisk praksis og ydermere i tråd med princippet om fagfællebedømmelse i de videnskabelige artikler.
Den kvalitet kommer vi til at holde fast i. Mens det er helt centralt, at man i opmærkningen tydeligt kan skelne det redaktionelle indhold fra det sponserede, gælder det således samtidig hos os, at kvaliteten af det sponserede skal være den samme som for redaktionelle. Den skal være høj. Alt vores indhold skal have substans, levere værdi til brugerne, og ja, være troværdigt. At der er ydet økonomisk støtte til at få denne type indhold produceret, er ikke ensbetydende med, at det er utroværdigt.
Hvad det sponserede indhold til gengæld ikke skal, er at blive viderebragt af andre medier og derigennem blive forvekslet med redaktionelt indhold. At vi har delt en Trygfonden-artikel med Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad var en beklagelig fejl fra vores side. Den er rettet.
Journalistens artikel omtaler også en debat under en artikel på Videnskab.dk, som vores redaktionssekretær har modereret. Det svarer hun selv på.
For mig er det vigtigt at pointere, at debatten vedrører en artikel, som ikke er sponseret.
Konklusionen fra en anden kilde i Journalistens artikel er denne: ”Videnskab.dk får et troværdighedsproblem over for læserne, fordi de den ene dag bringer sponsoreret indhold betalt af Trygfonden og den næste dag trykker en almindelig journalistisk artikel, som nævner Trygfonden.”
Den konklusion rejser væsentlige spørgsmål og nye problematikker. Mit klare synspunkt er, at en institution skal kunne optræde både i en redaktionel sammenhæng og som afsender på sponseret indhold. Jeg har ikke set eksempler andre steder på, at en organisation eller virksomhed har stemplet ud – eller fået sparket ud - fra et medies redaktionelle spalter, som konsekvens af, at de har optrådt med sponseret indhold. Hvis andre har, vil jeg meget gerne høre om det.
For mig at se, er vi tilbage ved den centrale pointe, at man skal kunne se forskel på, om noget er sponseret eller redaktionelt. Varedeklarationen skal være tydelig. Og igen: Det har den åbenbart ikke været i tilstrækkelig grad hos os, så det arbejder vi videre på at sikre, at den bliver.
Dertil håber jeg på en fortsat debat, meget gerne konstruktiv og fremadskuende, hvor det også er tilladt at tænke ukonventionelt ift. native advertising. Eksempelvis afsøge hvordan det kan hænge sammen med et andet forsøg på at finde overlevelsesstrategier for medierne, nemlig philantro-journalism, som The Economist bragte på bane som fænomen tilbage i 2012.
Sidstnævnte er i min optik også betegnende for, hvad vi foretager os på Videnskab.dk, eftersom der ingen kommercielle interesser er hos dem med pengene, som i vores tilfælde er almennyttige og statslige fonde, der er sat i verden for at donere penge til formål, de finder værdige, indenfor de begrænsninger der er defineret i deres fundatser og mandater.
Den model er heller ikke uproblematisk, slet ikke når den sammenflettes med native advertising, men jeg synes, kombinationen inviterer til mere tilbundsgående overvejelser, hvor der også er plads til at få nuancerne med.
Vibeke Hjortlund, chefredaktør, Videnskab.dk

02/03/2017 - 08:40

Vibeke Hjortlund

I forhold til ovenstående debatindlæg om funktionelle lidelser fra medlemmer af Facebook-gruppen 'Menneskesynet bag Term-modellen' vil jeg blot dele et link til en artikel i Politiken

http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art5840103/Pseudovidenskab-spredes-i-h%C3%B8j-grad-p%C3%A5-sociale-medier

02/03/2017 - 10:18

Karen Reiths

Vibeke Hjortlund du har taget til genmæle overfor en gruppe saglige mennesker som mødes i det virkelige liv og også i en facebook gruppe - Månenskesynet bag TERM modellen. Du linker 'blot' til en artikel.Fint ordvalgsargument, men hvad er det egentlig at du selv vil sige med dit link? Du kender ikke medlemmerne i facebook gruppen Menneskesynet bag TERM modellen. Du kender måske nogle fb grupper og anvender nu sammenlignings argumentet til at overbevise læseren om at medlemmerne i ovennævnte gruppe er suspekt. Du kender ikke medlemmernes uddannelses niveau. Du ved ikke om der er politikkere, lærere, socialrådgivere, jurister, sygeplejersker menensker med lang uddannelse (dvs. med en Kandidatsgrad) med i gruppen. Du linker til en vilkårlig artikel, som ligger på nettet og dermed ser du ud til at mene at du har et sagligt argument. Det du gør der, er at søge at overbevise den gennemsnitlige borger vha. et autoritetsargument. Dvs. du henviser til en 'ekspert' på området for at bevise, at det du skriver om grupperinger på nettet, er sandt. Men du forholder dig ikke til ovennævnte gruppe. Du søger blot at skabe mistillid til nogle mennesker du ikke kender og skifte fokus fra kritikken af Videnskabs.dks vildledende pseudoartikler. Dansk Media specialist, Christina Moshøj ville jo fx ikke bakke op om Jeres manglende klarhed. At I ikke kan gennemskue manipulation, betyder jo ikke at vi andre stiltiende accepterer det.

02/03/2017 - 10:58

Vibeke Hjortlund

Karen, denne debat er afsporet. Den burde handle om mediernes opmærkning af betalt indhold, men er drejet hen i retning af TERM-modellen. Den hører ikke hjemme her, og jeg mener, den burde have været modereret af fagbladet Journalisten. Jeg vil ikke diskutere TERM-modellen i denne tråd, men blot linke til et indlæg, jeg tidligere har skrevet på Videnskab.dk, hvor jeg beskriver, hvordan jeg ser den mere overordnede problematik.

http://videnskab.dk/videnskabdk/chefredaktor-videnskabdk-man-kan-godt-vaere-fjender-med-alle

Tak.

Vibeke

02/03/2017 - 11:00

Andreas Marckmann Andreasen

Kære læsere

Tak for jeres kommentarer. Vi sætter pris på jeres engagement.

Jeg vil dog henstille til, at yderligere debat om TrygFondens formål, TERM-modellen og funktionelle lidelser, herfra foregår i et andet forum.

Vi elsker, når læserne debatterer vores artikler og de emner, vi tager op. I dette tilfælde handler artiklen dog først og fremmest om grænsen mellem journalistik og kommunikation.

Vi lader kommentarerne stå, men vil frabede os yderligere debat, der ikke er inden for vores stofområde, som er journalistik, medier og kommunikation.

Hvis I har tip inden for stofområdet, som I mener vi bør undersøge journalistisk, er I velkomne til at kontakte os på journalisten@journalisten.dk.

Bedste hilsner

Andreas Marckmann Andreassen
Digital redaktør, Journalisten

02/03/2017 - 11:04

Ditte Svane-Knudsen

Problemstillingen omkring sponsoreret indhold, som Journalisten sætter fokus på, er yderst relevant. Og som Vibeke Hjortlund skriver, har Videnskab.dk intet som helst at skjule – vi stiller meget høje krav til alle vores artikler og er ligeså kritiske i vores partnerskabsartikler som i vores øvrige uafhængige produktion.

Den proces skal selvfølgelig være klar og tydelig, og det vil kun være til vores egen fordel, da det vil fremhæve vores skrappe krav til journalistisk praksis.

Jeg er dog indigneret over Journalistens researchgrundlag for de hårde anklager og meget skarpe vinkling i deres rubrik ’ Betalt indhold på Videnskab.dk forvirrer læsere og eksperter’.

Lad mig understrege, at måden, journalist Thomas Møller Larsens viderebringer min kommentar til Bente Stenfalk og Ove Kjær, er 'cherry picked' - altså nøje udvalgt, så den understøtter journalistens dagsorden - og dertil taget ud af en sammenhæng.

Min kommentar bruges ikke retvisende ift. Journalistens beskyldninger om, at vores samarbejde med Trygfonden forvirrer vores læsere, og at 'Kommentarsporet går amok', som mellemrubrikken hedder.

Kommentaren omhandler en af vores egne, uafhængige artikler, der er skrevet uden nogle som helst bånd til, eller økonomisk støtte fra, Trygfonden.

Det er det, jeg påpeger i mit svar, der i øvrigt er en del af en længere korrespondance med nogle af Videnskab.dk’s mest ihærdige debattører, der melder sig på banen med hårdt skyts om konspiration og korruption, hver gang vi skriver om et helt særligt og stridbart område, funktionelle lidelser.

Debattørerne har efter min klare opfattelse ikke problemer med at se forskel på, om artiklen er bragt med økonomisk støtte eller ej. De langer ud, fordi de er vrede over, at et forskningscenter, som modtager økonomisk støtte fra Trygfonden, diagnosticerer deres sygdom som psykisk frem for fysisk. Hvilket deres kommentarer ovenfor også tydeligt afspejler.

Jeg uddyber desuden i min kommentar, at: ”Ja, Videnskab.dk 'samarbejder med en række institutioner, der på forskellig vis bidrager til driften af sitet og skabelsen af det brede indholdsmæssige perspektiv.' Når dette sker, er artiklerne tydeligt mærkede op med, at der er tale om sponsoreret indhold.”

Det burde måske have været med i artiklen.

Mvh
Ditte Svane-Knudsen
Redaktionssekretær, Videnskab.dk

02/03/2017 - 20:04

Vibeke Hjortlund

Sådan blev artiklen til, og her er en vigtig, manglende pointe. Læs videre:

Som det fremgår af artiklen ovenfor, har jeg talt med Journalistens journalist to gange, og tilsyneladende ændret mening undervejs. Forklaringen kommer her – og kommer måske også med i artiklen, hvis redaktøren ellers vil.

Som det tydeligt fremgår af interviewet, har jeg sidste år søgt rådgivning hos Danske Mediers jurist om, hvordan vi på Videnskab.dk kunne opmærke indhold, som bringes med økonomisk støtte fra vores partnere. For mig forekom det ulogisk og direkte forvirrende at opmærke disse artikler som ’annonce’, når der var tale om artikler om ny forskning, produceret efter redaktionens egne retningslinjer. At mærke dem op med det kommercielt klingende ’annonce’ eller ’sponseret’, når de omhandler uafhængig forskning, der ikke er købt og betalt, ville, som jeg ser det, indebære en risiko for afsmitning på og dermed miskreditering af den forskning, der omtales.

Derfor søgte jeg efter en tredje vej. En formulering, der ville tilfredsstille Forbrugerombudsmanden og passe til den model, vi har søgt at skrue sammen på Videnskab.dk. Det havde jeg en længere drøftelse med Danske Mediers jurist om. Men jeg har tydeligvis ikke hørt ordentligt efter.

Det skal være soleklart, at Christina Moshøj fra Danske Medier ikke har sagt god for den formulering, jeg endte med at bruge i opmærkningen. Jeg har misforstået den rådgivning, jeg har fået, og været for hurtig på aftrækkeren med at sætte noget i søen, som ikke var kørt forbi en jurist først.

Med afsæt i misforståelsen ændrede vi formuleringen ’i samarbejde med’ til ’med støtte fra’. Jeg var overbevist om, at den holdt vand, og opfordrede derfor Journalistens journalist til at få det bekræftet hos Christina Moshøj selv. Det kunne hun naturligvis ikke, eftersom den var baseret på min misforståelse.

Det fandt jeg ud af, da jeg talte med hende igen lige inden deadline på ovennævnte artikel. Jeg var paf, ringede til Journalistens journalist, og der var lige et par minutter til at få et ekstra citat med. Her gør jeg klart, at vi naturligvis vil ændre opmærkningen, eftersom den eksisterende er baseret på en misforståelse.

Første del kommer med - ændringen. Sidste del gør ikke - misforståelsen. Derfor ligger det mig på sinde her at gøre helt klart, at fejlen er min. Og jeg beklager virkelig, at Christina Moshøj og Danske Medier på den baggrund er stillet i et dårligt lys.

Den pointe burde have været med i artiklen - og i øvrigt også i min egen første kommentar ovenfor. Nu får den i stedet sin egen plads her.

02/03/2017 - 22:47

Thomas Møller Larsen

@Vibeke og Ditte

Hermed mit svar.

Jeg har ikke tid til at gå ind i det hele. Men lad os tage fat i din, Vibekes, kontakt med Danske Medier, som det nu er blevet min opgave at finde rundt i. Her vil jeg sige det samme, som folk siger om jeres annonce-mærkning: I kommunikerer meget uklart.

@Vibeke: Kronologien i din fortælling om Danske Medier er, som følger:

1. Du fortæller mig i vores første interview tirsdag, at jeres mærkning er afstemt med Christina Moshøj fra Danske Medier. Du fortæller, at Christina Moshøj har rost jeres mærkning.

2. Jeg kontakter Christina Moshøj – af den ene grund, at du har lagt ansvaret over på hendes bord. Hun vil ikke udtale sig om konkrete medlems-sager, men fortæller om Danske Mediers generelle politik på området. Det står klart, at Danske Medier ikke bakker op om jeres mærkning – i hvert fald ikke den, I brugte, indtil I nu er begyndt at ændre i den. På dette tidspunkt ved jeg ikke, hvem der i virkeligheden er skyld i problemet. Jeg ved ikke, om du misforstod Christina Moshøj, da hun gav dig sin anbefaling i sin tid. Eller om Christina Moshøj har ændret mening, efter at hun gav dig sin første anbefaling.

3. Christina Moshøj kontakter dig umiddelbart efter (det fortæller du mig om aftenen). Hun oplyser dig om, at mærkningen ikke harmonerer med loven (det fortæller du mig også om aftenen).

4. Du kontakter mig om aftenen til et interview nummer 2 og fortæller, at du nu vil ændre mærkningen, på opfordring fra Danske Medier. Du fortæller mig også, at du ikke kan huske den oprindelige anbefaling fra Danske Medier klart. At du ikke kan huske, om det var dig, der misforstod Danske Medier i sin tid, eller hvad der var op og ned. Du tager ikke ”skylden” klart på dig denne aften. Jeg vælger ikke at tage denne del af interviewet med i artiklen, fordi det for vævende og uklart.

5. Du kontakter os i dag, torsdag, med oplysningen om, at jeres uklare annonce-mærkning helt og holdent bygger på en misforståelse fra din side. Jeg bliver overrasket, idet jeg læser din mail. Indtil da vidste jeg nemlig ikke, om det var Danske Medier der havde vildledt jer i sin tid, eller om det var dig, der havde misforstået deres anbefaling.

6. Jeg og min redaktør oplyser dig om, at vi gerne vil foretage et opfølgende interview med dig fredag, hvor du kan udfolde dette. Men du kræver, at oplysningen bliver opereret ind i den artikel, der allerede er publiceret. Du får ikke din vilje, men tilbuddet om et interview fredag står ved magt. I stedet skriver du her i kommentarsporet.

Det er selvfølgelig helt fint, at du kommenterer og forklarer dig. Men jeg synes, det er sørgeligt, du – i din iver for at fjerne skylden fra Danske Mediers bord – beskylder mig for at udelade vigtige oplysninger om din kommunikation med Danske Medier.

Det står klart, at fejlen er din, både hvad angår annonce-mærkningen og placeringen af ansvar hos Danske Medier. Jeg ser ingen principielle fejl i min artikel. Jeg ser bare dokumentation for, at jeres mærkning forvirrer/forvirrede, som rubrikken siger det.

@Ditte Svane-Knudsen: Der er dig, der manipulerer - og ikke mig. Jeg henleder i artiklen opmærksomheden på læser-kommentarer, der bekræfter, at folk har svært ved at skelne jeres journalistik fra jeres annoncer. Du siger, at læserne godt kan kende forskel, selv om de viser, at de ikke kan kende forskel. Den slags spekulation vil jeg ikke rode mig ud i. Jeg forholder mig bare til, hvad disse mennesker skriver. Læg i øvrigt mærke til, at det fremgår klart af min artikel, at den pågældende artikel ikke er en annonce. Det er jeres læsere, der beskylder den pågældende artikel for at være styret af Trygfonden. Ikke mig. Hvis du mener, at jeres annonce-mærkning er/var tilpas tydelig, hvorfor er I så allerede i gang med at ændre den?

03/03/2017 - 00:19

Finn Arne Hansen

Vibeke Hjortlund var min klassekammerat på DJH, og jeg har aldrig mødt en så dygtig, nidkær, akkurat og professionel journalist som hende. Hun holder den journalistiske fane utroligt højt. At hendes medie skal indhente sponsorater for at overleve, kunne jo hænge sammen med, at en hel masse andre medier - og deres supportere - har besluttet sig for, at de alene skal have statstøtte, momsfritagelse med videre for i alt 6 mia. kr. om året. Artiklerne på Videnskab.dk er af høj kvalitet, og det bliver fortalt, at de er sponseret. Det er da eminent! Det er da en storm i et glas vand, at varedeklarationen er en smule ved siden af det, Danske Medier åbenbart anbefaler (Vibeke behøver jo ikke være den eneste, der huskede samtalen lidt skævt). At Journalisten her i debatsporet lader diskussionen handle om folk med psykiske problemer fatter jeg ikke noget af. I øvrigt står det jo enhver frit for at kritisere indholdet i de Tryg-sponserede artikler, hvis man mener, der er fejl i dem.

03/03/2017 - 16:46

Ditte Svane-Knudsen


Thomas, jeg er dybt uenig med dig, og jeg synes, du kommer med en meget kras beskyldning, når du skriver, at 'jeg manipulerer'.

Jeg har forklaret og forsvaret mig, efter at jeg havde opdaget, du havde citeret mig i din artikel i en sammenhæng, der kan fremstå misvisende.

Som jeg har skrevet, er jeg kun interesseret i, at problemstillingen omkring håndteringen af sponsoreret indhold bliver belyst.

Men debatten er allerede lang, så for mit vedkommende lukker jeg den her. Jeg anser mig selv som værende et redeligt menneske og en journalist med høj faglighed og etik, og jeg føler mig ramt på et forkert grundlag. Er du interesseret i at få uddybet hvorfor, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte mig.

Mvh
Ditte

03/03/2017 - 17:38

Dorte Toft

Tænk, hvis etablerede medier på statsstøtte også satte som krav, at der altid skulles høres yderligere en kilde, der IKKE er del af forskningsprojektet. Og tænk, hvis de medier ikke havde skåret ned på dækningen af videnskab, som de har.
"Med støtte fra" er klar tale, men måske kan alle tilfredsstilles med "Med støtte fra xxxx, der også har bevilget midler til det omtalte forskningsprojekt" - eller noget kortere forsynet med en link til fuld varedeklaration. Den kan måske også forklares med fakta om, hvor nødvendig eksterne bevillinger er for universiteter og andre.
Hvis læseren derefter opfatter forskerne for at være købt og betalt til at komme med ønsket resultat, fortæller det om en mistillid til forskningsverdenen - eller til menneskeheden generelt set. Og jovist er der enkelte forskere, der har gjort det, men der er rådne æg i alle kurve. Lige som der er rådne journalister, advokater og ....

03/03/2017 - 22:55

Thomas Kortholm

"Økonomisk støttes projektet af Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation, Styrelsen for Forskning og Uddannelse samt Kulturministeriet." ..... de glemte da vist Tryg Fonden. Tak for en god og meget relevant artikel.

04/03/2017 - 10:54

Vibeke Hjortlund

Thomas - det ser ud som om, du har googlet dig frem til en tekst fra Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside. Denne: http://ufm.dk/forskning-og-innovation/forskningsformidling/videnskab.dk

En ministeriel hjemmeside kan jeg ikke stå på mål for. Det kan jeg til gengæld for vores eget site. Vi bringer en liste over partnere, der støtter Videnskab.dk, inde under menupunktet 'Om Videnskab.dk'. Den finder du her: http://videnskab.dk/node/20611

I øvrigt handler problemstillingen ikke om generel driftstøtte, men om at støtten i dette tilfælde foregår på artikelniveau, og det skal tydeliggøres, så vi ikke kommer på kant med markedsføringsloven. Jeg har præciseret den hidtidige version, så godt jeg kan, mens vi venter på webudviklerne, og jeg vil naturligvis tjekke med flere mediejurister for at være sikker på, at vi er tydelige nok.

Helt konkret har jeg lige nu omformuleret teksten i den store boks, der står lige ved siden af rubrikken inde på disse artikler. Du kan se et eksempel på det her: http://videnskab.dk/krop-sundhed/har-80000-danskere-hovedpine-paa-grund-af-overforbrug-af-hovedpinepiller

Lad mig gentage - jeg synes også, debatten om varedeklarationer på betalt indhold er vigtig, og derfor har vi faktisk hele tiden været meget tydelige i layoutetpå Videnskab.dk. Formuleringen i teksten har bare ikke været præcis nok. Det skyldes en misforståelse fra min side, som jeg naturligvis er glad for at blive gjort opmærksom på.

Endelig ligger det mig på sinde at sige, at jeg faktisk er stolt over at modtage støtte fra TrygFonden. De støtter produktionen af god, vigtig og grundig journalistik på flere områder. Eksempelvis har støtte fra TrygFonden og Realdania gjort det muligt for Altinget at etablere deres portal om Civilsamfundet. Og TrygFonden har etableret og betaler for et journalistisk fellowship på Aarhus Universitet med henblik på at kvalificere den offentlige debat. Det kan du læse om her: https://www.trygfonden.dk/vi-stoetter/vores-projekter/trygfondens-journalistiske-fellowship

Bare inden konspirationsteorierne løber af med dig.

05/03/2017 - 18:51

Kim Sørensen

Det jeg har svært ved at forstå er, hvorfor TrygFonden overhovedet har valgt at betale Videnskab.dk for at få produceret indholdet, hvis der ikke er tale om en form for markedsføring eller ønske om redaktionel indflydelse. Hvis indholdet alligevel er interessant for Videnskab.dk og produceret efter deres egne kriterier, hvorfor så ikke lade journalisterne selv støve det op eller i det mindste nøjes med at smide en pressemeddelelse afsted til dem? Og hvis TrygFonden alligevel skulle have interesse i at støtte Videnskab.dk. Hvorfor investerede de så ikke bare i nogle traditionelle annoncer på siden eller donerede et kontant beløb (uden krav om modydelser)?

06/03/2017 - 19:37

Henning Due

Spændende debat. Nu hvor vi er i gang. Kan nogen forklare, hvad det betyder, at "24 spørgsmål til professoren" på Radio24syv er produceret "i samarbejde med Carlsberg Fondet"? Her har vi at gøre med en 100 pct licensfinansieret radiokanal- eller det troede jeg i hvert fald.

07/03/2017 - 16:24

Jørgen Ramskov

Kære Henning. Det er egentlig ret enkelt. I henhold til Radio24syvs sendetilladelse, som du kan læse på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside, må vi gerne have sponsorerede programmer. De programmer skal overholde sponsorbekendtgørelsen som kan findes på:
www.statsnet.dk
Det har som sådan intet at gøre med om vi er 90 eller 100 % licensfinansieret. Det er et valg vi i henhold til sendetilladelsen selv kan beslutte. Vi har et fint samarbejde med Carlsbergfondet som gerne vil støtte programmer med fokus på videnskab. Fondet har naturligvis absolut ingen indflydelse på indholdet - det er alene radioens programchefer og værten Lone Frank, som beslutter emner og gæster i programmet.

21/04/2017 - 09:50

Berith Zenia Fagergaard

Jeg synes helt klart skal være noget der bør blive undersøgt. Tak til Thomas Møller Larsen for at have modet og styrken til at lave den flotte research.
Jeg har selv meget dårlig erfaringer med Videnskab.dk hvor jeg trods en god tone, blev rimelig groft angrebet / chikaneret af diverse debattører som blev støttet op af Vibeke Hjortlund, hvorefter jeg af selv samme redaktør blev blokeret i at skrive.
Vibeke Hjortlund har gået ind i selve debatten og taget parti med aktørerne.
Det er virkelig dårlig journalistisk stil, og skræmmende at en redaktør ikke bevare sin egen objektivitet i forhold til friheden som borger at kunne ytre sig.
Jeg har ikke på noget tidspunkt været usaglig, men har tiltider haft andre indfaldsvinkler som åbenbart ikke er faldet i god jord.
Det virker på mig at videnskab.dk er et forum med nogle helt klare økonomiske kommercielle aftaler mellem diverse foreninger eller firmaer der helt har deres egeb dagsorden.
Godt at tingene kommer frem.
Jeg er ikke i tvivl om at Trygfonden er en af dem.
Med Venlig Hilsen
Berith Zenia Fagergaard

01/06/2017 - 16:00

Vibeke Hjortlund

For en ordens skyld: På Videnskab.dk har vi strikse regler for debatten under vores artikler. Herunder tillader vi ikke afsporing, tomgang, tilsvining osv. Det slår vores debatmoderator hårdt ned på. Vores debatregler kan findes her: http://videnskab.dk/node/20617

Seneste jobopslag

TV 2 Lorry søger kreativ historiefortæller

TV2/ Lorry
Ansøgningsfrist: 15.01

Erfaren projektleder til lotterikommunikation

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 07.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

Er du vores nye kommunikations- og sekretariatsmedarbejder?

Kristelig Handicapforening
Ansøgningsfrist: 05.01

Kommunikationskonsulent

Viborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.01

Politiken søger EU-korrespondent

Politiken
Ansøgningsfrist: 20.12

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 10.01

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 15.01

Kommunikationsdirektør til Diabetesforeningen

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Leder af kommunikation DTU Byg

DTU
Ansøgningsfrist: 20.12

INTERN KOMMUNIKATIONSKOORDINATOR

Sparekassen Sjælland-Fyn
Ansøgningsfrist: 16.12

Tovholder på bibliotekets kommunikation

Herlev Bibliotek
Ansøgningsfrist: 05.01

BO BEDRE søger digital journalist

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 03.01

Videojournalist

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 21.12

Head of Social

Landbrug & Fødevarer
Ansøgningsfrist: 18.12

Stærke nyhedsjournalister til TV 2/Bornholm

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 19.12

Kommunikationsmedarbejder til Råstofstyrelsen

Grønlands Selvstyre
Ansøgningsfrist: 15.12

Journalist til DR Ligetil

DR
Ansøgningsfrist: 18.12

Erfaren marketing- og kommunikationsmedarbejder

HR Skyen
Ansøgningsfrist: 08.01