Betaler læserne for nyheder eller for kontakt?

Hvad nu hvis kerneværdien i en avis ikke er nyheder og viden, men synlighed og kontakt til andre mennesker. Hvordan skal vi så bygge den næste generation af mediesites?
25.11.2012 · 11:50
Ernst Poulsens billede
Ernst Poulsen

Hvad nu hvis kerneværdien i en avis ikke er nyheder og viden, men synlighed og kontakt til andre mennesker. Hvordan skal vi så bygge den næste generation af mediesites?

På den netop overståede Fagfestival fremlagde to forskere fra Københavns Universitet en analyse af spiluniverset GoSupermodel.

To grupper af spillere viste sig at være kerne-spillere: Den ene gruppe gik meget op i at blive gode til at spille spillet. Det var samtidigt den gruppe af superspillere, der var mest villige til at bruge penge på spillet. Den anden gruppe var mere interesserede i det sociale; at tale sammen. Een af de ting de talte om, var dem der var gode til spillet.

Nu kunne man tænke, at man som ejer af spillet blot burde fokusere på at servicere superspillerne, fordi de var villige til at betale mest. Men pointen i analysen var, at det var superspillerne især vilige til, fordi de opnåede en stor synlighed og respekt hos de sociale spillere. Uden synlighed var der ikke stor værdi i at være god til spillet.

Groft opsummeret kan man altså sige, at brugerne ikke kun betalte penge, fordi det gav dem fornøjelse at spille spillet. De betalte også for synlighed, respekt og kontakt med andre mennesker.

Og hvad har det så med nyhedsbranchen at gøre? Jo, spørgsmålet er, om vi tager fejl, når vi tror, at folk betaler for nyhederne?

Avisen var et socialt grundstof
Førhen købte folk en avis med nyheder, underholdning, debat og markedspladser. Den gjorde det muligt at blive opdateret, underholdt samt at debattere og handle sammen.

Alle tre elementer er i stort omfang sociale.

Nyheder gør dig ikke bare klogere. Nyhederne gør det muligt for dig at tale med naboen og kollegaerne om, hvad der sker lige for tiden. De mere underholdende elementer har decideret karakter af letbenet fællesstof som er velegnet til at dele. "Hørte du at..."

Debatsiderne gør det muligt for dig at synliggøre din viden og din evne til at analysere og mene noget begavet, så du (forhåbentlig) kan høste anerkendelse hos dine bekendte.

Annoncesider og rubrikmarkeder gør det muligt for dig at finde andre mennesker, der vil sælge dig varer, eller købe de brugte ting du har stående.

Problemet er selvfølgelig, at den samlede pakke vi førhen betalte for, kan vi i stort omfang få gratis, hurtigere og nemmere andre steder i dag.

Hele branchen leder naturligt nok i disse år efter nye løsningsmodeller. Men for nogle af modellerne er det vigtigt først at se på, hvor vi finder størst social værdi.

Svaret er ikke ligegyldigt fordi, det kan fortælle noget om, hvordan vi måske skal opbygge de nye digitale medier, så der er størst chance for, at brugerne vil betale.

Tre værdicirkler: Familie, arbejde, samfund
For hvordan er det egentligt vi sætter værdi på ting. Hvor bruger vi mest tid og flest penge, og hvor er det vi har brug for hjælp.

Den inderste værdikerne består af den nærmeste familie og venner. Det er dem vi sætter højest og dem vi er villige til at bruge tid på - både når vi køber huse, biler, rejser og underholdning.

Lidt længere ude i periferien ligger vores faglige bekendtskaber og arbejde. Her bruger vi faktisk en hel del tid og penge på at uddanne os og ikke mindst holde os opdateret ved at deltage i konferencer, holde fagblade, mv. På dette område stiger kravene for tiden til vores specialviden og til vores evne til at netværke, og i krisetider er vi meget bevidste om, at der er her vi skal tjene til huslejen.

Yderst er den generelle viden om løbende nyheder, samfundsforhold, politik, etc. Det er historisk set her at dagbladene har befundet sig og har forsøgt at sælge deres produkt. Men det er også denne generelle viden som vi nemmest kan finde andre steder.

Hvad gør vi, hvis den kerneværdi medierne har leveret, nu i stort omfang leveres af andre til en langt lavere pris?

Søg indad i værdicirklerne
Naturligt nok leder aviserne efter nye betalingsmodeller og nye produkter, som læserne er villige til at betale for. En af de mest omtalte løsningsmodeller er, at aviserne skal droppe de hurtige nyheder og i stedet levere grundige nyheder.

Men hvad nu, hvis det folk betaler for ikke kun er viden, men kontakt med andre på samme måde som GoSupermodels sociale spillere. Er det så sikkert, at vi kan få læserne overbevist om, at de skal betale for generelle nyhedsanalyser om det generelle samfundsbillede?

Der skal nok være et snævert publikum, for hvem samfundsanalyse er deres faglighed. Det er samme segment, der lytter til P1, ser DR2 og læser Weekendavisen eller Information. Selv om det er et prestigefyldt publikum, er det desværre ikke et ret stort publikum.

Men, hvad er alternativet så.

Mit bud er, at kan betale sig at rykke længere ind i værdi-cirklerne: Ind til vore faglige interesser.

Gode neterfaringer
Her bruger vi gerne meget tid på at holde os opdateret. Vi holder fagblade, deltager i kurser og seminarer. Vi læser enorme mængder for at kunne diskutere alt fra personnyheder (fagligt sladder) til nye tendener og produkter.

Jeg taler ikke om at styrke den generelle erhvervssatsning, men om at gå ind i specifikke erhvervsområder, som måske tæller målgrupper på 15 - 50.000 personer.

Hvis man kigger på, hvilke sites der er dukket op på nettet, som faktisk har skabt sig en fornuftig økonomi, så tæller listen ret mange fag-specifikke sites, som f.eks. Kforum, version2, DKNyt og Computerworld, etc. Specielt Jyllans-Posten har bygget en række baser med sites som Mediawatch, Medwatch og Shippingwatch.

Men min påstand er, at selv disse succesfulde sites kunne komme længere ved at fokusere på de sociale elementer.

Magasin eller community
Hvis vi sammenligner to delvist konkurrerende sites: Mediawatch.dk og Kforum.dk, så løser de opgaven forskelligt.

Hos Kforum.dk kan man se, hvem der har læst en artikelKforum har gjort langt mere ud af at give læserne egne profil-sider, hvor de kan præsentere deres CV, hvor alt deres aktivitet bliver samlet, og hvor de f.eks. kan trække deres blogs ind, så indholdet bliver synlig på kforum.dk. Sitet er også usædvanligt ved, at man kan se, hvem der har læst en artikel.

Redaktionen skriver kun lidt af indholdet og bruger i stedet for kræfter på at holde øje med folks specialviden, så de kan headhunte skribenter blandt medlemmerne, som på den måde får synlighed (og et lille honorar). Artikler får rutinemæssigt "Likes" og en stribe kommentarer - som regel i en fordragelig tone. Ingen ønsker at gøre sig helt umulig inden for sit eget fag.

Kforum henter indtægter både på alm. (job)annoncer og ved selv at arrangere kurser og lave specialnetværk.

Til sammenligning er Mediawatch.dk langt tættere på at være et almindeligt fagblad, hvor Kforum.dk næsten begynder at ligne en forening, hvor der af og til arrangeres fester.

Ny infrastruktur og nye roller
Hvis netaviserne vil rykke ind i disse fag-områder, så kræver det altså en lidt anden definering af journalist/redaktørrollen. Det er ikke nok at levere viden. Det kan være lige så vigtigt at give synlighed til alle, fremhæve dem der leverer til fællesskabet og skabe så mange muligheder for kontakt som muligt.

Det kræver også en investering i web-infrastruktur, for de publiceringsplatforme som netaviserne har i dag, egner sig egentlig kun til at skubbe artikler hen over fladen.

Endeligt er det et område, hvor konkurrencen kan være ganske hård. På nogle fagområder findes der allerede fagforeninger, nichesites eller magasiner, som sat sig på læserne.

Men selv om det kræver nytænkning af journalistikken, store IT-investeringer og selv om konkurrencen er hård, så tror jeg på, at der kan være et godt potentiale.

En ny base - en ny forretning
Ejer man først en niche, hvor læserne har investeret tid i at opdatere CV-oplysninger og konstant er i dialog med kollegaer i branchen, så har man også dedikerede niche-læsere, hvor man kan tage langt højere annoncepriser, og hvor det er oplagt at lave samarbejder med kursusudbydere, mv.

Niche-områder genererer i øvrigt tit nyheder, som har interesse for samfundet generelt, og derfor kan de enkelte fagsites levere indhold til et hovedsite.

Samtidigt har de store mediehuse en fordel fordi de har solide trafiktal på deres hovedsites, som kan bruges til at lancere nye niche-områder.

Endeligt er annoncepriserne højere og betalingsvilligheden for fagnyheder højere.

Lad mig understrege, at det ikke er en model, der passer til alle. Det er kun en af de mange nye løsningsmodeller, der skal skrues sammen. Den skal sikkert også igennem sine trial&error-runder.

Men hvis det er en af løsningerne, så skal vi allerede nu til at bygge sites på en ny måde og vi skal ændre den journalistiske rolle og satse langt mere på at skabe flader, hvor nyheder nok er startpunktet, men hvor de sociale og faglige kontakter er lige så vigtige.

Seneste nyheder

22.03.2017 · 15:20

Mød din kandidat: Per Roholt

Maria Brus Pedersen
22.03.2017 · 14:06

Dagbladet, VG og NRK vil stoppe fake news

Andreas Marckmann Andreassen
22.03.2017 · 12:36

DR trækker program, hvor værter røg hash og spiste svampe

Andreas Marckmann Andreassen

Fremtiden kommer. Du skal ikke være bange

Hvad sker der med vores fag, og hvad skal vi kunne for at have et spændende job i fremtiden? Det undersøger Journalisten de kommende dage i vores fremtidstema. Følg med her: journalisten.dk/fremtid

Seneste jobopslag

Kommunikations- og arrangementskonsulent søges

Erhvervshus Nord
Ansøgningsfrist: 31.03

Pressesekretær til departementet

Miljø- og Fødevareministeriet
Ansøgningsfrist: 17.04

Kommunikationschef til Socialforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 23.03

Kommunikationschef til Guldborgsund Kommune

GULDBORGSUND KOMMUNE
Ansøgningsfrist: 04.04

Journalist til Dagens Medicin

Dagens Medicin
Ansøgningsfrist: 27.03

Kommunikationschef til Danmarks bedste hospital

Region Midtjylland
Ansøgningsfrist: 02.04

Kommunikationsmedarbejder

LGBT Danmark
Ansøgningsfrist: 31.03

Erfaring med TV produktion samt pædagogisk flair

Helsingør Kommune
Ansøgningsfrist: 26.03

Kommunikationskonsulent med weberfaring til Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 31.03

Kommunikationskonsulent

DIF
Ansøgningsfrist: 24.03

Kan du sætte strøm til historierne?

Domea.dk
Ansøgningsfrist: 27.03

Presse- og kommunikationskonsulent til Danmarks Lærerforening

Danmarks Lærerforening
Ansøgningsfrist: 27.03