Bestyrelsesformand i JFM: 5 mio. mindre til udvikling

”Vi har måttet skære voldsomt i ambitionerne,” fortæller Gert Eg, bestyrelsesformand i Jysk Fynske Medier. ”Det er ærgerligt, at det går ud over udviklingspuljen,” siger han. Det er nu op til de enkelte lokalredaktører at sikre udviklingen
  • Jysk Fynske Medier
08.12.2017 · 15:52

I går meldte Troels Mylenberg ud, at han ved årsskiftet stopper som redaktionel udviklingsdirektør og chefredaktør i Jysk Fynske Medier.

I oktober foretog koncernen en rokade i ledelsen, hvor Peter Orry blev ansvarshavende for alle udgivelser i Jysk Fynske Medier. Troels Mylenberg skulle udvikle og sætter nye initiativer i gang.

Men de midler, han fik til udviklingen, var færre end han havde regnet med, skrev han i går i et Facebook-opslag.

Digitalt indhenter ikke tab 

Nu sætter bestyrelsesformand Gert Eg tal på, hvor meget udviklingspuljen kommer til at bestå af i 2018.

”Vi har måttet skære voldsomt i ambitionerne i forhold til de første ambitioner for, hvordan 2018 kom til at se ud. Der er vel afsat 35 millioner til udviklingspuljen, og puljen er bundet op til mere eller mindre konkrete projekter. Så Troels Mylenberg har ret i, at der ikke er sat ekstra af til større udviklingsinitiativer,” siger Gert Eg.

Dermed er der afsat fem millioner kroner mindre end i budgettet for 2017, hvor udviklingspuljen var på 40 millioner. Hvad ambitionerne oprindeligt var for 2018, ønsker Gert Eg ikke at gå i detaljer med.

Hvad siger det om Jysk Fynske Mediers situation, at der ikke er råd til udvikling i den grad, der var ambitioner om?

”Terrænet og kortet har ikke passet sammen, og så har vi været nødsaget til at følge terrænet. Det er ærgerligt, at det går ud over udviklingspuljen. Men vores økonomi er skruet således sammen, at vi skal tjene penge for at kunne udgive aviser, og annonce og bladsalg i de traditionelle medier falder i en takt, vi ikke er i stand til at indhente digitalt. Det må vi handle efter – ellers er vi ikke vores opgave voksen som bestyrelse.”

Udvikling bliver lokal

Gert Eg regner ikke med, at der bliver slået en stilling op som redaktionel udviklingsdirektør, nu hvor Troels Mylenberg går.

”Det ligger ikke i kortene. Vi vil fortsat udvikle os, men det bliver ikke i en central enhed med en i toppen. I stedet bliver det op til de enkelte lokalredaktører at tage tråden op og sørge for udviklingen. Det bliver en udfordring, men det er også en tillidserklæring, og jeg synes, at det, at man står for udviklingen lokalt, falder fint i tråd med, at vi er lokale dagblade.”

Kommentar

Seneste jobopslag

Journalist til folkekirken.dk

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 01.02

Studentermedarbejder til Kommunikation i Danmarks Apotekerforening

Danmarks Apotekerforening
Ansøgningsfrist: 01.02

Sjællandske Medier søger redaktør til Næstved

Sjællandske Medier
Ansøgningsfrist: 09.02

Struktureret studentermedhjælper

Odense Kommune
Ansøgningsfrist: 18.02

Kommunikationsmedarbejder til Værket

Værket
Ansøgningsfrist: 08.02

Stærk researcher til arbejdslivet

Avisen.dk og Ugebrevet A4
Ansøgningsfrist: 30.01

Kommunikationskonsulent

Arkitektskolen Aarhus
Ansøgningsfrist: 05.02

Reporter til Børsens politiske redaktion

Børsen
Ansøgningsfrist: 25.01

SKRIFTLIGT VELFUNDERET JOURNALIST SØGES TIL NYE UDFORDRINGER

De Forenede Dampvaskerier A/S
Ansøgningsfrist: 25.01

Erfaren webjournalist med en solid værktøjskasse søges

Yngre Læger
Ansøgningsfrist: 26.01

Communications Manager

ShopGun
Ansøgningsfrist: 24.01

Stærk og kreativ nyhedsredaktør til TV 2 NEWS

TV2 NEWS
Ansøgningsfrist: 29.01

Danwatch søger erfaren graverjournalist

Danwatch
Ansøgningsfrist: 23.01

Dokumentarkompagniet søger dygtig tv-fortæller

Dokumentarkompagniet
Ansøgningsfrist: 24.01