Bag billedet: Det værste er stilheden

”Så længe man kan høre dem klage, ved man, at der er liv i dem, og så er der også håb,” siger pressefotograf René Schütze. Han har i alt fotograferet anslået 600-900 trafikulykker. Når oplevelserne bliver for voldsomme, opsøger han en læge, der giver ham akupunktur
  • Foto: René Schütze
    ”Man ved ikke, hvornår en trafikulykke indtræffer. Det kan være om et minut eller om en time,” siger pressefotograf René Schütze. Billedet er fra Koldby i Thy, hvor to unge mænd på 21 år mistede livet 23. juni i år.
21.08.2017 · 11:03

Den nordjyske pressefotograf Rene Schütze har de seneste 25 år fotograferet 600-900 trafikulykker. Det giver et gennemsnit på to-tre ulykker om måneden. Nogle gange kommer han ud til ulykker, hvor folk stadig sidder fastklemt og skriger inde i bilerne. Men det er faktisk ikke det værste, siger han.

”Det værste er, når jeg kommer ud til en ulykke, og der er helt stille. Så er det ikke godt. Så længe man kan høre dem klage, ved man, at der er liv i dem, og så er der også håb,” siger han.

23. juni 2017 var Rene Schütze ude til tre forskellige trafikulykker på samme dag. I alt døde tre mennesker. Ved den første ulykke i Ans mellem Viborg og Aarhus blev en 72-årig dame alvorligt kvæstet. Senere på dagen døde en ældre kvinde ved en ulykke i Sindal, hvor hendes mand blev alvorligt kvæstet. Derfra kørte Rene Schütze direkte til Koldby i Thy, hvor to unge mænd på 21 år døde efter et frontalt sammenstød.

En trist stemning

Da han ankom til Koldby, var der en ”mat og trist stemning”, fortæller han.

”Det er ofte de samme politibetjente, jeg møder, når jeg er på opgave som fotograf. Nogle gange kan vi snakke og grine sammen. Men her tror jeg, at betjentene tænkte, at de snart skulle hjem til to familier og give dem beskeden,” siger René Schütze.

Når han fotograferer fra trafikulykker, skal billederne vise, hvad der er sket. Samtidig skal han tage hensyn til de pårørende.

”Jeg tænker altid, at jeg selv skulle kunne holde ud at se billederne, hvis det var min egen familie, der var involveret,” siger René Schütze, som leverer billeder til blandt andet Polfoto.

Må ikke kunne identificeres

For eksempel lægger han ikke billeder ud, hvor man kan se personerne eller kan identificere, hvem bilerne tilhører.

”Det ville være meget skidt, hvis et billede kom på nettet og folk kunne se, at deres far eller onkel var med i en trafikulykke - før de selv havde fået besked,” siger han.

Det værste er trafikulykker, hvor børn er involveret.

”Så kan jeg ikke lade være med at kigge på mine børn derhjemme og tænke, at det kunne være dem. Man ved ikke, hvornår en trafikulykke indtræffer. Det kan være om et minut eller om en time.”

Fik hjælp af healing og akupunktur

For nogle år siden fotograferede han fra en trafikulykke, hvor en australsk familie på ferie i Danmark mistede tre børn. Oplevelsen var så voldsom, at han opsøgte professionel hjælp.

”Jeg kender en læge, som også er akupunktør og healer. Ham har jeg brugt nogle gange. Vi sidder og sludrer, og han stikker nåle i mig - og pludselig kommer du ind i en helt anden verden, hvor du lukker op og ligger og tuder på briksen. Du kan ikke kontrollere det, men det er jo meningen. Det er helt fantastisk. Efter to-tre gange kan jeg mærke, at man er klar igen. Også til at tage ud til flere ulykker,” siger han.

Sidste år døde flere end 200 mennesker i trafikken i Danmark. Det var det højeste antal døde i trafikken siden 2011.

Magasin: 

Kommentar

Seneste jobopslag

Kommunikationsproducent

Statens Museum for Kunst
Ansøgningsfrist: 06.11

Nyhedsjournalist til DR Syd i Esbjerg

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Kommunikationschef søges til Københavns Politi

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 01.11

Pressekonsulent til Dansk Arbejdsgiverforening

DA - DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Ansøgningsfrist: 12.11

Danmarks dybdeborende erhvervsmedie udvider

InsideBusiness
Ansøgningsfrist: 30.10

Kunde- og kommunikationschef til Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet
Ansøgningsfrist: 08.11

Digital redaktionsleder til DR Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 13.11

Kommunikationskonsulent

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 13.11

Reporter og digi til DR Syd

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Allround Communicator

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 05.11

Jysk Fynske Medier søger en printredigerende

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 23.10

Journalist eller kommunikationsmedarbejder

DTU
Ansøgningsfrist: 27.10

Lokalredaktør på Langeland

Fyns Amts Avis
Ansøgningsfrist: 23.10

Kommunikatør med skarp pen og strategisk tæft til Nationalt Genom Center

Sundheds- og Ældreministeriet
Ansøgningsfrist: 30.10

Nyhedsredaktør til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

DIGITAL COMMUNICATOR

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 26.10

Journalist til Dagens Byggeri

FBG Medier
Ansøgningsfrist: 24.10